Är det inte en tillfällighet när någon vinner en storvinst?

  Hej Ejby.

  Den grundlæggende forskel på de opfattelser du og jeg har omkring biblen, er den at du godtager at Martinus gør hele biblen symbolsk, og derfor til noget der ikke er brugbart, da den nu er "forældet" og først nu (alt for sent) kan "forståes".

  En smule logik ville føre til at du forstod at hele slægtsbeskrivelserne fra Adam til Noah/Abraham, ikke kan forenes/forklares med Martinuses version, og det at der tales tydeligt om hvem, der blev født af hvem, og hvor gamle de forskellige personligheder blev, kan heller ikke "tilpasses" det symbolske "billede" Martinus prøver at fremlægge.

  Kain (og Abel) er heller ikke rigtige figurer (efter Martinus) men blot igen symboler (kainsmærket) og Martinus siger derudover, at mennesket forlod "edens have" (den ægteskabelige fuldendte zone) , men det var først efter at mennesket havde forladt denne zone, at ægteskabet og "formeringerne" begyndte.

  Ordet ægteskab er en bibelsk betegnelse for noget der er indstiftet/oprettet af Gud som et påbud til menneskene, oig dette påbud fandtes ikke i "edens have", men kom først ind i billedet senere.

  Martinuses "leg" med symboler og begreberne, fjerner altså ethvert grundlag for brug af biblen til noget fornuftigt, og "umynddiggør" derved Guds ord, det ord (eller de ord) han selv bruger som grundlag for sin egen videreførelse, i det tredie testamente, så på samme tid bruger han altså biblen til at begrunde sig selv med, men gør den også til noget der både er og har været ubrugeligt, (da ingen jo forstod den før han selv gjorde).

  Det eneste den kan bruges til, er jo så til at underbygge Martinus selv, hvis altså man vil godtage hans egen omskrivning og symbolgørelse.

  Står der ikke direkte i biblen, at den der ændrer/tilføjer eller fjerner noget fra denne bog, kommer under Guds dom for dette? (kan Martinus ofgså udlægge dette symbolskt, så det ikke er sandt mere)

  Nå jo, men da Martinus jo siger at Gud aldrig ville dømme nogen, så gælder dette sikkert heller ikke her, vel.
  Det er jo Martinus der har ret i alt hvad han siger og ikke Gud eller biblen, altså lige bortset fra når Martinus kan bruge noget til at underbygge sig selv med.

  Gud straffer ingen, han er skam alkærlig, og hvis du læser at jeg har skrevet at Gud straffer noget sted, så vis mig det lige.
  Derimod er Gud så alkærlig at han blot fjerner de værste ødelæggende personligheder fra sit eget legeme, da disse celler er "kræftsvulster" i Guds eget legeme, men det ville da være tåbeligt af Gud selv (som de ville være af dig) at fjerne kræftcellerne ved f.eks kemoterapi, for blot igen at skabe nye kræftsvulster i sit eget legeme, for at disse fjernede celler skulle have nye steder at leve, (de kan jo kun tiltrækkes til steder de "svinger" med).

  Nej, af kærlighed til alle andre celler og til sin egen sundhed, så fjerner Gud disse celler, og bruger energien fra dem til nye personligheder, der kan starte på en bedre/sundere udvikling, og dette er af ren kærlighed, og ikke nogen "straf" .
  En personlighed der er væk, lider intet derved.

  Derimod vil det efter Martinuses version være meget ukærligt af Gud, at insistere på at sådanne "ondskabsfulde" celler skulle have lov til at forblive ondskabsfulde så længe de selv ønskede det, da det ville forudsætte, at andre celler så skulle tvinges til at lide under de ondskabsfuldheder disse celler ønskede at udleve.

  Dette uanset om disse "gode" celler havde en karma der gjorde at de "fortjente" denne lidelse eller ej, var der ingen der fortjente at blive "ondskabsfuldt" behandlet, så måtte Gud jo altså sørge for at skabe nogle sådanne, ellers ville de "onde" celler ikke have nogen at være ondskabsfulde imod, så de selv kunne lære af den karma de så på den måde skabte.
  En helt "omvendt" måde at fremstille alkærligheden på.

  I Martinuses fremstilling, kan ingen udsættes for noget man ikke først selv har sendt ud, man er beskyttet mod at blive slået ihjel, hvis man ikke selv har slået ihjel, men da vi ikke kan lære at lade være med at slå ihjel, (igen efter Martinus) uden selv at lide og mærke på vor egen krop hvordan dette føles, så er det altså en betingelse for at lære noget., at vi SKAL slå andre ihjel først, for at udvikle os. 😮

  Vi kan ikke opnå medfølelse og medlidenhed, uden at vi selv oplever følelser og lidelser, men vi kan hellerr ikke opleve disse følelser og lidelser, før vi selv har påført andre sådanne ting, altså bliver det onde vigtigere end det gode, og en betingelse for at det gode kan fremkomme.
  Dette er ren satanisme, og ikke noget man kan sige stammer fra en alkærlig Gud.

