Hej Svend.

  Jo, forskellen på det polskifte jeg taler om, og de poler du taler om er, at det er selve jordklodens omdrejningsakse, og altså nordpolen og sydpolen der flytter sig i mine fremlægninger, og ikke en indre opbygget maskulin/femenin poltype.

  Dette rotationsskift forårsages af Nibirus påvirkninger af de "kraftfelter" der holder sammen på vort solsystem, og i den forbindelse vil der dels ske en del "dødsfald" på vor jord, af rent økologiske årsager, dels være behov for en adskillelse af bukkene fra fårene, da jordkloden efterfølgende vil svinge med en helt ny frekvens, og disse derfor ikke længere er egnet til at leve videre her, uanset om disse har overlevet selve passagen af Nibiru.

  Så det er altså (i mine øjne) en konkret og kontant hændelse, der vil ske, måske ikke på sekunder, men over få måneder, som medfører at der netop lige i denne specielle situation er behov for en "sortering" en adskillelse som ikke (ganske rigtigt) normalt foregår sådanne, men som du selv siger, ved en naturlig tiltrækning til egnede planeter, som foregår mellem de enkelte liv vi lever.

  Og har man fuld tillid og tryghed via Martinusses verdensbillede, og karmaloven, så ser jeg nu heller ikke den store fare for ens fundament, i at man ikke ønsker at sætte sig ind i disse ting, via opfattelser, som dem jeg gerne giver videre.

  Disse ting er fortrinstvist til gavn for mennesker som ikke på anden måde vil kunne finde mening og tryghed i denne situation (om den måtte komme ).

  Men håber dette forklarer forskellen omkring din og min brug af begrebet "polskifte".

    Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej kenneth

Jeg har ikke haft tid til at sætte mig til computeren før nu, så dit (og mit) indlæg er efterhånden langt tilbage i tråden, men jeg håber det går endda

1: Jeg har skrevet udfra mine oplevelser generelt og i mange forskellige situationer og dermed også her i forummet men det er bestemt ikke og langt fra møntet på Martinus forum generelt og slet ikke møntet på alle der har læst Martinus, er vegetarer og kan en masse udenad, jeg kunne have nævnt flere men det var blot de tre mest nærliggende jeg kunne komme i tanke om.

Jeg kan godt se, at det kan misfortolkes og det beklager jeg hvis nogen føler sig uberettiget angrebet, det var absolut ikke min hensigt.

2:  Her mener jeg, at der er forskel på, at læse sig til viden og indsigt alene og så det at handle og virke den lærdom man tilegner sig ud i dagligdagen og sine daglige gøremål, altså lidt det samme som når vi tager et kørekort, et er at kunne teorien til ug, noget andet er at kunne føre et kørekort betryggende, for mig betyder "vejen" tjeneste, studier og konkret handling ud i hverdagen døgnet rundt.
Igen er det overordnede betragtninger.

3:  Igen er det en overordnet betragtning over årsagen til megen strid om holdninger og sandt/usandt.
Jeg kan godt se (igen) at jeg ikke er god nok til at komme med kildehenvisninger, det vil jeg efter bedste evne huske hvor det kan lade sig gøre.
Resten af dit spørgsmål forstår jeg ikke rigtigt da jeg ikke mener på noget tidspunkt at have givet udtryk for at intuition, drømme og lign. rangerer højere en videnskabenlig indsigt, psykologi, åndsvidenskab etc.
Jeg har aldrig været uenig med Martinus værker som jeg holder meget af, jeg har meget af min viden funderet gennem Teosofien og Steiner bl.a.
Men en stor del af min viden fagligt og erfaringsmæssigt set er funderet gennem gamle inkarnationer o.a. som jeg har været ført tilbage gennem.
Det er rigtigt at jeg bruger mine rent faglige evner til at hente viden og erfaring men det vil altid blive målt og vejet i forhold til logik og videnskab/psykologi hvor jeg har mulighed for det men nødvendigvis også i relation til de verdener/verdensbilleder omkring os som jeg kender til og må forholde mig til.

Jeg håber dette giver lidt afklaring omkring mit indlæg.

Kærlig hilsen Pondus

  Hej (alle).

