Hej Petersh og Svend.
Selv forbereder jeg mig ved at sætte mig så, meget ind i hvad der foregår, som muligt, og min egen frygt for fremtiden er absolut væk. 
Ja, det er desværre sådan, at meget få tager disse ting for pålydende, men istedetfor anser "dommedag" for at være en "metafor" for noget helt andet.
Igen noget der kan stamme, (for kosmologers vedkommende) fra Martinusses misvisende tolkninger af denne "dommedag" og af dens "indhold".
Det er skam os selv der via egen udvikling og karma, er vore egne dommere, men selve adskillelsesprocessen i får og bukke, er jo blot hvad Martinus selv taler om vil ske, når de som stadigvæk lever efter det "dræbende princip" må inkarneres andre steder, af hensyn til jordklodevæsenets fortsatte trivsel.
Så at biblen på det punkt, som på så mange andre punkter, giver indtryk af en dømmende Guddom, det skal man blot forbigå, da den jo er skrevet af mennesker der levede i en helt anden tid og kontekst, end vi intellektuelle gør i dag.
Men selve princippet i at der må foregå en adskillelse, skal man tage alvorligt, Guddommen gør alt af kærlighed til alle levende væsener, og dette er blot et nødvendigt skridt i at sikre at alle får den rette plads, i forhold til deres egen udvikling.
Men denne udvikling bestemmer vi jo til dels selv, ved at lære eller ikke at ville lære, gøre eller ikke at ville gøre, tro eller ikke at ville tro, så de næste 5 år, kan i sidste ende, være væsentligt afgørende for mennesker som lige nu tilhører "midtergruppen" mellem får og bukke.
Og hvem af os kan sige nøjagtigt hvor vi selv står på denne skala ?
Derfor mit ønske om at man vil tage tingene seriøst, og måske på den måde forbedre sine egne chancer for at fortsætte på denne klode, som jo nok bliver en kende bedre, end den er nu, fremfor at risikere at skulle tilbringe flere liv på en anden klode, der ikke er bedre end denne er lige nu. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Svend.
En lille tilføjelse, ingen griber ind før det er af nødvendighed, og vi har jo altså en del karma vi skal af med, som ikke bare fjernes af overgudelige væsener med kræfter til at skabe paradis ved at knibse med fingrene, vi skal selv så langt det er muligt, netop på´grund af vores egen karma.
Disse rumskibe har for længst givet sig tilkende (for udvalgte mennesker, og ved uheld) og indtil nu forhindret menneskeheden i at udslette sig selv via en brintbombesprængning i 1952, samt indtil nu ødelagt 8 amerikanske forsøg på at detonere atombomber i rummet, (af hensyn til de tusinder af rumskibe der befinder sig der), men tiden for deres tilsynekomst er fastsat overfra, og er ikke betinget af om vi vil se dem her og nu, alene for at tro på om de er der, eller ej.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar.
Jamen disse ting er ikke specielt vigtige i 2012.
For det første er jeg sikker på, at 2012 ikke vil adskille sig væsentligt fra 2011 eller 2013. Lad os så antage, at du har ret, Jesus vil komme i 2012. OK, hvad vil han så gøre, som ikke sker hele tiden alligevel? Han vil skille visse mennesker ud, som skal på en anden planet. Jamen det sker da hele tiden, via loven for tiltrækning og frastødning. Et menneske kan ikke inkarnere på en planet det ikke harmonerer med. Det kan det heller ikke i år 2011 og 2013.
"At skille fårene fra bukkene" - det sker også hele tiden. Det er da fantastisk at vide, at jeg til hver en tid kan gøre noget ved min egne skæbne. Det kan jeg også i 2011 og 2013.
At jorden i 2012 vil skifte frekvens eller hvad du nu kalder det - betyder heller ikke en døjt. Alle planeter udvikler sig hele tiden, og lad os antage, at jeg er en "buk", altså ikke er moden til jordens nye tilstand - jamen så vil jeg ad næste gang være lykkelig for at blive født på en mindre udviklet planet, jeg vil da slet ikke kunne bære at være på jorden alligevel?
Kort sagt mener jeg ikke man skal tillægge 2012 mere vægt end andre årstal. I stedet er det en god ide at tænke over karmaloven, den er fantastisk logisk og 100% retfærdig, og virker til hver en tid. Det er da fantastisk at vide, at noget aldrig er for sent, at ens skæbne ikke ligger i nogen fremmed invaderende magts hænder og at man ikke kan hverken gøre eller lide uret.
Hej Svend.
Fantastiskt at vide at ingenting betyder en pind, og at alt er såre godt, jo sikken en god sovepude at ligge på. 
Fortæl du jesus det når du står foran ham, og fortæl ham så også at hans offervilje ikke betyder noget som helst, for alt er alligevel såre godt.
Måske lige bortset fra det svar han vil give dig. 😮
Sagt i al venlighed.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Fantastiskt at vide at ingenting betyder en pind, og at alt er såre godt, jo sikken en god sovepude at ligge på.
Fortæl du jesus det når du står foran ham, og fortæl ham så også at hans offervilje ikke betyder noget som helst, for alt er alligevel såre godt.
Måske lige bortset fra det svar han vil give dig. 😮
Sagt i al venlighed.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Jeg har før hørt om denne bekymring fra nogen mennesker, som er lidt bekymret over kosmologien, bare er en intellektualiseret sovepude. Det har folk selvfølgelig deres gode ret til at synes. Men jeg synes nu, at kendskab til karmaloven gør netop, at man virkelig har fået et kæmpe ansvar som menneske, og set fra mit syn, er det alt andet end en sovepude. Så langt fra.
Dit argument med "alt er såre godt" kan jeg godt forstå du stejler lidt over. Men du kunne prøve at se det i lyset af "den frie vilje" Vi kan handle MED eller MOD livslovene. Begge dele er en nødvændighed for at der overhovet ville være en livoplevelse, da det hænger sammen med kontrastprincippet (og alle de andre principper)
Sådan synes JEG, at livet er smukt. Logisk sammenhæng
Hej Claus 35.
Jo, det er netop noget jeg "stejler" lidt over,( ikke i retfærdig harme, men af sørgmodighed over menneskets uforstand) når jeg hører den slags ligegyldighed udtrykt, for det gør mig ondt at man kan udlægge Martinus så forkert.
