MartinusForumDk

Martinus Center Kli...
 
Notifications
Clear all

Martinus Center Klint - Historisk tilbageblik

1 Indlæg
1 Brugere
0 Reactions
955 Set ialt
(@Anette_S.)
Indlæg: 1242
Medlem
Topic starter
 
[#788]

[align=center]Et lille historisk tilbageblik:[/align]

I 1934 annoncerede Martinus følgende i Kosmos:
"At skabe Adgang til et frit og utvungent Samvær for saadanne af Naturen frie, tolerante og sympatiske Mennesker har længe været mit store Ønske, idet jeg i et saadant Samvær mellem Individerne indbyrdes ser en stor stimulerende Kraftkilde for Studiet af den ikke helt lette Kærlighedsvisdom og Aandsoplysning, som "Livets Bog" repræsenterer, men som ikke desto mindre er nødvendig for ethvert Individ, der ønsker at opleve de evige Fakta som – Videnskab, som urokkelig Næring for den allerhøjeste Intelligens og Følelse.

Og jeg kan nu med Glæde meddele, at dette Ønske er ved at gaa i Opfyldelse, idet jeg, ved stor Velvillie fra Sagens Venner, er blevet i Stand til at erhverve et Jordareal ved Kattegat paa ca. 9 Td. Land og ligger i Underhandling om Købet af 5½ Td. Land til, der grænser umiddelbart op til det første Areal.

Med Skabelsen af ovennævnte Feriekoloni er der saaledes her aabnet Adgang til Opfyldelsen af et af mig selv saavel som af Sagens mange Venner næret Ønske om at skabe en Mulighed for alle Sagens Interesserede til at stifte et nærmere indbyrdes Bekendtskab med hverandre i den sædvanlige frie og utvungne Aand, der hersker indenfor mit Arbejde, som altsaa ikke kender til Forenings- eller Sektdannelse. (...)

At gøre denne til et Hjemsted for alle fredelige Impulser, for sand Viden og Menneskekundskab, Tolerance og Frihed, at gøre den til en medvirkende Inspirationsbasis for Udvikling af sand Kærlighed til Mennesker og Dyr, til alt Levende er de Forudsætninger, under hvilke dens begyndende Skabelse nu er iværksat. Og hvis dens kommende Beboere, Gæster og Besøgende, har den rette Forstaaelse af Indholdet af Livets Bog, Kosmos og de paa disse Faktorer hvilende Foredrag og Studiekredse, da vil Kolonien af sig selv blive et værdigt Supplement til ovennævnte Bog, til Udbredelsen af Kendskabet til den ny store kosmiske Verdensimpuls, til selve Skabelsen af "en ny Himmel og Jord", en ny Kultur, i hvilken den bærende Livsbetingelse ikke er Penge, ikke er Overklasse, ikke er Trældom, men derimod udelukkende udgør en sollys Atmosfære af en altoverstraalende Skabeevne, Kunst og Kærlighed."

Og for 70 års siden, i marts 1935, da Kosmos Feriekoloni (i dag Martinus Center Klint) stod foran at skulle byde interesserede indenfor sagen velkommen til den allerførste sæson, skrev Martinus bla. følgende i Kosmos:
"Det er mit udtrykkelige Ønske, at Koloniens Gæster viser den samme Tolerance, Sympati og Forstaaelse til saavel de "Ikke-interesserede" som til de "Interesserede" i Aandsforskningen, og yderligere paa enhver tænkelig Maade gør sig Umage for kun at se de lyse Sider ved hver andres Fremtræden. Absolut kun paa denne Maade alene kan Samværet i Kolonien blive af en saadan Renhed og Harmoni, at dets Atmosfære kan føles af alle som en behagelig Hvile, Fred og Ro og dermed blive Inspirationsbasis for alt, hvad der er ædelt, skønt og kærligt."

Og i 1936, da flaget blev hejst for første gang i Klint, skrev Martinus i Kosmos:
"Mange hjælpende Hænder har været rakt mig. Nogle har hjulpet paa en Maade, andre paa andre Maader, og saaledes er Kosmos' Feriekoloni blevet til. Og igennem den Sympati; der saaledes er vist mig fra mine Venner, og den Sympati, jeg selv er besjælet af overfor disse igen, er samme Koloni blevet et Kærlighedens Brændpunkt. Og det er mit Ønske, at vi alle maa være besjælet af Lyst og Evne til at gøre denne lille Plet til et Fristed for Sagens Venner, gøre den til et Omraade, hvor det rigtige Menneskerige i rent fysisk Praksis skal kunne begynde at føles saa stærkt, at enhver Besøgende maa forstaa, at her maa man "drage sine Sko af, thi det Sted, vi staar paa, er helligt", – ikke saaledes at forstaa, at man skal afføre sig sit Fodtøj ved Indgangen til Koloniens Omraade" men at "Fodtøjet" derimod, her i dette Tilfælde, er alle daarlige Tanker om og Uvillie mod vor Næste. Den Slags Bevidsthedslag og Tankeklimaer er der Tid og Plads nok til i den daglige Tilværelse udenfor Sagens Omraade. Her indenfor maa herske en Aand, der absolut kun ser det lyse, det gode og kærlige i enhver, thi der findes absolut noget guddommeligt, lyst og kærligt i ethvert levende Væsen. At koncentrere sig paa dette, at beskæftige sig med denne Side af vor Næstes Natur giver stort Kendskab til Lys, giver Straaleglans omkring enhver Mentalitet, giver Solskin i alle Øjne."

[align=center]1936-06-89.gif[/align]

Siden grunden blev købt i 1934 og kolonien åbnedes i 1935 er der sket utrolig meget i centeret i Klint, og området er blevet væsentlig udbygget for at give plads til alle besøgende og interesserede indenfor sagen. Som den gang så gælder det stadig, at stedes drives på basis af hjælpen fra alle de mange frivillige medarbejdere, som hvert år - motiveret af den sande gavekultur om heller at give end at tage - både i kursussæsonen og i arbejdsuger, vælger at bruge noget af deres tid på at give en hånd med for at bevare stedet dejligt og indbydende for kursisterne, og for at føre Martinus' ønsker for stedet videre. :D

[align=center]Terrassen.jpg[/align]

PS: Alle citater er hentet fra artikler i Kosmos og kan alle læses her.


 
Lagt op : 25/02/2005 19:25
Del: