Jeg har i den seneste uge måtte sige undskyld, rigtig mange gange, fordi der er flyttet omkring 5000 myrer ind i mit hus.

Og tro mig, jeg har gjort sådan ca. alt hvad der er muligt, for ikke at træde på Hr. og Fru myrer.

Men det er meget vanskeligt at undgå, de går hvor jeg går, og omvendt!
I langt de fleste tilfælde, så ender jeg med at være det nødvendige onde, som myrerne så må lide under.

Jeg antager at der er et kæmpe myrebo under mit hus, som der umuligt kan gøres noget ved, uden at der tages drastiske midler i brug - Hvilket jeg for en hver pris gerne vil undgå.

Derfor ser jeg nu frem til en sommer, som står i undskyldningens tegn!

Vi har gjordt brug af alt den viden, som vi har kunne finde frem til:

- Alt sukkerholdigt fjernes.
- Og vi har drysset kanel, kaffe, hvidløg og alverdens andre "duftstoffer" ved indgangen/udgangen til myreboet, for at give de små flittige myrer et hint om, at det er klogest for dem, hvis de ikke færdes i vores hus.

Lige lidt hjælper det myrerne og os - Myrerne finder bare en ny indgang/udgang, som de så går på opdagelse fra.
Og senest har myrerne på en af deres utallige ekspeditioner opdaget, at kattemad også kan være en lækkerbisken.

Jeg kan godt se, at det er en lektie af dimensioner.

Men derfor vil jeg alligevel gerne lære noget fra alle jer i Martinus Forum om, hvordan I praktiserer at leve sammen med Guds små skabninger.

Hvad siger Martinus om netop den slags udfordringer?

Venligst Søgeren