Det at alt er såre godt, betyder jo netop ikke, at alt er ligegyldigt, og da slet ikke hvad angår jesus og Martinusses store arbejde, gjort af kærlighed til os alle.
Jesus fortjente ikke sine lidelser, noget Martinus også pointerede, men jesus påtog sig dem frivilligt, for at være ledestjerne for os.
Hverken Martinus eller jesus behøvede at inmkarnere her, men gjorde det alligevel, hvilket viser at det skam udmærket er muligt at inkarnere på planeter der ikke svarer til ens udviklingstrin, så det med at man overhovedet ikke kan tiltrækkes andre steder end hvor man selv passer i svingningsfrekvens med, burde være logiskt er en forkert opfattelse.
Hvis Martinus kan have den effekt på mennesker, at de ser stort på egen udvikling, og indtager den holdning, at det jo i grunden kan være ligemeget om jeg personligt tager mig sammen i år eller om ti år, jeg når jo alligevel til målet, før eller siden, så virker Martinus jo stik imod det der var hans egen hensigt, nemlig at give redskaber til os, som kunne fremskynde og lette vor vej til fuldkommenhed.
Hvis man opfatter Martinus sådan, at den karmalov han fremlægger for os, kan forståes sådan, at ingen kan gøre andre uret, så er det efter Martinusses egne principper ensbetydende med,(balanceprincipperne) at eftersom ingen kan gøre nogen noget ondt, (de ikke via karma fortjener) så kan ingen heller gøre nogen noget godt (de ikke via egen karma fortjener).
Og vi er på den måde altså "degraderet" til at være robotter, der ikke kan gøre hverken ondt eller godt, men kun hvad vor karma byder os at gøre, og da har vi slet ingen fri vilje eller egen indflydelse på vort eget livsforløb, men må blot flyde med karmabølgen, og udvikle os pr automatik.
Så¨fortjente jesus også sine pinsler, og enhver ond ting jeg får lyst til at gøre mod andre, er fuldt ud berettiget, da jeg jo ikke kan gøre noget forkert mod nogen, og også selv fortjener den karma det medfører at gøre noget forkert, det bliver faktiskt på den måde en betingelse for min egen udvikling at jeg gør noget forkert jeg kan få karma af, så jeg kan udvikle mig.
Skulle jeg så ikke skynde mig ned på banelegemet, og lade toget køre mine ben af så jeg kan lide og udvikle mig. 😮
Nej, formålet med jesus og Martinusses frivillige inkarnationer, er jo netop at give os viden om det frie valg, og om at vi har muligheder for selv at styre og påvirke vort eget udviklingsforløb, og sådanne næstekærlige "offerhandlinger" mener jeg ikke man skal nedgøre, ved at bruge udtrykket "alt er såre godt" i betydningen, "alt er ligegyldigt", vi når det nok altsammen, så vi kan lige så godt sætte os ned og afvente hvad livet bringer til os, og undlade at gøre noget selv.
Man burde jo nok, på baggrund af forståelsen af at der overhovedet findes et forsyn og at dette griber ind med hjælp, når det er nødvendigt,kunne indse, at den karmalov der findes, ikke er så absolut, som nogle vil gøre den til, for da ville enhver indgriben i andres livsforløb jo være at betragte som forstyrrelser af disses mulighed for at udvikle sig.
Når vi som mennesker gensplejser og selektivt parrer dyrene, eksempeltvist for at skabe kvæg med en bedre kødkvalitet eller en bedre mælkeydelse, griber vi så ikke ind (som forsyn for disse dyr) i deres karma?
Når landmanden "glemmer" at fodre sine grise, med det til følge at de alle dør af sult, skal det så bare udlægges som grisenes egen karma?
Vi er i den sammenligning, dyr, for vore mere udviklede brødre og søstre, og hvad skulle der være forskellen på de indgreb vi selv foretager overfor dyrene, og på at disse (højereudviklede væsener) gensplejser eller udvikler vor dna, til bedre kvaliteter af legemer, vi så, som åndevæsener kan bo i,mens vi lærer og udvikler os ?
Hvis stalden brænder, griber vi så ikke ind og forsøger at redde vore elskede dyr?, lader vi bare stå til, med begrundelsen, det er jo dyrenes egen karma, og tingene kunne slet ikke ske, hvis ikke disse fortjente denne karma?
I alt materiale, religiøst som åndsvidenskabeligt, er der en fare for, at nogle udlægger tingene forkeert, og til forsvar for både Jesus og Martinusses store arbejde, kan jeg ikke lade være med at påpege, når jeg mener nogen bruger disses "lysarbejde" stik modssat hvad de selv ønskede man skulle gøre.
Vi er netop helt enige om at vi har fri vilje til at handle med eller imod livslovene, men det indebærer vel ikke at vi skal tie, når vi oplever at nogle handler imod livslovene, vi har efter min opfattelse en forpligtigelse til, ( ikke via tvang af nogen) , at påpege når nogen er på vej til at skabe en karma, der er negativ for dem selv.
Om dette så tages til efterretning, ja det er op til den enkeltes frie vilje at afgøre.
Men vi bør ikke undlade at dele vore indsigter med enhver, af kærlighed til dem som individer, af selvsamme grund som Martinus brugte sit liv på at give sine indsigter videre til os.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Jo, det er netop noget jeg "stejler" lidt over,( ikke i retfærdig harme, men af sørgmodighed over menneskets uforstand) når jeg hører den slags ligegyldighed udtrykt, for det gør mig ondt at man kan udlægge Martinus så forkert.
Det at alt er såre godt, betyder jo netop ikke, at alt er ligegyldigt, og da slet ikke hvad angår jesus og Martinusses store arbejde, gjort af kærlighed til os alle.
Jesus fortjente ikke sine lidelser, noget Martinus også pointerede, men jesus påtog sig dem frivilligt, for at være ledestjerne for os.
Hverken Martinus eller jesus behøvede at inmkarnere her, men gjorde det alligevel, hvilket viser at det skam udmærket er muligt at inkarnere på planeter der ikke svarer til ens udviklingstrin, så det med at man overhovedet ikke kan tiltrækkes andre steder end hvor man selv passer i svingningsfrekvens med, burde være logiskt er en forkert opfattelse.
