I 19-direkte i dag mandag d. 19.5.03 var der et indslag om at helbrede ved tro. En prædikant tilbød os alle at blive fri af vore sygdomme. Om dette kan jeg huske jeg engang har læst i en småbog - men hvilken?
Martinus´ forklarer om det i umiddelbar tilslutning til det sted hvor han gengiver episoden om den syge kvinde, der løber efter Jesus og idet hun griber fat i hans klædning bliver helbredt. Jesus vender sig om og siger bl.a. "din tro har helbredt dig".
Jeg vil gerne genlæse dette sted. Kan nogen hjælpe med hvor det står?
På forhånd tak for hjælpen
Per
Martinus´ forklarer om det i umiddelbar tilslutning til det sted hvor han gengiver episoden om den syge kvinde, der løber efter Jesus og idet hun griber fat i hans klædning bliver helbredt. Jesus vender sig om og siger bl.a. "din tro har helbredt dig".
Jeg vil gerne genlæse dette sted. Kan nogen hjælpe med hvor det står?
På forhånd tak for hjælpen
Per
hmm... jeg mener faktisk jeg har læst noget der ligner det du skriver om (først var jeg lidt tvivlende på at det overhovedet fandtes i kosmologien - den slags med tro og mirakelhelbredelse er stort set fraværende
). Jeg kan desværre ikke huske hvor det står. Jeg husker det som en af de indskydte bemærkninger som MartÃnus nogle gange 'fyrer' af lidt uden for sammenhæng og derfor skal stykket måske findes i en helt anden sammenhæng end man lige tror. Vi må snart have noget fritekstsøgning
- men vi må lige være lidt mere tålmodige :
Det kan også være at der står noget lignende i en artikel... ???
Hej Per,
Jeg fik den tanke, at det muligvis er i småbogen "Påske" Martinus snakker om episoden? Men jeg har den ikke lige ved hånden og kan kontrollere det.
Måske andre kan hjælpe? 
kh,
Torben
Kære Alle
Har altid haft det svært med tro, synes ikke rigtigt at der
er noget at bede om, nogle i mine omgivelser, ville nok
mene noget andet... ???
O.K. kan ikke det samme som før min sklerose, men jeg
har det ovenud godt. 
Uden Martinus, bare tanken... :
Vi skal være meget lykkelige for at have mødt det. 
Men tro, Martinus beskriver det flot i bind 1, som jeg
først da jeg for tredje gang læste den på Klint sammen
med Sv. Aage Rossen, forstod 100 % - siden har det
bind været min favorit... 
Bed, jeg gør det endelig, men husk der bliver kun opfyldt
det, der er i ens egen interesse, og uden forudsætning
at det passer ind i karmaregisteret, men en bøn giver
altid fred, og derudfra letter at klare livets udfordringer.
:
Kærlig Hilsen
Michael
Læs "Bønnenes mysterium" og "Meditation". her bliver bøn og meditation (eftertanke) analyseret - spændende læsning.
Martinus understregede ofte hvor utroligt vigtig bønnen er - han bad selv hver eneste dag - og han havde kosmisk bevidsthed...
Bønnen er en fortrolig samtale med gud som man kan bruge til at bede om styrke eller takke for noget godt der er sket i ens liv.
I bund og grund er bønnen til for at man skal bede om energi til at huske at bruge sin erfaringer optimalt for at undgå at begå unødvendige fejl og samtidigt at gøre flere aft de "rigtige" handlinger som man har gode erfaringer med.
Forsynet kan ikke fjerne karma eller hjælpe en med noget bestemt - hvis man ikke har forudsætninger for at modtage dnne hjælp.
Men man kan bede om at få hjælp til at "se" problemet, finde årsagen og begynde at løse situationen.
Men her skal man lære ydmyghed og åbenhed så man ikke spænder ben for hjælpen.
Hjælpen kan kommer hvor som helst fra hvem som helst - Gud benytter enhver del af sin "krop" til dette.
hilsen
Thomas
Martinus´ forklarer om det i umiddelbar tilslutning til det sted hvor han gengiver episoden om den syge kvinde, der løber efter Jesus og idet hun griber fat i hans klædning bliver helbredt. Jesus vender sig om og siger bl.a. "din tro har helbredt dig".
Jeg vil gerne genlæse dette sted. Kan nogen hjælpe med hvor det står?
På forhånd tak for hjælpen
Per
Kære Per!
Jeg husker ikke hvor det er, men noget tilsvarende skriver Martinus om i LB 3, stk. 860. Essensen er, at når mennesker kom til Jesus for at få hjælp, så hjalp han dem ved at sige, at deres synder var dem forladt. De var ikke trænede i at se, tilføjer Martinus, at der ingen synd var, men at det blot var en illusion. Noget tilsvarende sker i kirken under nadvergangen.
Jeg har selv overværet, at tro kunne udrette "mirakler". Jeg var hos en naturlæge, som jeg også kender privat. Ind kom en ung kvinde på krykker, hun kunne umuligt gå ved egen hjælp. I løbet af 10 minutter forlod hun konsultationen på sine to ben, mens hendes veninde bar krykkerne ud i bilen. "Hvordan bar du dig ad," spurgte jeg. "Det var ganske enkelt," svarede naturlægen. "Hun havde været udsat for en voldtægt, og det hele var en psykisk blokering. Men det sagde jeg ikke noget om til hende. Tværtimod viste jeg hende nogle af mine apparater og fortalte om deres mirakuløse effekt. Og det troede hun på. Hun blev helbredt ved troens kraft. Den ene tro blev sat op imod den anden. Havde jeg fortalt, at det hele blot var indbildning, kunne jeg intet have udrettet."
Ja, ja, sådan kan det gå. Når bare man ikke selv tror, at man tror.... :
kh Søren