  Pondus indlæg gav mig nogle tanker, som jeg mener måske er relevante omkring tro og viden, af analytisk art.

  Jeg hørte i et af Ole Therkelsens foredrag, Ole udtale, at livet kunne betragtes % vis sådan, at vor udvikling skete på grundlag af 90 % oplevelse (via lidelser og følelser) 9 % indsigt (via f.eks Martinusses kosmologi) og 1 % "eksemplets magt", altså at andre viste os vejen via deres egne handlinger.

  Dette billede finder jeg selv er en god beskrivelse af forholdene.

  Martinus verdensbillede er altså "søkortet" som giver os mulighed for at navigere gennem livet, uden at vi støder på for mange "skær", og kan betragtes som "viden", når først dette verdensbillede er grundfæstet i os.
  På samme måde som kenneth beskriver tingene i sit billede af en bil, og dens dele, alt har sin funktion og plads, og samlet og indholdende alle dele, så vil vi have en bil foran os, som vi kan bruge til noget konkret, og også forstå sammensætningen af, når vi har sat os ind i dens detaljer.

  Men de 90 % af livet består jo netop i at sejle skibet, eller i at køre med bilen, og denne evne får man ikke ved at sætte sig ind i teorien alene, så det at kunne analysere tingene til mindste detalje, giver ikke i sig selv nogen udvikling, man skal først lære at bruge søkortet ved at føre skibet eller bilen, og altså også have udviklet sine "køreegenskaber", før man kan bevæge sig fremad med det pågældende objekt.

  Her kan "analyserne" ikke bruges (viden) men her er det "troen" der må komme til, idet man jo skal "navigere" på konkrete veje og mellem andre køretøjer, som er reelle objekter, og derfor må man tro på sine egne evner til at styre bilen ordentligt, og tro på at andre i trafikken gør det man forventer de vil gøre. (man kan jo langtfra vide om andre gør det man forventer eller ej).

  Her hjælper det altså ikke, at man f.eks ikke har med i sit "verdensbillede" (vidensgrundlag) at lastbiler findes, når der så pludselig i virkeligheden kommer en sådan lastbil farende ud foran en.

  Da er man nødsaget til at få denne "lastbil" placeret i sit verdensbillede (vidensgrundlag) for efterfølgende at kunne forstå at navigere i forhold til en sådan observation.

  Teorien og logikken og videnskaben omkring alting, er altså ikke nok alene, hvis ikke denne indeholder alt der overhovedet kan forekomme , udspecificeret til mindste detalje, samt er afbalanceret med evnen til at kunne bruge "alt der overhovedet forekommer" på den rigtige måde.
  Derfor nødvendigheden af balance mellem følelse og intellekt, for at fuldkommenhed kan udvikles.

  Desværre er det jo sådan, at langtfra alle ting kan analyseres og forstås intellektuelt, så selvom man kan sige at Martinusses verdensbillede indeholder alt, så er dette kun rigtigt i forbindelse med de ting som kan analyseres og intellektuelt forståes.
  Altså de  (som Ole nævner ) 9 % af hele livsoplevelsen.

  Man må så selv som individ i takt med at man oplever de fænomener der ikke kan intellektuelt analyseres, søge at få disse placeret på rette plads i det analytiske og intellektuelle billede, så ens personlige vidensgrundlag på den måde udvides, men dette sker individuelt, i forhold til hvad den enkelt oplever særskilt, og disse oplevelser vil stadigvæk, trods egen forståelse, ikke kunne videregives til andre, via intellektet, eller analyser, ligesom man jo heller ikke kan give sine egne evner til at føre en bil videre til andre, af mundlig intellektuel vej.

  Dette betyder jo dog slet ikke, at tingene ikke eksisterer (hvis ikke man kan gøre dem intellektuelt forståelige for andre) men blot at andre må tro på ens udsagn, fremfor at man kan give dem viden at bygge deres TILLID til en på.

  Man kan derfor godt begrænse sg selv ved kun at ville acceptere analytiskt beviseligt materiale, og forbigå en masse andre sandheder, hvis man ikke vil bygge på andet end viden, og derfor ikke har tillid til sine medmennesker nok til at ville tro på dem.

  Så når Pondus taler om at han altid , så vidt muligt, vejer tingene han oplever personligt, i forhold til analyser, videnskab og psykologi, men ikke altid kan gøre dette., da ikke alt kan "analyseres" ved hjælp at disse "måleredskaber", og jeg gør det samme, altid hvis det er muligt , vejer det jeg oplever med mit intellekt, og analyserer  så godt jeg kan, men heller ikke altid af denne vej, kan få eksakt beviseligt vidensgrundlag til rådighed, som jeg kan videreføre til andre, så vil hverken Pondus eller jeg da af den grund, kunne fornægte det vi selv oplever.

  Det tidligere liv Pondus hentyder til er en del af hans personlige vidensgrundlag, og de åndelige oplevelser jeg har omkring engle og andre bevidsthedsplaner, er realiteter for mig personligt, men vi kan kun fremlægge sådanne erkendelser for andre som TRO, selvom vi selv oplever disse ting som VIDEN.

  Sådanne ting kommer ind under de , som Ole nævner 90 %, af livet, der er oplevelser af følelsesmæssig karakter, men som ikke kan intellektuelt analyseres, på nuværende udviklingstrin, af andre end af den person der selv oplever tingene, og som derfor, i de fleste tilfælde, vil kunne sætte disse ting ind i sit eget verdensbillede, på rette sted, men altså ikke vil kunne give sådanne ting videre til andre, af intellektuel vej.

  Så forholdet mellem hvad der er TRO og hvad der er VIDEN, mener jeg derfor er individuelt, og ikke noget man kan definere som "faste" størrelser, og der ligger derfor en fare  for den enkelte i at man begrænser sig selv til kun at ville TRO på noget man kan VIDE, via analyser og logik.

  Da ville man ikke kunne være tryg ved at sætte sig ind i sin "bil", for man kan jo aldrig VIDE om de andre kører efter samme regler som man selv gør. 😮

  Jeg vil derfor slutte med at tilføje et par enkelte ord til et af Martinusses meget brugte udsagn, for at sætte spot på lige dette med TRO og VIDEN.

  ER FRED, HVILKET VIL SIGE: VELVILLIGHED, TILGIVELSE (OG TILLID) MELLEM VÆSENER INDBYRDES, IKKE LIGE AKKURAT DET, DER MANGLER I VERDEN ?

  For uden TILLID ingen TRO på hinanden.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Igen vil den ændring du beskriver i 2012 være af så omfattende art, at kun en yderst begrænset del af menneskeheden er udviklet nok til overhovedet at have mulighed for at "forberede" sig. Hvad med analfabeterne, dem der ikke har overstået deres krigstendenser, de skeptiske, de stærkt religiøse, naturmenneskene osv. På jorden er der ca. 6,5 milliarder mennesker, og realistisk set må dem der overhovedet har nogen mulighed for at kunne "overleve" en kommende dom fra Jesus og hans følge i 2012 kun kunne tælles i ganske få millioner, eller måske endda under 1 million. Jeg finder det meget ulogisk, at jorden skal igennem en så voldsom udrensningsproces, at over 99,9% af dens beboere skal udrenses.

Hej Avatar

Tak for din uddybning.

Jeg kan i denne sammenhænge ikke lade være med at nævne at langt den største del af menneskeheden lever og virker på andre bevidsthedsplaner end den rent fysiske og således er de mennesker vi tæller og beregner som statistik kun et begrænset antal set i åndelige sammenhænge.

Desuden foregår en meget stor del af vor undervisning i "visdommens haller" enten som relevant undervisning eller som foredrag etc.
Er man interreseret er der en rigtig god bog der går mere i dybden med netop dette emne, samtidigt indeholder den en del konkret viden, bogen hedder: Gennem forhænget og har ISBN nr.87-88501-09-4.

Det er måske også værd at tage med i betragtning at det kun er vor fysiske krop der sover om natten, vore andre legemer/bevidstheder er i fuld vigør med undervisning, konkrete opgaver etc.

