De ved udmærket at de har gjort noget de ikke skulle gøre, ellers ville de jo ikke prøve at retfærdiggøre det

..

Har martinus på noget tidspunkt givet instituttet  tilladelse til at man må lave ændringer i værkerne og kun udgive disse ændrede bøger og ikke de orginale godkendte af ham ?

Vh Thomas

Hej Tomasino

Martinus har selv lavet masser af ændringer i sit værk i forhold til førsteudgaverne. Herudover er der sket små ændringer, fx i forbindelse med oversættelsen til moderne retstavning. Der er bl.a. rettet vigtige forståelsesmæssige fejl i forbindelse med Martinus' beskrivelse af menneskets seksuelle udvikling i femte bind af "Livets bog" fra A-K-mennesker, hvor der i de første udgaver var byttet rundt på nogle af bogstaverne...

Martinus citeres ofte for, at der ikke må ændres så meget som et komma i hans værk. Denne udtalelse, der er grebet ud af en eller anden sammenhæng, som jeg ikke kender, kan jo tolkes på mange måder. Betyder det så, at man virkelig ikke må ændre et komma, der er sat forkert? Når man med Martinus' velsignelse må oversætte "Livets bog" til alverdens sprog, så må man vel også oversætte hans værk til moderne dansk, i takt med at det danske sprog udvikler sig. Men det betyder ikke, at man bare kan ændre selve indholdet eller ophøje eller kanonisere disse oversættelser til at være "de rigtige". De rigtige versioner (både førsteudgaverne og de senere versioner med Martinus' egne rettelser) skal selvfølgelig beskyttes og bevares. Det er en opgave, som Martinus har pålagt Martinus Institut at varetage.

At der blandt martinusinteresserede findes nogle, der mener, at de er bedre til at varetage denne opgave, er ganske vist ærgerligt, men vel egentlig ikke så overraskende. Blandt ufærdige jordmennesker som os - vores ønske om fred og fordragelighed til trods - er uoverensstemmelser og dyriske forsvarsmekanismer jo netop et helt naturligt vilkår. Disse dyriske egenskaber findes stadig i både piratkopister og rådsmedlemmer, må man formode. Hvis man derfor skal se positivt på denne sag, må det være, at modstanderne mod de moderne, redigerede udgaver er med til at sikre, at Martinus Institut er ekstra omhyggelige i deres arbejde med at beskytte, bevare og formidle Martinus' værker.

Så vidt jeg har forstået, er alle rettelser i de forskellige udgaver af "Det tredje testamente" nøje registreret, og de vil senere blive lagt ud på Martinus Instituts hjemmeside. Her har man i øvrigt allerede i dag mulighed for at læse værket i flere forskellige versioner. Originalmanuskriptet, førsteudgaverne og de senere redigerede og fejlrettede udgaver er således frit tilgængelige for alle, der måtte have en historisk interesse i at sammenholde disse.

Som andre har været inde på, må det være indholdet - den hellige ånd - der er det vigtige for åndsforskere. At andre hellere vil bruge tid på stilforskning, er vel også helt okay. Alle stilforskere vil jo på et tidspunkt blive til åndsforskere - også selvom de tror, at de allerede er det...

Venlig hilsen
Petersh

PS: Her kan du læse en gennemgang af problematikken: http://www.martinus.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/dk-Kosmos2009-3.pdf

Martinus var nøye med at det ikke skulle gøres ændringer i værkene. Det er jo mange gentagelser og nogre mener at sproget måske ikke er af det beste (det mener ikke jeg!). Dermed kan man lett tænke: la os lave en Ny Livets Bog uden alle disse gentakelser! Det har Martinus tydelig sagt, det skal man ikke.

Det er rigtigt som Peter skriver. Instituttet bevarer værkerne uændret eftersom de besidder både manuskripterne, førsteutgave og senere udgivelser.

Jeg mener det er rigtig at opdatere værkere til moderne dansk. For os er det måske ikke nogen stor forskell mellem gammel retskrivning og Dansk Retskrivning af 1948. Men retskrivning blir jo stadig ændret. Om man ikke skulle opdatere retskrivning ville værket bli svært at læse om 50 eller 100 år.

Martinus har såvidt jeg ved ikke sagt hverken for eller imod opdatering af retskrivning.

