MartinusForumDk

Del:
Notifications
Clear all

Udviklingsbanerne

10 Indlæg
4 Brugere
0 Likes
1,281 Set ialt
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
Topic starter
 

Hej med jer.

Jeg har funderet lidt omkring udviklingsbegrebet i det hele taget, og hvordan vi udvikler os i samspil med vores nærmeste makro- og mikrovæsener i denne udviklingsproces. Navnlig omkring betragtningerne om jordens modtagelse af kosmiske impulser, der forcerer udviklingen for jordkloden, har jeg funderet en del over, hvad det betyder for os som jordmennesker. 2012 er et årstal der er nævnt utallige gange, også her på forum, og man kan vel ikke, ud fra det Martinus ellers beskriver om kosmiske impulser udelukke, at jordkloden omkring 2012 vil få en stor kosmisk impuls. Vi kan jo ikke vide det, men sikkert er det, i henhold til Martinus, at jordkloden modtager kosmiske impulser fra højere udviklede kloder, som sætter fart i udviklingen.

I det øjeblik vi bliver født er vi udrustet med nogle mikrovæsener, som i deres egen udvikling i deres egen spiral er tilbagestående i forhold til vores udvikling i vores spiral. Vores mikrovæsener udvikler sig hurtigere i deres spiral end vi gør, så i løbet af vores første ca. 30 leveår kommer vi mere og mere i balance og harmoni med vore mikrovæseners udviklingsstadie. Dette betyder, at vi som ca. 30-årige er på toppen af vores livshøjde, rent fysisk. Fra 30-års alderen og fremefter, bliver der gradvist en større og større ubalance i udviklingen mellem os og vore mikrovæsener – mikrovæsenerne løber så at sige fra os, og dette er det vi på det fysiske plan ser som alderdom med deraf følgende uundgåelige svækkelser. Dette får mig til at konkludere følgende: I forhold til vort makrovæsen vil vi altid udvikle os i et hurtigere tempo. Vi kan være mere udviklede end vort makrovæsen, eller vi kan være mindre udviklede end vort makrovæsen, igen set fra hver vores spiral. Men princippet må stadig være, at vi udvikler os hurtigere. På samme måde med vores mikrovæsener. De må altid udvikle sig hurtigere end vi selv gør i vores spiral. Måske kan man dog forestille sig enkelte hurtige ”hop” i udviklingen hos et makrovæsen, som i et ganske kort øjeblik forcerer udviklingen for dette makrovæsen i forhold til mikrovæsenet, men det må jo hurtigt ophøre, ellers skulle det jo medføre, at vi for eksempel skulle kunne blive yngre efter vi har passeret de 30 år(!)
Martinus beretter, at jordkloden i sin spiral er tæt på at runde de 30 – det må altså betyde, at vi som mikrovæsener ligger bagefter jordkloden i udviklingen, og gradvist henter ind på det stadie som jordkloden er på.

Jeg vil gerne høre jeres mening: Er det en ”grundlov” at mikrovæsener udvikler sig hurtigere i deres spiral end makrovæsenet gør i sin? Måske lige bortset fra ganske korte udviklingshop.

Såfremt dette princip er et grundlov, har jeg overvejet, om dette så medfører, at et mikrovæsen (lad os tage os mennesker) aldrig nogen sinde, fra liv til liv, kan risikere at inkarnere hos et makrovæsen (i dette tilfælde en planet), som i udvikling er af lavere stadie end det makrovæsen man har levet på i tidligere liv. Altså: Et menneske bliver født på en planet. Mennesket er mikrovæsen, og udvikler sig hurtigere end planeten. Vil det så ikke være ulogisk, at man for eksempel i dette liv bliver født på jorden, og så i det næste liv skulle blive født på en planet, som i forhold til jorden står på et lavere stadie? Dette er blandt andet foranlediget af de ”dommedagsteorier” der ligger omkring 2012. Eller lad os bare tage kosmiske impulser til jordkloden i det hele taget. Kan disse impulser medføre, at mennesker, der i dag lever på jorden, i næste liv bliver født på en planet på et lavere udviklingsstadie? Kan man virkelig forestille sig, at et mikrovæsen, så at sige kommer til at opleve ”helvede på jord” i forbindelse med, at et makrovæsen tager et hop i udviklingen, og dermed faktisk frastøder eller afstøder de mikrovæsener, som ikke er med på dette udvikligshop? Lidt lige som jeg tidligere har været inde på, at hvis en storryger stopper brat med at ryge fra en dag til en anden, så vil det være et helvede for mange af hans mikrovæsener, selv om det for ham selv på langt sigt er et stort hop i udviklingen. Burde det egentlig ikke altid være sådan, at vi i vores kosmiske rejse, rejser mellem planeter, der i udviklingsstadie vil stå højere og højere?

