Kære alle
Martinusforum har modtaget følgende brev, som vi hermed videresender:
NEW COSMIC PARADIGM – NCP
Vi vil her informere om, at vi har startet et nyt kosmologisk informationscenter:
"NEW COSMIC PARADIGM – NCP", og vi indbyder samtidig alle interesserede til at besøge vores hjemmeside http://www.newcosmicparadigm.org/
Vi arbejder både i Sverige og Danmark, og hjemmesiden er foreløbigt to-sproget (svensk - dansk), men vor målsætning er, at alt materiale på sigt også skal findes på engelsk. Projektet er langsigtet, og vi befinder os nu i begyndelsen af opbygningsfasen og har behov for både en støttegruppe og flere medarbejdere, se også info sidst i dette indlæg.
NCP's formål er at informere om Det Kosmiske Verdensbillede som et helt nyt virkelighedskoncept med fokus primært på den fremstilling af Martinus Kosmologi, som Per Bruus-Jensens arbejde og forfatterskab repræsenterer. Men fokus er naturligvis på det kosmiske paradigme i sin helhed og dermed også på øvrige arbejder, der baner vej for en forening af åndsvidenskab, naturvidenskab og humaniora.
Trods alle kriser, katastrofer og konflikter, som vi til stadighed er vidne til på forskellige planer, befinder menneskeheden sig i en ekspansiv og meget positiv udviklingsfase. Vi står over for et paradigmeskifte; etablering af et nyt Kosmisk Paradigme, indebærende en større bevidsthed hos mennesket og dermed en Ny Tid … NCP ønsker at informere, inspirere og virke på en måde, der tjener til at understøtte denne udvikling og overgang.
NCP bygger frem for alt på den kosmiske viden, som Martinus formidlede gennem sin kosmologi; både repræsenteret ved Martinus egne værker og Per Bruus-Jensens banebrydende forfatterskab. (Se bl.a. følgende emner under http://www.newcosmicparadigm.org : "Præsentation af New Cosmic Paradigm"; "Martinus og Per Bruus-Jensen – Det Kosmiske Verdensbillede"; "De to Grene" og "Arkiv og Historik").
På et tidspunkt stillede Martinus Per Bruus-Jensen/PBJ den opgave at præcisere, systematisere og konkretisere dén intuitive viden, han selv besad og formidlede, og han underviste med dette for øje personligt PBJ gennem mere end et decennium. Som noget væsentligt i denne forbindelse inddrog den daglige undervisning og de medfølgende samtaler jævnligt emner og områder, som Martinus ikke selv havde taget op i sine værker, men som i dag i alt væsentligt forefindes i PBJ's forfatterskab.
Efter årene hos Martinus har PBJ ud fra en bred tværvidenskabelig orientering også lagt et stort arbejde i over en bred front at bygge bro mellem Martinus Kosmologi og naturvidenskaben. Som vi ser det, har PBJ i fuldt mål løst den opgave, Martinus i sin tid stillede ham. Det er vor hensigt gennem NCP i videst muligt omfang at formidle oplysning om det foreliggende arbejde, da vi betragter det som et afgørende kundskabsfundament for det paradigmeskifte, menneskeheden står på træskelen til. Ikke mindst hvor det drejer sig om mødet mellem "Science and Spiritualityâ€.
Det gamle, materialistiske verdensbillede er i færd med at smuldre, og naturvidenskaben kæmper med mange uløste og spændende gåder. Man ved fx ikke, hvad bevidsthed, livsoplevelse, energi og materie dybest set er. Til gengæld nærmer man sig (ikke mindst inden for partikel- og astrofysikken) den viden og virkelighedsopfattelse, som de såkaldte mystikere gennem tiderne har plæderet for, og som også Martinus er eksponent for. Ja, ikke blot dette, men med sin kosmologi også på mange punkter langt overgår.
Det er i samme forbindelse tankevækkende, at stadig flere repræsentanter for naturvidenskaben nu jævnligt taler om "the meeting between Science and Spirituality". Dette gør man ud fra det faktum, at man via sin forskning i stigende grad kommer frem til resultater, der til forveksling er på linie med den virkelighedsbeskrivelse, som alle store mystikere til alle tider har været fælles om. Martinus tilsluttede sig i høj grad selv til tanken om "the meeting between Science and Spirituality" gennem bl.a. sin betoning af, at naturvidenskaben og den åndelige videnskab før eller siden vil mødes og forenes i en fælles videnskab; â€en altomfattende kosmisk videnskab†(se eksempelvis Livets Bog 1, stk. 136; stk. 180; stk. 230 samt Det Evige Verdensbillede 1, sid. 84).
Som en vigtig pointe sætter Det Kosmiske Verdensbillede os i stand til at bedre forstå virkeligheden her og nu. I takt med en øget forståelse med tilhørende udvidet bevidsthed om netop Livet og Virkeligheden bliver vi med tiden også i stand til at skabe en bedre verden at leve i. En verden, hvor samfundet er gennemsyret af ægte humanistiske værdier. Egoistisk og kortsigtet, materialistisk handle- og væremåde vil automatisk blive erstattet af en adfærd baseret på humanisme og altruisme. Vi kommer til at leve i harmoni og samklang med naturen og Jorden, samtidig med at vi opdager og erkender universet som noget levende. En levende virkelighed, der spiller rollen som overordnet scene for alt andet – herunder jordkloden med tilhørende biosfære. NCP vil virke til fordel for en sådan udvikling af menneskelig erkendelse.
Gennem årene har PBJ ofte givet udtryk for, at han skrev for fremtiden – og vi fra vor side bedømmer, at fremtiden omsider er her og nu … PBJ er 78 år og er som følge af et langvarigt, hårdt arbejdsliv mærket af nedslidning og svigtende helbred, hvilket er en medvirkende årsag til, at vi foruden informationsvirksomheden i NCP nu også ønsker at skabe en stiftelse/fond i den hensigt at overtage forlaget Nordisk Impuls og dermed PBJ's samlede forfatterskab (inklusive eksisterende boglager) for på denne måde at sikre dette vigtige materiale for fremtiden og ligeledes gennem oversættelser gøre det alment tilgængeligt for hele menneskeheden. Sammenlagt er dette et stort og vigtigt arbejde, en meget spændende opgave, hvor vi behøver at være flere personer til at løse den. Og vi opfordrer derfor enhver, som på den ene eller anden måde kunne tænke sig at deltage i projektet, til at tage kontakt med os!
Du som ønsker at:
Få fortsat information fra os
Indgå i en støttegruppe
Arbejde aktivt med etablering af en stiftelse/fond
Samarbejde på den ene eller anden måde
er Varmt Velkommen til at kontakt os på ncp@newcosmicparadigm.org eller pr. telefon + 46.500.436243 resp. + 46.708.984198.
For oplysninger vedr. etablering af en Stiftelse/Fond, se også http://www.newcosmicparadigm.org ; â€Støttegruppe og Fondâ€
New Cosmic Paradigm
Arnold Therner, Nike Therner, Steen Löth, Birgitta Therner