Ja, det er trist.

De som står bag dette forstår tydeligvis ikke konsekvensene af dette. Fordi Martinus Institutt selvfølgelig ikke vil sagsøke dem, så slipper de unna.

Loven om ophavsret er sådan, at om du ikke sagsøger og retsforfølger de som krenker ophavsretten (som disse piratutgivelser), så er det på en måde fritt frem for andre å krenke ophavsretten også. Man mister beskyddelsen. Det gør at andre kan utgive ting i Martinus navn. Jeg tror ikke at de som står bag denne piratutgivelsen har tenkt gennem disse konsekvenser.

Sidste nummer af Ny Impuls er en stor forsvarstale for denne piratutgivelse. Jeg sa derfor op mitt abonnement. Det står jo mye interessant og godt i dette blad, så det er synd at det bliver sådan.

Kjærlig hilsen
Oscar

Hej med jer

Ja, det er rigtig ærgerligt. Jeg har desværre også mistet lysten til at læse "Den ny verdensimpuls" og har opsagt mit abonnement. Øv...

Venlig hilsen
Petersh

Jeg forstår intet??

Begge parter må vel kunne lide Martinus Analyser siden de skriver om dem..

Hvorfor sådan partiskhed? Har de overhovedet forstået hvad Martinus har skrevet?

Jeg ved det ikke, men jeg tror ikke at Martinus ville have det på denne måde, selvom han vidste at det ville ske. Det er en del af vores udvikling.

Bare lidt sørgeligt

KH Mibro

Hej med jer

Jeg har også opsagt mit abonnement på Den Nye Verdensimpuls. Ærgeligt, de har valgt denne vej.

mvh.
Kenneth

Hej

Jeg er enig i, at det er trist at nogen ikke respekterer Martinus ønske om, at Martinus institut skal varetage hans sag. Martinus vidste hvad han gjorde og hvad der var det bedste. Han mente desuden at forsynet og han selv ville følge og overvåge sagen fra det åndelige plan. Martinus gjorde klart, at sagen ville vokse langsomt men støt til rette tid.

Som Martinus selv har udtalt, så er en af menneskehedens største problemer "utålmodighed".

At nogen mener sig, at "vide bedre" og berettiget til at publiserer piratudgaver siger mig, at "de vide ikke hvad de gør". Det er det hovmod der uundgåeligt vil møde tærsklens vogter. Det er manglende evne til, at se det større billede. Manglende accept, forståelse og tålmodighed.

Det er tydeligvis uvidenhed. De bilder sig ind, at de arbejder i "den gode sags" tjeneste, mens de i virkeligheden yder modstand og saboterer sagen. Rent faktisk er det en overtrædelse af loven og dermed en kriminel handling.

Men Martinus ville være den første til at tilgive. Ingen kan gøre bedre end de er udviklet til. Alle gør det bedste de har lært.

Kh. Ejby

Vi skal også huske på at dette sker i den skønneste orden med guddommen og forsynet.
Måske skal den lære os noget om tolerance

Mibro wrote:

Vi skal også huske på at dette sker i den skønneste orden med guddommen og forsynet.
Måske skal den lære os noget om tolerance

Netop ........Der er en årsag til al ting og "Man kan ikke bedrejde en blind mand, at han ikke kan se."

Kh. Ejby

Ja, tak for påmindelsen. Det er vigtigt at tænke på. Og en god øvelse i tolerance er det. 

Kjærlig hilsen
Oscar

Hej Oscar

Som jeg har forstået det og som folkene fra Instituttet selv skriver, så var det ikke en selvfølge at der ikke blev lagt en sag an. Der er helt sikkert brugt meget energi på at forsøge at finde det mindst onde i den her sag og det kunne godt have været en retsag eller en politianmeldelse. Men man vurderer altså at det vil give for meget splid at føre sådan en.

Jeg vil gerne præcisere den her. Man mister ikke sin ophavsret fordi man ikke retsforfølger folk som krænker den.

Hvis man ikke retsforfølger ophavsretskrænkere så står man dårligere i en senere retsag fordi man ikke har forsvaret (læg mærke til ordet "forsvaret") sin ophavsret tidligere. Det er konsekvensen.

Man kan tale om at man de facto mister sin ophavsret over tid, hvis man ikke retsforfølger krænkerne.

Det skal siges at Instituttet har reageret på overtrædelsen ved at sende et brev til ophavskrænkerne og kan dokumentere dette. Det kan stille dem bedre i evt. fremtidige retssager.

Der er personsammenfald mellem den som står bag udgivelsen af piratbøgerne og dem som stod bag martinus-media, så de må være klar over copyright-problematikken. Spørgsmålet er hvad de i det hele taget forsøger at opnå med det her. Jeg har desværre ikke haft mulighed for at læse den nye verdensimpuls, så jeg ved ikke hvad der står skrevet der. Måske det giver nogle svar, som I andre så har

Det er der åbenbart en del som har gjort. Jeg har ikke selv et abonnement at sige op...

kh
Lasse

Hej Lasse

Ja, det må have været noget af et dilemma for institutet at stå i og ikke en nem beslutning.