  Så kan Martinus "pakke det ind" i nok så megen analyse om at det NØDVENDIGVIS må være sådan, men igen, så er biblens grundlag om næstekærlighed og om at følge en vejledende Gud, fjernet, til fordel for udsagn om at man kun skal følge sig selv og at alt man gør ondt kun tjener til ens egen udvikling, mod at blive "god", og til en Gud selv.

  Ville du sige til dit eget barn, sæt du blot fingrene på den varme kogeplade, for du kan kun lære at lade være med dette, ved at opleve hvad der sker når du gør dette, eller ville du af kærlighed til dit eget barn, smække det en over fingrene (tugte det) for at det ikke skulle skade sig selv ?

  Guds kærlighed til os består også af at vejlede os, så vi med vor frie vilje kan vælge at gøre som Gud siger, uden at have følt på egen krop først, at det Han siger/råder os til er rigtigt.

  Og oplever man lidelser i form af f.eks tortur eller vold fra andres side, så kan man udmærket via disse smerter, (hvis ellers man er lidt logisk tænkende) forstå at det at slå andre ihjel, er langt værre, så man behøver slet ikke at slå andre ihjel for at opnå denne lærdom, men kan blot høre på Guds råd om ikke at gøre dette, og lære lidt empati omkring smerter via helt andre lidelser.

  Men Martinmus påstår at ethvert menneske skal slåes ihjel et vist antal gange, og være invalid et vist antal gange o.s.v. for at kunne opnå sådanne lærdomme, og det er slet ikke tilfældet.

  Martinus har sikkert haft en indsigt i nogle aspekter at livssammenhængene, det fik jeg jo også "konfirmeret" af min egen "englekontakt", men som jeg allerede dengang fortalte dig, så fik jeg også at vide at Martinus havde "misbrugt" noget af denne viden og ikke havde fremlagt den for menneskene, helt i overensstemmelse med Guds ønske, og det har jeg fået bekræftiget igen, så selvom det er muligt at Martinus selv havde intentioner omkring at være næstekærlig og at give menneskene noget godt, så har hans egen menneskelige begær, ønsker og behov, (og frie vilje) alligevel gjort at han har handlet selvviskt.

  Det bebrejder jeg ham nu ikke, vi er jo alle i fare for at blive styret af vort eget "jeg" fremfor af Guds vejledning, men jeg vil ikke undlade at gøre andre opmærksomme på at de også kommer under "vildledelse" hvis de sætter Martinus højere end Gud selv, den Gud som har givet os biblen som vejledning, selvsamme bog som Martinus selv bygger sine fremlægninger på.

  At gøre denne bog til en historie på linie med "Hans og Grethe" er skammeligt, for selv denne historie (Hans og Grethe) kan udlægges og forståes af de mindste børn, uden en så total omskrivning, at intet længere er hvad det beskrives til at være, og skulle Gud ikke kunne sørge for at det var dette.

  Er han ikke så almægtig, selv efter Martinuses egne ord, at han skulle kunne fortælle menneskene på en langt bedre forståelig måde, hvem han er, og hvem, mennesket er, end ved at "spise os af" med en bog der i årtusinder ikke har kunnet sige noget tydeligt nok, til at de der skulle bruge den kunne forstå noget.
  Så det først er nu, hvort Martinus har skrevet noget helt nyt, at det der stod i denne bog, (efter Martinuses opfattelse) kan bruges, og da kun i hans version, til at underbygge hans eget nyskrevne værk med.

  Jeg har intet imod at man sætter spørgsmålstegn ved biblens troværdighed, eller forkaster den helt, men at bruge den til at underbygge sig selv med, på den måde Martinus gør, det er ren Gudsbespottelse, i mine øjne.

  Og kan man ikke følge den logik der er i det, så man læser biblen som "fanden" gør, hvor troværdig er man så, når man påstår at man læser Martinus korrekt?