Livets Bog blev påbegynt i tyverne og LB1 blev udgivet rundt 1930. Martinus brugte således gammel retskrivning. Men da han skrev Det Evige Verdensbillede brugte han Dansk Retskrivning af 1948. Under Martinus levetid blev også bogen Bisættelse opdatered til moderne retskrivning. Det var jo en af de første bøgerne som Martinus skrev.

Kjærlig hilsen
Oscar

I Samarbejdsstrukturen stk 13 f er der citeretet fra Rådsmødereferat 16.03.76:
"Det blev igen fastslået, at bortset fra åbenlyse trykfejl,  (f.eks. inivdid/individ), må der ikke ændres i værkerne uden Martinus personlige medvirken. Martinus mener i øvrigt, at der næppe er grund til at rette noget som helst."

At rette til nudansk kan næppe komme ind under kategorien "åbenlyse trykfejl", og må vel derfor strengt taget være i modstrid med ovenstående ønske fra Martinus side.

Om "Ufærdige manuskripter" stk. 13 d (i Samarbejdsstrukturen) skriver Martinus, at "...hvis man kan forstå, hvad jeg mener, må de udgives i ufuldstændig form.".

I  "Den intellektualiserede kristendom" introduceres begrebet "0X". Det har vist sig, at opfattelsen af, hvordan "0X" begrebet skal fortolkes, er dyb kontroversiel. Begrebet har givet anledning til  megen forvirring og mange forskellige og ofte modstridende holdninger til, hvordan begrebet skal forstås.

Spørgsmålet er derfor, om der overhovedet er  nogen, der forstår, hvad Martinus mener med begrebet "0X"? Det er et åbent spørgsmål. Uanset er det temmeligt tvivlsomt, om man med rette kan sige, at man kan forstå dette begreb, og dermed opfylde Martinus' betingelse for udgivelse.

Denne mistanke bestyrkes yderligere af rådet for Martinus instituts kommentar i Den Ny VerdensImpuls nr 3/2008 september, side 43:
"Ved udgivelsen af bogen valgte Instituttet blot at markere dette med en fodnote om de 3 forekomster af ”0X”, idet vi som udgivere selvsagt ikke skal forsøge at tolke Martinus’ hensigt med denne betegnelse."

Rådet mener altså ikke. at det er udgivernes opgave, at fortolke Martinus' hensigt med betegnelsen "0X", til trods for, at Martinus siger, at manuskripterne kun må udgives, hvis man kan forstå, hvad han mener. Jeg kan ikke se, hvordan man skal kunne afgøre, om man kan forstå, hvad Martinus mener med "0X", når man ikke ser det som sin opgave at fortolke hans hensigt med betegnelsen. Med denne holdning må man - for mig at se - pr. definition logisk være afskåret fra at kunne overholde Martinus ovennævnte ønske.

Martinus' ønske er - som jeg ser det - hvad udgivelsen af "0X" begrebet angår, derfor fuldstændig tilsidesat.

venlig hilsen
Jan

Hej Jan

Jeg er nærmest enig. Jeg tror, hele debatten om 0X og "Den intellektualiserede kristendom" er sund og har været en lærerig proces for alle involverede parter. Ville "Den intellektualiserede kristendom" være udgivet som en del af "Det tredje testamente" i dag? Det er jeg ikke sikker på. Man kan måske også forestille sig, at dette vil blive ændret i forbindelse med evt. nye oplag.

Det allervigtigste må være, at alle rettelser, redigeringer, tilføjelser og ændringer nøje registreres, så der senere ikke vil være nogen som helst tvivl om, hvad der er skrevet af Martinus.

Venlig hilsen
Petersh

Hej Peter,

Det er jeg enig i.

Problemet med udgivelsen af "0X" betegnelsen er, som jeg ser det, ikke alene, at man - i strid med Martinus ønske - udgiver noget, man ikke forstår.

Man har udgivet tekst, som er en blanding af Martinus' maskinskrevne tekst og håndskrevne rettelser.
Og man har ikke i "Den intellektualiserede kristendom" gjort opmærksom på dette forhold.

Derudover har man rettet i Martinus håndskrevne tekst, hvilket man heller ikke har gjort opmærksom på. Første gang hvor "0X" nævnes i den udgivne version af  "Den intellektualiserede kristendom", står der i Martinus' originale skrift (skrevet i hånden) "0.1" og ikke "O.X" som i den udgivne bog. Det er først lidt senere, der i de håndskrevne notater står "0.X".