Indlægget er ved at blive meget langt, jeg har en hel del mere jeg gerne vil skrive, men jeg vil lige bide det over her, og måske høre nogle kommentarer først.

 
Lagt op : 02/12/2010 08:46
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
Topic starter
 

Hej igen.

Jeg mener, at svaret på spørgsmålet, om vi altid vil udvikles til at leve på højere og højere makrovæsener er "nej". Der kan være tilfælde, hvor vi fra et liv til det næste må inkarnere hos makrovæsener, der gennemsnitligt set ligger lavere på udviklingsstigen, end det makrovæsen vi nu er tilknyttet.

På DVD-samlingen om Martinus som vi husker ham omtaler en af de medvirkende et eksempel med rockerne - hvorfor findes de på jorden? Martinus skulle i den forbindelse have sagt, at rockerne egentlig hører til på planeter med en lavere udviklingsgrad, men at de midlertidigt inkarnerede på jordkloden, for at vi på jordkloden hurtigere kunne få udviklet vores retssystem til at klare den slags situationer. Altså, jordkloden lukker i dette tilfælde op for, at laverestående væsener kan inkarnere, for at hjælpe jordklodens egen udvikling på vej. Man kan måske sige, at rockerne er med til at udvikle jordens immunsystem. Men det vil jo så sige, at når rockernes mission er fuldført på jorden, så vil de vel igen inkarnere på laverestående kloder, og dermed kan man fra et liv til det næste inkarnere på kloder af lavere udviklingsgrad.

Samtidig kan der jo være det i det, at man kan være højt udviklet på nogle områder, og lavere udviklet på andre områder. En forudsætning for at få udviklet de tilbagestående områder kan vel netop være, at man inkarnerer på en planet, hvor man kan få disse primitive tendenser ud af verden.

Jordkloden oplever i disse år en massiv tilvækst af mennesker. Jeg var tidligere af den overbevisning, at de måtte komme fra mindre udviklede kloder, fordi jeg dengang netop troede, at et mikrovæsen kun kunne inkarnere på højere og højere udviklede makrovæsener - derfor måtte "tilflyttere" altid komme "fra neden". Nu tror jeg derimod, at "tilflytterne" godt kan komme fra højere verdener, for at få udviklet visse sider af deres egne lidt laverestående egenskaber - samtidig kan de så være med til at hjælpe jordkloden fremad.

Men alligevel er alt jo såre godt. Vi inkarnerer til enhver tid på en planet, hvor betingelserne for vores egen udvikling er de bedste, så af den grund behøver vi ikke at frygte 2012 eller noget som helst andet årstal.

 
Lagt op : 02/12/2010 13:07
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Svend.

Interessant læsning.

Jeg er ikke helt sikker på dine spørgsmål, men jeg har nogle ting at bemærke angående udviklingsprocessen.

Med hensyn til 2012 spørgsmålet, tror jeg at man kan være helt afslappet.
Man kan sige at vi er i gang med alt hvad der sker. Jeg tror allerede at det er i gang.