Mange af de emner der ikke lige hører til Martinus specielt men lligevel har relationer kan læses, søges på Visdomsnettet.dk

Kh.Pondus

Spændende. Jeg har lige hørt i morgenTV fra en astrolog, at vi går ind i stenbukken tegn, som jo er mit stjernetegn

Nu virker det måske en smule populistisk, men måske kunne man være heldig at få nogle smukke kosmiske oplevelser (sådan ud over hvad jeg er vant til )

Og for også komme med et direkte bidrag til trådens emne, så vil jeg fortælle kort om min personlige oplevelse af det med tro og viden.

Et et eksempel: Jeg har i rigtig mange år arbejdet på at få et bedre forhold til nogle mennesker i mit. Vi snakker årelange disharmonier. Nogen gange på MEGET belastende niveauer. Jeg har i den forbindelse prøvet på utallige måder i mit indre, forsøgt at forbedre disse forhold. Hele tiden gik det i vasken, og det var MEGET belastende.

Jeg gik på noget kursus her inde for de forgangende 2 år, og jeg havde snakket med en medkursist om personlige problemer, og han kendte til de problemer jeg havde med disse mennesker. I bund og grund handlede det om tilgivelse. Det gør det jo næsten altid ikk?

Nå, men han stak et stykke papir i hånden på mig, som handlede om den kæmpestore betydning af at kunne tilgive. Det var ikke et Martinus skrift, det var vist "bare" noget fra en eller anden psykolog. Jeg læste det papir med stor interesse og fangede med det samme budskabet. Samme dag, eller var det et par dage efter jeg havde læst papiret, gik jeg en tur i min smukke lokale skov, som ligger 5 min. fra min hoveddør kommer alle disse tanker til mig, angående tilgivelses emnet og de før omtalte  mennesker, som jeg havde problemer med. Pludselig kunne jeg mærke en ny fornemmelse i mit system. Jeg begyndte at forene tanke med følese. En følese jeg ikke kan mindes at have følt før.

Uden at vist det, havde alle mine tideligere forsøg med disse tilgivelses tanker, udlukkende foregået på tankeplanet, og ikke også i "mit hjerte" som man siger. Altså.
Jeg følte et sammenspil mellem tanke og følesesenergien, som jeg ikke havde oplevet før.

Det hele foregik i tiden FØR jeg havde hørt om kosmologien fra Martinus.
Så da også åndsvidenskaben kom ind i mit liv, så var det som jeg slugte 1000 lykkepiller på een gang 😮 Ret fedt var det

Nå men, det jeg vil frem til er, at jeg forestiller mig:

At når man først har lært at forene tanke med følesesenergien, er man klar til de nye impulser som langsomt kan lave tro om til viden. Som jeg ser det pt, så kunne jeg godt forestille mig at denne evne, er første (hvis man kan sige det sådan) skidt på vejden mod den rigitige intuitionsevne, som vi skal bruge for at "se" ind i den kosmiske virkelighed......

  Hej Svend.

Nu skal vi ikke gøre det værre end det er  , en rotationsændring og en eventuell (lille) polforskydning, skulle ikke, efter mine opfattelser, medføre en så drastisk hændelse, at alt liv udslettes, og det er jo netop derfor at vi har vore åndelige brødre og søstre stående klar med hjælp, så der kan gribes ind på den måde der er behov for.

  Den "udskillelse" der så efterfølgende er nødvendig, omhandler heller ikke så mange mennesker du her antyder, foruden at der står en del klar til at erstatte de som må andetsteds hen, i ånde/døds riget (de "døde" skal jo "vækkes", i samme forbindelse), så der kommer ikke til at mangle mennesker på vor jord, efterfølgende.

  Men pas på ikke at låse tankerne fast på at Jesus også kommer lige præcist i 2012, der er en periode mellem 2012 og 2016/2017, som jeg ikke kan udtale mig om indholdet af, og Mayaerne kunne vist heller ikke, da deres kalender ikke fortsætter før omkring dette tidspunkt.

  Hovedsagen er at vi får hjælp under selve omvæltningerne, det med udskillelsen må så komme når der er "ro" på tingene igen.

  Og vi skal blot fastholde tankerne på at, alt er såre godt (selvom det nok gør lidt ondt ind imellem)

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Pondus.

