Hej alle

Jeg har nu også set den anden halvdel og den er om muligt endnu bedre end den første efter min mening. Hvis bare mine børn lærte om disse ting i skolen....

Med kærlighed

Lars

I mine øjne kan Nassim virkelig have fat i noget som vi ikke har haft fat i før.

Og så har har en legende tilgang til sit materiale, som gør det forholdsvis lettere at forstå hvad der menes med det han siger.

Jeg kan varmt anbefale dette foredrag til alle, og kunne egentlig godt tænke mig at diskutere dette for at få et indtryk af andres meninger.

Må I alle få masser af tid (næsten 8 timer) tilovers, de vil ikke være spildt på Nassim

Hej AndersP,

Velkommen til forummet

Jeg har ikke 8 timer tilover lige i øjeblikket, så har du mulighed for at give et vink om hvad der er så specielt og evt. hvad det har med Martinus at gøre?

Så er det også lidt lettere at give sin mening til kende

kh
Lasse

Ja, igår var Jeg også ved at skrive et indlæg/efterlysning lig Lasse's,
det er rigtigt, at det ikke er et emne der fylder mest her i MF, selvom det kan spores i forskellige sammenhæng, senest Kenneth Ibsen's 'Fraktaler',
men nu så Jeg 1'ste del,, det er om stofdannelse/fysik, (han kalder det meta-fysik)
PBJ. har stort set beskrevet det samme i sine bøger, vrangforestillingerne i den klassiske fysik og kvantemekanikken bliver på logisk vis grundigt korrigeret/kasseret,
NH har en fin psykologisk sans, går minutiøst tilværks, og på enkel vis forklarer han trin for trin, han fortæller fra sin første fysiktime, og hvordan han selv trin for trin afdækkede de gåder og problemstillinger der opstod i takt med udforskningen af livets skabeprincip'per, tidligt beskriver han et 'kosmisk glimt' som 10-årig, der giver ham et overordnet perspektiv, (fraktal-forståelse) bl.a. indrager han den samme udviklede fraktal-forståelse i korncirkler, noget essentielt for NH er at finde 'rummets geometriske formel'.
Ja, det er mættet med detaljer der på logisk vis danner et helhedsbillede,
men det Jeg i særlig grad glædede mig over, er den enkle måde han visualiserer
'bølger og partikler som et og samme', som to små piger nede i gården i princippet gør med et sjippetov.
det er helt i tråd med Martinus og PBJs uddybning, og her kommer Walter Russell i høj grad med i billedet, indadgående og udadgående spiraldannelse, udvidelse sammentrækning, varme kulde,
('den ny fysik')

Kærlig hilsen
Holger

Hej Lars.

Nu har jeg også fået set dit link.

Interessante ting NH kommer ind på mht til fysikken.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Alle!
http://www.youtube.com/watch?v=ewn27yCQQgI&feature=related

Bevægelse som vi normalt forstår det er også en illusion.

Her er en let forståelig forklaring på hvorfor, af Nassim Harareim,
og i overensstemmelse med Martinus verdensbillede, som jeg
forstår det.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Ejby.

Som jeg hører NH sige ,at bevægelse ikke eksisterer,kan jeg ikke se er i overenstemmelse med Martinus ,da M siger ,at det fornemste tegn på liv-er bevægelse.Samtidig siger M, at alt er liv,så dermed må alt være bevægelse. 😮

Ganske kort herfra.

  Hej Cai.

Det er rigtigt at Martinus siger at alt liv er "bevægelse", men det kan måske alligevel godt være i overensstemmelse med NH s udlægning, da man kunne omformulere Martinusses ord til at udtrykke, at det "kendetegnende" ved "liv" er at det "levende" er en "bevidsthed" der er i stand til at sammensætte og opløse "stillbilleder" med "tanken", så hurtigt at dette skaber en liniær "oplevelse".

  Det levende (x1) skaber med sin tanke (x2) det skabte (x3) som altså er en "illusion" eller en sammensætninger af "stillbilleder" sat sammen som "skaberen" (x1) ønsker dem sat sammen.

  Alt skabes jo også ifølge Martinus først med "tanken", så alt vi med vor fantasi eller forestillingsevne kan se for os i vore tanker, er altså muligt også at skabe IRL, eller i den "vibrationsfrekvens" vi selv oplever i, når engang vor beherskelse af "tanken", bliver kraftig nok til at kunne påvirke materien direkte i samme frekvens vi selv vibrerer/oplever i.

  Denne sammensætning og opløsning af "stillbilleder", der skaber den liniære oplevelse, er udviklet til at være en "automatfunktion" i os, gennem vore hidtige inkarnationer, så vi let ikke i nuet er bevidste om at vi gør denne "handling", med lysets hastighed, ligesom vi heller ikke er bevidste om at vi trækker vejret ud og ind, vi "ånder" bare.

  Så der behøver altså ikke, i mine øjne, være nogen modstrid mellem NH s og Martinusses opfattelser.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Arne.

Det var en fin og logisk formulering og beskrivelse.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Cai.

Har du læst Per Bruus-Jensens værk "X"?

Han er allerede i starten af første bind inde på det samme, med beskrivelse af "flukationer" (enda med billede som illustration).

Jeg ser ikke nogen modsætning til Martinus.

Bemærk, at jeg skriver "bevægelse som vi normalt forstår det." 

Kærlig hilsen Ejby

P.S. Martinus har godkendt denne beskrivelse og dette værk af PBJ

J

 Hej Ejby.