Jeg ser den generelle proces således:  

Angående inkarnation, frastødning og tiltrækning. Så helt generelt, kan det nogen gange være godt at se det hele lidt baglæns i forløbet.
Hvis nu at et individ skal tænke en "ond" tanke eller repetere tidligere vrede, så tænker den dette og trækker de individer i universet til som kan manifestere denne tanke.
Samtidig er tanker jo i et flow, så hvis vi ser en tankebane i slow, så adskilles og drejes og møbleres den så vidt muligt under forløbet med den samme tanke materie og celleholdning, selvom at der foregår udskiftninger.
Når kloden så går igennem denne tankeproces inkarnere de væsener som følger hele tankeprocessen til bunds i princippet.
Deres egen udvikling og handlemåde passer med klodens tanke forløb. Men dette fænomen foregår altså på finalen.

Vi skyder måske væsenerne ind fra forskellige retninger i klodens bevidsthed, men alle i absolut logiske baner. 4 grundlæggende forskellige udviklings trin skal der bruges til et givent tanke forløb.
Angrebsceller, forsvarsceller, fredsceller, kærligheds celler, i den mere detaljeret form vil der være et trin i mellem hvert trin som man kunne sige udgjorde en bastard i forhold til foran og bagvedliggende trin, men det er ikke så vigtigt nu.

Dette opståede tanke forløb manifestere et logisk billede, på billedet grundet dets ufærdige natur, vil det være tilhørende ufærdige naturer, men det udgør altså et procesbillede altså begær en bevægelse.
Alle væsener placeres på procesbilledet og giver det kontraster lys mørke og toner imellem. Billedes skal ende med at være i lys toner indenfor dets kontrastfelt.  

For at væsenet ikke bliver sygt under processen og der kan foretages udvikling i dets tankebillede processer, danner de inkarnerede væsenernes karakterstandarder glidende kontraster og skarpe markeringers liner.
Politi og rets væsen vil udgøre sådanne skarpe markeringer og grove kriminelle altså dets modsætning det omkringliggende grove mørke. De skarpe linier gør så at lyset kan gøre sine strømninger rundt i mørket så at mørket kan blive lysere og lysere alt efter som vi nærmeres os tankeplanes "mål" i Jordens tilfælde er det kosmisk bevidsthed, hvilket gør processen endnu mere fin.

Billedet opliver billedet af sin egen drift, altså Guds synlighed blandt alle ting( Gud skabte jo sine 6 engle så at de kunne skabe ham)
Hvilket vil sige at væsener grundlæggende og som udgangspunkt i finaleprocessen tilhøre makrovæsenet og bliver i makrovæsenet, de skarpe kanter som "tilrettelægger" og muliggøre lysets passage og udvikling igennem mørket, påvirkes jo af mørket som prøver at trænge ind i lys strømningerne og mørket som prøver at trænge ind i lys strømningerne påvirkes af møde med de skarpe kanter, hvilket jo er det vi kender som udvikling.

