Hej Ejby.
Ingen tvivl om, at jeg generaliserer, jeg har selv masser af ting jeg skal arbejde med. Men nu er det jo Byron Katie der bliver fremhævet meget her på forum, og ikke mine personlige fortrin eller mangler, og en sådan guru som hende må vel forvente lidt kritik. Og jeg forholder mig så til, om hun lever en af sine læresætninger ud - jeg kender hende ikke, så jeg kan kun tage udgangspunkt i de sætninger der her er refereret. Og jeg mener ikke hun selv har modet til ikke at være noget særligt, havde hun det, var hun jo nok ikke den hun er. Så levede hun sikkert stadig et anonymt liv. Jeg har ikke taget stilling til de øvrige af hendes udsagn.
Når jeg læser Byron Katies sætning om at have mod til ikke at være noget særligt, svarer det for mig til, hvis jeg havde studeret hvad Martinus havde skrevet om kost og krigsmentalitet, og jeg godt kunne se, at manden havde ret. Hvis jeg så fandt ud af, at han hver aften så boksning på TV, mens han skyllede begivenheden ned med en pose flæskesvær og et par håndbajere, så var manden jo ligesom ikke et med det han docerede.
Hej Petersh.
Jeg synes det er herligt med en masse forskellige synsvinkler. Martinus er vores fælles udgangspunkt OK, men jeg mener det er helt i orden, at man kritiserer Martinus, han opfordrede jo selv til, at man prøvede hans teser af i virkeligheden. Han har udtalt, at han er den eneste med kosmisk bevidsthed, og en sådan udtalelse mener jeg man bør møde med masser af parader oppe. På samme måde mener jeg, at man skal have lov til at møde de andre ting, der drøftes herinde, med kritik. Det kan ikke undgåes, at man derved kommer til at kritisere det andre finder er en stor inspiration, men dermed ikke sagt, at der ikke skal være plads til disse andre indlæg om Tolle, Ufoer osv. Hvis det kun tillades, at man skal møde andres indlæg med "ih, hvor er det dog rigtigt det her", så bliver det da lidt kedeligt i længden.
"Sandheden er et land uden veje".
Jiddu Krishnamurti.
Det der forener os er det vi er.
Det der skiller os er det vi tror vi er.
Ego
Hej Svend
Jeg er helt enig. Mit indlæg var et forsøg på at forklare, hvorfor man risikerer at møde modstand over for temaer, som ikke alle har interesse i eller forudsætninger for at følge.
Som skribent er det nu en gang lettere at hjælpe med selv at skabe en forståelse hos læseren ved at møde ham eller hende et sted, hvor der er et fælles udgangspunkt - end det er at forvente at alle blot springer et indlæg over eller slipper pennen, hvis ikke man er enig.
Selvfølgelig skal her være plads til debat og kritik (og det synes jeg da også, der er) - så vi ikke keder os... 
Venlig hilsen
Petersh
Alle generaliseringer er farlige - også denne!
(Ved ikke lige hvem der har forfattet den her).
Ingen tvivl om, at jeg generaliserer, jeg har selv masser af ting jeg skal arbejde med. Men nu er det jo Byron Katie der bliver fremhævet meget her på forum, og ikke mine personlige fortrin eller mangler, og en sådan guru som hende må vel forvente lidt kritik. Og jeg forholder mig så til, om hun lever en af sine læresætninger ud - jeg kender hende ikke, så jeg kan kun tage udgangspunkt i de sætninger der her er refereret. Og jeg mener ikke hun selv har modet til ikke at være noget særligt, havde hun det, var hun jo nok ikke den hun er. Så levede hun sikkert stadig et anonymt liv. Jeg har ikke taget stilling til de øvrige af hendes udsagn.
Når jeg læser Byron Katies sætning om at have mod til ikke at være noget særligt, svarer det for mig til, hvis jeg havde studeret hvad Martinus havde skrevet om kost og krigsmentalitet, og jeg godt kunne se, at manden havde ret. Hvis jeg så fandt ud af, at han hver aften så boksning på TV, mens han skyllede begivenheden ned med en pose flæskesvær og et par håndbajere, så var manden jo ligesom ikke et med det han docerede.
Hej Svend.
Ok - tak for argumentationen. Ser ud til, at vi har forskellig opfattelse af, hvad det vil sige at være en "big person".
At være forfatter til nogle bøger og holde foredrag går ikke ind under katagorien "big person" som jeg opfatter det.
Du skriver: " en guru som hende..."
Jeg tror ikke hun ville betegne sig selv som en guru...
Kh. Ejby
Verden er dit spejl. Ud over sådan som du oplever den, eksisterer den ikke engang for dig.
Verden er den du ser den er, og i sidste ende er det blot igen dig, der tænker. Det er bare
dig, igen og igen og igen og igen, og på den måde bliver du ved med at være blind for dig
selv og føle dig retfærdiggjort og fortabt. Det gør ondt at tro, at verden er noget som helst
andet end et spejlbillede af dig selv. Du ser ikke verden; du ser kun hvad du mener om den.
Det vil sige, at når du ser verden som mangelfuld på en eller anden måde, kan du være sikker
på, at det er dèr, du selv er mangelfuld. Manglerne må være dine, for det er dig, der projicerer
dem.
Byron Katie
Hej Alle.
Er blevet tilladt at måtte skrive lidt igen, men er dog blevet bedt om at forsøge ikke at vække anstød, ved at tale om egne opfattelser, så jeg vil begrænse mig så vidt muligt.
Lige her i poesilinien er der dog mulighed for at give nogle "private" tanker videre, og da jeg i den forløbne tid har haft inspiration til at skrive et par digte, så giver jeg dem videre her, om nogen skulle finde lidt mening i dem.