Hvis Martinus kan have den effekt på mennesker, at de ser stort på egen udvikling, og indtager den holdning, at det jo i grunden kan være ligemeget om jeg personligt tager mig sammen i år eller om ti år, jeg når jo alligevel til målet, før eller siden, så virker Martinus jo stik imod det der var hans egen hensigt, nemlig at give redskaber til os, som kunne fremskynde og lette vor vej til fuldkommenhed.
Hvis man opfatter Martinus sådan, at den karmalov han fremlægger for os, kan forståes sådan, at ingen kan gøre andre uret, så er det efter Martinusses egne principper ensbetydende med,(balanceprincipperne) at eftersom ingen kan gøre nogen noget ondt, (de ikke via karma fortjener) så kan ingen heller gøre nogen noget godt (de ikke via egen karma fortjener).
Og vi er på den måde altså "degraderet" til at være robotter, der ikke kan gøre hverken ondt eller godt, men kun hvad vor karma byder os at gøre, og da har vi slet ingen fri vilje eller egen indflydelse på vort eget livsforløb, men må blot flyde med karmabølgen, og udvikle os pr automatik.
Så¨fortjente jesus også sine pinsler, og enhver ond ting jeg får lyst til at gøre mod andre, er fuldt ud berettiget, da jeg jo ikke kan gøre noget forkert mod nogen, og også selv fortjener den karma det medfører at gøre noget forkert, det bliver faktiskt på den måde en betingelse for min egen udvikling at jeg gør noget forkert jeg kan få karma af, så jeg kan udvikle mig.
Skulle jeg så ikke skynde mig ned på banelegemet, og lade toget køre mine ben af så jeg kan lide og udvikle mig. 😮
Nej, formålet med jesus og Martinusses frivillige inkarnationer, er jo netop at give os viden om det frie valg, og om at vi har muligheder for selv at styre og påvirke vort eget udviklingsforløb, og sådanne næstekærlige "offerhandlinger" mener jeg ikke man skal nedgøre, ved at bruge udtrykket "alt er såre godt" i betydningen, "alt er ligegyldigt", vi når det nok altsammen, så vi kan lige så godt sætte os ned og afvente hvad livet bringer til os, og undlade at gøre noget selv.
Man burde jo nok, på baggrund af forståelsen af at der overhovedet findes et forsyn og at dette griber ind med hjælp, når det er nødvendigt,kunne indse, at den karmalov der findes, ikke er så absolut, som nogle vil gøre den til, for da ville enhver indgriben i andres livsforløb jo være at betragte som forstyrrelser af disses mulighed for at udvikle sig.
Når vi som mennesker gensplejser og selektivt parrer dyrene, eksempeltvist for at skabe kvæg med en bedre kødkvalitet eller en bedre mælkeydelse, griber vi så ikke ind (som forsyn for disse dyr) i deres karma?
Når landmanden "glemmer" at fodre sine grise, med det til følge at de alle dør af sult, skal det så bare udlægges som grisenes egen karma?
Vi er i den sammenligning, dyr, for vore mere udviklede brødre og søstre, og hvad skulle der være forskellen på de indgreb vi selv foretager overfor dyrene, og på at disse (højereudviklede væsener) gensplejser eller udvikler vor dna, til bedre kvaliteter af legemer, vi så, som åndevæsener kan bo i,mens vi lærer og udvikler os ?
Hvis stalden brænder, griber vi så ikke ind og forsøger at redde vore elskede dyr?, lader vi bare stå til, med begrundelsen, det er jo dyrenes egen karma, og tingene kunne slet ikke ske, hvis ikke disse fortjente denne karma?
I alt materiale, religiøst som åndsvidenskabeligt, er der en fare for, at nogle udlægger tingene forkeert, og til forsvar for både Jesus og Martinusses store arbejde, kan jeg ikke lade være med at påpege, når jeg mener nogen bruger disses "lysarbejde" stik modssat hvad de selv ønskede man skulle gøre.
Vi er netop helt enige om at vi har fri vilje til at handle med eller imod livslovene, men det indebærer vel ikke at vi skal tie, når vi oplever at nogle handler imod livslovene, vi har efter min opfattelse en forpligtigelse til, ( ikke via tvang af nogen) , at påpege når nogen er på vej til at skabe en karma, der er negativ for dem selv.
Om dette så tages til efterretning, ja det er op til den enkeltes frie vilje at afgøre.
Men vi bør ikke undlade at dele vore indsigter med enhver, af kærlighed til dem som individer, af selvsamme grund som Martinus brugte sit liv på at give sine indsigter videre til os.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Een ting er sikkert. Jeg skal ikke prøve at overbevise dig om noget. Noget giver god mening for mig i Ms verdensbillede. Sult og mættelses princippet. Al udvikling kan kun gå een vej, og det er fremad. Ellers ingen logik. Der er så endløse veje den udvikling kan gå, og alt efter huger/begær/mættelse, i tilsyneladende forskellige tempi.
For mig giver min forståelse af kosmologien mig værktøjer, til at være min egen psykolog. Og det er lige fra mikro, til makro kosmos. Jeg ser absolut ikke det som nogen som helt sovepude. Netop erkendelsen af karmaloven, er man helt klar over (nogen gange ihverfald) "at der falder brænde ned"
Men igen. Lad ikke dette ende med at blive en "jeg har ret" agtig debat, hvilket jeg føler det er ved at blive nu.
Om ikke andet, så har vi da muligheden for at se om der sker noget, inden for rimelig kort tid
Avatar skriver:
Hej Claus 35.
Jo, det er netop noget jeg "stejler" lidt over,( ikke i retfærdig harme, men af sørgmodighed over menneskets uforstand) når jeg hører den slags ligegyldighed udtrykt, for det gør mig ondt at man kan udlægge Martinus så forkert.
Til det vil jeg sige:
Nu er vi lidt ovre i den boldgade, hvor "man" begynder klart at sige: I har ikke ret! I er ligeglade! I er forkert på den!
Lige præcis sådanne dogmer, er noget der har holdt mig laaangt væk fra traditionel religiøs tænkning. Kan du/i se hvad jeg mener?
Hej Claus 35.
Min hentydning i denne forbindelse var nu ikke omfattende "i", men kun et enkelt indlæg der kørte i den retning, og jeg skal bestemt ikke gøre mig til dommer over nogen.