Man kan argumentere for, at det er sandsynligt, at det håndskrevne "0.1" skulle være "0.X". Men vide det med sikkerhed kan man ikke. Så en sådan rettelse må vist siges at falde ganske udenfor kategorien "åbenlyse trykfejl", som er det eneste, Martinus har sagt ok til, at man retter i.  

Og selv trykfejl kunne man undlade at rette uden at komme i konflikt med Martinus' ønsker, idet han netop giver udtryk for, at det kun er "formkritikeren", der stirrer sig blind på trykfejl. Medens trykfejl  for den udviklede sandhedssøger er ganske underordnede.

Når man ved at rette i noget, kan risikere at gøre fejl. Medens man ikke kan gøre fejl ved at undlade at rette i det, hvorfor så overhovedet tage chancen? Der er en talemåde, der siger, at man ikke skal pille ved noget, der fungerer. Det tror jeg, man gør klogt i at tage meget alvorligt med Martinus værker.

Jeg mener, det er absolut nøvdendigt for Instituttets troværdighed, at man nøje overholder Martinus' meget tydelige ønsker. Og i tilfælde hvor det viser sig, at man ikke har formået dette, at man her åbenlyst erkender og offentliggør, at man har lavet fejl og informerer om, hvilke tiltag man gør for ikke at gentage samme type fejl i fremtiden.

venlig hilsen
Jan

Dit citat er taget ud af en sammenhæng. Lad mig starte med at bringe hele citatet:

"Det blev igen fastslået at bortset fra åbenlyse trykfejl (f.eks. invidid/individ), må der ikke ændres i værkerne uden Martinus personlige medvirken. Martinus mener i øvrigt at der næppe er grund til at rette noget som helst. Denne mening blev klart tilkendegivet, efter at der var blevet fremlagt eksempler, hvor der fra forskellig side havde været tvivl om rigtigheden. Martinus ville dog gerne se nærmere på en liste over tilfælde, hvor læsere kan være i tvivl om rigtigheden i teksten. Martinus udtalte klart, at såfremt han efter at have set nærmere på sagen fandt grund til at ændre enkelte ting, ville han naturligvis rette dem, men han var helt sikker på, der kun kunne være tale om ganske enkelte ting. Det blev fastslået som helt ufravigeligt, at der ikke må foretages rettelser, heller ikke ved oversættelse, uden Martinus medvirken." Rådsmødereferat 16.03.76. (referet fra samarbejdsstrukturen, 2003)

Når vi nu har hele citatet bliver det klart at vi her har tale om et udsagn der handler om indholdet i teksterne. I følge teksten er der åbenbart nogle folk som stiller spørgsmålstegn ved rigtigheden i værkerne med henvisning til at folk har "rejst tvivl om rigtigheden i teksten".

Det første man skal lægge mærke til er at der er tale om noget "i" teksten. Det er altså om det som er i teksten, indholdet, og ikke teksten selv, der stilles tvivl om.

Man kunne måske stadig påstå at der er tale om at folk har lagt en liste frem af stavefejl, retstavning o.lign. Det kan man påstå fordi der ikke udtrykkeligt står hvilken rigtighed der er stillet tvivl om. Lad os arbejde med antagelsen om at det handler om retstavning og stavefejl og kigge på den sidste linje.

Det blev fastslået som helt ufravigeligt, at der ikke må foretages rettelser, heller ikke ved oversættelse, uden Martinus medvirken

Her står der at der heller ikke må foretages rettelser i forbindelse med oversættelser. Hvis den rigtighed der blev stillet spørgsmålstegn ved havde noget med stavefejl, retstavning o.lign. at gøre, så ville man ikke nævne oversættelserne, da en oversættelse er skrevet på et andet sprog og dermed med andre ord og grammatik. Den sidste linje giver ikke mening, hvis man har stillet spørgsmåltegn ved rigtigheden af grammatik og staveform.

Det er værd at nævne at Martinus var interesseret i at få sine værker ud på andre sprog. Dette er i høj grad en ændring af stavemåder, kommaer, ord, bøgernes form etc. Hvis tolkningen af at intet måtte ændres skulle holde burde han have været stærkt imod dette og forlange at værket kun kunne læses på dansk. Det har han selvfølgelig ikke gjort, men det viser hvor problematisk en position man indtager når man påstår at ingenting overhovedet må ændres i værkerne (med mindre man mener at oversættelser ikke er værket...). 