På den ene side, er det jo institutets opgave at varetage og beskytte Martinus værk. På den anden side, ligger det ikke lige til højrebenet at retsforfølge (læg mærke til ordet "forfølge") nogen, ud fra martinus værdisæt og anbefaling. Forfølgelse og forsvar er jo = forsvarsmentalitet. Hvor tilgivelses mentaliteten må være det Martinus kosmologi representerer.

Her er jo tale om, at man må forsøge at vælge det mindste onde...og det kan være en svær sag, at vurderer, hvad som er det mindste af 2 onder.

Kh. Ejby - som heller ikke har noget abonement på Ny Impuls.

Hei
Jeg snakket med en venninne som holder "den ny verdensimpuls". Såvidt jeg forstod mener de at de utgir etter Martinus ønsker , at de er nærmere det enn instituttets egne utgivelser og at copyright forretningsmessig sett ikke var så viktig for Martinus. Har jeg oppfattet det helt galt? Vh Jostein

Hej Jostein

Hvordan kan de udgive efter martinus ønske, når martinus ønske var, at Martinus Institut skulle stå for udgivelsern af hans værk?

Kh. Ejby

Jeg vet ikke , jeg bare spør. Jeg synes de argumenter som står i "den ny verdensimpuls" bør komme frem i denne tråd. De er jo genuint interessert i Martinus og er ikke tyver som er ute etter å tjene penger på det, tror jeg. . . Jeg tror de fikk en gave på 400 000 for å fullføre prosjektet som var å gi ut orginalmanuskriptet. Eller tar jeg feil. . . . ?jostein 

Hej Jostein

Måske tager du fejl. Det er nemlig svært at vide, om det, som står skrevet i "Den ny verdensimpuls", er sandt. I det seneste nummer kan man fx læse, at Martinus Institut vil sælge disse piratudgaver. Det er jo tydeligvis ikke tilfældet.

Det er klart, at udgiverne af piratudgaven føler, at de er i deres gode ret til at gøre, som de gør. Hvis man selv synes, man har retten på sin side, er det sjældent et problem at konstruere argumenter, der underbygger ens ret. Og hvis der er nogen, der vil lægge papir til argumenterne, så vil de for nogle automatisk blive til sandheden, selvom de ikke nødvendigvis er det. Hvor langt man ønsker at gå for at få ret, er i det hele taget et spørgsmål om temperament og kreativitet.

Det må være op til hver enkelt at vurdere, om det er okay at underkende den institution, som værkets ophavsmand selv har indsat til at beskytte og udgive det. Under alle omstændigheder vil tiden afsløre den mest hensigtsmæssige væremåde i situationer som denne for alle involverede parter.

Venlig hilsen
Petersh

De kaller det vel ikke selv for piratutgave , men for orginalmanuskriptet. . . . J. 

Nej, udgiverne kalder dem selvfølgelig ikke for "piratudgaver" - det er, hvad de er.

vh. Petersh

Hvad er originaludgaven? Det er ikke så enkelt at svare på. Det finnes manuskript, bearbejdet manuskript, førsteudgave, revidert udgave... hva er så en originaludgave? Martinus Institutt mener selv at førsteutgave sammen med originalmanustriptet udgør bøgernes autentiske tekst, som bruges som referansematerial.

Martinus har givet specifikke instruktioner om at "værkene skal bevares uendret". Det vil sige at Instituttet skal opbevare alle disse forskellige utgaver i uendret form på en betryggende måde. Og det gør Instituttet. Jeg kan tænke mig at man i fremtiden vil kunne trykke op de forskellige utgavene til interesserede og at man da kan ha de forskellige versioner ved siden af hverandre.

Jeg har forstået det sådan at det i dag ikke er nogen stor etterspørgsel efter førsteudgaver. Instituttet hadde en del eksemplar af førsteudgaver som blev annonsert og solgt i fjor. Men i dag er det ikke noe stor etterspørgsel efter Martinus bøger i det hele tatt, så det er neppe plass til mange forskellige udgaver af samme bog.

Instituttet har jo lagt ud forskellige udgaver på sin nettside. Det er etter mitt syn en klog måde att gøre de forskellige udgaver af værkerne tilgængelige på.
Man kan læse den sidste udgaven: http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=51
Første udgivelsen: http://www.martinus.dk/da/historisk/index.php?bog=lb1&side=3
og manuskriptet: http://www.martinus.dk/da/manus/index.php?bog=lb1

Argumenterne fra Den Nye Verdensimpuls.
I en artikkel finder jeg følgende argumenter for å tilbyde de oprindelige udgaver av Livets Bog i faksimiludgave:
- Bøgerne skal ha hvid omslag med stjernesymbol, ikke symbol 23+19.
- Bøgerne skal ikke fremstå i en fargespaglignende, billigbogslignende udgave, og med moderne layout.
- Mange synes, at nyreviderede udgaver med mindre bogstaver på blankt papir er sværere at læse.
- Sidenumreringen skal være fortløbende gennem alle værkets syv bøger.

