På vej fra arbejde i dag, kunne jeg lige nå i supermakedet og købe mælk, der mødte Jeg A som ville ha' hjælp til at bære nogle flasker, ved kassen mødte han X, et ansigt jeg kender fra nabolaget, A spurgte X om han havde set B ?, Jeg hjalp A ud, og imens Vi stod der, kom B som det viste sig, at Jeg kendte fra skoletiden, A kender Jeg periferisk gennem C, og da Jeg kom hjem, var et Indien-postkort fra C,

først skal man jo spille, for at have chancen for den store gevinst,

Jeg husker at for længe siden, have læst om En der på forhånd kunne vide det rigtige vinder-nummer, men også, at hvis han benyttede sig af det, så ville miste sine særlige evner,
Jeg tænker om det var Pater Pio, men er langtfra sikker,

også længe siden, hørte Jeg et program om en 'rigtig' spiller, der havde et særligt casino-'instikt',
og var indhyllet i et luxusliv med spænding, smarte damer, heldige penge, osv.
for mig var det meget tydeligt at han havde 'fået grønt lys' til at udleve sine illusioner,

og man kan jo spørge, hvorfor skulle 'den store gevindst' være en undtagelse,

noget andet er at det er en alvorlig prøve, pludseligt at få 'den store gevindst',
'Alle' vil rejse jorden rundt, men når det så endelig sker, så køber De en ny knallert,

et sted Jeg arbejdede, havde en opvasker en mindre gevinst, der bragte ham med i en lodtrækning, hvor han vandt 4 mill. kr. han forærede sine forældre en campingvogn, betalte sin bror som han skyldte, men meldte sig ikke ud af fagforeningen, og næste dag stod han igen og vaskede op,
og som han sagde, Jeg kunne godt købe de 200 cd-er som Jeg bedst kunne tænke mig, men så får Jeg dem nok ikke hørt, men hans store omgangskreds, mange venner, ville lige pludselig gerne låne penge,

ikke så længe siden, fik En der havde fået en meget stor gevinst, (vindernavne bliver hemmeligholdt,) besøg af rockere, der bl.a. truede hans famillie, men han har betalt nogle penge, og er flygtet ud af landet,

ja, måske er det ikke altid lykken at få den store gevindst,

Kærlig hilsen
Holger
 

  Hej Kenneth.

  Jeg funderer så stadigvæk lidt over om det er Martinuses rent "tilfældige", brug af begreberne der er årsagen til at jeg ikke kan se mening i hans udsagn.

  I hans beskrivelse af edens have og kundskabens træ, siger han, at jo mere man nyder af frugten fra dette træ, jo længere væk kommer man fra "paradiszonen", samt at denne frugt er helligånden/hellig viden.

  Men det kræver jo også, efter Martinuses egne udsagn, at man opnår denne hellige viden for at komme tilbage i salighedsriget (paradiset), hvor man jo er "alvidende", alkærlig og almægtig.

  Så jeg har altså svært ved at se sammenhæng omkring disse ting, i det der skulle være så logiskt at forstå, via Martinuses fremlægninger.

  Ved så ikke om det "tilfældigvist" blot er mig der ikke er indrettet sådan,at jeg kan se det analytiskt rigtige, men mine "vilkår" er sådan, at det er disse "betingelser" der er til stede, for mine livsopfattelser, og er det ikke "tilfældigt" så er det ihvertfald "tilfældet".

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg i starten også blev lidt forvirret af læse Martinus beskrivelser af "Salighedsriget" og "Den ægteskalige zone" i dyreriget som begge værende "paradisets zone". Indtil jeg indså, at det er beskrivelser af "den ægte dobbeltpolethed" (væsner i salighedsriget) og så den "uægte dobbeltpolethed" (enpolet væsner der indgår ægteskab i dyreriget).