Det må være et rimeligt krav at ens fortolkning hænger sammen og det gør den ikke hvis man påstår at Martinus' udsagn om ændringer omhandler stavemåder, gramatik o.lign. Det giver derimod fin mening hvis man tolker teksten som om det handler om indhold.

For at komme frem til at citatet handler om nudansk eller ej i værkerne er man nødt til at læse det uden den større sammenhæng. Man får taget et udsagn som omhandler noget specifik (indholdet) og gør det til noget generelt. I det her tilfælde til at omhandle alle ting omkring værket (dets form, indhold, etc.). Men det hænger altså ikke sammen når man kigger på hele citatet.

Citatet kan altså udlægges som om det handler om indhold. Der er næppe nogle som er ueninge i at der ikke må ændres indhold. F.eks. indholder rettelisterne til LB1 kun et sted hvor man, hvis man går helt overbord, kan diskutere om der er rettet for meget. Resten er slåfejl og ny retskrivning. Der er ikke rettet noget indhold, hvilket er fuldstændig i overenstemmelse med det Martinus giver udtryk for i ovenstående citat.

Der har også været en del snak om bevarelse af værkerne. Jeg synes det er værd at bemærke at alle originalerne ikke forsvinder fordi man opdatere sproget til nudansk i udgivelserne. Ingen har interesse i at ændre disse "originaler". Man har tværtimod gjort et stort arbejde for at få alle udgaverne på elektronisk form, så man kan sammeligne de forskellige udgaver. Ændringerne i de forskellige versioner (LB1 har 5-6 stykker) bliver noteret på rettelister, så man kan studere dem når de bliver offentligt tilgængelige. De historiske udgaver har med andre ord aldrig været mere "bevarede" og dokumenterede end de er i øjeblikket.

Så er der nogle som blander bevarelse og udgivelse sammen. Uden at gå for meget ind i det, så mener jeg godt at man kan tillade sig at skille de to ting ad. Bevarelse handler om at have styr på arkivet og kunne dokumentere indholdets rigtighed. Udgivelse handler om indholdets rigtighed samt tilgængelighed. Jeg gætter på at man har valgt at indføre nudansk for at gøre værket mere tilgængeligt. Næppe for at gøre det mere "rigtigt".

Det er for mig vanskeligt at forstå at der kan findes forskellige opfattelser af denne sætning:

"Det blev igen fastslået, at bortset fra åbenlyse trykfejl,  (f.eks. inivdid/individ), må der ikke ændres i værkerne uden Martinus personlige medvirken. Martinus mener i øvrigt, at der næppe er grund til at rette noget som helst."

Hvis Martinus havde ment at teksterne efter hans død skulle holdes opdateret til enhver tid gældende "nudansk", så havde han næppe sagt ovenstående.

Med kærlighed

Lars

Genposter lige dette tidligere indlæg som var landet i en forkert tråd:

Omkring ændring i værkerne så synes jeg godt om Tage Buch's fremlægning her http://martinus-webcenter.dk/video.html

Det er svært for mig at finde argumenter for at det skulle være nødvendigt at ændre så meget som et komma de næste hundrede år.

Og med ændringer mener jeg også nye udgivelser af gammelt materiale som Martinus ikke selv har udgivet. Martinus fremlagde det han nu gjorde enten fordi han ikke nåede mere eller fordi han mente det var nok. Uanset har han fremlagt og udgivet det han nu har og jeg kan ikke se nogen gode argumenter for at lavere udviklede sjæle udgiver andet end dette i Martinus' navn.

Med kærlighed

Lars

Jeg har først lige fået læst hele denne tråd.

Min holdning er at der skal være plads til alle. Det vigtigste er at leve analyserne og udvise tolerance. Nogle synes det ene er mest rigtigt og andre det modsatte. Nogle er enige med den ene og andre med den anden. Ved at der er flere der forsøger at gøre det som de nu synes er bedst så bliver der større valgmulighed for alle.

Forsynet står vel både bag instituttet og alle andre der brænder for sagen (og alle der brænder for noget helt andet). Jeg synes der skal være plads til dem alle og jeg er enig i institutets beslutning om ikke at benytte retssystemet, som jeg tænker ville have været imod Martinus' ønske.

Med kærlighed

Lars

Hej Lasse,

Mit synspunkt mht. nudansk beroede på en misforståelse fra min side om, hvad dette indebar. Det beklager jeg.

Jeg synes derfor heller ikke, der er noget i vejen for at ændre værket til nudansk.

venlig hilsen
Jan

Hej Lasse,

Men denne "problematiske position", som du kalder den, er jo ikke "grebet ud af luften". Det er jo ikke noget, som fantasifulde sjæle selv har fundet på.  Den er derimod affødt af, at det ret tydeligt og utvetydigt står flere steder  i "Samarbejdsstrukturen".

Jeg kan fx. nævne teksten fra Rådsmødereferat 13.01.76 (i Samarbejdstrukturen 13 f - første afsnit:)
"Der må ikke uden Martinus samtykke foretages ændringer i bøgerne eller i det, han har skrevet".

Er det så ikke mindste lige så problematisk  - om  ikke mere - at mene, at man gerne må foretage ændringer i bøgerne eller i det, han har skrevet? Det synes jeg bestemt.

At du bruger det forhold, at værket skal oversættes til andre sprog,  som begrundelse for, at så må man vel også ændre på den danske version, kan jeg ikke se nogen logik i.

Hvis værket skal kunne læses af folk, der ikke kan dansk, er man jo nødt til at oversætte det, hvis disse folk skal kunne forstå det. Men derfor behøver man da ikke også at rette på den danske version.

Kan man ikke overholde ønsket om, ikke at rette i værkerne, må det mindste onde vel være, at rette så lidt som muligt.

Hvorfor skulle Martinus så udtrykkeligt have sagt og skrevet, at der ikke må ændres i værket, hvis det slet ikke var det, han mente?

Men så længe der kun er tale om ændringer af stavemåde, som fx at skrive "tredje" i stedet for "tredie", og skrive navneord med lille begyndsesbostav i stedet for stort, så er det rigtigt, at der ikke er  nogen indholdsmæssig ændring, og så ser jeg personligt ikke noget problem. Men alt, hvad der ligger udover sådanne ting, som fx. ændringer af ord, eller at ændre "0.1" til "0.X", det er jo i allerhøjeste grad både ændring af tekst og indhold. Og jeg kan ikke se andet end, at sådanne ændringer er i direkte modstrid med Martinus' udtalte ønsker.

venlig hilsen
Jan

Tak Lasse for en lang og uddypende forklaring. Jeg tror du har fået tag i essensen i vad Martinus har ment. Jeg er selvfølgelig enig: ingen skal ændre i den inholdsmessige delen.

Opdatering til nudansk mener jeg er bra. Og til engelsk. Og nederlandsk.

By the way, ingen bøger er oversatt til norsk endnu. Man går ud fra at man i Norge kan læse de danske teksterne, og det tror jeg er helt korrekt, til udbredelsen blir stor. Og det er en stooor fordel at kunde læse på originalsproget. Det går alltid noget tapt i en oversættelse. Så jeg er meget taknemlig for at skæbnen har villet at jeg kan læse dansk. Skrivingen er det vel så som så med

Kjærlig hilsen
Oscar

Jeg tænker at hvis det er helt åbenlyst at det institutet gør er det eneste rigtige, hvorfor er der så nogen der mener at der er behov for at lægge det de ser som originalteksterne ud?

Problemet er hvad der menes med ændringer. Hvis man ikke må ændre noget som helst overhovedet, så burde folk også brokke sig vildt over at det bliver udgivet elektronisk for det er jo også en ændring. Det er så godt nok ikke det der ligger i det citat du kommer med, men alligevel. Det er et spørgsmål og fortolkning og hvor man mener grænsen skal gå.

Hvis man er meget firkantet, så kan man jo sige at de bare kan lærer dansk... må man ikke rette, så må man ikke rette. Det er ikke en holdning jeg deler (og heller ikke tror nogen har).

Du har ret i at man ikke behøver at ændre den danske udgave pga. oversættelser.

Enig. Jeg havde nok heller ikke selv valgt at rette til nudansk. Men hvis det skal ske før eller siden, så kan man jo lige så godt gøre det nu, mens der stadig er folk som kender til historikken bag de forskellige udgaver af f.eks. Livets Bog.