  Skal vi så forvente at der om nogle århundreder, fremstår en ny personlighed, der fortæller at Martinuses tredie testamente slet ikke siger det der står i det, men noget helt andet, vi kunne bare ikke forstå det, "dumme" som vi var på nuværende tidspunkt? 😮

  Analyser er en ting, og en del af Martinuses analyser, kan jeg sagtens acceptere, evigheden og energiernes beståen er logisk nok (det var jo iøvrigt ikke Martinus der beviste dette), og reinkarnation og karma også, i en stor udstrækning, men når Martinus så ved siden af kommer med sådanne fremlægninger af TRO, som ikke kan underbygges analytiskt eller videnskabeligt, men tværtimod i stor udtstrækning kan modsiges, både at historiske beviser og af logisk tænkning, så tillader jeg mig altså at stille mig ret så tvivlende omkring Martinuses alvidenhed, og tager kun det til mig fra hans side der i mig selv kan føles logiskt, hvilket ikke er hverken mere eller mindre, end jeg finder af sandheder så mange andre steder.

  Og langtfra nok til at jeg tør sige til andre, at uanset hvor onde de end er, så får de altid en ny chance fra Gud, for han er skam alkærlig.

  Vort syn på alkærlighed som mennesker, afkræver nok det af Gud, at han så skal kunne være tilgivende overfor alt ondt og altid gøre som vi selv mener er kærligt, men det er altså ikke os der definerer hvad alkærlighed består af, og det vil være en meget dårlig undskyldning at komme med den dag man står overfor Gud selv (eller hans repræsentantskab) at er Gud ikke som lige jeg syntes Han skal være, så er han ikke alkærlig, og så vil jeg ikke tro på eller følge Ham.

  Ihverfald tror jeg ikke "Gud" tager en sådan undskyldning alvorligt, Han har gjort alt Han kunne for at advare os om hvilket konsekvens (ikke straf) det kan have at tænke sådan.

  Martinus derimod, han advarer ingen, for i hans verdensbillede er der ikke noget der er forkert, og ingen konsekvens der er negativ, alt er blot godt og til vort eget jegs bedste, men hvem har ret, Martinus eller Gud, og når det skal vurderes, så husk lige på, at indtil nu er der kun et eneste MENNESKE der har fremsat tingene på den måde, og det er Martinus selv?

  Vil du følge ham, på så spinkelt et grundlag, fordi det tilfredstiller dit eget menneskelige syn på hvad alkærlighed er, og dit eget behov for at føle dig tryg omkring at der intet ondt kan ske med dig (eller nogen anden), uden at det i virkeligheden er godt i sidste ende.

  Jeg vil bestemt ikke.

    Kærlige Hilsner fra Avatar.

"Tilfældighed", forstået i en større sammenhæng kræver vel som minimum, at man bliver enige om fra hvilket plan vi betragter begrebet "tilfældighed"

Set fra et begrænset fysisk plan vil vi opleve et hav af "tilfældigheder" opstået om en følge af en foregående beslutning, en handling og et samspil af udefra kommende påvirkninger, alt styret af karmaloven (loven om årsag og virkning).

Da vi hver især bliver fulgt af "vejledere" som igen er vejledt af vor egen "skytsengel" vil enhver situation og enhver handling blive fulgt og korrigeret i forhold til hvad vi "har sendt ud" og hvilken karmisk påvirkning vi har brug for.

Alt hvad vi sender ud vil komme tilbage til os selv på et eller andet tidspunkt i forhold til vor udvikling og bevidsthedstrin. Noget karma (årsag og virkning) virker her og nu andet virker over længere tid, måske over flere inkarnationer, flere tusinde år og afstande i rum er ingen hindring.

For at bruge Holgers eksempel: jeg får den indskydelse, at gå under et træ og får en gren i hovedet, en uheldig "tilfældighed" da grenen jo ikke kunne vide, at jeg lige ville gå netop der da den brast.

Men set fra et lidt højere plan har det måske været ønskeligt, at minde os om at "se os for" i livet eller der har måske været brug for, at give os en forskrækkelse for at sætte os i forbindelse med en gammel "blokering" psykisk eller fysisk/æterisk som vi var klar til at frigøre.

En af de mest almindelige måder vore vejledere bruger for, at korrigere vor færden og erfaringsdannelse er ved, at inspirere os gennem vore tanker og tankernes mekanismer, ofte er det det` vi kalder intuition som, indtil vi selv bliver i stand til at hente oplysninger i vore intuitive legemer, modtager "henvisninger" via andre kanaler altså vore vejledere.

Det er blandt andet derfor vi ved ophold bevidsthedsmæssigt eller i drømme oplever at ting sker på "de indre planer" et kort stykke tid inden de sker rent fysisk, et eksempel: Jeg lå og mediterede og befandt mig i en mental tilstand af fuldkommen stilhed og ro da jeg hører at min datter banker på døren og stille kalder far, far er du vågen? Jeg oplever et par korte glimt og lydende fra de underliggende verdener inden jeg er helt nærværende i mit soveværelse og kort efter (få sekunder) banker min datter på døren og kalder stille far, far er du vågen?