Men det er altid svært at argumentere imod andres opfattelser, uden at der vil kunne tillægges en , at man har "modstand" eller "modvilje" i en eller anden grad, mod den man argumenterer imod.
Vi er alle lige og alle et og samme væsen, så jeg kan kun fremlægge mine egne holdninger og opfattelser, i håb om at nogen vil finde værdi i disse, men det er afgjort ikke mit ønske at nogen tager det jeg siger til sig, før de selv har belæg rent intellektuelt, for at kunne forstå tingene, eller før de selv mener at kunne erkende sandhederne i dette.
Uanset hvor "forkert" man eventuelt måtte være på den, i forhold til sine egne opfattelser, så vil det være mere forkert at overtage andres opfattelser, uden at have egne indre forståelser eller erkendelser, af at tingene er rigtige.
Kærlige hilsner fra Avatar.
Min hentydning i denne forbindelse var nu ikke omfattende "i", men kun et enkelt indlæg der kørte i den retning, og jeg skal bestemt ikke gøre mig til dommer over nogen.
Men det er altid svært at argumentere imod andres opfattelser, uden at der vil kunne tillægges en , at man har "modstand" eller "modvilje" i en eller anden grad, mod den man argumenterer imod.
Vi er alle lige og alle et og samme væsen, så jeg kan kun fremlægge mine egne holdninger og opfattelser, i håb om at nogen vil finde værdi i disse, men det er afgjort ikke mit ønske at nogen tager det jeg siger til sig, før de selv har belæg rent intellektuelt, for at kunne forstå tingene, eller før de selv mener at kunne erkende sandhederne i dette.
Uanset hvor "forkert" man eventuelt måtte være på den, i forhold til sine egne opfattelser, så vil det være mere forkert at overtage andres opfattelser, uden at have egne indre forståelser eller erkendelser, af at tingene er rigtige.
Kærlige hilsner fra Avatar.
Avatar. kunne du ikke komme med en komentar om det her jeg skrev?
Een ting er sikkert. Jeg skal ikke prøve at overbevise dig om noget. Noget giver god mening for mig i Ms verdensbillede. Sult og mættelses princippet. Al udvikling kan kun gå een vej, og det er fremad. Ellers ingen logik. Der er så endløse veje den udvikling kan gå, og alt efter huger/begær/mættelse, i tilsyneladende forskellige tempi.
For mig giver min forståelse af kosmologien mig værktøjer, til at være min egen psykolog. Og det er lige fra mikro, til makro kosmos. Jeg ser absolut ikke det som nogen som helt sovepude. Netop erkendelsen af karmaloven, er man helt klar over (nogen gange ihverfald) "at der falder brænde ned"
Hvor ser du sovepuden?
Hvordan ser du på karmaloven?
Kan du se logikken i udvikling KUN, kan gå fremad?
Sult og mættelses princippet?
Find selv på mere...
Det at alt er såre godt, betyder jo netop ikke, at alt er ligegyldigt, og da slet ikke hvad angår jesus og Martinusses store arbejde, gjort af kærlighed til os alle.
Hej Avatar
Jeg vil - som andre her på forummet også er inde på - sige : Prøv at læse Martinus analyser inden du udtaler dig om dem.
Jeg vil ikke vurdere om det er rigtigt eller forkert det du fremlægger, simpelthen fordi jeg ikke er i stand til det. Og grunden til det er, at jeg ikke har mulighed for at tjekke dine kilder. Jo, du har fremlagt nogle links, der omhandler opdagelse af en ny planet, nogle videoer (som ikke angiver kilder, men hvor tonen er meget absolut : forstået således, at "fordi vi siger det, er det rigtigt") men herudover, henviser du kun til dig selv og din egen intuition. Og det kan man ikke forholde sig til objektivt...og det er bestemt ikke videnskab, hvor man kan gå alle argumenterne igennem for at vurdere det fremlagte.
Derfor. Tiden og livet må vise om du ret. Vi kan jo tjekke det i løbet af nogle få år, og så kan vi snakke videre om det herfra.
kh.
Kenneth
Hej Claus 35 & Avatar
Den tid vi er i er så forskellig fra de tider der har været, idet vi får så store mængder af billeder, viden og indsigt, at det er umuligt at rumme med de 3 dimensioner vi pt. har til rådighed og samtidigt stadig har så meget ego/personlighed med os, at vi ofte "falder i" personlighedens fælder.
Ofte har vi så meget angst, for ikke "at have ret" at vi reagerer gennem denne angst eller behov for at være "på rette vej", at vort udtryk sker uhensigtsmæssigt eller gennem bedreviden/hovmod, for eksempel vidensmæssig/åndelig hovmod som for eksempel: Jeg kender sandheden/jeg er vegetar/jeg kan mest udenad, så jeg er bedre end dig!
Måske siger vi det ikke direkte, men lader det skinne igennem uden, at tænke på at netop dette er et tegn på manglende indsigt og visdom i og om helheden.
Der er uendelig stor forskel på "at kende vejen og, at gå den".
Det er menneskets manglende evne til pt. at forstå mangfoldigheden af de bevidsthedslag/verdener vi er en del af, der oftest skaber grobund for konfrontationer idet: "Jeg kender sandheden ergo må din sandhed være forkert".
Mennesket er unikt forstået på den måde, at det har valgt muligheden for at erhverve visdom om strabadser og løsninger i en så fysisk verden som kun de færreste af vore brødre og søstre i andre bevidsthedslag kender til på deres egne "kroppe", ikke fordi det er blevet påtvunget, men fordi det er et bevidst valg, ganske vist ikke i vor personlighed eller med vor lige nu bevidste viden, men på et "højere plan" og med et meget langsigtet formål og ikke blot for vor egen skyld men for et større formål.
At vi på ganske kort tid skulle blive "løftet op" og ud af denne læreproces ville i sig selv være ulogisk men, at der vil ske store omvæltninger på mange planer vil være en forudsætning for den samlede udvikling og læreproces og dette skal ses i lyset af at genske som vi har mange hjælpere og vejledere på mange bevidsthedsplaner er der mange "væsner" på mange udviklingstrin der er afhængige af os og vort udviklingstempo.
At der er involveret engle, ufo`er, "rummænd" etc. er der ikke noget nyt i, det er kun intenciteten der er højere lige nu samt kampen mellem "lys og mørke" der er blevet mere markant og synlig/mærkbar blandt andet i kraft af vor øget opmærksomhed.
Det siger sig selv, at enhver plan ind imellem bliver korrigeret og justeret og det gælder ikke mindre planen for jorden og menneskeheden især da mennesket har en vis grad af fri vilje som der må tages højde for i det store hele som vi blot er en del af, selv om det er en vigtig del.
Med hensyn til de mennesker der "ikke kan følge med" og derfor må flytte et andet sted hen er det vigtigt at forstå at det er sjælens valg alene om den føler den har erhvervet viden nok til at fortsætte her eller ønsker, at samle endnu mere viden et andet sted, der er på ingen måde tale om at nogle bliver kasseret eller dumper, langtfra...
I denne sammenhæng er det vigtigt, at forstå, at visse kræfter ikke længere vil kunne virke på jorden og derfor er tvunget til, at søge andre steder hen men det er en anden sag.
Kærlig hilsen Pondus
Hej Avatar.
Du misforstår mig, når du opfatter mit indlæg som ligegyldighed. Du siger til mig, at jeg i 2012 vil blive stillet over for Jesus, og han vil sikkert ikke se med milde øjne på mig, når jeg ikke vil forberede mig på hans ankomst. Hvis dette udsagn er korrekt, er det vist ikke en alkærlig Gud vi har med at gøre.
Tvært imod ser jeg sådan på det, at intet er ligegyldigt på noget som helst tidspunkt - det ligger netop i karmaloven. Det regnskab, som du siger Jesus vil stille mig over for i 2012, det bliver jeg såmænd stillet over for hver eneste dag, hvert eneste sekund. Jeg er i en evig korrespondance med guddommen gennem mine medvæsener, og denne korrespondance bliver ikke anderledes fordi vi når 2012. "At skille fårene fra bukkene" sker ikke kun ved din såkaldte dommedag, det sker hele tiden. Vi spiser alle af kundskabens træ hele tiden, og får derved kendskab til godt og ondt. Jeg ser derfor ikke nogen grund til alle disse dommedagsprofetier i år dit og dat, i stedet kan man ved fokus på karmloven øve sig i at praktisere den væremåde, man selv gerne vil være udsat for fra ens medvæsener. Men Gud er da lige så glad for de krigeriske og morderiske væsener, som han er for englene. De er alle et uundværligt led i hans livsoplevelse. Hvis jeg derfor giver mig til at være ligeglad, og behandler min næste som skidt, så elsker Gud mig da lige højt for det, men jeg bliver selv ramt af den samme skæbne - så kan jeg jo se hvor sjovt det er. 
Hej Pondus
Du skriver godt nok til Claus og Avatar, men jeg vil komme med min kommentar også. Grunden til at jeg er så optaget af dette emne er, at jeg mener det er vigtigt den måde vi formulerer og deler vores viden på. Jeg mener vi har et ansvar for at beskrive vores viden på en måde så andre kan gennemskue den.
Jeg mener vi skal passe på at formulere os i skinsprog, der i bedste fald dækker over skjult viden og i værste fald dækker over et manglende indhold.
Det ville være rart hvis du ville uddybe dine overordnede betragtninger fra dit indlæg og give dem lidt mere konkret indhold :
1.
Med hvilken begrundelse kan du sige, at personer der er vegetarer, har læst en del af Martinus kosmologi, godt kan lide at diskutere kosmologiens analyser på MartinusForum.dk samtidig er personer der indeholder et stort åndeligt hovmod ? Som jeg ser det er Martinusforum er et sted, hvor vi kan snakke om kosmologiens analyser, og da analyserne er logisk funderet kan man godt snakke om en analyse er fortolket forkert eller korrekt. Det er videnskab. Al tale om mysticme, mener jeg, må foregå på andre og bedre egnede forums. Men det kræver selvfølgelig at de personer som indgår i diskussionen af analyserne er indstillet på dette, altså at det er analyserne vi diskuterer. Vi skulle jo gerne snakke om det samme
2.
Hvad er vejen for dig og hvori ligger forskellen i det at gå vejen og kende den ?
3.
Mener du her, at det ikke er muligt at vurdere objektive sandheder, eller mener du at alt er subjektivt, og det kun er den viden vi modtager igennem vores drømme, indre billeder osv. der duer? Hvor står de videnskabelige (naturvidenskabeligt og psykologisk ) resultater henne i dit verdensbillede. Og hvad med analyserne i kosmologien. Kan de heller ikke anvendes objektivt til diskussion ? Og hvordan forholder du dig til kildehenvisninger ? Er det ok bare at henvise til sin egen intuition og at man derfor ikke er nødsaget til - i meget konkrete logiske vendinger - at redegøre for de facitter/meninger man fremlægger ?
kh.
Kenneth
Kære Avatar
Hvis du ønsker, at dine indlæg i dette forum skal tages seriøst, bliver du altså nødt til at sætte dig ind i kosmologien ved at studere "Det tredje testamente". Fra ende til anden. Martinus har selv omtalt sine foredrag, artikler og småbøger som "tygget føde" i forhold til "Livets Bog", og Ole Therkelsens foredrag eller andres skriverier om kosmologien her eller andre steder er blot krummer fra det vitaminrige tankemåltid, der står foran dig, men som desværre - af en eller anden - grund ikke helt falder i din smag.
Men du kunne fx sige, at hver gang du har skrevet 1000 ord, så skal du læse 1000 ord fra Martinus hånd. Så skulle du vist kunne være igennem "Livets Bog" i løbet af et par måneder...
Ellers tror jeg, at du bliver nødt til at erkende, at du vil finde bedre jord for dine ord på Love.dk og andre steder.
Mht. til din udtalelse om, at kosmologien for nogle skulle være en "sovepude", vil jeg mene, at den bunder i en misforståelse fra din side, som muligvis skyldes din mangelfulde indsigt indholdet af "Det tredje testamente". Jeg tror, at jeg taler på manges vegne, når jeg fortæller dig, at Martinus' intellektuelle afsløring af livsmysteriet i kombination med vores personlige udviklingshistorier, netop betyder benhårdt arbejde med alle facetter af vores væsen og væremåde. Så "sovepude"? Nej, absolut tværtimod!
De venligste hilsner fra
Petersh
Hej Claus 35.
Jo, skal da prøve.
Sovepuden?
Disse 2 udtalelser af Svend var nok dem der gav mig den tanke, rent umiddelbart.