Man kan se den nudanske udgave som en oversættelse til nudansk. Det kan måske få opdateringen til at glide lettere ned hos folk.

Jeg tror det er fordi der rent faktisk var folk som ville ændre i indholdet på hans tid. Han ville vel undgå at folk begyndte at "forbedre" hans værk. Skrive sætninger om o.lign. Det har han forhindret med de udtalelser. Jeg tror også at det er derfor de er taget med i samarbejdsstrukturen.

Der er vi enige, selvom man selvfølgelig skal være ekstrem påpasselig med ændringer. Det virker det også som om man har været.

Jeg ved ikke nok om det til at jeg kan udtale mig kvalificeret om X0.

mkh
Lasse

Hej Lars

Både manuskriptet og førsteudgaven er lagt ud på Martinus.dk.

Til dem som ønsker det, er der vist stadig få udgaver af førsteudgaven som kan købes, hvis man henvender sig til Institutet.

Kh. Ejby

Hej Ejby

Er det virkelig rigtigt at institutet har lagt alt det ud som disse andre nu har lagt ud? Jeg tænker, hvorfor mon de har et ønske om at lægge det ud, hvis det altsammen er tilgængeligt i forvejen?

Med kærlighed

Lars

Kære Lars

Tænker du om Instituttet har en skjult agenda?

Der er ikke noget fordækt i det. Det er virkelig rigtigt. Det er al sammen frit tilgængeligt på martinus.dk.

Hvorfor publiserer de så piratudgaver, hvis det er tilgængeligt i forvejen ??? Som jeg forstår det, så er det fordi man er utilfreds med, at der findes oversættelser til nudansk. Institutet har valgt dette for at gøre DTT mere tilgængeligt mht. til udviklingen i sproget.... Ligesom Martinus selv i sin levetid overgik til, at benytte den nye retskrivning i 1948. Det drejer sig fx. om ændringer fra aa til å, samt ikke længere at skrive navneord med stort...osv. Det er ikke ændringer af indholdet det drejer sig om. Jeg mener, at Instituttet er i færd med, at gøre alle rettelister tilgængelige på martinus.dk. Derudover mener jeg, at man er utilfreds med de øvrige ting der er blevet nævnt i denne tråd, som omslag, layout, papirtype og sidenummering. Man ønsker fx. at bogen ikke skal have symbol på for og bagside....men skal være hvid med et gyldent strålekors ligesom førsteudgaven.

Er man i tvivl om der er ændret i indholdet....så kan man frit forske i, at sammenligne førsteudgaven med de nyere oversættetser...begge dele ligger på Institutes hjemmeside. Man kan også stadig købe første udgaven, hvis man ønsker det.

Jeg tænker at Instituttet engang med tiden når efterspørgslen bliver større....vil kunne genoptrykke førsteudgaven igen. Både manuskript og førsteudgaver bliver omhyggeligt opbevaret til fremtiden. Martinus har personligt ønsket, at Instituttet skulle stå for varetagelsen af den opgave, samt udgivelsen af DTT og derfor søgt copy-right.

Det ønske har piratkopisterne ikke respekteret, og har taget publisering af nye første udgaver i egne hænder. Hvorfor det skulle være nødvendigt, så længe man stadig kan købe første udgaver på Instituttet er mig en gåde. : Jeg tænker, at det måske er en protest mod de ting man er utilfreds med. (se ovenstående)

Så kan man spørge: Hvad skade gør det, at de publiserer nogle førsteudgaver? (Det drejer sig vist om 500 sæt)

Det er i sig selv ikke noget problem. Det der er problemet med overtrædelse af copy-right er, at Instituttet ikke længere har kontrol over om der bliver ændret i indholdet. Når først copy-right er overtrådt - vil andre måske følge samme eksempel. På den måde vil der kunne komme flere piratudgaver af DTT og læserne kan ikke længere være sikre på ægteheden af dem. Nogen vil måske ikke nøjes med, at ændre på retskrivningen men foretage ændringer i selve indholdet. Fjerne eller tilføje afsnit osv. Konsekvensen af den nævnte piratudgave er derfor ikke ubetydelig.

Jeg vil til enhver tid holde mig til Martinus Instituts udgivelser.

Kh. Ejby