Så hver eneste handling vi foretager os er allerede valgt eller accepteret på et andet bevidsthedsplan i forhold til vor øjeblikkelige situation eller på lidt længere tid.
Om nødvendigt vil en indgriben kunne foretages af vore "guider" men en sådan indgriben vil altid være bestemt af karma og proces og der findes masser af eksempler på sådanne indgriben mentalt, psykisk og fysisk sågar, da det er muligt og endda ret enkelt, at manipulere stof eller flytte  stof i specielle situationer.

Men det er ikke "tilladt" for vore hjælpere/guider/skytsengle at blande sig i alle situationer da de ligesom vi er underlagt karmaloven og den frie vilje samt loven om "den frie vilje".

Kh.Pondus

Hej Avatar.

Enhver er salig i sin tro. Der hvor saligheden går fløjten, er der hvor man af misforstået næstekærlighed vil "vejlede" andre til at mene det samme som man selv gør, fordi man tror man selv er mere logisk tænkende. Men jeg kan da godt se, at man, i de trosretninger, hvor fortabelse eller tilintetgørelse er en mulighed, mener at man bør gøre hvad man kan for at redde andre fra denne fortabelse. I og med at denne mulighed for fortabelse ikke findes i Martinus kosmologien, behøver kosmologerne jo ikke at have så travlt.

En af de gode ting ved Martinus kosmologi er i hvert fald, at han ønsker fuld frihed til alle til at ønske og mene hvad de vil. Det er en misforståelse af hans analyser, hvis man absolut vil presse hans kosmologi ned over hovedet på andre, der ikke mener hans analyser er rigtige. Og hvis du mener, han er helt galt på, så er det jo bare at lade hans analyser ligge, og så finde inspiration andre steder.

Det giver sjældent "god energi" ved at lege "kloge åge"

Jeg selv har engang for år tilbage følt, at jeg måtte overbevise folk om, at EU var noget vi skulle danne fælles front imod. Jeg følte mig som en slags missionær, og for dælen det var en hård tid 😮

Man kan ofte se, at udviklingen tager den tid at udviklingen skal tage. Ligesom en Klovborg ost

Dog kan man være det "gode eksempel" som Martinus mener, og sprede det glade budskab på den måde

Det er bare top nice logik.......

Hej Svend.

  Jeg kan skam sagtens inspireres og finde både skidt og kanel, samt logik i Martinuses udsang, som i så mange andres, men du sagde det jo selv. 

  Citat:Der hvor saligheden går fløjten, er der hvor man af misforstået næstekærlighed vil "vejlede" andre til at mene det samme som man selv gør, fordi man tror man selv er mere logisk tænkende.

  Er det ikke hvad Martinus netop selv gør ?

  En bemærkning til emnet.

  Tilfældig = til + fælde = en følge af = når omstændighederne er til stede.
  Vilkårlighed = Vil/hvis + Kårene + er lig = en følge af = når betingelserne er til stede.

  I virkeligheden 2 ord for det samme, for selvfølgeligt skal der være betingelser til stede for at en given ting kan ske, men hvordan disse "betingelser" er opstået, kan være både af bevidste væsenskabte årsager, og af naturlige ubevidste, ikke væsenskabte årsager, (som vind og vejr m.m.).

  Som jeg ser det, men enhver er ganske rigtigt salig i sin egen tro, den tid denne tro kan bevares uforstyrret.

    Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Arne!

Jeg kan se, at vi to ser helt forskelligt på både Gud og Martinus.

Det du skriver i indlæg nr. 21 har ikke noget, at gøre med det jeg har læst af Martinus.

Det er en total forvrængning af, hvad Martinus handler om.

Den måde du ser Gud på, er så langt fra, hvordan jeg selv ser Gud....og det har egentlig ikke noget med Martinus at gøre.

Selv langt inden jeg stødte på Martinus værker, ville den måde du fremstiller Gud på ikke give mening for mig.

Og så længe vores facit (Gud) er forskelligt, så nytter det vist ikke noget.
Når jeg taler i øst, så taler du i vest... og omvendt.
Vi taler om to helt forskellige former for Guddom.

Men som sagt, enhver er sagelig i sin tro....og fred være med det

Kærlig hilsen Lotte

Hej Lotte.

Nej, det gør jo ikke noget at vi ser forskelligt på Gud, blot vore intentioner omkring næstekærlighed er de samme.

  Iøvrigt ved jeg jo af egen erfaring hvordan man kan opfatte Gud/biblen negativt, det gjorde jeg jo selv indtil for ca 20 år siden.