Ja, du er inde på noget væsentligt, omkring vor "soveperioder", selv oplever jeg det for tiden, som om jeg laver betydeligt mere mens jeg sover, end jeg gør i vågen tilstand.

            Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Claus 35.

  Nu du er inde på det med hjertet, så vil jeg gerne tilføje et par kommentarer.

  Følelsesevnen er jo tit blevet koblet til vort hjerte, og jeg føler da også selv at det er i "hjerteregionen" at min føleevne sidder, men helt konkret er det jo svært at vurdere uden indsigt lige på det område.

  Men når jeg oplever større erkendelser, eller føler sandheden i noget eller føler "med" andre, så er det absolut mit hjerte (eller der omkring) der smerter.

  Sådanne oplevelser, ledsages (for mig) næsten altid at en dyb merte i brystet, og af at jeg græder, dog ikke på grund af smerterne, men på grund af følelserne der "overvælder" mig.

  Nu lyder dette måske til at være "negative" oplevelser, men tværtimod oplever jeg det som positive oplevelser, idet jeg jo oplever erkendelser/forståelser jeg ikke før havde, eller oplever medfølelser som giver sig udslag i disse "bivirkninger".
  Og det er for mig derfor en god følelse, også mens den varer, fordi mit intellekt samtidigt fortæller mig, at jeg bør være glad for at kunne føle disse ting, (at jeg altså ikke er "følelseskold").

  Og efterfølgende ledsages mange af sådanne oplevelser da også af en følelse af "lettelse" som om jeg er blevet "befriet" for noget, (byrder eller vildledelser).

  Så det er, syntes jeg, meget vigtigt at man lytter til sit "hjerte" og træner dette i at kunne føle, samtidigt med at man opøver den intellektuelle side af sig selv, for derved skabes den nødvendige balance i en, så man kan udvikle sig bedst muligt.

  Med tiden vil man så kunne opleve sine følelser i "hjertet" som noget der verificerer tingene på lige fod med ens intellekt, og det er det jeg mener med at vi alle har Gud i os, som vor personlige "Guru", vi skal blot lære at lytte til "ham" på den måde også.

        Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Nå - der slap det ud! 2012 er måske ikke lige 2012 alligevel. Jamen så haster det vel ikke helt så meget.

Men altså i 2012 eller lidt senere, vil Jesus komme og afsige en dom, og dertil skal vi altså forberede os. Hvor mange af disse mennesker tror du vil vide noget af denne forudsigelse:

Ateisterne.
Alle øvrige religioner end kristendommen.
En stor del af de kristne vil helt sikkert også være skeptiske.
Naturmennesker.
Videnskabsfolk, der benægter enhver åndelig tilstand.
Analfabeterne.
Folk der på den ene eller anden måde aldrig bliver vidende om den forestående begivenhed.
Almindelige skeptikere (her i blandt mig selv).
Øvrige medlemmer af sekter, der tror på en anden dommedag på et andet tidspunkt og med andre medvirkende.

Og listen kunne sikkert fortsættes. En stor del af jordens befolkning har stadig ikke adgang til elektricitet, internet og telefoni, og de vil aldrig have skyggen af chancen for at kunne forberede noget som helst.

Der bliver ikke mange mennesker tilbage, der kan leve op til kravene til denne dommedag, og jorden kan vel i så fald se frem til en snarlig udskifning af minimum 99% af hjernecellerne. Jeg vil stadig kalde det en yderst voldsom og helt usandsynlig proces. 3000 år forekommer mig at være en mere realistisk tidshorisont, til at få en større lighed blandt jordens folk, og få udrenset lidt af krigstendenserne, så jorden kan få en mere smidig overgang til den kosmiske bevidsthed.

  Hej Svend.

  Jeg tror du har misforstået lidt omkring det med "dommedag" og adskillelsen, og vil da gerne forsøge at forklare yderligere, så vidt det er mig muligt.

  En del venter da , udover bibeltroende, på jesus genkomst, jøderne, og muslimerne, bla.a, men andre tidligere kulturer forudså jo denne "genkomst" på deres egen måde, de kendte ikke til Jesus, men fremlagde tingene, som en tilbagekomst af højerestående væsener, altså det de opfattede som "gudernes tilbagevenden til jorden", bla.a i form af Annunakierne, eller andre med forskellige ikke bibelske navne.