De enpolede væsner higer efter at kommer tilbage til den dobbeltpolede tilstand (den ægte paradisiske tilstand), og den eneste måde det kan foregår på, er via ægteskabet (i gamle dage, hvor man kun måtte opnå orgasme med sin ægte mage). Orgasmen er faktisk den sidste rest af det Martinus beskriver som den oplevelse salighedsvæsnerne opnår i deres livsoplevelse (når de fremkalder guldkopier fra tidligere livs indsamlede erfaringsmateriale). Derfor er det en paradisk tilstand, når de enpolede væsner har sex og opnår orgasme. 

Det er netop det, der er hele pointen ved at komme væk fra paradisets have (salighedsriget). Vi skal opleve den fysiske verden og samle erfaringer ind om mørket med det formål igen at kunne indtræde i den åndelige verden. Det hele drejer sig om at forny sine oplevelseevne. Det sker kun ved på skift at opleve lysets princip og mørkets princip. Hvergang vi forlader lyset, får vi ny viden om mørket og kan derfor bedre opleve lyset.

Hvergang vi kommer ind i lyset igen er det dog på et højere niveau end tidligere, og vi kan derfor opleve lyset på en ny måde. Det er det, der ligger i spiralprincippet. Vi går ikke i ring, men udvikler os hele tiden fremad i mod nye højder og forståelser af verdensaltet.

kh.
Kenneth

  Hej Kenneth.

Jo jeg tror da selv på at vi skal forny vor evne til at se lyset, for at kunne nyde dette , men hellig viden, som Martinus beskriver den i forbindelse med paradiset (edens have) er jo netop noget man starter med at indtage i dette "paradis" og som fører en længere og længere væk fra dette "paradis", jo mere man nyder af denne "frugt".

Her burde Martinus jo så have været så "logisk" at han havde forklaret at dette kun var gældende indtil et vist punkt, hvor det så blev omvendt, så indtagelse af denne "frugt" blev det der igen førte en tilbage til "paradiset".(hvis det da forholder sig sådan)

  Iøvrigt må jeg jo så også påpege, at skal det gælde, at man opnår fornyet viden i en ny spiral, så ændrer begrebet "alviden" sig jo konstant, og derfor kan ingen være alvidende, (som Martinus tillægges det), da der hele tiden opstår ny viden at kende til.

  Altså hvis Martinus også på dette punkt har ret.

  Her skal jo så også tilføjes, at uanset hvor megen fornyelse og udvidelse af viden der kan ske indenfor Guddommens legeme, Martinus mener jo at alting hele tiden bevæger sig fremad mod bedre og bedre tilstande, så kan den samlede mængde af energi der forefindes til udførelsen af denne proces, igen i følge Martinus, aldrig hverken forøges eller forminskes.

  Kærlige hilsner fra Avatar.

Det beskriver Martinus skam også. Faktisk er det en af hovedpointerne i kosmologien. Det har du så til gode, i din videre læsning

Her har du til gode at læse om "det guddommelige rige" eller intuitionsriget. Her bliver alt indsamlet erfaring fra alle verdensaltets væsner tilgængelige for andre væsner i form af ultrakoncentrede facitter. Her er man på højde med Guddommens bevidsthed. Og da verdensaltet altid har eksisteret og altid vil eksisterer, er der ingen begrænsninger i viden. Det er ikke sådan, at viden i verdensaltet på et tidspunkt er startet fra nul og derfra gradvist er blevet bygget op. Nej, al tænkelig viden er her tilgængelig. Dog har den enkelte gudevæsen ikke altid tilgang til dette vidensocean, det har kun guddommen.

kh.
Kenneth

  Hej Kenneth og andre.

  Helt udenfor emnet vil jeg blot oplyse, at der netop nu kl 13:30 på dr2(tv) sender et temaprogram omkring frimurerlogen og den "hemmeligheder".

  Jeg har jo selv nogle opfattelser omkring disse ting, men vil da lade enhver få lejlighed til selv at bedømme tingene, set fra BBC og andres vinkel, og vil ikke forstyrrer med egne for
tolkninger., men blot henvise til programmerne for de som skulle finde det interessant eat få lidt uddybning omkring dette emne.

    Kærlige Hilsner fra Avatar.