  Fremtiden skal nok fjerne de værste misfortolkninger omkring hvad og hvem Gud er, så lad os blot afvente dette, der er jo ikke så lang tid til, (efter min mening).

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Det jeg tror martinus mener, når han siger kainsmærket, er øje for øje og
tand for tand, kain slog jo sin broder ihjel endda hans retfærdige broder, men
det var det Gud ønskede at bygge på.

I hebræer kap. 11 bliver der sagt at de fik ikke lov at se det fuldbragte det
måtte der andre til.

der er dog langt fra kain og abel til det rigtige menneskerige.

mvh
lars

  Hej Lars.

Kain og Abel eksisterede jo slet ikke, (efter Martinus) så han kunne ligsågodt bruge en historie som "Lille claus og Store claus", til sine symbolbilleder.

  Her er et par citater som for mig virker direkte "ulogiske".
Citat:
Denne ånd var altså den "forbudte frugt" i "edens have". At nyde denne "frugt" er altså ensbetydende med "uddrivelsen af paradisets have". – Hvor "den hellige ånds" zone tager til, må ægteskabszonen tage af. Desto mere man begærer og nyder ovennævnte "frugt", desto mere uegnet er man til at opfylde de betingelser, der kræves for at være i "paradisets have".

Her siger Martinus at frugten der nydes af kundskabens træ. er helligånden (hellig viden) og at denne frugt gør en direkte uegnet til at være i paradiset, men lige i nuet er det hans egen "tredie testamenet" der , (igen efter ham selv indeholder denne "hellige viden", og nu er den absolut nødvendig for at kunne opnå kristusbevidsthed og fuldkommendhed.?

  Citat:De gled ind i mørket, ind i smerternes og lidelsernes zone, hvor jorden er "forbandet", hvor kvinden "føder sine børn med smerte", hvor manden skal "æde sit brød i sit ansigts sved" og "med kummer æde af jorden (kundskabens træ) alle sit livs dage".

  Her er "jorden" pludselig blevet til "kundskabens træ", som man kan spise af, men dette træ stod altså dels i Edens have, (hvor Adam og Eva nu ikke længere befinder sig), dels var frugten jo helligånden/hellig viden, som ikke kan "spises", men som gives en fra oven, efterhånden som man formår at forvalte denne viden.
  Selvom man skal lære en del (opnå 3 dimensionel viden) før man kan forvalte viden omkring 4 og 5 dimension m.m., så gives denne viden en på det tidspunkt man er klar til at modtage den, og denne viden er derfor ikke noget man selv opnår ved at spise den, men noget man belønnes med, når man har "spist/lært" helt andre ting.

  Iøvrigt er denne viden nødvendig for at kunne komme i paradisets have, og ikke noget der afholder en fra at komme der, som Martinus siger første citat.

  Paradiset er nemlig bibelskt set noget der venter forude for mennesket, og ikke lig med den Edens have vi forlod i sin tid.
  Som Martinus jo iøvrigt gør identisk med dyreriget i dette citat:

Citat:Men i henhold hertil bliver et samfund af sådanne væsener (dyrene) jo synligt som det kulminerende fuldkomne ægteskabs zone, som den sande "paradisets have". – "Dyrene" er den virkelige "Adam" og "Eva".

  Sådan kan man blive ved, Martinus forandrer sine egne symboler efter hvad der passer bedst, og gør mennesker til dyr, helligånden til det der forhindrer en i at komme i paradiset, og alligevel det som han selv fremkommer med i sine bøger, som værende betingelsen for at blive fuldkommen.
  Denne hellige viden skal vi jo alle undervises i (kosmologien) før vi kan blive fuldkomne nok til at komme videre, men den må ikke findes i os når vi skal i Paradiset, så da jeg gerne vil i Paradiset, så må jeg hellere holde mig fra denne viden.

  Og Paradiset er altså noget vi endnu ikke har opnået at se, og ikke identiskt med Edens have, hvis man ellers tror på biblens beskrivelser, og ikke på Martinuses udlægninger heraf.

  En anden ting omkring Martinuses beskrivelse af "edens have" som dyreriget, hvor alle dyr lever i fuldendt ægteskab, er at i den bibelske udgave af Edens have, fandtes dyrene jo også, sammen med mennesket,  men her sloges de ikke og spiste hverken hinanden eller mennesket, men i det dyrerige vi ellers kender til IRL, er tilstandene jo helt anderledes, hvilket vi kan se med egne øjne, så at sammenligne dette dyrerige, med edens have, er også direkte ulogiskt.