  Så at jeg taler om Jesus genkomst, hvilket Han forøvrigt slet ikke hedder i fremtidig forbindelse, det er kun fordi jeg selv har en bibelsk baggrund.

  Jo 2012 er et afgørende tidspunkt, men her taler vi om jordens frekvensskifte, og ændringer i selve vort solsystems kraftfelter, via Nibirus passage, men hvorvidt "jesus" så lige samtidigt vil vise sig, og foretage denne nødvendige "adskillelse" det er noget jeg ikke kan udtale mig konkret om, som biblen udtrykker det: Ingen kender dagen og timen, ikke engang sønnen, men kun faderen selv.

  Men passagen for Nibirus kendes dog tidsmæssigt, samt tidspunktet for hvornår vore planeter i vort solsystem står på "linie" med galaksens centrum, da disse ting er beregnet rent videnskabeligt, til at være i 2012.

  Hvad angår forberedelse, så er det en rent intellektuel forberedelse jeg taler om, altså at man skal gøre sig klar mentalt til at kunne "rumme" denne situation, og slet ikke at man skal opnå en bestemt udvikling for at "gøre sig klar", det er alene mentalt (og måske også lidt på det rent fysiske plan) man har gavn af at være sat ind i disse ting på forhånd.

  Du taler om ateister og andre ikke kristne, som om sådanne automatiskt er udelukket fra at kunne være med på den fremtidige jord, men det er langtfra sådanne.

  Det er alene ens udviklede næstekærlighed der er afgørende for dette, så om man er troende eller ej, kender "jesus" eller ej, har ingen reel betydning.

  Hvis du læser i Mathæus Kap 24 så vil du kunne se, at denne adskillelse foregår, via at "jesus" deler fårene og bukkene  efter følgende retningslinier.

  Gav du nogen noget at spise, når de var sultne, eller gjorde du ikke, gav du nogen klæder når de manglede, eller gjorde du ikke, gav du den tørstige noget at drikke eller gjorde du ikke, besøgte du den syge eller den fængslede eller gjorde du ikke o.s.v.

  Alt beror på hvad vi har gjort eller ikke gjort mod vore "næster".

  Jesus siger netop, hvad du har gjort (eller ikke gjort) mod den mindste af disse , har du gjort (eller ikke gjort) mod mig.

  Han siger ikke, du kendte mig så du er frelst, eller du tilbad den rigtige tro så du er frelst, tværtimod siger han i samme forbindelse, da nogle sige: Herre, har vi ikke gjort mange gerninger i dit navn, at disse skal vige bort fra Ham, for Han kender dem ikke.

  Så den opnåede udvikling af næstekærligheden er ene og alene afgørende for om man er i stand til at svinge med på den "nye" jords frekvens., og alt andet er underordnet i den sammenhæng.

  Og bare rolig, der er skam mange næstekærlige ateister og næstekærlige mennesker indenfor alle trosretninger og kulturer, så der er slet ikke tale om at jorden kommer til at mangle beboere.

          Kærlige Hilsner fra Avatar.

Nu er jeg fræk. Hvad vi idag bruge biblen til? Det er mindst andenhåndsfortællinger af mennesker fra en tid, hvor man brændte folk på bålet i Danmark.

Jeg ved godt at biblen er datidens kosmologi, men det er nu over 2000 år siden. Så Avatar. Hvad nytter det at refere til den gamle bog hele tiden?

Jeg ved godt jeg er fræk nu

Hej Claus!

Det gør Martinus jo også ....(refererer til biblen)
Hvad nytte mente han mon der var med det?

Kan også være fræk ....ss

K.H. Ejby

  Hej Claus35.

  Frækhed belønnes da af og til.

  Jo, biblen er da god til at sætte tingene i rette perspektiv stadigvæk, hvilket , som Ejby nævner, Martinus også gjorde brug af.

  Og lige i disse forbindelser er den god, da den har formuleringer med, som Martinus ikke specifik henviste til, omkring det jeg taler om.

