hej Svend

Selv om det ikke er det samme kan jeg godt forstå din sammenligning-tror da ikke det er en viljesagt at opnå kosmisk bevidsthed
det var da også klodset af dig at træde på den snegl, ved da ikke hvad du tænkte på he he, jeg husker bare martinus som jo
var kødspisende indtil den dag han fik kosmiskbevidsthed og her fandt han udaf dette ikke var så godt at spise kød - efterfølgende
måtte han jo opleve at blive smidt udaf sit pensionat og hvis han var på restaurant var der sure tjenere når han ønskede vegatar-
mad så han oplevede jo sin karma her - han levede jo også i en overgangs periode fra kødspisende til planteædende - han brugte
mælk som hjælp - brædte røgelsespinde i sin lejlighed når de andre stegte kød, sikkeret for ikke at blive fristet og mærke mundvandets
indtrængen.

selvom han drak mælk var han klar over at der også på et tidspunkt ville komme en karma på det sådan er det bare, men tænk at
få kristusbevidsthed permanent, selvom man er kødspisende.

Sneglen er nu os gud det skal nok gå altsammen.

mvh
larskrog

Hej Svend

Så længe vi har en fysisk organisme og lever i den fysiske verden, er vi afhængige af og underlagt det dræbende princip. Det betyder, at vi slet ikke kan undgå at "slå ihjel" fx i forbindelse med vores fordøjelse eller vores færden i naturen, hvor vi uforvarende kan risikere at træde på diverse småkryb - også selvom vi slet ikke har dette til hensigt!

Men hvis vi hele tiden forsøger at vælge "det mindste onde", det være sig ved at leve vegetarisk eller at forsøge ikke at træde på snegle, insekter o.lign., så vil vi langsomt, men sikkert, skabe os en tilværelse, hvor vi ikke længere er underlagt "det dræbende princip" og derfor heller ikke længere lever i en fysisk organisme i på det fysiske plan. Alt hvad vi foretager os - godt som ondt - giver karma, også en nedtrådt snegl, men jeg tror at tilbageslaget af denne karmabølge mere eller mindre vil blive fortyndet eller ophævet for dit vedkommende. For sneglen betyder den pludselige død blot en erfaringstildragelse, som efterhånden skal skal udvikle dens evner på det fysiske plan, i dyreriget, og siden føre den ind i det rigtige sneglemenneskerige;-)

Mht. lokomotivførerne, som du nævner, kunne jeg forestille mig, at de måske selv har begået selvmord (i et tidligere liv, selvsagt), så Livet nu - vha. karmabølgernes tilbageslag - "vaccinerer" dem mod at gøre den slags igen.

Venlig hilsen

Petersh

Hej Larskrog.

Tak for svaret. Jeg ved godt, at vi ikke kan undgå at dræbe små dyr engang imellem, jeg tog det også bare med for at fortælle, hvordan jeg kom ind på tankegangen. Jeg får heller ikke psykiske kvaler af den grund.

Med hvad med lokomotivføreren? (Og så kom Petersh's svar lige i mellemtiden).

Tak for svaret Petersh. Det lyder sandsynligt.

Hej

Ja hvor svært kan det være - men alligevel svært sådan er det også for mig he he - har jeg virkelig været sådan før
man hader det, men det er jo at hade sig selv man har jo bare udviklet sig en smule.

mvh
larskrog

Kære Svend,

for lokomotivføreren, og andre i lign. tilfælde, er opgaven at komme hurtigst muligt, over på den anden side af evt. psykiske kvaler, og ikke plage sig selv,

Kærlig hilsen
Holger

      Kære karmaforskere!

      Det med at "dræbe"/berøve livoplevessesredskabet for et andet menneske et stykke tid på grund af had eller dyrisk dræberlyst,
er en helt anden alvorlig sag for "morderen" end det, sagesløst ved et uforudsigeligt uheld, at" berøve" et liv, hvor man af Guddommen
bliver brugt til at udløse den "ulykkelige" persons meget nødvendige skæbne.

      Det er en ringe trøst for togføreren, det ved jeg da godt. Jeg kunne tænke mig,at hans" skæbnelære" ud af situationen, kunne handle
om tilgivelse og næstekærlighedsudvikling. Han kunne have ting fra fortiden med sine forældre/kone eller børn, som han burde have analyseret igennem/tilgivet og lagt bag sig. Han får i sin nuværende ulykkelige situation i hvert fald brug for en form for "tilgivelse" for sin
ikke forseelse fra familie/venner til den afdøde.

      Måske handler episoden om at han skal lægge sit liv om i forhold til tidligere, bryde "vanetænkning" der er blevet uheldig for ham
på nuværende udviklingsstade. Det er jo alment kendt, at efter et "sådant chock", ser mange ting helt anderledes ud, og "værdierne"
får en helt ny betydning.

      Enhver kan blive Guddommens nyttige/ubehagelige "redskab"  Karsten.

Hej Svend...

Jeg mener at lokomotivføreren skal mærke på egen krop hvordan andre mennesker bliver påvirket af selvmord. Han er indirekte årsag til andet menneskes død, fordi han ikke kunne nå at stoppe toget i tide. Han er ikke ansvarlig for det andet menneskes liv, men bliver alligevel dybt påvirket. Han får denne oplevelse, fordi har selv har påført et andet menneske en lignende påvirkning i et tidligere liv.

kh
Tina :0)