  Vil Martinus bygge på logik, så må han i det mindste forklare sig på en måde der er til at forstå i større sammenhæng,(det var jo efter sigende det han skulle gøre, altså forklare biblen så menigmand kunne forstå den i dag) og ikke sådan flytte rundt med begreberne og symbolerne, som det nu lige falder ham for at udtrykke sig.

  For mig er "det rigtige menneskerige" lig det bibelske paradis, og her kræves der netop helligåndens virke i en, for at kunne komme.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Selvfølgelig er de hellige bøger rigtige og kain og abel er virkelige, de vil vel
også kunne findes idag.

Paradis zonen for dyrene er ægteskabszone og  de er trofaste gennem et langt
livsforløb - faktisk kan den efterladte part dø i sorg.

Dets mere vi interessere os for andre ting feks kosmologi eller teknologi
efterlader vi den anden part alene - i det lykkelige ægteskab er man faktisk
hinadens guder - 

Hvis vi ser alle de skilsmisser som vi oplever idag, dig selv incl. og mig med
så er årsagen netop dette at vi er på vej væk fra ægteskabszonens paradis
til ufrugtbarhedszonen altså dette at jesus er brudgommen i os - jeg mener
det er rart at vide - det er en naturlig udvikling for alle mennersker bare ikke
alle på samme tid - helligåndens/intuitionen indtog, men ikke uden smerte
omskåren af ånd - vejen mod mennneske.

man kan også finde mennersker som er langt i ægteskabszonen død og alligevel
ikke bliver skilt - så er de bare bevidste omkring det.

Der findes en små bog omkring emnet "to slags kærlighed"

mvh
lars

Hej Lars.

Jo selvfølgelig er de hellige bøger virkelige, men det der står i den skal blot ikke (efter Martinuses udlægning) tages for pålydende.

  Ja, kain og Abel har vel også inkarneret efterfølgende, men den kobling til "kainsmærket" som Martinus laver, og det at øje for øje skulle være symbolet på denne fortælling, ser jeg ingen sammenhæng i, da kain jo slog Abel ihjel uden Abel havde forbrudt sig mod ham, og Kain blev ikke selv slået ihjel ('øje for øje) i samme forbindelse.

  Så direkte er der ingen sammenhæng, men Martinus vel jo altid kunne påstå, at Abel fortjente denne lidelse, på grund af en karma fra et tidligere kredsløb, og at Kain nok senere i en anden inkarnation fik sin karma for denne handling tilbage.

  Men stadigvæk er det for mig ulogiskt at sammenligne edens have/paradiset med dyreriget, for dels lever dyrene jo slet ikke i et sådant paradis, de slås indbyrdes, både om føde og om det modsatte køns gunst, her gælder det at den stærke overlever, og de lider minst lige så meget som menneskene gør.

  Hvorfor skulle Martinus ellers råde os til at blive vegetarer og til at behandle vore dyr bedre end vi gør, selv vore mikroceller, hvis altså disse levede i det paradis Martinus her beskriver at de lever i.

  Så selvom jeg er helt enig med Martinus i at vbi bør blive vegetarer og behandle alle dyr bedre, så er jeg absolut uenig med ham i at edens have eller paradiset kan betegnes som værende dyreriget.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Det er godt du synes det er ulogisk, fordi det er ikke hvad kosmologien viser. I kosmologien er Edens have/paradiset et symbol på den åndelige verden, nærmere betegnet salighedsriget

Livets bog 5, stk 1685

1685. "Salighedsriget" er således det sidste rige eller den sidste tilværelsesform i spiralkredsløbet, inden væsenet begynder sin tilknytning til inkarnationen i den fysiske verden. Den sidste vågne, dagsbevidste tilværelse i den ydre verden oplever individet altså i den guddommelige verden eller intuitionsriget. I salighedsriget er det som nævnt kun vågen, dagsbevidst i sine erindringer. Og det kan fra dette stadium i kredsløbet ikke opnå nogen vågen dagsbevidsthed i den ydre verden før igennem planteriget. Her viser det første morgengry af en dagsbevidsthedstendens sig i form af den tanketilstand eller mentale evne, der hedder "anelse", hvilket vi også allerede er kendt med igennem tidligere analyser i "Livets Bog". Vi har således her fundet den absolutte livszone, der ligger bag den bibelske betegnelse af "paradisets have". Vi har fundet skuepladsen for den allerførste begyndelse af Guds skabelse af "mennesket i sit billede". Når alle erindringer her er fremtrædende i "guldkopier" og opleves som guddommelig kærlighed eller som den markering af livet, igennem hvilket det er synligt, at "alt er såre godt", bliver billedet med lammet og tigeren, der sover blidt ved siden af hinanden, et glimrende symbol på den overjordiske harmoni, som her urokkelig er gældende.