  Martinus bygger jo også i sit verdensbillede på, at det er næstekærligheden alene, vi i øjeblikket er i gang med at udvikle, (i denne del af spiralen) og at det er den der er afgørende for hvornår vi kan betragtes som fuldkomne menneskevæsener, så her underbygger biblen også Martinus.

  Men jeg forstår da godt at en del har "antipati" mod biblen og andre religiøse skrifter, da disse jo er blevet misbrugt og fejlfortolket så mange gange, at det var rarere om man kunne nøjes med Martinus alene.

  Det skal nu nok komme dertil, men indtil da, kan biblen og andre religiøse og kulturelle fremlægninger stadigvæk danne basis for en god forståelse, for en del mennesker.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Martinus kalder sit værk for "den intellektualiseret kristendom"

Og det er jo faktisk lidt sjovt. For er det ikke Ole Therkelsen der i et M foredrag siger, "at martinus godt kunne gives os kosmologien, uden han behøvede at komme ind på det vi kender som biblen, eller i det hele taget nævne kristendommen"?

Det er ikke de eksakte ord, men jeg tror i ved hvad det drejer sig om

Jeg underkender absolut ikke en person som Jesus, og hans betydning som den "hellige ånd" Så jeg er ikke total bibel modstander. Jeg er bare lidt overfølsom (endnu) overfor den retorik som den representerer..

Når jeg har hørt Ole Therkelsen sige noget i den sammenhæng, så forstod jeg det sådan, at han mente, at Martinus ikke havde brug for bibelen til at underbygge sine analyser med. Analyserne er selvstændige i deres struktur. Når han nævner bibelen, er det alene for at retfærdiggøre den overfor de mange ateister, som mener at bibelen er sludder fra ende til anden. Martinus ser, at de evige sandheder også er til stede i bibelen, men ofte camoufleret bl.a. pga. nogle stærkt forældede ordformer.

venlig hilsen
Jan

Hej Jan

Jeg er helt enig i hvad du skriver her.

K.H. Ejby

Det lyder jo meget logisk.

Flere bud?

Hej Avatar.

Et lille indspark omkring "Kristi Genkomst";her en artikel fra gamle Kosmos 1971:

http://kosmos.martinus.dk/da/kosmos/1971/kos1971-08-099.html

Hvad er det da, der vil åbenbare hans genkomst? - Ja, hvad siger han selv? - Siger han ikke netop, at denne skal være ligesom lynet, der udgår fra østen og lyser indtil vesten? - Hvad er det ved hans genkomst, der kan have en sådan kapacitet? - Dette er udelukkende ene og alene hans verdensfrelsende guddommelige budskab til menneskeheden over hele Jorden, og dermed fra østen til vesten. Og her siger han yderligere: "Og da skal menneskesønnens tegn vise sig på himmelen, og alle Jordens stammer jamre, og de skulle se menneskesønnen komme på himmelens skyer med kraft og megen herlighed". Hvad er det for et menneskesønnens tegn, der skal vise sig på himmelen? - Himmelen betyder her livets allerhøjeste bevidstheds- eller tankesfære, altså alkærlighedens domæne. Alkærligheden er altså menneskesønnens tegn. Når dette tegn viser sig, skulle Jordens stammer jamre. Er det ikke netop det, vi ser? - Er verden ikke i en permanent jammer? - Har vi ikke netop i dette århundrede oplevet to store verdenskrige? - Og er der ikke netop stadig krige og kolde krige, mord og drab over hele verden, koncentrationslejre og torturkamre, hvor mennesker pines til døde under de skrækkeligste pinsler? - Kan der være større årsager til jammerudfoldelse? - I denne jammer skal menneskesønnen komme til syne på himmelens skyer med kraft og megen herlighed. Menneskesønnen betyder hans guddommelige budskab, det vil altså komme til syne på alkærlighedens guddommelige bevidsthedssfære med kraft og megen herlighed. Hvad er det for en herlighed, Kristi budskab, der er en intellektualiseret fornyelse af hans uintellektualiserede budskab for omtrent to tusinde år siden, der skal åbenbares? - Denne herlighed er kosmisk videnskab, der afslører som kendsgerning: Guds eksistens, de levende væseners udødelighed, væsenernes reinkarnation eller genfødelse, mørkets eksistens som en livsbetingelse for væsenernes oplevelse af lyset og deres kommende fremtræden som mennesket i Guds billede efter hans lignelse, Guds primære bevidsthed og Guds sekundære bevidsthed, livets kosmiske spiraler, mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos som levende væsener, alkærligheden som verdensaltets grundtone, væsenernes identitet med Guddommen, tiden, rummet og evigheden, ingen kan gøre uret, og ingen kan lide uret - alt er såre godt. Dette er hovedoplysningerne i Kristi genkomst, der altså er det samme som kristendommens fortsættelse, fornyelse og fuldkommengørelse. Kan menneskeheden tilegnes en større herlighed end denne Guds ånd i bevidsthedsform, i tanker og viden og væremåde?

