J
Et godt råd fra Martinus ville være:
"Hold håndleddene under koldt vand, det hjælper til at få styr på tyngdeenergien" 
Kærlig hilsen Ejby
Jeg mener selv, at upartiskhed ikke er det samme som passivitet.
Men hvordan forklarer man lige forskellen?
Gode forslag modtages gerne. 
Kh Ejby
Den upartiske agerer po Guddommens opdrag, ikke i egoismens navn. Men den partiske egoist vil da selv sige at det er på Guddommens opdrag han agerer. Kun den upartiske kan i det enkelte fald afgøre spørsmålet! Og kun den der selv er upartisk kan altså afgøre om nogen anden er upartisk eller ikke. Det gives inge ydre kriterier!
Hej med jer
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I andre tror, I ville gøre i denne situation, og hvad I mener, er det mest næstekærlige?
Venlig hilsen
Petersh
Hej Peter.
Jeg tror jeg i den givne situation ville vurdere, om jeg direkte havde mulighed for at gribe ind. Hvis jeg vurderede, at det var ikke muligt, som følge af fare for eget eller andres helbred (i den givne sag skete der jo heldigvis ikke fysisk overlast), ville jeg efter situationen henvende mig til den unge forulempede mand, for at høre, om han ønsker, at overfaldet blev politianmeldt. Hvis han siger "nej", er der ingen grund til, at jeg kontakter politiet, hvis han alligevel ikke vil anmelde overfaldet, for så kommer der jo ingen sag ud af det alligevel. Hvis han derimod vil anmelde overfaldet, vil jeg da meget håbe, at jeg ville have mod nok til at vidne i sagen - det føler jeg er min borgerpligt. Jeg har diskuteret dette meget med min kone, og vi er begge enige om, at man altid bør vidne, hvis man bliver vidne til voldelige overfald. Ingen af os ønsker et samfund, hvor man blot lukker øjnene for den slags ting, og så må man jo engang imellem selv stå frem - i hvert fald hvis man ønsker selv at blive hjulpet i en tilsvarende situation.
Hej Peter
Jeg ville temmelig sikkert have gjort nøjagtig som du og Tina.
Sidde paralyseret og sk*de i bukserne på samme tid formodentlig.
Men måske ikke så interessant, hvad du og jeg og alle andre
ufærdige mennesker ville have gjort.
Måske mere interessant, at gøre som Martinus og spørge sig selv:
"Hvad ville Jesus have gjort?"
Og jeg har en fornemmelse af, at Jesus ikke ville have set passivt til...
og måske ville have gjort noget i retning af, hvad Tina er inde på....
at forsøge, at henlede opmærksomheden på sig selv. (selvfølgelig med
ord og uden brug af vold. 
)
Og så får jeg lige et billede ind på nethinden.
En bus fuld af kristusvæsner. Hvor alle rejser sig op og stiller sig bag
manden og blot smilende og medfølende kigge på "forbryderne" uden et ord...
hver især klar til, at stille sig som et menneskeligt skjold foran manden og
parat til, at "give sit eget liv" for en anden...hvis det skulle udvikle sig til vold.
Hvorefter det ved deres eksempel, pludselig går op for forbryderne, hvad det er
de har gang i, og de flove og slukørede lusker ud af bussen igen.
(Det var vist udtryk for lidt fremtids - ønsketænkning herfra. :)
På vores ufærdige stadie, kan vi vel ikke andet end forsøge, at øve os i, i første
omgang i det små og knap så dramatiske ting, at følge Jesus eksempel.
Kærlig hilsen Ejby
J
.. Jeg ville forsøge at efterleve Ejbys Citat:
"Og jeg har en fornemmelse af, at Jesus ikke ville have set passivt til...
og måske ville have gjort noget i retning af, hvad Tina er inde på....
at forsøge, at henlede opmærksomheden på sig selv. (selvfølgelig med
ord og uden brug af vold. )"
Hej med jer
Men er der ikke åndelige kristusvæsner omkring os hele tiden? Hvorfor griber de så ikke ind?
Venlig hilsen
Petersh
J
Hej Peter.
Hvis disse væsener greb ind ved ethvert optræk til problemer, så mister den fysiske verden sit oprindelige formål. Så kunne vi ikke lære af vores fejltagelser, vores udvikling gik i stå og det er jo ikke så godt. 