Det tydeligste og mest håndterbare eksempel er jordens krige.
Anden Verdenskrig var jo eksempelvis helt nødvendig takket være væsenernes karaktertrin og evne til at gå i krig blandt andet hos de allierede og kloden kunne derfor lade lyset fortsætte sin udvikling igennem sig, men uden krigen ville disse soldater aldrig være blevet kærligere og kunne udgøre  fredsceller og det mørke som de bekæmpede altså angrebsceller(selvfølgelig er der angrebs og forsvars celler i en hver hær, men princippet gælder) alle disse angrebsceller er nu blevet til forsvars celler, disse forsvars celler er med til at lave skarpe kanter og liner i dag og altså forsvare og bane vej for lyset imod det grove angrebsmørke som de før selv udgjorde, og når de så har gjort deres arbejde og er blevet mættet af krig fødes de jo så som fredsceller.
På den måde ser vi Gudsbevægelsen og mørkets geniale påvirkning og forløb og at intet går til spilde, vi ser helt klart i denne kosmiske tankeproces hvordan mørket er identisk med lys som at det transportere rundt. Angrebsceller angriber lys strømningerne (bevidsthedsudvidelsen) forsvarsvæsenerne kæmper imod dem. Angrebscellerne bliver til forsvarsceller, forsvarsceller bliver til fredsceller, fredsceller bliver til kærligheds celler. Når denne tankeproces stopper og alle er med er kloden kosmiske bevidst.
Men i det øjeblik hvor kloden opnår oplysning  stopper dette forløb ikke med det samme, ligesom at når man løber må pulsen gå ned og ikke omstille sig brat. I det man stopper med at løbe i samme øjeblik går pulsen jo ikke ned på hvile stadiet.
Når man stopper med at løbe forsætter løbepulsen noget tid og glædes rusen udløses.
Eller ved en seksuel udløsning.
Det samme gælder nu kloden når den er blevet oplyst eller når det kritiske punkt er nået og  overstået, hvilket vil sige at freden er større end krigen, oplyst er den jo i virkeligheden først helt og hundrede procent når der er fuldkommen fred på hele kloden og der kun findes ufarlige dyr og rigtige mennesker.
Men den stopper altså med sit "løb" men "pulsen" går langsomt ned, pulsens aftagen vil være identisk med de reflekser og nerve reaktioner der medføre den mørke tiltrækning af forsvars og angrebsvæsener.
Efter at freden er blevet større end krigen på kloden vil der altså stadigvæk inkarnere nogle grove mørke angrebsvæsner  og nogle forsvarsvæsner, nogle af forsvarsvæsenerne vil så komme til at arbejde som nogle af de mest effektive soldater og betjente i verdens politiets tjeneste side om side med fredsvæsner som har evnerne til sådanne jobs ledet af kærlighedsvæsener.
Forsvarsvæsener og fredsvæsener vil også blive betjente på de lukkede freds institutioner hvor at nogle af angrebsvæsnerne vil blive opbevaret.
Angrebsvæsener inkarnere altså i jorden der hvor pulsen går ned, hvis den overgik til hvile på et øjeblik vil de ikke inkarnere.

Der hvor pulsen går ned, vil være derfra hvor der er flere fredsvæsener end forsvars og angrebs væsener og til at kloden er fuldkommen.
Der er selvfølgelig nogen af forsvarsvæsenerne der vil nå med grundet deres arbejde i verdenspolitiet.
Men ellers vil kloden adskille en hvis lille procent del forsvarsvæsener og angrebsvæsener til sidst efter ragnarok.
Disse væsener vil så være fremragende aspiranter til at medvirke til en anden klodes opvågnings tanker, til det evige liv.
De ville udgøre aldeles intelligente individer indenfor mørket og gråtonerne når de inkarnere på en ny planet.
Disse væsener vil måske dø i en kamp for verdens politiet eller varme i deres seng i kærligheds fængsler.

For mig at se foregår det på mange måder. Jeg har beskrevet en brøkdel af dette finale princip.

Selvfølgelig er der også væsener der passere igennem kloden og videre i deres udviklingsbane. Men det er der i virkeligheden ikke særligt meget behov for, da det hele udnyttes på bedst muligmåde. Og der skal man også tænker over helt andre ting.

Men måden at anskue klodens nuværende processer kan nærmes på to måder.

1.Grundlæggende man tiltrækker det man laver.

Frem for 2, at nu vil jeg lave det her og så skal jeg på kur og rense ud.

Det er to måder at gennemskue hvordan inkarnationen fungere i princip form.
Jeg håber at lighederne og forskellene er til at se.  

Kærlig hilsen
JR.

 
Lagt op : 02/12/2010 16:18
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
Topic starter
 

Hej Jacob.

Som jeg læser dit indlæg, så mener du, at et mikrovæsen, der skifter makrovæsen mellem sine egne inkarnationer, egentlig er et sjældent forekommende fænomen - noget der kun hører til undtagelserne?

 
Lagt op : 03/12/2010 10:01
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Svend!