Rart at høre at min logik af og til forståes.

Skulle nogle have svært ved lige at forstå hvor jeg "vil hen", kan jeg beskrive det med andre ord, på denne måde.

 Vort legeme er en "antenne", som modtager signalerne fra vore omgivelser i det frekvensspekter disse udsendes i, på samme måde som en langbølgeradio kun modtager landbølgesignalerne, sendt ud med den frekvens langbølgeantennen er skabt til at kunne modtage på.

 Radiosignalerne er også "stillbilleder" der sender ud i "impulser" (med frekvensintervaller), og som antennen så modtager og igen sammensætter "liniært", så vi hører "lyden" som en helhed og så vi får en kontinuerlig oplevelse.

 Når vi "dør" skiftes vor nuværende antenne ud med en "kortbølgemodtager", som ikke længere kan opleve og aflæse "langbølgefrekvenserne" men som nu kan modtage kortbølgefrekvenserne og opleve nogle helt andre "stationer" end dem der findes på langbølgefrekvenserne.

 Disse oplevelser på "kortbølgefrekvenserne" er ligeledes blot stillbilleder, der sendes ud enkeltvist, men som samles igen ved "modtagelsen" og opleves som en liniær "ting", blot i en ny "frekvens" eller i en "anden dimension".

 Det er også netop det, at man kan opdele alle "oplevelser" i "stillbilleder" der gør, at disse oplevelser kan gemmes i "akashi records", altså som "båndoptagelser" og senere igen afspilles liniært, så man kan se fortid, fremtid, tidligere inkarnationer og så meget andet, når man engang får lov til at få adgang til "båndarkivet".

 Den internetforbindelse vi alle bruger lige nu, er jo sammensat på samme måde, den opdeler alle de ting vi skriver og vil sende videre, til "enkeltinformationer", bestående udelukkende af 0 er og 1 ere, og vor "antenne" i vor egen computer, sætter så alle disse 0 er og 1 ere sammen igen for os, så vi modtager det samlede billede, som en liniær oplevelse.

 Forskellen på oplevelsen i de forskellige dimensioner eller "riger" består altså, som jeg ser det, alene i hvilken frekvens man har mulighed for at modtage i, altså hvilken antenne/antenner man er i stand til at "aktivere"/"modtage med".

 Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej alle.

Bevægelsen kan man godt betragte som en illusion, men det er det eneste vi nogensinde kommer til at opleve, og en illusion man evigt oplever, kan man betragte det som en illusion?

Hvad er mest virkeligt af det levende væsen, X1, X2 eller X3? Er de ikke evige forudsætninger for hinanden?

I absolut forstand er de alle 3 "noget som er" og lige "virkelige". Men de kommer til udtryk på forskellige måder i form af jeg'et, skabe- oplevelsesevne og det skabte.

Detaljerne i X3 er timelige og forgængelige og dermed, i et evigt perspektiv, uvirkelige eller en illusion. Men det at der er en illusionen er virkeligt nok og ikke en illusion. Illusionen er til også i den absolutte eller evige analyse.

kh
Lasse

Hej Ejby

Jeg tror Nassim er inde på noget af det rigtige, når han skriver at vi ikke bevæger os i rummet. Martinus skriver det samme i LB2, stk 542

...Dette gælder også vor oplevelse af alt, hvad der kommer ind under begrebet "bevægelse".  Da alle hastigheder er udregnet i forhold til dette vort centrum, bliver dette at udtrykke som vort fysiske "faste punkt".  Men da dette "faste punkt" blandt andet udgøres af jordkloden, og denne bevæger sig med en kolossal hastighed frem i rummet, bliver vor oplevelse af det "faste punkt" ligeledes illusorisk.  Vort "faste punkt" er kun udgørende en bevægelses forhold til en anden bevægelse.  Hvad nytter det, at vi med flyvemaskine bevæger os med 200 kilometers fart i timen imod vest, når jordkloden med en fart, der er endnu langt hurtigere, bevæger sig imod øst.  Vi rejser da slet ikke imod vest, men bliver i virkeligheden med stærk fart ført imod øst.  Da jorden udgør et brudstykke af endnu større systemer, der hver især fører jorden frem i så mange forskellige retninger, at alle verdenshjørner er repræsenterede, vil vor bevægelse med flyvemaskinen være en hundrede procents illusion.  De mange bevægelsesretninger, vi blev ført i, ophævede ganske hverandre.   Vi kom, kosmisk set, ikke en eneste millimeter frem i rummet.

kh.
Kenneth

Hej Kenneth.

Lige netop. Er det ikke cool?

Tak fordi du fandt dette citat af Martinus.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Ejby

Jo, det er ret vildt at tænke på. Vi tror vi bevæger os, men rykker os ikke ud af flækken. Prøv lige at forklare det til 100-meterløbere eller andre atleter 

kh.
Kenneth

Læste lige denne tråd igen og faldt over denne præsentation, som vist ikke har været posted før:

http://www.youtube.com/watch?v=HDvZGKlxL1Q&feature=player_embedded

Grænserne mellem den fysiske og åndelige verden er flydende. Videnskaben nærmer sig Martinus - vi er alle ét!

Med kærlighed

Lars

Spoler man 32 minutter fra i videoen, fra ham Nassim, så ser vi jo næsten Martinus symbol nr. 7. Idéen er jo helt ens.

Og wow, en flyvetur han beskriver han var på (den med bussen)