Så Jesu genkomst er ikke af fysisk natur,ifølge Martinus.

Kærlig hilsen Cai
PS Mine fremhævelser i teksten,som kun er et udsnit af hele artiklen..

  Hej Cai.

  Det er netop denne form for "påstået" intuellektialisering/analyse, jeg personligt ikke kan forenes med, i Martinusses fremlægninger.

  Først fremhæves det at jesus genkomst skal ske som et lyn der udgår fra øst til vest, jo det siger han (eller hans disciple) da selv, rigtigt nok, men at dette så videreføres til kun at kunne gælde en samlet kristusbevidstheds opståen, det er da ikke et analytisk argument i sig selv, dette kunne jo netop også udlægges som at alle skulle se de millioner af engle som i øjeblikket er til stede rundt om os, på samme tid og derved opleve at nu kommer jesus (og hans engle).

  Der bliver endda sagt meget bastant, at dette er UDELUKKENDE OG ALENE hans verdensfrelsende budskab til hele jorden, som udgår fra østen til vesten, selvom enhver jo nok ved at Martinusses budskab på ingen måde ville kunne spredes som et lyn, til alles forståelse, på en gang.

  Senere argumenteres med at det tegn der skal vises på himlen, er alkærlighedens budskab ?, og dette forsøges så underbygget med, at HIMLEN her selvfølgeligt betyder livets allerhøjeste bevidsthedsfære ?

  Er det analytisk eller er det blot "påstande" man må tro på eller ej?

Så tales om at menneskehedens jammer skal være til stede når dette "tegn" viser sig, jamen dels er der jo ikke lige nu jammer over hele jorden, vi i Danmark jamrer os da ikke særligt, tværtimod, og mange kosmologer fastholder jo lige nu at alt er såre godt, er det at jamre, permanent?

  Og det er jo efter biblen NÅR MENNESKESØNNENS TEGN VISER SIG, at denne jammer skal komme, hvilket slet ikke står i forhold til at man skulle jamre når man bliver kristusbevidst, som foregående afsnit siger menneskesønnens tegn består af ?

  Senere igen påstås det at den herlighed jesus kommer med, er denne "intelektualisering af kristendommen, i form af Martinusses "tredie testamente", men skulle vi jamre os over at møde en sådan herlighed, jeg hører da kun at vi glæder os som kosmologer over at have mødt Martinusses verdensbillede.

  Så alt i alt, finder jeg slet ikke nogen form for analyse i disse påstande, tværtimod, jeg finder nogle teser, som man først skal tage til sig som evige sandheder, for at man overhovedet kan konkludere videre på den måde Martinus her gør, og det er sådanne "analyser" jeg har direkte modvilje imod bliver fremlagt som videnskabelige sandheder der ikke kan rokkes ved.

  Faren er nemlig at man så undlader at tage biblens ord for gode vare, i forbindelse med at det netop kunne vore bogstaveligt ment, når der tales om jesus genkomst i skyerne, i den form jeg tidligere har lagt frem.

  Da bliver ens tro bygget på hvad man har mest lyst til at tro, og ikke på hvad der måske er den rigtige sandhed.

  For det er jo på ingen måde VIDEN det her drejer sig om, men kun teser og formodninger der fremlægges som endegyldige sandheder.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.