Hej Svend
Tror du, at Jesus eller Martinus ville gribe ind? Og hvordan?
Venlig hilsen
Petersh
Hej Peter.
Hvordan et kosmisk bevidst menneske ville reagere kan jeg ikke svare på. De ville måske have en evne til at analysere situationen til bunds, og dermed handle ud fra dette.
Jeg kan kun søge at reagere i en sådan situation, som jeg ville ønske andre ville reagere, hvis jeg selv blev forulempet. At ingen gjorde noget som helst ville jeg nok blive meget ked af. Samtidig skal overfaldsmændene jo på et eller andet tidspunkt komme på andre tanker, og hvis de ikke møder nogen form for modstand, varer det i hvert fald længe, inden de bliver anderledes.
Hej Svend
Så er det, jeg tænker, at man gør sig til dommer over dem. Så bliver man blot et afrettelsesredskab. Selvfølgelig kan der være situationer, hvor man måske kunne appelere til deres samvittighed eller sunde fornuft, men jeg tror, at det let kunne få episoden til at udvikle sig i en uheldig retning.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Peter.
Jeg tænker ikke her på egen fysisk indgriben - det kan i mange tilfælde være dumt, og det frarådes da også af politiet. Jeg tænker mere her på det efterfølgende i situationen, hvor man kan være behjælpelig med at tilkalde læge, politi, ved politianmeldelse, vidneudsagn osv.
Hej Svend
Ah, så forstår jeg bedre - helt enig!
Venlig hilsen
Petersh
J
Tak fordi jeg lige måtte skrive det her, har nok haft brug for det.
Hej Jacob
Det er en fornøjelse at læse dine indlæg - så bliv endelig ved med det. Jeg kunne i øvrigt rigtig godt lide dine tanker om vores bastardbevidsthed...
Venlig hilsen
Petersh
J
Tak fordi jeg lige måtte skrive det her, har nok haft brug for det.
Hej Jacob
Det er en fornøjelse at læse dine indlæg - så bliv endelig ved med det. Jeg kunne i øvrigt rigtig godt lide dine tanker om vores bastardbevidsthed...
Venlig hilsen
Petersh
Jeg vil gerne tilslutte mig dig Peter, i denne kommentar til Jacob.
Kunne selv have skrevet nøjagtig det samme, men nu kom du mig jo i
forkøbet Peter, så jeg nøjes med, at tilslutte mig. 
Kærlig hilsen Ejby
Hej Alle.
Umiddelbart vil jeg mene, at omkring "partiskhed" er der de samme omstændigheder eller muligheder for at forstå konreksten "forkert", som omkring rigtigt og forkert, godt og ondt, m.m.
For mig handler det igen om at adskille personerne fra "handlingerne", da upartiskheden alene (for mig) omhandler det at behandle alle levende "ens" efter deres udviklingsstadie.
Upartiskheden består derfor for mig, i at man ikke skelner imellem om det er en direktør eller en narkoman man byder på kaffe eller tilbyder sin hjælp eller ser på "udefra", men at m,an behandler alle på samme måde, uden fordomme af nogen art.
Er der derimod tale om handlinger der udføres af andre eller af en selv, så er der i høj grad brug for at være "partisk", så man tager parti for det gode, fremfor det "ubehagelige gode", tager parti for det man mener er rigtigt, fremfor at tage parti for det man selv mener er forkert, o.s.v., altså bevarer og optræner den evne til at adskille lys fra mørke, som jo er årsagen til at vi er her i nuet, for at lære at genfinde.
Senere i spiralen, hvor vi selv er "frigjorte" fra denne tunge materies skole, vil vi sikkert kunne forsvare at se på rigtigt og forkert, som værende ligeværdige bestanddele i den overordnede sammenhæng, men det er jo først noget vi opnår, når vi gennem at tage "parti" for næstekærligheden, har opnået evnen til at adskille tingene fra hinanden.
Så "konteksten" er igen væsentlig at have med, nuet vi lever i, (livets direkte tale) "definerer" for os, om der er noget at tage parti for eller ej, og det er væsentligt at huske, mener jeg.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Skriv et svar