Citat:At jorden i 2012 vil skifte frekvens eller hvad du nu kalder det - betyder heller ikke en døjt.
Citat:Det er da fantastisk at vide, at noget aldrig er for sent, at ens skæbne ikke ligger i nogen fremmed invaderende magts hænder og at man ikke kan hverken gøre eller lide uret.
At udtale at en så markant omvæltning som den jeg taler om er på vej, ikke betyder en døjt, og at følge op med at intet er i andres hænder, intet er for sent og intet kan gøres forkert, det er for mig at se, at fremlægge tingene som om alt egentligt er ligegyldigt, og at når intet er for sent, så er intet derfor heller ikke nødvendigt at gøre, før jeg "gider", og når jeg ikke kan gøre andre uret, så er alt jeg gør altså godt.
På den måde kan udtrykket "alt er såre godt" pludselig blive udlagt som at alt er lige, og at det negative = det positive, altså at der ingen forskel er.
En ting er , hvilket jeg er enig i, at det negative er en vigtig del af vor udvikling, da vi ellers ikke ville kunne se det positive, og lære at adskille disse ting, men at gøre det negative lig det positive ved at sætte lighedstegn imellem disse, fjerner adskillelsen, som vi netop er her for at lære om.
Karmaloven er loven om årsag og virkning, for mig den lærer der underviser os individuelt.
Men denne lov er ikke for mit vedkommende at forstå således, at enhver given handling har den samme konsekvens for ethvert menneske, karmamæssigt.
For mig handler karmaloven om de intentioner man ligger bag sine handlinger, mere end om selve handlingerne.
Et eksempel: Hvis jeg giver min partner en buket roser, af kærlighed til hende, og hun bliver glad for disse, så spreder jeg glæde og får så via karmaloven denne glæde tilbage.
Hvis jeg giver min partner en buket roser af samme kærlighed til hende, men hun modtager den som et tegn på at jeg vil opnå noget, skjule noget eller undskylde noget, så spreder jeg ingen glæde. 😮
Da mener jeg ikke at min karma bliver anderledes end i første eksempel, da mine intentioner er de samme, men at det er min partners måde at opfatte tingene på som afgør hendes egen karmapåvirkninger.
Hvis jeg så fortsat giver min partner roser, trods at jeg nu ved at hun ikke tager imod dem i samme ånd de er givet i, da er det pludselig mig der ikke får en positiv karma tilbage, her bør jeg nemlig tage ved lære af de virkninger jeg nu ved forårsager, og ændre mine forsøg på at udtrtykke min kærlighed til min partner, til at give noget andet/på et andet område/ på en anden måde, så hun virkeligt bliver glad for det jeg gør, ellers er jeg ikke næstekærlig.
Så for mig er det altså intentionerne bag enhver handling der er afgørende for den tilbagevendende karma, og ikke selve den enkelte isolerede handling.
Udviklingen kun kan gå fremad.
Nej. det mener jeg ikke i dybeste forstand.
Vi har et endemål (salighedsriget) og når vi har opholdt os der længe noik, mister vi evnen til at kunne se "lyset", og er derfor nødt til at starte forfra i en ny spiral, for at genoplive denne evne, men at kalde dette for en udvikling der kun kan gå fremad, det vil jeg ikke personligt gøre, jeg mener at udvikling som alt andet går i kredsløb.
Martinus siger selv at alt er energier der går i kredsløb, så intet kan vedblivende kun gå "fremad", men man kan jo godt tolke det på den måde, at det er at gå "#fremad" at skifte fra salighedsriget til den tunge materie igen., på det ene punkt, at dette er en nødvendighed for at Guddommen vedvarende kan sanse og opleve igennem os , Guddommens celler.
Jeg vil dog nærmere beskrive det sådan, at Guddommen lever og derfor ånder ind og ud, og at dette er en kredsløbsproces, hvori intet kun går den ene vej.
Men det afhænger vel dybest set af hvordan den enkelte tolker ordet "fremad".
Sult og mættelse.
Logikken i disse ord kan vel findes i det princip at alle levende væsener handler på grundlag af ønsker, lyster eller begær, så er man sulten så ØNSKER man at spise og er man mæt så ØNSKER man ikke at spise, kort sagt.
Håber det var nok til at tydeliggøre mine nuværende opfattelser på disse områder.
Kærlige Hilsner fra Avatar
Jo, skal da prøve.
Sovepuden?
Disse 2 udtalelser af Svend var nok dem der gav mig den tanke, rent umiddelbart.
Citat:At jorden i 2012 vil skifte frekvens eller hvad du nu kalder det - betyder heller ikke en døjt.
Citat:Det er da fantastisk at vide, at noget aldrig er for sent, at ens skæbne ikke ligger i nogen fremmed invaderende magts hænder og at man ikke kan hverken gøre eller lide uret.
At udtale at en så markant omvæltning som den jeg taler om er på vej, ikke betyder en døjt, og at følge op med at intet er i andres hænder, intet er for sent og intet kan gøres forkert, det er for mig at se, at fremlægge tingene som om alt egentligt er ligegyldigt, og at når intet er for sent, så er intet derfor heller ikke nødvendigt at gøre, før jeg "gider", og når jeg ikke kan gøre andre uret, så er alt jeg gør altså godt.
På den måde kan udtrykket "alt er såre godt" pludselig blive udlagt som at alt er lige, og at det negative = det positive, altså at der ingen forskel er.
En ting er , hvilket jeg er enig i, at det negative er en vigtig del af vor udvikling, da vi ellers ikke ville kunne se det positive, og lære at adskille disse ting, men at gøre det negative lig det positive ved at sætte lighedstegn imellem disse, fjerner adskillelsen, som vi netop er her for at lære om.
Karmaloven er loven om årsag og virkning, for mig den lærer der underviser os individuelt.
Men denne lov er ikke for mit vedkommende at forstå således, at enhver given handling har den samme konsekvens for ethvert menneske, karmamæssigt.
For mig handler karmaloven om de intentioner man ligger bag sine handlinger, mere end om selve handlingerne.
Et eksempel: Hvis jeg giver min partner en buket roser, af kærlighed til hende, og hun bliver glad for disse, så spreder jeg glæde og får så via karmaloven denne glæde tilbage.