Kh.
Kenneth

hej Avatar

hverken det gamle eller nye testemente er lavet med henblik på at afsløre
reinkarnatinsprincippet - netop fordi vi skulle igennem materialismen først
jesus kunne ikke afsløre hele sandheden man tålte den ikke - men senere
ville han sende talsmanden helligånden m ( mange tåler den stadig ikke)
og andre er forlængst fortrolig med de andre religioner dem som alle havner
i det tredie testemente - en hjord en hyrde.

ja du ret abel den mest udviklet måtte dø, men han må jo have været kain
før - martinus overlader heldigvis noget til os selv og helligånden det er jo
meningen med galskabet, nej her var det ikke øje for øje hvad kan man så
kalde det ?

For dyrene er ægteskabet det højeste ifølge martinus, du har da lov at være uenig
med ham og fred være med det Avatar.

mvh
lars

  Hej Kenneth.

  Jo, men igen syntes jeg det er direkte forvirrende at læse, at det ene sted betegner Martinus "paradiset" som værende salighedsriget, og det andet sted, som værende dyreriget, eller den ægteskabelige zone.

  Den slags uklarhed finder jeg bestemt ikke i biblen.

  Her siges iøvrigt også, at menneskene skal blive grebet af uafhængighedens ånd (i de sidste dage), og gøre sig fri af både Gud og hinanden, og det er jo netop hvad Martinus siger er positivt, selvom biblen siger det modsatte.

  Martinus siger også at vi nu er så intelligente at vi selv kan forstå verdensaltet, og selv kan styre vor egen udvikling, mens biblen siger at det er vi slet ikke, og at ingen kommer til Gud uden at blive som et lille barn igen, altså uden at indse at man er et barn der må TRO på sin forælder, i fuld tillid, og ikke en voksen som kan klare det hele på egen hånd, og som kan tillade sig at afkræve bevisførelser fra sin egen skaber/forælder, på dennes ret til at vejlede/råde en.

  Så selvom jeg da mener der kan være noget rigtigt i at vi er på vej til at udvikle 2 polethed, så er der stadigvæk en tvivl tilbage i mig på dette punkt, for her drejer det sig jo ikker om beviser, men om tro, enten på at Martinus har ret i sine 2 pols teorier, eller at biblen har ret i at vor trang til uafhængighed, giver sig udslag i at vi ikke længere vil nøjes med en partner, men vil fritstilles til at være sammen med hvem vi ønsker, altså bibelskt set, "leve i utugt", og ikke længere vil høre på Guds råd om at vi har det lykkeligst ved at være par.

  Begge dele kan underbygges af det der sker i virkeligheden, men er dog direkte modsatte udlægninger af denne virkelighed.

  Ser man på udtalelser fra "sites" som love.dk, hvor jeg selv har været i nogle år, så hører man at langt de fleste, på trods af deres trang til singletilværelse, kun ønsker sig en partner (den eneste ene), og det tyder jo ikke som Martinus mener, på at man i sin uafhængighed også har opbygget næstekærlighed nok til at ville dele sin "partner" med andre, men kun på at man i selvviskhed vil have lov til selv at kunne nyde, uden at ville yde/binde sig.

  Svært at finde entydigt svar på, og også derfor jeg tager mine forbehold på så mange punkter som muligt, for ikke at "snuble" over en sten jeg ikke ser.

            Kærlige Hilsner fra Avatar.

Det er korrekt at Martinus også beskriver den ægteskabelige zone som et paradis. Men det er fordi, det er pagt mellem to enpolede væsner. En pagt der er slags erstatning for den dobbeltpolede tilværelsesform i den åndelige verden. Ægteskabet er et slags "jordisk forsøg" i at komme tilbage til den "normale" tilværelsesform i paradiset

Du kan kalde det uklarhed, det er ok for mig. Jeg ser det som en logisk vidnesbyrd om at vi væsner helst vil leve i en dobbeltpolet væren. I en paradistilstand. Og for det stærkt enpolet væsen er ægteskabet det eneste paradis på jorden.

Biblen har ikke medtaget dobbeltpolethedsbeskrivelsen, da det ville være det rene "gift" for datidens mennesker, som var endnu mere enpolet end vi er idag, og derfor anså ægteskabet som det eneste rigtige.

Biblen er kun et symbolbeskrivelse skrevet for datidens mennesker. For dem var tro vigtigere fremfor viden, og selvfølgelig er biblen tilpasset dette. Men vi har udviklet os videre og er blevet mere intelligente. I dag tørster mennesket mere efter viden end tro, og derfor er Det tredie testamente tilpasset dette

Quote:

Ser man på udtalelser fra "sites" som love.dk, hvor jeg selv har været i nogle år, så hører man at langt de fleste, på trods af deres trang til singletilværelse, kun ønsker sig en partner (den eneste ene), og det tyder jo ikke som Martinus mener, på at man i sin uafhængighed også har opbygget næstekærlighed nok til at ville dele sin "partner" med andre, men kun på at man i selvviskhed vil have lov til selv at kunne nyde, uden at ville yde/binde sig.

Når man er på disse internetsider er det fordi man stadig har ægteskabstalentet i sig og gerne vil dyrke dette. Derfor kan du ikke bruge det som statistisk materiale i din bevisførelse for at der ikke findes andre tilværelsesformer

kh.
Kenneth

  Hej Kenneth.

Nej, statistiskt grundlag er der nok ikke omkring det at forholde sig til udtalelser fra sitets på internettet, men dog nogle indikationer der kan pege begge veje.

Derinmod suntes jeg nu ikke det er rigtigt som du nævner, at vi i dag ønsker viden fremfor tro, det gælder sikkert indenfor kosmoologien, men kugger man rundt i verden, er der langt flere der lever efter tro i da end førhen, tro på kristne værdier, muslimske værdier, new age, buddhisme m.m., og en analyse herhjemme fra viser også tydeloigt, at religionerne er i fremgang, og at flere unge end førhen viser interesse for religion, fremfor for videnskaben.

  Derfor de mange nyreligiøse og alternative retninger og frimenigheders opståen.

  Så det med at vi ønsker viden frem for tro, er altså også kun en "påstand" som ikke er tilstrækkeligt underbygget videnskabeligt, og som mest kommer fra mennesker der selv har den indstilling til tingene, som f.eks kosmologerne.

  Viden er magt, og nogle mener jo så at via selvopnået viden, får de egen magt over deres eget liv, (altså fratager Gud denne magt), men om det er Gud egen hensigt at vi skal gøre dette eller ej, det er hvad jeg selv er i stor tvivl omkring.

  Jeg tror (men ved da ikke 100%) at vi snart får afprøvet, om vor egen viden er i stand til at redde os ud af den fremtid der venter os, og så bliver dette spørgsmål sikkert afklaret.

        Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Du glemmer/overser helt at skolesystemet er udbygget og at vi derigennem har udviklet os enormt siden biblens tid og er blevet markant mere vidende end dengang. Og denne tørst efter viden bliver større og større i takt med at menneskene i verden får bedre og bedre tilgang til skolesystemet. Her tænker jeg på den tredie verden. Du glemmer også at aldrig har så mange gået på universitetet som tilfældet er idag.

Det er derfor ikke en påstand som folk med interesse for kosmologien kommer med, men et fact

Men det er rigtigt at der stadig er megen religiøsitet idag. Vi kan i dag se at jorden er påvirket af tre forskellige verdensimpulser (se symbolet over skabeimpulser). Den første skabeimpuls der inspirerer naturmenneskene, den anden skabeimpuls der inspirerer kristne, buddister og islamtilhængere samt den tredie og sidsttilkomne skabeimpuls som inspirerer mennesker der interesserer sig for viden.

kh.
kenneth

  Hej Kenneth.

Jo hvad angår jordisk viden, så har du da ret i at vi i dag har fået langt flere muligheder end førhen, for at lære, men selve tørsten efter viden tror jeg nu altid har været i os, blot har mulighederne ikke været til stede, eller denne viden er blevet tilbageholdt fra store dele af menneskeheden, af selvviske årsager.(viden er jo magt).

  Men omkring det religiøse er det netop i de højtudviklede lande, altså hvor vi har viden (rent jordiskt), at interessen for religion igen blomstrer og det kunne jo netop indikere at viden ikke er tilfredsstillende nok for de som har oplevet den, f.eks er der mange flere der er alternativt intereserede nu end førhen, men det alternative bygger jo fortrinsvist endnu på tro, og tillid til behandlerne, og ikke på nogen viden om eksakt effekt.

  Måske vil det vise sig (som jeg tror) at vi i løbet af nogle år får viden om at vi er blevet vildledt bevidst af vore styrende "kræfter", så den viden vi tror vi har, ikke er hvad den ser ud til at være, og det kan jo være forløbere for en sådan fornemmelse af manglende troværdighed, der gør at en del i dag søger andre kilder til opnåelse af tillid og troværdighed, men det vil tiden måske selv vise.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Jo, men den er ikke uden orsag. Og måske Forsynen har en intensjon med den også.

Med kosmisk hilsen fra Algotezza