Altså: omslag, layout, papirtype, sidenumrering.

En anden artikkel fremfører disse argumenter:
- Kunne købe bøger med den originale tekst.
- Kunne føle tilstedeværelse af den ægte ånd fra dengang Martinus levede.
- Man udgiver det som Martinus Institutt egentlig skulle gøre.

Tilblivelsen af faksimiludgaven.
Bøgerne er scannet ind fra en originaludgave og trykkes i Danmark. Bøgerne får ett opplag på 500 sæt.
To privatpersoner har sponsret udgaven med kr 450.000.

Så har man en lang forsvarstale om hvorfor man ikke overtrer copyright-bestemmelserne.

Den som vil læse det hele kan jo be om et gratis prøvenummer af Den Ny Verdenimpuls: http://www.nyimpuls.dk/om-tidsskriftet-dnv.html se nederst.

Dessuden inneholder bladet nogre andre artikler med udfald og stikk til Instituttet. Det gav mig en flau smag i munnen. Men ved man det hele bedre end personer som er udpekt af Martinus og satt til at forvalte værkerne.

Retskrivning.

Jeg har jo sagt det tidligere: jeg mener at dagens opdaterte udgave med moderne retskrivning er en god variant som passer meg meget godt. Dansk er ikke mitt modersmål (som dere jo kan se på hvorledes jeg skriver og bøgerne blir betydelig mer lettlæst i moderne retskrivning. Så jeg er glad for Instituttets valg at opdatere bøgerne med moderne retskrivning. Martinus gjorde jo det samme med någre bøger under hans levetid, jeg tror det er Bisættelse, bl.a. Men da kunde jo han kontrollere resultatet. Kritikken i dag går vel ud på at Martinus ikke har kontrollered resultatet af opdatering til moderne retskrivning. For meg virker det som man vil være med katolsk end paven. Og det er meget nostalgi i argumenterne.

Mener man moderne retskrivning er et problem, da køber man originaludgaven. Den findes jo i anitikvariater.

Mener man moderne retskrivning er et problem, så stakkars folk som ikke kan dansk og som må læse værkerne i en oversættelse.

Tolerance er vigtig.

Ja, vi savner Martinus, men kan vi bevare hans ånd gennem at ha en bog med hvid omslag og matt papir? Nej, vi kan bevare hans ånd gennem at leve analyserne. Derfor er påmindelsen ovenfor i denne tråd så vigtig: la os være tolerante. Derfor har jeg forsøgt at beskrive fakta om faksimiludgaven i dette indlæg på en nøktern måde. Vi kan be for Sagen, vi kan leve analyserne.

Kjærlig hilsen
Oscar

Hej

Man kan spørge, hvorfor der fokuseres så meget på omslag, papirtype, layout og sidenumering? Er det den ydre form der er det vigtige i Martinus værk eller er det indholdet?

Er man stilforsker eller åndsforsker?

Der er et ordsprog der siger: "Man skal ikke dømme en bog på dens omslag". Det vigtige er ikke det ydre men det indre.

En anden ting jeg synes man glemmer, når man forholder sig yderst kritisk til Institutet og rådet er:

-Det er ikke nogen tilfældighed, hvem der sidder i rådet på Instituttet. Martinus mission er af så vigtig en karakter, at den følges nøje af forsynet på det åndelige plan. Martinus udtalte selv, mener det var i hans sidste tale: "Jeg vil være hos jer og følge sagen fra det åndelige plan" (Ikke ordret)

Kh. Ejby

Ja, uden tvivl, indholdet er vigtigst.

Jeg har vel også spurt mig selv hvorfor disse symbolene er på omslaget av Livets Bog. Symboler skal jo kun vises med symbolforklaring. (Som jo findes inne i bogen, i og for seg).

På andre siden er det mange nysgjerrige blikk fra besøgende mod bøgerne som ofte ligger fremme i stuen. Da kan jeg jo fint forklare at det er Livets Bog som forklarer mysteriet om livet og meningen med livet. Det kan da tas imod som den kommentar det er, eller det kan blive en liden samtale ud af det.

Jeg har også full tillid til de som bestyrer Instituttet. Jeg har ikke møtt nogre af dem. Så jeg bygger min tillid dels på udtalelsen fra Martinus som du referer Ejby, og dels på det jeg har læst i korrespondansen mellom Instituttet og kritikere om udgivelser. Jeg synes Instituttet alltid har en tolerant og forståelsesful og kærlig tone i sine skriv. Det er ikke alltid kritikere af Instituttet har dette. Så da bliver min egen private konklusion at Instituttet bestyres av personer som ved hvad de gør og som har velsignelse over sitt arbejde.

Kjærlig hilsen
Oscar