Hvis jeg giver min partner en buket roser af samme kærlighed til hende, men hun modtager den som et tegn på at jeg vil opnå noget, skjule noget eller undskylde noget, så spreder jeg ingen glæde. 😮
Da mener jeg ikke at min karma bliver anderledes end i første eksempel, da mine intentioner er de samme, men at det er min partners måde at opfatte tingene på som afgør hendes egen karmapåvirkninger.
Hvis jeg så fortsat giver min partner roser, trods at jeg nu ved at hun ikke tager imod dem i samme ånd de er givet i, da er det pludselig mig der ikke får en positiv karma tilbage, her bør jeg nemlig tage ved lære af de virkninger jeg nu ved forårsager, og ændre mine forsøg på at udtrtykke min kærlighed til min partner, til at give noget andet/på et andet område/ på en anden måde, så hun virkeligt bliver glad for det jeg gør, ellers er jeg ikke næstekærlig.
Så for mig er det altså intentionerne bag enhver handling der er afgørende for den tilbagevendende karma, og ikke selve den enkelte isolerede handling.
Udviklingen kun kan gå fremad.
Nej. det mener jeg ikke i dybeste forstand.
Vi har et endemål (salighedsriget) og når vi har opholdt os der længe noik, mister vi evnen til at kunne se "lyset", og er derfor nødt til at starte forfra i en ny spiral, for at genoplive denne evne, men at kalde dette for en udvikling der kun kan gå fremad, det vil jeg ikke personligt gøre, jeg mener at udvikling som alt andet går i kredsløb.
Martinus siger selv at alt er energier der går i kredsløb, så intet kan vedblivende kun gå "fremad", men man kan jo godt tolke det på den måde, at det er at gå "#fremad" at skifte fra salighedsriget til den tunge materie igen., på det ene punkt, at dette er en nødvendighed for at Guddommen vedvarende kan sanse og opleve igennem os , Guddommens celler.
Jeg vil dog nærmere beskrive det sådan, at Guddommen lever og derfor ånder ind og ud, og at dette er en kredsløbsproces, hvori intet kun går den ene vej.
Men det afhænger vel dybest set af hvordan den enkelte tolker ordet "fremad".
Sult og mættelse.
Logikken i disse ord kan vel findes i det princip at alle levende væsener handler på grundlag af ønsker, lyster eller begær, så er man sulten så ØNSKER man at spise og er man mæt så ØNSKER man ikke at spise, kort sagt.
Håber det var nok til at tydeliggøre mine nuværende opfattelser på disse områder.
Kærlige Hilsner fra Avatar
Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det. Men Avartar. Du snakker ikke om kosmologien, som den er fremlagt af Martinus. Du har helt din egen tolkning af nogle fragmenter af den. Derfor kan denne debat let løbe af sporet.
Jeg siger ikke at du ikke har ret i dine antagelser. Men JEG personligt, har en helt anden opfattelse af "det hele"
Det virker som om, at du gerne vil pakke det hele ind i nogle dogmer og antagelser, som du selv har fundet på. Det er der mia. af mennesker der gør. Intet nyt i det. Martinus derimod har givet sit bidrag i form af de analyser, som er frit tilgængelige til alle som måtte finde dem brugbare. Hvis du (avatar) ikke kan bruge dem til noget, eller ser dem som halve sandheder, så er det 10 4. Men det er måske bare lidt svært at komme videre, hvis vi ikke taler samme sprog.
Hej Kenneth.
Forstår ikke helt hvor du vil hen, angående "kilder", de links jeg har givet ER kilderne i sig selv, dels NASA og 2 andre videnskabelige sammenslutninger, dels videoen omkring et pressemøde om fotoerne taget på mars, hvor ordføreren selv er tilknyttet det team som udfører selve missionerne på Mars, så bedre kilder kan man vel ikke henvise til i disse tilfælde.
Tænker du på videoerne omkring Sumerianerne, så er der navngivet hvilke arkæologer og videnskabsmænd der siger god for materialet, og selve kilderne er jo de lertavler som Sumerianerne selv i fortiden har skrevet disse ting ned på, så hvilken kildeangivelse er det du mener at mangle?
Jeg hører igen argumentet "Tag og læs Martinus før du udtaler dig", men det er jo ikke Martinus jeg udtaler mig om i de fleste forbindelser, men andres udlægninger/opfattelser af ham, så det hjælper vist ikke ret meget at bruge tid på at læse Martinus, lige når det gælder den forkerte opfattelse af hans materiale jeg debatterer omkring.
Så hentyder du til at du ikke kan tjekke mig ordentligt ud, på grund af manglende links eller manglende objektivitet i analyserne, men den korte tid du brugte i går på at undersøge mine udtalelser, kan da på ingen måde berettige til at du bruger argumenter i sådan retning,specielt ikke når du samtidigt beder mig om at læse Martinusses 3000 sider igennem før jeg udtaler mig om ham, og analyser er altså ikke alene det der kan bevise noget, materialer af historisk karakter kan ikke diskuteres analytiskt, som Martinusses "begreber" kan, men kan fremlægges som virkelige materialer, aldersfastsættes og skrifttydes, hvilket jo da burde danne lige så sikkert et vurderingsgrundlag som tankerækker af analytisk karakter kan.
At man ikke analytisk kan forklare hvordan pyramiderne er fremkommet, betyder jo ikke at de ikke står som virkelige forekomster i vor egen verden.
