Ja, det kan man nok ikke undgå,
min brors nyligt afdøde kone, 'overraskede mig en tidlig morgen; jeg er da ikke død'.
Men M. giver et mere omfattende og nuanceret indblik i dette,
der findes bl.a et foredrag vistnok 'Døden og paradiset', og 'Gennem dødens port',
Kan ikke lige huske hvor der ellers findes noget, men M. skulle ifølge Ingrid Okkels, have fortalt hende, at i hendes næste ink. vil hun kunne huske tidl. inkarnationer.
Det er også sådan, at i Hukommelsesriget forud for en kommende fødsel/ink. kan man se få tidl. ink. men det er også lidt afhængig af Ens udviklinsstandard, såvidt Jeg forstår det.

Jeg tror godt der kan gå lidt tid før man forstår at man er død. Jeg ved ikke hvordan det fungerer med at huske sit fysiske liv. Jeg forestiller mig dog at man kan huske noget. Mener faktisk at jeg har læst noget Martinus relateret hvor der bliver talt om at man kan huske 3-4 inkarnationer. Jeg dog ikke om Martinus rent faktisk har skrevet eller sagt det eller om det f.eks. afhænger hvem man er (nogle kan måske huske mere end andre?).

Jeg kan anbefale artiklen "Gennem dødens port"

http://www.martinus.dk/da/litteraturen/artikler-af-martinus/gennem-ddens-port/

Kh.
Kenneth

Hej Hest.

Jeg tror det afhænger af, hvordan man selv er indstillet rent psykisk. Det kan også have en indflydelse, hvordan man dør - er det af alderdom, ved en ulykke osv.

I langt de fleste tilfælde, vil man ikke være i tvivl om, at man er død - alene det at slippe for tyngden af de fysiske legeme er en speciel oplevelse. Jeg har selv prøvet denne oplevelse i forbindelse med natlige ud-af-kroppen oplevelser. Navnlig oplevelsen af at gå fra vægtløs tilstand og tilbagegangen til det fysiske legeme er en helt vild oplevelse. Man bliver her klar over, hvor stor en belastning det fysiske legeme egentlig er.

Der findes masser af beretninger om folk, der har prøvet at have nærdødsoplevelser, men er blevet kaldt til live igen, mange fortæller at dødsøjeblikket for dem faktisk er en intensiveret livsoplevelse, hermed menes altså, at livsoplevelsen efter den fysiske død er meget mere samlet og hel, end livsoplevelsen er i den fysiske verden.

Hvis døden kommer uventet eller som en overraskelse, kan det i nogle tilfælde resultere i spøgeri, idet afdøde på en eller anden måde ikke kan forstå, hvad der er sket - det kan enten være, at afdøde hele tiden "afspiller" tiden omkring dødsøjeblikket for at finde ud af, hvad der egentlig er sket. Denne "afspilning" resulterer i en form for spøgeri, hvor den afdødes aktivitet kan aflæses af særligt følsomme mennesker, men den afdøde kan ikke påvirke noget rent fysisk.

Nyligt afdøde kan også være så stærkt knyttet til et eller andet i den fysiske verden som gør, at afdøde ikke vil slippe. Det kan resultere i en helt anden form for spøgeri, som medfører, at afdøde kan påvirke den fysiske verden i en vis udstrækning.

Jeg har selv spekuleret på, om man rent faktisk oplever sin egen død som begrebet "død", eller ens livsoplevelse bliver overført til det åndelige plan, inden den rent fysiske død indtræffer. Min egen fornemmelse er, at det egentlige dødsøjeblik aldrig opleves smertefuldt, men mere som når en sæbeboble frigøres fra det objekt man blæser den ud fra, altså et lille næsten umærkelig "svup".

Med hensyn til, om man under døden kan huske tidligere inkarnationer, så er Martinus vist inde på et sted, at man kan huske 3-4 inkarnationer tilbage.

Kære Kvanter,-

- Endnu engang; tusinde tak for alle jeres gode svar, hvor er I altså bare søde!

Det er både interessant og betryggende at vide, at der således er en eller anden form for erkendelse af, at den disinkarnerede tilstand er det som vi, fysisk levende, kalder for døden registreres som dette. Det bliver helt fantastisk at dø. Mener at M engang skrev at det ville (om det foregår stille og udramatisk) føles som den skønneste solnedgang fulgt af følelsen af den mest vidunderlige solopgang.

KH :o)

kære lille brune hest: interessant med spørgsmål der kun kan besvares hypotetisk. håber du finder et svar der er fyldestgørende.

Hvis man er i tvivl om man er på
Det åndelige plan eller inkarneret
Vil du jo kunne knipe, er der smerte
Er garneret

Mvh

Lars

Tjae, hvem er det der kniber og hvem er det der mærker? Ånden eller materien?
Men, skulle jeg en gang ankomme til de hellige haller og være i tvivl vil jeg da prøve. Hvis ellers jeg husker det til den tid;-)
Mit bud på et svar til Den Lille Brune Hest¨s udmærkede spørgsmål er; Hvis du er død og er i tvivl, er du ikke død.

Tidligere og i en anden tråd, har Jeg fortalt om en morgen, hvor en bekendts kone 'glædestrålende kom til mig; Jeg er død fremtonede hun lettet', Jeg var overrasket, og kunne godt huske noget med at hun havde været syg, men var det så slemt, nåe ja, så er Du død, bekræftede Jeg, lettere forundret.
Da Jeg nogle dage senere ringede til min ven, og havde glemt alt om den sen-natlige oplevelse, var han i 'sorg' over hendes død, så hun må tidsmæssigt have besøgt mig, meget kort efter overgangen.
De 6-7 oplevelser Jeg har haft af den art, var alle i den sidste fase af søvnen,
Jeg tænker at det er i koblings-legemet/REM-søvnen inden opvågning, hvor man befinder sig på mellem-planet, hvor også nyligt affdøde befinder sig, i deres koblings-legemer.

Dejlig med et vidnesbyrd

Nogen ved det, andre ikke.
Jeg oplever mange gange at jeg har minder om hvad jeg før har oplevet, i tideligere liv. især hvad jeg har arbejdet med.