Det jeg mener er at det er sjældent i de sidste 15min(makro tid) at makrovæsenet udskifter hjerneceller på vej imod kosmisk bevidsthed. Jeg mener at den tiltrækker mere end den frastøder i denne fase.

Microvæsenet skifter kloder rigtigt mange gange, men egentligt kun til den sidste finale periode.
Man skal tænke at den har 1000 af liv bag sig som er foregået på andre kloder i en logisk bane.
Men de sidste 10 -15 liv før at den opnår kosmisk bevidsthed, er der jo ikke nogen grund til at frastødes både formen og karakteren på microindividet passer på makro individet.
Disse 10 -15 liv vil svare til makrovæsenets 15 minutter før den store fødsel.

Selvfølgelig foregår der en udskiftning, men efter min mening af helt andre grunde en disse omtalte udrensninger på baggrund af manglende human indstilling, , dette er som sådan ikke at henføre under "udrensning" eller frastødning i denne finale, her er alle individerne selv angrebs individerne modne, jo der findes jo meget modne individer der kun mangler en lille tur igennem det grove mørke. Vi så jo også mange veludviklede jøder som måtter igennem nogle rædsler trods deres fremragende udvikling.
Selvfølgelig kan der være nogle mængde balancer der skal stemme over ens og nogle spørgsmål angående formen af karakteren(ikke standarden), men det er også en anden sag. Nogle bliver altså adskildt ikke på baggrund af manglende human karakter, men fordi de kan gavne andre planeters "finale" med deres specielle form og lys. Det er altså helt andre faktorer og det er efter min mening ikke det herskende princip.

Det er det grundlæggende princip for finalen. Makrovæsenets 15 minutter og mikrovæsnernes sidste 10 -15 liv. Dette er min mening med det. Det er bevægelse når det er mest storslået, målrettet, sammenholdt og vellykket.  

Alle de væsener som er i krig, mener jeg er forholdsvist fremskredne. Det er blandt andet også derfor at vi kan regne med en 3 og 4 verdens krig i løbet af de næste 50 - 100 - 200 år groft skrået, små krige optil 500 år og udover, og altså stor og kraftig Kristus politik i år 2700.

Det som ikke skal med i lyset er under finalen (nu) mere eller mindre frastødt.
Efter min mening.

Kh JR.
 

 
Lagt op : 03/12/2010 17:41
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
Topic starter
 

Hej JR.

Quote:
Det jeg mener er at det er sjældent i de sidste 15min(makro tid) at makrovæsenet udskifter hjerneceller på vej imod kosmisk bevidsthed. Jeg mener at den tiltrækker mere end den frastøder i denne fase.

Jeg tror, vi er enige om hovedtrækkene i det her. Jordkloden tiltrækker i øjeblikket helt enormt mange mennesker - men det vil jo så sige, at disse mikrovæsener skifter makrovæsen i stor stil. Disse væsener kan både komme fra laverestående eller højerestående verdener. Hvis de kommer fra højerestående verdener, så kan de hjælpe jordkloden på vej i udviklingen. Kommer de fra laverestående verdener kan de accelere jordklodens egen bekæmpelse af disse laverestående tendenser, jvf. eksemplet med rockerne. Flertallet af disse tilkommere fra laverestående planeter vil selv opleve en mulighed for forceret udvikling ved denne inkarnation på jorden.

Martinus skriver et sted, at jordkloden på daværende tidspunkt bestod af 2 milliarder inkarnerede mennesker, og ca. det samme diskarnerede. I øjeblikket er vi tæt på 7 milliarder inkarnerede væsener - der foregår derfor i øjeblikket en enorm tiltrækning. Jeg er enig med dig i, at kun et fåtal af disse væsener vil blive frastødt til laverestående verdener ved jordklodens kommende udvikling. Men Martinus' eksempel med rockerne belyser efter min mening, at det kan lade sig gøre.