Men du har da ret, vi kan sagtens vente til virkeligheden giver os et bedre vurderingsgrundlag, og først tro når vi kan se, det er jo et valg den enkelte har, jeg vælger blot at føle, fremfor at se, da føleevnen rummer langt flere dimensioner end de 3 mine øjne i nuet kan se.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
hej
Vil gerne vise hvad livets bog udtrykker sig
mvh
lars
Martinus Institut
© Martinus Idealfond 2006
Martinus: Livets Bog 1
Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 15. Når jeg her i fortalen har berørt problemer, som ellers finder sin specialbelysning senere i bogen, så er det, som jeg allerede før har nævnt, udelukkende for at gøre den studerende bekendt med, hvor uendelig stor en forståelse, tolerance og frihed hans opfattelse af og dermed hans holdning til Livets Bog vil blive til del her fra den kilde, fra hvilken nævnte bog er udgået, ganske uafhængig af, hvordan denne holdning så end måtte blive, således at hans egne tanker, meninger og synspunkter ikke på nogen måde, hverken nu eller i fremtiden, af samme bog skal blive dogmatisk bundne, men at han derimod af denne vil blive ydet al mulig inspiration til i fuld frihed at tænke selv, at arbejde selv og yderligere til af egen fri vilje selv at udsøge sine oplysninger i en hvilken som helst bog eller på et hvilket som helst sted, disse for ham særligt passende og derved inspirerende realiteter måtte være at finde. Man er nemlig fra kilden til Livets Bog forlængst indforstået med, at det absolut ikke kan nytte noget, at et væsen søger sine oplysninger i nævnte bog, hvis disse oplysninger i den for inspirering af samme individ særligt tilpassede form kun findes i islam, buddhismen, kristendommen e.l. med de ind under hver især henhørende sekter og lærebøger, ligesom det i samme grad absolut heller ikke kan nytte noget for et væsen at søge de nævnte steder, hvis de oplysninger, som er af særligt tilpasset inspirationsværdi for nævnte væsen, kun findes i Livets Bog. Livets Bog har derfor ikke til opgave at lede læseren bort fra den religion, sekt, trosbekendelse eller opfattelse af livet, i hvilken han eventuelt måtte befinde sig, og som måtte være af en for ham særlig livgivende værdi eller guddommelig inspiration, men vil derimod på basis af sin universelle upartiskhed i fuldeste mål kun have til opgave at lede sandhedssøgeren til forståelsen af den daglige oplevelse af livet med dets tildragelser, dets behagelige og ubehagelige erfaringer, dets lyse og mørke scenerier som identisk med en, for ham selv særligt tilpasset, og af Forsynet udløst direkte korrespondance, en korrespondance, som det pågældende individ, efterhånden som det bliver bevidst i sin evige tilværelse, vil blive i stand til at reflektere på ligeså let, som det nu er i stand til at reflektere på et med sig jævnbyrdigt medvæsens korrespondance. Livets Bog skal således give den studerende et indblik i, hvorledes denne førstnævnte korrespondance eller denne livets direkte tale eksisterer som udgørende tilværelsens absolut eneste fundamentale religion, idet den nemlig kun kan eksistere med absolut alle som lærere, med alle som elever og med alt som læresætninger. Da alle levende væsener derved eksisterer som fødte medlemmer af denne religion, har den ingen forudgående indmeldelses- eller optagelsesceremonier. Og da dens område fra evighed til evighed omspænder intet mindre end selve altet, har vi her den eneste eksisterende religion, i hvilken der, i bogstavelig forstand, kun findes én hjord og én hyrde.
Da Livets Bog udgør en genfortælling af oplevelsen af denne altomspændende "livets religion" og er blevet manifesteret med det formål at stimulere udviklingen af individets evne til selv at forstå nævnte religion, således at det bliver i stand til, - ikke ud fra Livets Bog, - men ud fra livets egen direkte tale, selv at skue, hvad det må og ikke må, hvad der er virkeligt og uvirkeligt, vil man kunne forstå, at Livets Bog ikke i noget som helst tilfælde skal virke som stimulerende kraft for dannelse af sekt, religion eller trosbekendelse, i særdeleshed fordi livets religion, som før nævnt, netop anerkender alle levende væsener, både dem, der har trosbekendelse, og dem der ikke har nogen, både de såkaldte "hellige" og de såkaldte "ugudelige", både dyr og mennesker, som sine fødte medlemmer, udøvere og dyrkere. Og af samme årsag vil Livets Bog heller ikke komme til at manifestere sig som en kombination af opsatte forbud, religiøse lovparagraffer og straffebestemmelser, men fremtræder derimod som en af kærlighed udløst absolut frivillig vejledning for den sandhedssøgende studerende i livets skole til at finde vej til den eller det i hans daglige omgivelser og oplevelser, der måtte være af en for ham særligt tilpasset livgivende inspiration eller oplysende betydning ved dannelsen af en for ham selv fremtidig lykkelig skæbne, absolut uden hensyn til, hvilken zone, tilstand eller livsopfattelse nævnte den eller det så end måtte repræsentere. Livets Bog vil således ikke kunne indkapsles i eller monopoliseres af nogen som helst form for sekt- eller samfundsdannelse, idet den netop ved sin universelle, upartiske kærligheds- og visdomsmanifestation aldrig kan komme til at eksistere uden ligeså godt at være en lærebog for dem, der ikke er medlem af nogen sekt, som for dem, der befinder sig i en sådan, netop i kraft af dens identitet som universaludtryk for livets egen levende religion, i hvilken alle som før nævnt er medlemmer, og alt er læresætninger.
Tilbage til søgeresultat
Ny søgning (ryd søgeformular)
Antal visninger siden 27/11 2005: 10860
Kontakt
© Martinus Åndsvidenskabelige Institut 2001-2007. All Rights Reserved.
Hej Avatar.
Efter min mening er der intet i Martinus' værk der opfordrer til ligegyldighed. Tvært imod, det viser, at man til hver en tid har indflydelse på sin egen skæbne. At man i dag er en bølle er altså ikke til hinder for, at man ikke kan søge at gøre det bedre i morgen. Men for at man søger at gøre det bedre er det jo en forudsætning, at man er ulykkelig ved den skæbne man i øjeblikket har. Det er også det Martinus skriver, han henvender sig ikke til folk der er lykkelige for den tilværelse og den tro de har i forvejen. Han henvender sig til folk der ønsker en anden verdensorden.
Derimod mener jeg, at dommedagsprofetierne kan være med til at gøre folk modløse. Der er sikkert en masse mennesker, der lige nu går og glæder sig til 2012 og søger at gøre alt rigtigt, for at blive modtaget med åbne arme af Jesus. Men hvad så hvis det utænkelige skulle ske, at vi den 1. januar 2013 vågner op, og det viser sig, at vi ikke har haft besøg af ufoer og Jesus? Tror du ikke, at en del mennesker så vil blive grebet af modløshed og ikke vide ud eller ind? Der mener jeg, at man igen bør henvise til karmaloven - ifølge den er den 1. januar 2013 en rigtig god dag til at gøre noget ved sin egen skæbne, hvis man føler sig ulykkelig ved den skæbne man har i forvejen - men alle andre dage er lige så velegnede.
Men enige bliver vi ikke, så vi må jo se tiden an.
Skriv et svar