Fra lille til stor.
Engang var jeg lille og verden var stor
jeg byggede huler hvor trygheden bor
og alt i mit liv var betinget af Mor
som kendte mit væsen og holdt mig i snor.
Men så blev jeg voksen og mandig og lærd
jeg kunne alt selv også det der var svært
jeg bygged nu huse, som viste mit værd
og søgte at skabe det jeg havde kært
Med tiden jeg mættes af jordiske ting
den pris de ting koster sneg sig langsomt ind
og verden blev mindre, forskruet og blind
bevidsthedens fængsel opstod i mit sind
Nu er jeg sat fri af min hjernes magt
nu hører mit "øre" hvad der bliver sagt
igen er jeg lille, mit sværd er lagt
først uden det ser jeg igen verdens pragt
Tusinde galakser at forske ud
men kun uden sværd kan man nå derud
den snor som min Mor holdt, den holder nu "Gud"
og den er så lang som tanken når ud.
Et støvkorn, en stråle, er alt hvad jeg er
så lille et væsen blandt mange fler
Men i min bevidsthed jeg dog rummer mer
et helt univers som min ånd den ser.
Arne 2009.
Og et lile drømmedigt 
Lyset i natten.
Jeg gik rundt i lyset her forrige nat
der var ingen sygdom, arbejde og skat
kun kærlige væsner, som ønskede at
jeg lærte at skelne, dag fra nat.
De viste mig lykken, de viste mig "Gud"
jeg aned slet ikke hvordan "de" så ud
men nu har jeg set dem og hørt deres "bud"
og intet kan længere slå mig ud.
Da morgenen kom, var lyset forsvundet
en ny dag i mørket igen var oprundet
men drømmenes lærdom var ikke forstummet
i dem er den visdom jeg saligt har fundet.
Arne 2009.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Arne.
Smukt!
Der gemmer sig en vidunderlig poet i dig.
Kh. Ejby
Hei Avatar !
Velkommen tilbake .
En myk start med et mykt dikt
Vh Jostein
Hej Ejby.
Takker udmygt, for jeg er selv meget i tvivl om hvorvidt det overhovedet er mig der kan tage "æren" for sådanne "digterier". ???
Jeg tror jeg har en såkaldt "muse", som sender mig ordene, for når jeg får "inspirationen" så kommer ordene fra først til sidst i rækkefølge, jeg gør intet forsøg på selv at "rime" eller vender og drejer noget i hovedet, som jeg opfatter er normalt for en rigtig digter, så jeg føler blot det er noget jeg får foræret fra anden side, og kan derfor ikke helt retfærdiggøre en ros som værende tilhørende mig.
Men jeg er da absolut glad for at den ""kanal" jeg oplever at kunne være for dens slags, også giver glæde videre til andre, så jeg på den måde har lidt "medvirken".
Og jo, følelserne i indholdet er da mine, men det at sætte ordene på, oplever jeg sker via denne "muse".
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Tak for diktet "Fra lille til stor" Avatar, det traff meg rett i hjertet!
Kjærlig hilsen
Oscar
Hej Oscar.
Tak skal du have, din bemærkning om hjertet fik mig til at tænke på, at det netop er mit hjerte der giver mig den følelse der ligger til grund for digtene.
Når jeg får denne følelse i hjertet så oplever jeg det som om at digtet opstår i min tankeverden som en helhed, et samlet "koncept", som jeg så blot nedskriver.
Modsat mine unge dage, hvor jeg skulle kæmpe/arbejde med ordene, blot for at sætte en kort sangtekst sammen.
Kærlige Hilsner fra Avatar
Hej Alle.
I forbindelse med Michael Jacksons bortgang, en personlighed jeg ellers ikke før har haft det store fokus på, faldt jeg over disse 2 numre, som jeg i de sidste måneder har hørt næsten dagligt, og som har givet mit hjerte nogle følelser der opleves som gavnlige.
Nok er det musik og video, mere end digteri, men poesien og essencen i teksterne er dog i mine øjne værd at bemærke, så jeg vil da lige dele dem med jer også.
http://www.youtube.com/watch?v=VqeADZgjtpY&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=Jpz5eD9L4dA
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hei Avatar
Jeg leste opp ditt flotte dikt-fra lille til stor- for min samboer og hun synes det
var virkelig fint og ville gjerne ha en utskrift av det.
Vh Jostein
Hej Jostein og Jakob.
Tak, og Jostein kopier bare løs, der er ingen copyright på "mine" ting, vi er jo alle En.
Kærlige Hilsner fra Avatar
Hej Venner.
Der kom lige en "ting" mere dumpende fra min "muse", fordi jeg lige var ovre på et andet "site" og der blev inspireret, så den får i også lige med herinde.
Tårernes perler.
Kan du mærke forløsningens tårer
når du genser en savnet ven,
kan du mærke du lærer om afsavn
om at mangle en del af sig selv.
Kan du mærke afmagtens tårer
kan du mærke at de gør dig vred
kan du mærke du lærer om magten
så du ej mer gør andre fortræd
Kan du mærke de lykkelige tårer
kan du mærke at de gør dig rig
kan du mærke du lærer om livslyst
når du glædes ved børnenes skrig.
Har du mærket medlidenhedens tårer
har du følt de ku springe dit bryst
har du mærket at de vasked sjælen,
noget mørkt blev igen vasket bort.
Åh, jeg elsker jer i mine tårer
for den visdom i giver til mig
for den evne i har til at bære
til mit skib det må lægge til "kaj".
Arne 2009.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
(Livets dobbelttydighed.)
It`s all about you....and at the same time It got nothing to do with you at all.
Ejby