 
Lagt op : 03/12/2010 21:53
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

I to guttermænner  ;)

Det er en fornøjelse at læse jeres overvejelser, det sætter gang i mine små grå mikrovæsner. Jeg kan ikke bidrage med meget andet end min nydelse - men det er vel også noget værd  :)

Tankevækkende hilsner
elsekk

 
Lagt op : 03/12/2010 22:28
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7650
Bruger Admin
 

Ja, super indlæg :D

 
Lagt op : 04/12/2010 08:19
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Svend wrote:
Men Martinus' eksempel med rockerne belyser efter min mening, at det kan lade sig gøre.

Ja, det giver jeg dig ret i, det må ske. Og på den måde kan man sige at rockerne er forbi passerende "håndværkere" der fikser lidt på vores retssystem med i forhold til deres udviklingstrin absolut sunde og naturlige væremåde. Men alligevel dybest set vil jeg mene at en stor mængde af dem er her for at blive.

Der er mange detaljer til disse forhold.

Min udlægning er kun som et salgs kerneprincip eller en pegepind for grov bevægelsen.
En pegepind der viser udnyttelse af bevægelser på et umiddelbart men også underlæggende plan.

Man må i nogen grad udregne situationen i forhold til generelmenneskeheden. Generelmenneskeheden i alle dens udviklingstrin er raske og udvikler sig i et sundt og jævnt tempo, de fejler og tager ved lære logisk og progressivt.
Det er jo oftest før at ragnarok tager til, at udskiftningen sker og her er det som regel højt udviklede væsener der udskiftes og frastødes af flokmentalitet. Og efter kulminationen, når ragnarok lægger sig til ro, da er det de primitive væsener som ”frastødes” af kærligheds mentaliteten.
Men i virkeligheden er Gud jo blot med den enkelte, både den primitive og det højere stående væsen får miljø efter begær.

Ragnarok på en klode der nærmer sig indvielse, er jo et sted man kommer for at blive ”omvendt”.
Så kloden tiltrækker altså ikke kun fuldkomne individer, men individer som kan blive fuldkomne og som i deres mellemled imellem de to tilstande kan være med til at forme den naturlige og sunde bevægelse fra daggry til solskin.
Det er hvad kloden har brug for, den har brug for væsener der med hinanden i hånden, kolde som varme, i en ubrydelige kæde kan befordre en solopgang, og ikke højt stående solskin.
Dem som lige har forladt et stadie, er jo de bedste til at tage dem lige bagved i hånden.
Og der er jo mange små stadier hvor vi har brug for øjne at spejle os i. 

Sammenligningen med rygning kan jeg principielt godt lide.

Men her tror jeg at man må tænke over at ”røgvæsnerne” i lunger og blod som skriger og jamrer efter udløsningen af nikotin er af en særlig abnorm snylte formet karakter. Det er næsten en slags monstre. Det er ikke væsener som de sunde bastard individer der i et jævnt tempo tager ved lære af deres fejl og udvikler sig.
”Røgvæsner” må være noget yngre væsener i dyreriget som gennemgår en unaturlig og aldeles sindssyg tilstand, som vi jo også ser i længden bringer hele deres makrokosmos til en virkelig dogmatisk fortalt dommedag. Abnormitet føre grundlæggende til implosion og primitivitet føre grundlæggende til eksplosion.

Når kristendommen efterhånden er spredt ud over kloden til hvert enkelt individ, så er det jo fordi at ordet skal være fremme til dem som på den ene eller anden måde er modtagelig for budskabet og det som kommer.
Adskillelsen af fårene og bukkende er jo dybest set ikke ”os og dem” men gælder for den enkeltes adskillelse fra mørket.
Adskillelsen er jo sønnens gerning. Sønnen er hver enkelt for sig. 
     
Jeg har meget om dette, men jeg vil rigtigt gerne stoppe her.

Tak.

Kærlig hilsen
JR

 
Lagt op : 05/12/2010 23:07
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Og tak for de venlige ord, elsekk og Lasse.

Glædelig Jul :)

Kærlig hilsen
Jacob

 
Lagt op : 06/12/2010 15:51

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: