MartinusForumDk

Tanker omkring Jule...
 
Notifications
Clear all

Tanker omkring Julen m.m.

24 Indlæg
5 Brugere
0 Reactions
2,166 Set ialt
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
[#1811]

  Hej Alle.

Julen er forbi, og jeg har nogle personlige tanker og opfattelser omkring "julen" m.m., som jeg gerne vil dele med jer. :)

Motivationen til at ville dele noget som helst med jer, er for mig i virkeligheden den julen skal minde os om, (næstekærligheden, jævnfør Martinus).

En af de grundlæggende ting i alle mennesker, er nok behovet for at "være noget", altså at have indflydelse på omgivelserne, at være noget værd for nogen, at blive taget "alvorligt", at være en "del" af noget større, en gruppe, et parti, en religion, en ideologi, en strikkeklub, eller bare en del af "noget" hvori man kan have en "betydning" for omgivelserne.

Denne følelse af behov for samhørighed, undertrykkes dog af andre energier, som er ganske naturlige for vort "udviklingsadsnit", som (jævnfør Martinus) indeholder det udviklingsafsnit, hvori vi er "længst" væk fra Gud, og hvori vi  via en "ateistisk" overgangsperiode, igen er ved at finde tilbage til Gud, på en "intellektuel" måde.

I dette "udviklingsafsnit", sker udviklingen af "topolethed", og vi bliver alle mere eller mindre "os selv nok", idet vi via industriel og social udvikling, har fået mulighed for at "klare os selv" individuelt.
Derfor "de ulykkelige ægteskabers" periode,  og de mange "singler". :'(

  Hele denne "udskillelse" i enkelt- individualisme, er altså blot et udtryk for en naturlig udviklingsproces, men den er samtidigt også "årsagen" til, at det at finde tilbage til hvad næstekærligheden er, bliver meget svært og også en "individuel" vurdering.

  Her er det så "julen" kommer ind, for at forsøge at minde os om, hvad "næstekærligheden" består af, og her er mit bud. ;D

  I vor "fortid" har vi levet meget "enkelt", vor frie vilje har ikke haft så mange muligheder for at vælge, som vi har nu (i vor vestlige del af verdenen), og derfor var vore liv i fortiden sammensat af livsoplevelser, som var meget mere lig hinandens end de er i dag.

  Den "daglige trummerum", indeholdt langt flere "fællesoplevelser" med omgivelserne, end vi oplever vi har i dag, mulighederne for at rejse og flytte "oplevelsessfære", var langt mere begrænsede, udvalget af individuelle oplevelser via medierne var få, alle så samme tv-avis eller læste de samme nyheder i avisen o.lign, og man havde derfor meget mere at dele, som "fællesoplevelser", og kunne tale med om de fleste ting der taltes om, i nærmiljøet.

  I dag er vi alle påvirket af vidt forskellige livsoplevelser, mulighederne for "individualisering" er ubegrænsede, og vi har meget få fælles "berøringspunkter" via fællesoplevelser, med hinanden.

  Men "julen" den har vi dog heldigvis stadigvæk, så vi kan samles og have den fællesskabsfølelse og fælles livsoplevelse, som julen indeholder, og (for de flestes vedkommende) opleve, at vi selv, via vor egen indsats omkring julen, har været med til at skabe "den" og derved også givet vores til at "begivenheden" er blevet en FÆLLES god oplevelse.

  Nogle går jo til yderste grænse, for at være gode mod hinanden i julens "ånd", både med store gaver, og med "tilbageholdenhed" omkring personlige konflikter, af hensyn til Juleånden/freden. :-X

  Og ligger der ikke også netop , for de fleste "voksne" ihvertfald, det omkring julen, at det er "bedre" at give end at få, man glædes mere over at andre bliver glade for ens gaver, end man glædes over sine egne gaver, altså, det er vigtigere at "være noget" for andre, end at andre er "noget" for en selv, (lige  juletiden).

  Nu er "julen" som tradition jo bygget på Jesus fødsel, tilpasset dels "hedningenes" traditionelle solhvervsfest, og den kommercielle handels påvirkninger, men selve "julebudskabet" er jo dog heldigvist bevaret og det er derfor, i mine øjne, det budskab man skal forsøge at forstå, så godt som muligt.

  Og det kan jo være meget svært at forstå, at det Gud ønsker af os, er at vi igen finder sammen i fælles oplevelser,(tilbage til "Ham" = helheden/det fælles legeme) når vi næsten alle har brugt de sidste liv på at "individualisere" os selv, og skabe vor egen helt unikke sammensætning af "livsoplevelser", og derved også vort helt eget individuelle opfattelses og forståelsesgrundlag.

  Vi har alle, i mere eller mindre grad, opbygget høje "mure" omkring os, og bestemmer derfor selv hvilke tanker og påvirkninger vi vil lukke indenfor i vort eget "rum", (ikke noget nyt, Pink Floyds "The Wall", beskriver dette, allerede årtier tilbage), og sådanne "mure" kan være noget svære at bryde ned.
  Men igen, juletiden indeholder, som jeg oplever den, stadigvæk en stor del af "frivillig" åbning til andres "rum", og en sænkning af "paraderne" som også indikerer at selve "juleånden" dog er til stede, omend langt de færreste er bevidste om hvad den består af, og langt færre er bevidste om hvad den skal "minde os om".

  Samhørigheden, fællesskabet, fælles livsoplevelse, det er hvad julen skal minde os om, det at vi er ET væsen, og at vi får langt mere udbytte og lykke ud af at arbejde sammen om noget "fælles", end ved at arbejde individuelt for os selv.

  Hvordan skulle moder jord også kunne "tænke" sammenhængende, hvis alle hendes "hjerneceller" tænker vidt forskelligt og kun isolerer sig selv fra de andre "celler", i et (misforstået) ønske om selv at ville "bestemme"/"tage vare på" sit "eget" liv ?

  Tænk hvis cellerne i vort eget "immunforsvar" pludselig fik den ide, at de ville arbejde for hver sin sag, og ikke samarbejde med hinanden om at løse den opgave de var skabt til at være en del af. ::)

  Men det er jo en realitet for Moder jord, at hendes "celler" ikke kan finde ud af at samarbejde ordentligt endnu, og kan de "intellektuelle" impulser, de "traditionelle" budskaber (som julens m.fl) eller vore "genløseres" ord ikke vække nok af os mennesker, så vil "karmaudløsninger" og anden form for "varme" være eneste mulighed for Moder jord, i forsøget på at "vække" tilstrækkeligt mange af deres apati og ligegyldighed, til at fremtvinge den samhørighed mellem sine "celler" Moder jord har behov for i sin nuværende situation.

  Hvad er det så vi har misforstået, og som udvirker at der ingen særlig udvikling sker på det politiske og sociale område, så vi kan undgå de helt store karmaudløsninger ?

  Jeg spurgte, i forbindelse med at jeg selv ønskede at bruge noget energi politisk, mine "kontakter" om dette ville være positivt, og fik det svar tilbage, at det var alt for sent til den slags, de politiske muligheder for forandring, skulle vi have deltaget i for mindst 20 år siden, hvis den vej skulle have været nyttig for os, og det gjorde tilpas mange af os jo ikke, dengang.
  Så, hvor negativt det end må lyde, vi har kun karmaudløsningerne tilbage, som redskaber til forandring.

  Så det er altså vor egen ligegyldighed/apati og manglende forståelse for hvordan forandring opnås, der er årsagen til, at vi må forvente en periode med megen negativitet, som eneste vej til erkendelse.

  I den periode, vil alt, (som jeg forstår det) komme til at dreje sig om de basale ting, netop de ting som Jesus selv nævner som væsentlige, i bla.a Mathæus kapitel 24, mad,vand, klæder, omsorg o.s.v., og alt andet vil blot blive anset for at være uvedkommende.
  Der vil komme en periode i hvilken anarki hersker, der vil ingen regering være noget sted på kloden, alle vil skulle skaffe sine egne "fornødenheder", og det vil medføre, at mange samles i større eller mindre grupper, for at støtte og beskytte hinanden, og det vil i sidste ende være samarbejdet mellem alle disse grupperinger, der vil skabe den nye verdensregering, bygget på asken af det "gamle" udbrændte system, som uungåeligt går sin ende i møde.

  Ikke specielt positivt at se frem til, men dog alligevel forståeligt nok, da "trængsler" jo , som de fleste ved, skaber sammenhold og fremmer næstekærligheden mellem os mennesker, og kan/vil vi ikke selv, så presses vi til det, af karmaudløsningerne.

  I denne proces" skal også fjernes/flyttes en del af de uegnede "celler", de som stadigvæk anser det at dræbe for at være vejen frem, og sådanne celler vil i denne periode kæmpe fortrinsvist indbyrdes, og derved udslette hinanden, da de fredelige grupperinger der opstår, i første omgang vil være for svære "mål" for de "mindre" grupper af "aggressive" celler.
  Ikke fordi de fredelige celler vil forsvare sig på "normal" vis, altså med våben der dræber, men fordi disse grupper vil være for store (heldigvist), og for velorganiserede, til at disse mindre grupper kan tage magten fra dem, samt "beskyttede" dels via egen karma, dels af forsynet.

  Hvordan vil disse ting så udvikles, jo de udvikles jo lige for øjnene af os alle, i nuet, som den globale økonomiske krise, den globale styren mod mere krig, den globale opvarmning og de geologiske konsekvenser af denne, de nyere udviklinger af sygdomme, bla.a dødelig malaria, kolera (som i sudan) aids, kræft og meget andet, alt sammen noget der i sidste ende vil efterlade os, globalt set, med kun de basale "værdier" tilbage, at bygge videre på.

  Jeg så, så sent som i går, en udtalelse citeret på teksttv, fra en Iransk embedsmand, som ønskede Britterne god jul, med ordene: "Hvis i blot ville tage jeres egen Jesuses ord alvorligt, og finde tilbage til de "grundlæggende" værdier, ville vi ingen konflikter have mellem os".

  Dette blev udlagt af "vesten" som værende et positivt forsøg på at skabe SAMHØRIGHED (netop det ord blev brugt), mellem øst og vest, eller de forskellige ideologier, fra Irans side, og er der ikke også noget rigtigt i den tankegang ?

  Her vil jeg så igen vende tilbage til en af "årsagerne" til at vi måske har forstået eller "udlagt" den nuværende "situation"" forkert, fordi jeg fornemmer at Martinus og andre man anser for at være ledelys for os, kan misfortolkes, med "passivitet" til følge.

  Og jo, (Petersh) jeg bruger nok tit udtrykket "sovepude" i forbindelse med kosmologien, men personligt mener jeg ikke kosmologien er en "sovepude", blot at nogle måske kommer til at bruge kosmologien som en sådan, idet udtryk som "Alt er såre godt", eller "ingen kan gøre uret", let kan opfattes på en måde der medfører, at man anser det at gøre noget for nyttesløst, da alt jo er "såre godt" som det er.

  Samtidigt er der, i vor indbyrdes kommunikation, kommet nogle yderligere argumenter til, fra bla.a Byron Katies side, som jeg også anser for at være misfortolkede, hvilket jeg vil forsøge at uddybe lidt.

  Der nævnes jævnligt Dit område, MIT område og GUDS område, og der opfordres til at man holder sig til sit eget "område" og ikke blander sig i hvad andre gør eller siger.
  Bla.a opfordres til ikke at gå op i såkaldte "konspirationsteorier" eller at sætte spørgsmålstegn ved hvad andre gør, da ingen jo kan gøre "uret", så alt der gøres jo i sidste ende er "rigtigt" og "positivt" ???

  Man skal blot holde sig til det at fjerne sine egne "fejl" og ikke bekymre sig om eller blande sig i hvad andre gør.

  Hvis vi er et væsen, hvorfor så adskille tingene i mit og dit, og hvis vi alle er "Gud" hvorfor er Guds område så ikke en del af vores også ?

  Jeg er enig overordnet set i, at man ikke skal blande sig i hvad andre gør eller mener, på en sådan måde at man aktiv forsøger at forhindre andre i at gøre hvad de har lyst til, for det ville jo være en indblanding i andres frie vilje.

  Men at holde op med at påpege eventuelle "konspirationer" eller andre agendaer af negativ karakter, eller at råde/vejlede andre så godt man formår, anser jeg for at være ligegyldighed med sine medmennesker.

  Martinus var ikke ligeglad med sine medmennesker, og derfor brugte han hovedparten af sit liv, netop på at påpege hvad der er positivt og hvad der er negativt, for os mennesker, men ingen anklager da Martinus for at ville blande sig i vort område.

  Jesus brugte også hele sit liv på at give andre anvisninger om hvordan de skulle leve, men heller ikke han anklages for at blande sig i andres "områder".

  Det er ikke forkert, men derimod næstekærligt, at forsøge at vejlede og råde andre, men kun via mundens "sværd" ikke via fysisk indgriben.

  Som jesus viste, da man ville stene en kvinde, der havde begået hor, her SAGDE jesus netop, som råd til hende, at hun skulle holde op med at synde, fremover, men jo også til de som ville stene hende (altså udvirke en fysisk straf på hende, for hendes "forteelse") at de ikke skulle kaste sten på andre, medmindre de selv kunne sige sig fri for skyld.

  Den frie vilje respekteres altså af Jesus, men han undlader da ikke med at komme med anvisninger på, hvordan man eventuelt kunne vælge at gøre, i et forsøg på at skabe bedre "karma" for sig selv og for sine medmennesker.

  Skulle man bruge Byron Katies anvisninger her (forstået som det lader til nogle gør), så ville man kunne modargumentere jesus med ordene: "Hvorfor blander du dig i andres område, du ved jo ikke hvad der i virkeligheden er godt for andre, så hold dig til dit eget område".

  Eller måske skulle man spørge Byron Katie om det selv samme "Hvad blander du dig (med dine anvisninger og opfattelser) i andres områder for, du ved jo ikke hvad der er godt for andre, så hold dine opfattelser for dig selv".

  Mon ikke de fleste nok kan se, at havde nogle taget de få, herunder reportere/journalister og ansatte i det offentlige, alvorligt, da de fremkom med deres "konspirationsteorier" omkring "Bagger", for mange år siden, så ville Baggers agenda nok ikke kunne have udviklet sig så længe, med så store negative følger til konsekvens, som tilfældet jo nu er, og havde flere taget advarslerne omkring Irak og Afghanistankrigene alvorligt, og undersøgt bedre om grundlaget for at gå i krig nu også var i orden, ville megen skade nok også kunne have være undgået, osv. ;)

  Men nej, flertallet ønskede ikke at åbne øjnene, men ville hellere leve i "uvidenhed" om de virkelige forhold omkring os, og dette medfører desværre så, at vi må have disse lærdomme via direkte karmaudløsninger.

  Robbiedrengen synger i en af sine sange ordene" We let ouer profets go to wast", og det må jeg sige, jeg er helt enig med ham i.

  Når selv forsynet er i færd med at hjælpe og støtte os, i håbet om at vi klarer den udviklingsproces vor jord er inde i, det udtaler Martinus jo selv er tilfældet, så må denne medvirken og "indgriben" i "vort område" jo da kun kunne anses for at være udløst af næstekærlighed til os, og ikke anses for at være en uvelkommen indgriben i vort personlige område.

  Ja, hvordan skulle man overhovedet kunne nå frem til at være en del af den større helhed, og en del af en "samhørighed", en del af et fællesskab, hvis man samtidigt blot skal holde sig helt til sit eget område?

  Jeg håber ikke at nogen opfatter mine tanker som værende "krittik", de er ikke ment sådan, men blot ment som tanker der for mig selv opfattes som tanker der måske kan gøre en smule forskel for andre, og ikke som spor andet, vi er jo alle hvor vi er, og det er OK, mit håb er blot at vi via dialog kan komme et skridt videre, i positiv retning.

  Og jo, det er svært, specielt på grund af at vi jo netop samtidigt med at skulle finde tilbage til en form for "samhørighed" med hinanden, er så individualiserede, som vi er, på grund af udviklingen/individualiseringen af os, på andre områder.

  Når vi har opbygget vore individuelle mure, er det utroligt svært at nå hinanden, både fysisk og verbalt, nogle lukker pr automatik helt af når der tales om bestemte ting, andre lukker pr automatik helt af, når der gøres bestemte fysiske ting, så det at finde tilbage til en naturlig tillid til hinanden, hvor vi kan tale om alt uden "mistro" til hinanden, det er meget svært.

  Samfundet har jo lært os, at vi ikke kan have tillid til nogen som helst, hverken politikere eller andre som "forvalter" den magt vi frivilligt har givet til dem, så den mistillid vi indeholder, er jo naturlig nok. :)

  Vi lever ganske vist i et af de mest udviklede samfund på kloden, rent materielt set, men nok i et af de mindst udviklede områder af verden, hvad angår samhørighed med hinanden, (vi kender dårligt nok vor nabo, og interesserer os heller ikke synderligt for "hans" gøren og laden),  igen formentlig på grund af den store mulighed vi har for at individualisere os selv, via de mange frie valg vi har.

  Det er dog tydeligt, ihvertfald for mig, at mange slet ikke evner at være tæt på hinanden, hverken fysiskt eller verbalt, der er mange der er "konfliktsky" og mange der næsten går i "chok" ved fysisk kontakt, jeg har selv oplevet mennesker der "stivner" ved en omfavnelse, eller et knus, idet direkte fysisk kontakt bliver (af dem) modtaget som værende negativt, eller med "bagtanker" , og altså som noget "uvelkomment", selvom det dybest set jo blot burde være noget naturligt, det at give et knus eller at vise glæde, ved at omfavne hinanden.

  Så mure er der nok af i vor del af verdenen, og de er dem vi i første omgang nok skal fokusere på at nedbryde, mener jeg, både i os selv og hos hinanden, hvis vi med tiden skal opnå at kunne finde tilbage til det fællesskab og den samhørighed, de fleste af os jo samtidigt savner så meget.

  Derfor er mit råd omkring disse ting, at man så godt man formår, tager del i andres liv, både ved at have så mange fællesoplevelser med andre, som det er muligt for en, og ved at deltage med sine holdninger og opfattelser, uden at føle man af den grund går ind på andres "områder", men om andre så tager en seriøst eller ændrer opfattelser på baggrund af ens deltagelse, det skal man ikke gå op i, blot vil det ikke at forsøge at være "ledelys" for nogen, være ligegyldighed med "næsten"  (i mine øjne), og det samme som at "Sætte sit lys under en skæppe", som det så fint formuleres med fortidige ord.

  Alt skal såmænd nok gå, og er såre godt overordnet set, men vi kan jo alle som enkeltindivider ændre fremtiden i positiv retning, intet er fastlagt 100%, så enhver handling vi gør individuelt, vil ændre på "fremtidens" indhold, og ændrer vi kun på os selv, ændres måske nok vor egen karma, men ikke andres, og det er vel ved at være til glæde, gavn og velsignelse, for alle andre levende væsener (fremfor for kun os selv), at vi i virkeligheden selv opnår den største velsignelse og udvikling, så vidt jeg da forstår Martinusses ord.

  Ja, jeg kunne blive ved længe endnu, men må nok hellere stoppe lidt, så mine tanker har en chance for at blive forstået, og jeg vil også takke forummet for muligheden for at "få luft", for de tanker jeg selv går alene med, og også for både spark og forståelse, omkring alle de andre tanker jeg har fået luft for, i det forløbne år, i dette forum, det har gavnet mig meget at have jer som "sparringspartnere"  i disse forbindelser, og det elsker jeg jer alle for.

  Og igen (igen), det er jo netop samhørigheden med jer, (godt nok kun omkring lige Martinus og kosmologien, men alligevel), der er årsagen til, at jeg finder glæde ved at deltage, og jeg vil da tro, at en del af jer har samme følelse, omkring at det er dejligt at have "ligesindede" at dele tingene med, noget der igen indikerer, at det netop er denne samhørighed med hinanden, de fleste af os søger efter, og også, som jeg lagde ud med at nævne, den samhørighed med hinanden, Julens budskab var ment til at få os til at huske igen. ;D

            Kærlige Nytårshilsner fra Avatar.

 

 

 

 

 

 

 

 


 
Lagt op : 27/12/2008 16:32
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
 

Hej Avatar.

Det var et meget langt indlæg, men jeg er grundlæggende enig med dig. Man kan ikke dele tingene op i Guds område, andres område og mit eget område. Vi er alle dele af en enhed, og på den måde dybt afhængige af hinanden. Hver enkelt er i aller højeste grad Guds redskab i vor dagligdag, jeg er helt enig med dig i, at vi har en stor grad af fri vilje, især over for vore medmennesker, som jo er i vor egen nærzone, og derfor er vi også ansvarlige for denne næste - det er jo for eksempel derfor at vi skal søge at hjælpe folk i nød så godt vi kan. Gud kan jo primært tale til mennesker via andre mennesker. Samtidig må man så sige, at i det øjeblik man har gjort hvad man kunne, for at hjælpe andre levende væsener, så kommer der et tidspunkt, hvor det er ude af ens egen hånd, og det dermed kommer i "Guds varetægt". Her må det være op til den enkelte at vurdere, hvornår dette tidspunkt kommer.


 
Lagt op : 27/12/2008 21:31
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 

Hej Avatar,

Tak for indlægget. Det er rart at høre at du har fået noget positivt ud af forummet :)

Du skriver en del om hvad der er vores eget og hvad der er andres ansvar. I mine øjne er der en meget svær balancegang omkring hvordan man blander sig i andres liv. Udfordringen er at kunne se hvorfor man blander sig. Er det virkelig for at hjælpe "sin næste" eller er det for at hjælpe "sig selv"? For sådan nogle som os kan det let se ud som om man hjælper sin næste, en god sag e.lign., men det er ikke sikkert at det er rigtigt. Jeg referer ofte til Martinus artikel om tærskelens vogtere (artikelsamling 1), hvor han beskriver at man kan "hjælpe" og ens handlinger ser ud som "en lysende engel", men bag dette billede ligger der reelt et egoistisk ønske om at være noget bestemt. Noget egoistisk. Jeg hørte et citat af Martinus den anden dag, hvor han skriver at det gælder om hele tiden at granske sig selv for at finde ud af om ens motiver rent faktisk er næstekærlige. Det kan være meget svært at gennemskue og erkende, da ens "drøm" måske ikke er så "fantastisk" (eller måske netop "fantastisk" i negativ betydning) og at det kan være svært for ens ærgerrighed at acceptere at man har taget fejl. Men det er man nødt til. Det er den eneste vej hvorved man kan komme af med de sidste dyriske tendenser og dem skal vi af med før eller siden uanset hvad.

kh
Lasse


 
Lagt op : 28/12/2008 11:00
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

  Hej Svend og Lasse.

  Svend: Jo, er enig med dig, vi kan kun være ansvarlige for at udtrykke vor opfattelser, det videre forløb, herunder om vi bliver taget alvorligt eller ej, er op til Guds vilje eller dem vi har kontakt med.

  Det svære i denne henseende, er nok blot at blive taget alvorligt, idet vi jo alle har vore helt særlige opfattelser, som kan være svære at forstå for andre, idet disse opfattelser jo netop bygger på helt individuelle livsoplevelser.

  Hvor man førhen langt overvejende forstod hinanden, idet man havde fælles livsoplevelser og derfor kendte til hinandens baggrund for at konkludere, så kender man slet ikke i samme grad sine "næster" i dag, selv ens egen familie kan virke fremmed for en, da disse også lever hvert deres daglige liv, fyldt med livsoplevelser, som man ikke selv deltager i.

  Så oplevelsen af at være en "helhed" eller en del af en større "sammenhæng" er der nok langt imellem, for de flestes vedkommende, og det medfører så, at mange mangler selvværd.

  Vi kan så se, at det i vort samfund fører til, at f.eks unge uden "sunde" interesser eller muligheder for at finde selvværd gennem sport eller andre "positive" tilknytningsforhold, samler sig i "bander" for at genfinde selvværd og følelsen af samhørighed med noget "større".

  Så derfor mit forslag omkring at forsøge at få noget mere "kvalitetstid" sammen (jo vi har endda opfundet et helt nyt ord, til at dække disse "omstændigheder"), idet jeg mener at kun gennem igen at "samle" en masse fælles livsoplevelser igen, kan vi finde tilbage til den "fornemmelse" af helhed, og fornemmelse af at forstå hinanden, vi har behov for.

  Den frie vilje vi alle har til rådighed, lader os jo have muligheden for at vælge individuelt, så den ene vil spille computer, den anden vil i fittnesscentret, den tredie rydde op, og den fjerde slænge sig foran TV et, og det finder vi såmænd ganske naturligt, uden at have fokus på, hvilken effekt dette har på vore fælles liv og hvilken "skade" dette gør, på vor samhørighed.

  Når vi så endeligt har nogle fælles berøringspunkter, som f.eks spisning, så forsøger alle at komme i fokus med lige deres egne tanker og livsoplevelser, og selvom man nok i de fleste tilfælde forstår hinanden overfladisk, og kan "forestille" sig hvad de andre har oplevet, ved at få dette fortalt, så er der et langt stykke til den forståelse tingene ville give, hvis man selv havde været en deltager i de forskellige livsoplevelser.

  Nu har jeg jo så den opfattelse, at vi med tiden vil blive "tvungne" til at kun skulle forholde os til de basale værdier igen, altså mad, vand, varme og omsorg, og til den tid vil vi sikkert bedre kunne finde sammen, da vi jo så for skrællet alt det "overflødige" væk, og igen har de samme grundlæggende værdier at forholde os til, og igen får langt flere fællesoplevelser at samles om. ;D

  Lasse: Ja, du har da også ret, en del af motivationen hos os alle, stammer sikkert fra "selvviskheden" idet vi jo alle netop gerne vil "være noget" for andre/ i andres øjne, men så længe dette ønske/begær har udspring i intentioner omkring gerne at ville være noget positivt for andre, så ser jeg kun dette aspekt som værende den naturlige drivkraft i os alle, som skal udvirke at vi udvikles i den rigtige retning.

  Og der er netop positivt, i mine øjne, at vi, via at dele vore opfattelser med hinanden, også af og til kan få input omkring vore egne bjælker i øjnene, og selvom det da af og til gør lidt ondt at se sig selv med "andres øjne", (det kan jo som du nævner, være svært for ens ærgerrighed at acceptere egne fejltagelser), så er det som regel den eneste vej til bestemte erkendelser, at man får dem præsenteret af andre, idet man jo selv har så svært ved at se disse "bjælker" når de sidder i ens egne øjne. ???

  Og også derfor mener jeg, at vi bør forsøge at andre lidt på den måde vi "modtager" andres opfattelser på, så vi igen får tillid til at andre blot forsøger at hjælpe os med at erkende, fremfor at vi går i forsvarsstilling, og opfatter andres holdninger som værende kritik eller en nedgøren af os selv.

  Igen måske en følgevirkning af, at vi jo helst alle vil ses på som værende værdifulde i sociale forbindelser, og det er jo nok ikke sådan man opfatter sig selv, når man får konkrete ting at høre, i forbindelse med sine egne "fejl".

  Der ligger jo netop det "gemt" i julens ånd, at langt de fleste ubevidst forsøger at fokusere på samme "sag", nemlig det at skabe en juleaften samme, som alle kan finde samhørighed i, og som alle ved hvad indeholder, (det skal være helt som det plejer) og som derfor kan være et fast holdepunkt og samlingspunkt, alle kender til, alle har oplevet før, alle har kendskab til "strukturen" omkring, alle har del i og en "rolle" at spille i, o.s.v.

  Og så lader man helst alle forskellighederne og de små konflikter fra det daglige liv ligge, lige denne aften, af hensyn til hinanden og den fælles livsoplevelse.

  Dette fokus på at skabe fælles glæde (og fælles livsoplevelser) og på at undlade at ødelægge andres livsoplevelse, er det vi burde tage med os fra julen, og videre i det daglige liv, for når vi i julens navn, være fokuserede på at glæde hinanden og holde husfred, hvorfor skulle vi så ikke kunne det, resten af året ?

  Og jo, jeg har bestemt fået meget godt ud af den tid jeg har brugt her i forummet, der er mange erkendelser jeg ikke ville have opnået, uden jeres kommentarer og argumenter, både behagelige og mindre behagelige, men udvikling det føler jeg afgjort jeg har opnået, gennem den dialog vi har haft det foregående år, og jeg håber at jeg har mere udvikling at se frem til, gennem at deltage her næste år også. ;D

  Kærlige Hilsner fra Avatar.


 
Lagt op : 28/12/2008 12:13
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
 

Hej Avatar. (og Svend)

Da det jo hovedsageligt er mig der benytter, at dele tingene op i mit, de andres og Guds område, vil jeg gerne kommenterer i den forbindelse.

Jeg har førhen forsøgt at forklarer, at denne opdeling ikke drejer sig om ikke, at hjælpe andre i nød eller på anden måde handler om passivitet, apati eller ligegyldighed med sin næste.

Det er åbenbart ikke lykkedes mig.

Jeg kan derfor kun opfordre til, at man forsøger selv at sætte sig ind i, i hvilken betydning denne opdeling skal forståes, (hvis man har interesse herfor) ved at læse Byron Katie.

Ligeledes opfatter jeg heller ikke Martinus verdensbillede med "alt er såre godt", som en sovepude....snarere tværtimod. :)

Det må bero på den individuelle "forståelses-ramme" i begge tilfælde.

Kærlig hilsen Ejby. :)


 
Lagt op : 28/12/2008 15:30
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
 
Avatar wrote:
   

  I den periode, vil alt, (som jeg forstår det) komme til at dreje sig om de basale ting, netop de ting som Jesus selv nævner som væsentlige, i bla.a Mathæus kapitel 24, mad,vand, klæder, omsorg o.s.v., og alt andet vil blot blive anset for at være uvedkommende.
  Der vil komme en periode i hvilken anarki hersker, der vil ingen regering være noget sted på kloden, alle vil skulle skaffe sine egne "fornødenheder", og det vil medføre, at mange samles i større eller mindre grupper, for at støtte og beskytte hinanden, og det vil i sidste ende være samarbejdet mellem alle disse grupperinger, der vil skabe den nye verdensregering, bygget på asken af det "gamle" udbrændte system, som uungåeligt går sin ende i møde.

 

Hej Avatar.

Er det på basis af de bibelske profetier, at du mener fremtiden kommer til at se sådan ud?

Kærlig hilsen Ejby


 
Lagt op : 28/12/2008 19:09
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
 
Avatar wrote:
 

  Skulle man bruge Byron Katies anvisninger her (forstået som det lader til nogle gør), så ville man kunne modargumentere jesus med ordene: "Hvorfor blander du dig i andres område, du ved jo ikke hvad der i virkeligheden er godt for andre, så hold dig til dit eget område".

  Eller måske skulle man spørge Byron Katie om det selv samme "Hvad blander du dig (med dine anvisninger og opfattelser) i andres områder for, du ved jo ikke hvad der er godt for andre, så hold dine opfattelser for dig selv".

 
 

Hej Avatar.

Du skriver (forstået som nogle lader til at gøre)...og da det er mig der taler/skriver om områder og Byron Katie, vælger jeg, at kommenterer på dette.
Det er ikke sådan jeg har forstået Byron Katie, som du fremstiller her....kunne det evt være dig der har misforstået noget? ;)...Husker ikke, at jeg har skrevet noget i den retning, så hvor du har den ide fra, ved jeg ikke ???...( iøvrigt er du inde på mit område. :P ;D)

Byron Katie blander sig ikke i andres områder....hun deler sine erfaringer omkring, hvad der virker for hende med os andre. Om du kan bruge det til noget eller ej...er helt op til dig selv. Men det var måske en ide, at læse og afprøve det selv, før du beslutter om du kan bruge det eller ej.

Måske er det fordi du selv har forstået det sådan, at du tilægger mig den samme forståelse?...det ved jeg ikke.
Men jeg ved, at det du skriver her....intet har med min forståelse at gøre, og kun viser din egen "dømmen" på mine vejne.

Jeg har forklaret dig det før...
Man har ikke forladt sit eget område ved, at dele sin viden, erfaring, tanker, meninger, holdninger med andre.
Det gælder både for Jesus, Martinus og Byron Katie... samt alle os andre. :)

Det er først når man mener, at andre eller verden burde være anderledes end de/den er....eller når man dømmer på andres vejne og lægger andre ord i munden. (som du gør i din ovenstående bemærkning. ;))...at man har forladt sit eget område og roder rundt i de andres eller Guds område, hvor man ikke høre hjemme. :)

Jeg har erfaret, at det kan være nyttigt, at sætte mig ind i betydningen af begreberne eller forholde mig spørgende til emner, jeg ikke har særlig kendskab til. Om du kan bruge den opfordring til noget, er helt op til dig selv. :)

Kærlige Nytårshilsner til dig også.
Ønskes du af Ejby. :)


 
Lagt op : 28/12/2008 20:56
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
 
Avatar wrote:
   

  Og jo, (Petersh) jeg bruger nok tit udtrykket "sovepude" i forbindelse med kosmologien, men personligt mener jeg ikke kosmologien er en "sovepude", blot at nogle måske kommer til at bruge kosmologien som en sådan, idet udtryk som "Alt er såre godt", eller "ingen kan gøre uret", let kan opfattes på en måde der medfører, at man anser det at gøre noget for nyttesløst, da alt jo er "såre godt" som det er.

 
 

Hej Avatar.

Hvorvidt andre kommer til, at bruge kosmologien som en "sovepude" vil jeg ikke udtale mig om. Da jeg ikke kan vide om det forholder sig sådan.

Hvis jeg selv skulle benytte Martinus kosmologi, som en "sovepude", så ville det være, fordi jeg ikke havde forstået (eller har glemt) essensen af Martinus budskab. Han fortæller os netop, hvorfor det godt kan betale sig, at arbejde med sin egen udvikling. Han viser os, at det nytter noget både iforhold til os selv og vores næste, at forsøge at gøre det gode. Jeg finder stor motivation i Martinus kosmologi.

Hvis jeg begynder, at smide rundt med "sovepuder" til højre og venstre (pudekamp 8) ;D), ville det for mig være ensbetydende med "nedladenhed" og "hovmodighed". Der er jo den mulighed, at de andre udmærket er i stand til, at forstå Martinus budskab. ;)

Det kan jeg igrunden ikke vide og er udelukkende udtryk for min egen fordom, at tro at de andre ikke vil/kan forstå og vil se det, at "alt er såre godt" og "ingen kan lide uret", som at alting så er nytteløst og ligegyldigt.

Min egen erfaring er, at det er når jeg et øjeblik fanges ind af illusionen og den gamle vanebevidsthed, i form af tanker, som omhandler "tilfældighed" og "uskyldige ofre"....at der opstår en følelse af nytteløshed eller meningsløshed.

Men når jeg igen husker, at "tilfældighed" og "uskyldige ofre" ikke har noget med virkeligheden eller Martinus verdensbillede at gøre, og finder tilbage til den hårfine logik og retfærdighed, så indfinder følelsen af hensigtsmæssighed og mening og at "det nytter noget" sig igen.

Jeg kan kun tale for mig selv. Og jeg finder personligt Martinus kosmologi meget motiverende og langt fra en "sovepude". Og det er ikke min opfattelse, at mine meddebattører på MF bruger kosmologien som en "sovepude", men derimod er meget motiverede for og bevidste omkring, at gøre deres bedste i forhold til deres næster...incl dyr og microbasser.  ;)

Man kan evt også bruge livet som et spejl og spørge sig selv, hvis man ser "sovepuder" og "skjulte agendaer" overalt:
"Hvor bruger jeg kosmologien som en sovepude?"

"Hvor benytter jeg mig af ubevidste eller "skjulte agendaer?"

og på den måde undersøge eller ransage sig selv, og dermed erkende sine egne ufærdige sider på disse områder,
og have en reel chance for, at ændre noget i det eneste område vi (til en vis grad) er herre over, nemlig vores eget. ;)

Det kan se meget "næstekærligt" ud, når man sådan fejer for sin nabos dør....og det kan også ses, som en meget "næstekærlig" handling, at forsøge, at fjerne splinten i sin næstes øje.
Men måske ville det være mere "næstekærligt", at række "næsten" en kost eller et spejl. ;)
Men man er nød til, at anskaffe sig en kost eller et spejl før man kan dele med andre.

Jesus og Martinus rækker os kosten/spejlet....men vi må øve os før vi bliver i stand til, at bruge disse
redskaber. Det er ikke egoisme, (som jeg ser det) at øve sig i at bruge disse redskaber. Når vi selv
bliver istand til, at bruge disse redskaber (= leve Jesus budskab og M´s analyser)...vil vi med vores
eksempel, levevis og væremåde blive et ledelys for andre. Hvis ikke vi ved, hvordan vi skal bruge disse
redskaber, hvordan skal vi så kunne dele denne erfaring eller kunne være ledelys for andre?

Hvad hjælper det, at give en stenalder mand en computer....hvis man ikke selv ved, hvordan den skal bruges og ikke kan instruerer ham i hvordan den virker???

Min interesse i eget område bunder i, at jeg erkender mit ufærdige stadie. Jeg erkender, at jeg må øve mig
og træne mine evner til, at benytte kosten/spejlet. Jeg erkender, at jeg må feje for min egen dør og forsøge,
at benytte spejlet til, at se og fjerne bjælken i mit eget øje. Jeg erkender, at jeg endnu er blind på rigtig mange
områder, og at jeg må blive "seende" før jeg kan blive istand til, at lede nogen.

Jeg må tænde lyset i min stage, (før det overhovedet kan lade sig gøre, at sætte mit lys under en skæppe. ;))
før jeg kan være ledelys for nogen....og det er grunden til, at jeg forsøger at have mit hovedfokus på mit eget område....Jeg forsøger, at tænde lyset i min stage...men vinden blæser endnu ilden ud inden den får ordentlig fat....men heldigvis har jeg uendelig mange tændstikker til rådighed....og vinden vil løje af....og øvelse gør mester....og jeg kan ikke undgå, at det en dag (måske om mange liv) vil lykkedes mig, at luen får ordentlig fat og lyset vil skinne vedvarende i min stage....og lyse op omkring mig, til glæde og velsignelse for andre.

Tænker Ejby i det Nordjyske.


 
Lagt op : 29/12/2008 01:45
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Jeg vil mene at det er gavnligt helt at undlade at se på andres fejl og at det er gavnligt at se på alt uden at lade sig påvirke af sine egne tanker. Oplev alt som et lille barn - nyt, spændende og unikt - uden fordomme, forudsætninger og generalisering af nogen art.

Ikke så nemt - men heller ikke umuligt at blive bedre til, hvis dette sættes som målet.

Det blev engang sagt at man skal være hård ved sig selv og tilgive alle andre (eller noget i den retning).

Og her på en anden måde:

First, tend your parents with love, reverence and gratitude. Second, speak the truth and act virtuously. Third, whenever you have a few moments to spare, repeat the Name of the Lord, remembering the Form in your mind.  Fourth, never indulge in talking ill of others or try to discover other's faults. And finally, never cause pain to others in any form.
- Sathya Sai Speaks,  Vol 5, Ch 24, Mar 31, 1965.

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 29/12/2008 14:27
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Jeg får lige lyst til også at poste dette Krishnamurti citat, som jeg netop nu faldt over:

"If you have followed this inquiry into what is meditation, and have understood the whole process of thinking, you will find that the mind is completely still. In that total stillness of the mind, there is no watcher, no observer, and therefore no experiencer at all; there is no entity, who is gathering experience, which is the activity of a self-centred mind.

Don't say, "That is samadhi" - which is all nonsense, because you have only read of it in some book and have not discovered it for yourself. There is a vast difference between the word and the thing. The word is not the thing; the word door is not the door. So, to meditate is to purge the mind of its self-centred activity. And, if you have come this far in meditation, you will find there is silence, a total emptiness. The mind is uncontaminated by society; it is no longer subject to any influence, to the pressure of any desire. It is completely alone, and being alone, untouched, it is innocent.

Therefore there is a possibility for that which is timeless, eternal, to come into being. This whole process is meditation."

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 29/12/2008 14:50
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

  Hej Ejby.

  Nu er det jo hverken din, eller Byron Katies tolkning og brug af "dit" og "mit" og "Guds" område, jeg forsøger at tydeliggøre, men blot den fejlopfattelse der kan medføre passivitet hos nogle, både via forkert forståelse af Byrons ord og ved forkert forståelse/brug af Martinusses ord/udtryk, som "alt er såre godt" eller "ingen kan gøre uret".

Så det med at dømme på dine vegne, må jeg afvise, der er bestemt ingen der kan påstå, at du er passiv, omkring at give dine personlige meninger eller råd til kende. :)

Som jeg nævnte, er det blot mine personlige tanker på dette område, fremkommet af lige mine personlige livsoplevelser, som jo, som nævnt, sikkert ikke, på grund af individualiseringen af os, ligner særligt mange andres. ;D

  Til dit spørgsmål omkring hvorvidt mine fremtidsvisioner stammer fra bibelsk materiale, må jeg svare nej.

  Man kan da nok udlægge beskrivelsen omkring delingen af får og bukke, i biblens Mathæus Kap 24, bogstaveligt, og opfatte denne "udskillelse" som værende en konkret "eksamensperiode" hvori vi alle individuelt udsættes for "prøvelser" i hvorvidt vi vil dele disse basale værdier (vand, mad klæder og omsorg) med andre, eller hvorvidt vi vil tilkæmpe os disse værdier med magt, så nogen "uoverensstemmelse" med de bibelske profetier, er der nødvendigvist ikke, men mine opfattelser stammer alene fra egne personlige livsoplevelser, så de kan ikke påstås at være hverken mere eller mindre rigtige, end alle andres.

  Ingen kender jo fremtiden, den skaber vi selv dag for dag,  men visse ting ligger allerede mere eller mindre fast, og det er jeg bestemt ikke den eneste der er ved at få øjnene op for, læs blot teksten på tv 2 i dag, hvor en kendt finansmand udtaler at 2009 vil byde på millioner af arbejdsløse, et totalt nedbrud af en fejlslagen finansideologi og en helt ny verdensorden, eller følg udviklingen af kolera, som på blot en uge har krævet 1500 døde og titusinder af nye smittede, eller udvikling i israel omkring vestbredden, som kan nå at udvikle sig dramatisk, inden Obama overtager præsidentposten i Usa, og som vil give ham endnu en stor opgave at løse, hvis denne situation ikke går i sig selv igen, inden kort tid.

  Så, så længe hovedparten af menneskeheden ikke tager tingene alvorligt nok, eller overhører advarslerne fra vore egne "profeter" /som finansmanden jeg nævnte), så sker der ingen synderlig forandring, og vi kan sikkert alle se hvor vi så styrer hen, når retningen vi styrer i ikke ændres.

  Fokus på problemerne og seriøse forsøg på at ændre forholdene, er nu engang den eneste måde hvorpå vi kan ændre fremtiden for os selv, så passivitet og manglende motivation til at afdække og rette op på fejlene i vort samfundssystem, måske netop på baggrund af at vi har fået den opfattelse at det kun er os selv vi skal rette op på, kan jo have den effekt, at fremtiden kommer til at se ud som jeg har mine personlige "formodninger" omkring.

  I sidste ende skal moder jords egen vilje jo nok sejre, spørgsmålet for mig er blot hvor megen direkte karmaudløsning der skal til, før vi mennesker (celler) vågner nok til at arbejde med på processen. ;D

  Lars1:

  Vil da til dels give dig ret, man skal ikke SØGE efter fejl hos andre, men når man oplever virkningerne af konkrete handlinger fra andres side, som medfører negative ting for andre, så er det i mine øjne ikke spor forkert, men derimod næstekærligt, at påtale disse ting, så der kan rettes op på forholdene.

  Det er hvad der sker omkring Bagger, og andre finansfyrster i ind og udland, der har vildledt deres investorer, eller hvad der sker når andre etiske forhold bringes på banen, som f.eks udlændingeloven, eller irakkrigen o.s.v., og satte ingen spørgsmålstegn ved disse forhold, ville ingen opdage noget og ingen forandring ske.

  Så en ting er ikke at søge bevidst efter fejl hos andre, noget helt andet er at dele informationer omkring fejl i vort samfund, med hinanden, i et forsøg på at skabe forandring og begrænse skaderne af disse fejltagelser. :)

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

 

 


 
Lagt op : 29/12/2008 15:26
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Hej Ejby.

  Lige en lille tilføjelse, da du jo nævnte eventuel underbyggelse af mine opfattelser, fra biblens side.

  Her citeres direkte fra Mathæus Kap 24 vers 38 : For som det var, i de dage før vandfloden, de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag hvor Noa gik ind i arken, og DE GAV IKKE AGT, før vandfloden kom og rev dem alle bort, således vil det også være ved menneskesønnens komme.

  Blot for at underbygge min "påstand" omkring at det er passivitet og manglende forståelse for alvorligheden i den nuværende situation, der her, i biblen også fremhæves som det væsentlige, i "endens tid".

  Kærlige Hilsner fra Avatar.


 
Lagt op : 29/12/2008 15:58
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Avatar wrote:
Så en ting er ikke at søge bevidst efter fejl hos andre, noget helt andet er at dele informationer omkring fejl i vort samfund, med hinanden, i et forsøg på at skabe forandring og begrænse skaderne af disse fejltagelser. :)

Hej Avatar

Dette synes jeg er et meget vigtigt punkt som du her nævner. Det er som jeg ser det meget udviklende og lærerigt at gøre sig umage med at være opmærksom på sine egne fordomme og forudsætninger om hvordan en ting forholder sig, således at man kan blive dygtigere og dygtigere til at se tingene for hvad de er.

Samtidig synes jeg det er vigtigt at respektere at andre - når de gør præcis det samme - eventuelt kommer til helt andre konklusioner end man selv kommer frem til.

Jeg mener derfor ikke der er noget særligt formål med at forsøge at lave nogen om - for det første fordi det sjældent virker, men mere vigtigt fordi det ofte skaber frustration og det modsatte af fred og kærlighed (jeg tror det er nogenlunde det samme du udtrykker).

Jeg mener selv at når jeg får skabt frustration og ufred, så har jeg fejlet i min kommunikation, da det for mig ikke er hensigtsmæssigt uanset hvor godt et formål jeg synes jeg forsøgte at opfylde. Men det er jo bare der hvor jeg er - det kan jo være helt anderledes for en person der er et andet sted.

I øvrigt er jeg meget enig med dig omkring "fremtidsudsigterne" og jeg tror der bliver god lejlighed til at se tingene på en ny måde efterhånden som resultatet af den selviske måde vores verden bliver styret på begynder at kunne mærkes på vores egen krop. Det ser også ud til at det bliver en lang og hård læreproces, for som jeg ser det bliver man ved med at nå til de samme såkaldte løsninger med mindre og mindre frihed og mere og mere central styring, som var det der skabte problemerne til at begynde med.

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 29/12/2008 19:39
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

  Hej Lars1.

  Jo, systemerne vi er "indviklede" i giver jo ikke sådan lige slip på os uden modstand, så der vil nok, som nogle mener, blive gjort forsøg på at fastholde os i en form for "stavnsbundethed", med endnu en "ny" verdensorden, som heller ikke har de grundlæggende værdier på plads, før vi får øjnene helt op for "virkeligheden". :)

  Nu er det jo ikke fordi jeg personligt mener de systemer vi er viklede ind i, har været forkerte, de har haft deres positive betydning i mange henseender, men det er blot ikke brugbart længere, at vi fortsætter vor og klodens udvikling på det "gamle" grundlag, og det er det jeg mener moder jord prøver at få os til at forstå, med sine veer og "varmeudbrud".

  Og her er det jeg også mener, at det er de helt grundlæggende værdier vi, specielt i den vestlige verden, igen må bringe i fokus, for vi har da om nogen, mere eller mindre helt glemt værdien og betydningen af disse basale værdier.

  Når vi går rundt i vor daglige bevidsthedssfære, er der, for de fleste af os, ikke mange tanker der drejer sig om vand, mad og klæder eller omsorg, da disse ting, for os jo er "givne" og selvfølgelige, til forskel fra millioner af mennesker i andre dele af verdenen, som alene har fokus i det daglige på netop at få del i disse grundlæggende værdier.

  Vandet det kommer jo helt selv ud af hanerne her hos os, og i toilettet eller i vaskemaskinerne o.s.v., blot vi husker at sende lidt papirpenge til de som står for leveringen til os.

  Maden den har vi alle steder omkring os, den henter vi da bare i supermarkedet, eller får bragt direkte til vor dør, fra pizzariaet, blot vi har "papir" nok, så behøver vi ikke tænke over det aspekt af livet.

  Tøj svælger vi også i, og er man en smule fattig, så bugner genbrugcentrene jo med billigt godt tøj, og  de fleste af os føler vist ikke vi mangler klæder, men måske blot lidt misundelse over at det ikke altid er "mærkevarer" vi har råd til at klæde os i.

  Omsorgen den betaler vi os fra, og vi bliver meget forargede, hvis ikke ambulancen eller politiet straks står til vor rådighed, når vi behøver dem, for det har vi jo "betalt" for, igen med vort "papir", via skatterne, så det skulle jo gerne være noget vi selv ikke længere behøver at "tænke" på, eller at bekymre os omkring.

  Alt sammen grundlæggende da meget fint, hvis vi blot stadigvæk huskede og værdsatte disse basale værdier, men vi vender mange gange øjnene helt væk fra disse værdiers betydning, da de jo er en selvfølge for os selv, og fokuserer på alt muligt andet, som vi tiltrækkes af og begærer, og det er det moder jord er "fortørnet" over.

  Specielt når mange af de ting vi sætter mere i fokus, er overflødigheder i den større sammenhæng, men disse ting forbruger og opsluger de midler og den opmærksomhed som skulle have være givet til langt mere vigtige basale områder i vort fælles liv.

  Jordens balancer er derfor langt fra i orden, jordens celler bekriger hinanden, og slår hinanden ihjel, og mange af disse ubalancer og konflikter, opstår netop på basis af en ubalance i form af mangel på resourser, fødevarer eller medicin og omsorg det ene sted, og overflod af disse ting et andet sted.

  Havde alle på kloden disse basale værdier til rådighed, var der sikkert ikke længere mange der ville slås for at få et "bedre" liv.

  Når vi engang kommer frem til en ny verdensorden, som den Martinus har visioner omkring, så vil vi grundlæggende se helt anderledes på "tingene", f.eks vil sport jo sikkert være til stede som et sundt redskab omkring træning og vedligeholdelse af vore legemer, men det aspekt at ophøje de ypperste præstationer til "guddommelighed" og at betale millioner i løn til atleterne, for at vi andre kan sidde på vor flade og beundre og lade os underholde af deres præstationer, det aspekt tror jeg helt vil forsvinde.

  Sammenligner man lidt, blot lige på dette ene område, så er det tydeligt hvad vi (flertallet af os) i nuet foretrækker, da vi jo bruger langt flere penge på at opretholde og udvikle vore egne atleter og "underholdere" end vi bruger på nødhjælp til vore næster i nød, kloden over.

  De 0,7 % af vore bruttonationalprodukter vi samlet bruger i vesten på nødhjælp, og som vi endnu en gang ikke kan leve op til at give, på grund af vor egen selvviskhed omkring at skulle have først selv, (og nu gælder det jo så først vor egen økonomiske krise) er blot "peanuts" i forhold til de midler vi bruger på os selv i mange overflødige forbindelser, eller i forhold til de midler nogle lande bruger på at skabe krige og endnu mere lidelse på kloden, så ikke underligt (i mine øjne) at moder jord er "fornærmet".

  Moder jord vil (som jeg opfatter det) blive ved med at udløse veer og karma over os, lige indtil ethvert menneske på kloden har fået disse basale forhold bragt i orden, og formår vi ikke via egen forståelse, at komme frem til denne konklusion om at alle skal have lige del i de gratis gaver Guddommen har stillet til rådighed for os, så vil vi sikkert blive sat situationer individuelt, der kan fremme forståelsen i os, omkring vigtigheden af disse basale ting og vigtigheden af at vi deler disse ting med hinanden, uden forbehold.

  Julens budskab indeholder under overfladen netop også disse påvisninger, men de fleste af os er nok ikke helt bevidste om dette, vi er hvor vi er i intellektuel udvikling, og det er sikkert helt OK, men den karma der skal til for at "vække" os, tilpasses jo så også efter hvor meget der skal til, for at flytte os i bevidsthed, så vi bliver opmærksomme på disse værdier betydning igen.

  Når vi holder vor jul, så er alle disse basale ting en selvfølge for os, det er jo netop maden, drikken, klæderne (som vi i bløde pakker deler ud til hinanden), omsorgen, som består af den yderligere trang til hjælpsomhed og mildhed og tilgivelse i juletiden, og så samværet med hinanden (den fælles livsoplevelse), som hele julekonceptet bygger på, og med disse basale værdier på plads, kan vi, uden yderligere midler, hvis blot vi vil af hjertet, skabe al den lykke og glæde vi har behov for, og det var det vi skulle forstå, via blandt andet julens budskab og juleåndens påvirkning af os.

  Jesus giver sine anvisninger omkring vigtigheden af disse basale ting, i sin beskrivelse af delingen mellem får og bukke i biblen, julen har sine underliggende impulser omkring dette, og Martinus beskriver også i sine fremtidsvisioner, at disse basale værdier i fremtiden vil blive til rådighed for alle mennesker på kloden, og at det er en nødvendighed for at den nye "verdensorden" overhovedet kan realiseres, på retfærdig vis.

  Så spørgsmålet er nok blot hvornår vi mennesker i et tilpas stort antal, kræver af vore ledere, at disse forhold bringes i orden globalt, først, før der bruges flere midler på lappeløsninger og sikring af vort eget personlige livsrum.

  Hvad betyder det at vi deler lige over med de sultne og udsatte, f.eks i afrika, lad dem få 50 %,i stedetfor under 0.7% og på den måde mættes, så de ikke længere har et grundlag at kriges på, og lad da blot krigsherrene og soldaterne tage først, så er de mætte og gider ikke slås mere, og så vil resten af befolkningerne kunne få del i disse basale værdier efterfølgende.

  Jo, det er ikke så let som det måske lyder, og det tager sikkert de omkring 500 år som Martinus forudsiger, før vi globalt set har opbygget et sådant retfærdigt system, men jo hurtigere vi kan omstille os, jo mindre direkte karmaudløsning har vi også behov for til at presses med.

  Men så "indviklede" i vore egne systemer og "afhængigheder" som vi jo nu er, skal der jo nok nogle drastiske påvirkninger til, før vi igen forstår at mad,vand klæder og omsorg, er langt vigtigere end karriere , sommerhus eller underholdning o.s.v., som jo ikke på nogen måde er "livsnødvendigheder" for os. ;D

  Og nej, intet er jo forkert, og de ting vi hidtil har "viklet" os ind i, har været naturlige for vor hidtidige udvikling, men det er blot nu tid til at ændre retning, hvis ellers vi forsat gerne vil være celler på lige denne klode, og følge klodens udvikling, og det er det vi kan gavne hinanden ved at blive enige/bevidste omkring.

  Igen blot mine personlige tanker og bedømmelser i nuet, og kun sagt som et "bidrag" til debatten omkring vor nuværende udviklingssituation. :)

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

 

 


 
Lagt op : 30/12/2008 15:47
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Avatar

Ja du har helt ret i at vi har vænnet til ikke at klare os selv og ikke at tage os af vores nære. Naturligvis ikke alle, men en meget stor del af befolkningerne i den "udviklede" verden.

Det gode ved den krise vi nu heldigvis er i gang med er at dette langsomt bliver klarere og klarere for folk. Langsomt går det op for os hvor omsonst dette reelt er. Mens det gik godt var vi glade og der var ingen grund til at stille spørgsmål om disse og andre vigtige ting. Vores huse blev mere værd, vi fik mere i løn og varerne blev billigere. Dejligt! Vi lagde slet ikke mærke til at det hverken gav mening eller gjorde os mere glade.

Nu er situationen en helt anden og vi bliver tvunget til at tænke på mad, varme, tøj og nærhed som du er inde på.

Jeg så lige denne lille præsentation af en amerikansk politiker. Dejligt at der er flere og flere der begynder at forstå og snakke om hvor urimelige vores opfattelser af mange ting reelt er: http://www.youtube.com/watch?v=RKc4XFK0iVY.

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 31/12/2008 13:05
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

  Hej Lars1.

  Har set dit link, og jo, vi får jo blot serveret den løsning af vore ledere, at vi blot skal forbruge endnu mere, så løser "krisen" sig, og det er det jeg mener med at man forsøger at "stavnsbinde" os alle med en endnu større gæld, som vi slet ikke selv kan betale, men som vore børn og deres efterkommere så skal hæfte for.

Men, som du nævner, er det dejligt at opleve at flere og flere vågner mere og mere op, for der er jo alligevel mange der i dag godt kan se det "urimelige" i mange af de valg vi foretager politisk.

  Desværre er det "for sent" at gøre det helt store, politisk, da den hastighed hvormed tingene udvikler sig er langt større end vort politiske system og offentlige institutioner kan følge med på, at udskifte regeringer med bedre egnede, sker jo normalt kun hvert 4 år, og at få ting igennem f.eks via retsager og lignende, kan jo også vare i årevis, så´det "træge" system vi har opbygget, skal nok helt væk, før noget "tidsvarende" kan opbygges.

  Derudover sidder der jo en del virksomhedsledere rundt omkring, og før de er udskiftede eller selv har ændret grundlæggende opfattelse omkring økonomiske strukturer, i forhold til den opfattelse de har i nuet, på basis af deres uddannelse, før sker der sikkert heller ikke den store forandring i måden at producere og fordele på.

  Tingene tager tid at ændre, men vi skal nu nok nå det hele, indenfor de 500 år Martinus anser som realistiske, tror jeg.

  Kærlige nytårshilsner fra Avatar.


 
Lagt op : 31/12/2008 15:18
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Avatar

Det spændende i denne henseende er måske at det ikke nødvendigvis tager ret lang tid for et system at bryde sammen. Se blot på Sovjetunionen, som pludselig gik i opløsning "fra den ene dag til den anden". Der er mange andre eksempler fra historien. Faktisk er det normalt at ting pludselig går hurtigt - når først ballonen springer, så siver luften ikke langsomt ud.

Har du set ham her som forudser at USA går i opløsning i 2010? http://online.wsj.com/article/SB123051100709638419.html. Og læg mærke til at det er en artikkel i The Wall Street Journal!

Tænk at stort set alle verdens store banker på omkring et år er gået fra at kunne gå på vandet til at være teknisk konkurs. Det gik stærkt  :)

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 31/12/2008 18:16
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Avatar

Og her er endnu et tegn på at mange amerikanere er ved at få øjnene op for hvad der er galt i deres land http://www.campaignforliberty.com/blog.php?view=6999.

Godt Nytår!

Lars


 
Lagt op : 31/12/2008 18:40
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

  Hej Lars1 og alle.

Og godt nytår til jer allesammen. ;D

  Jo, amerikanerne er også i færd med at gennem gå en stor "bevidsthedsudvidelse", og valget af Obama syntes jeg da viser at de er ved at blive "modne" gennemsnitligt set.

  Obama opfatter jeg selv som det bedste valg i nuet, men jeg tror bestemt ikke på at Obama kan stoppe udviklingen af de ting, som allerede er sat i gang, det er så noget helt andet.

  Basalt set, er det jo heller ikke alene amerikanerne der skal arbejde med på en positiv udvikling, men alle jordens nationer, og jeg glæder mig da personligt til den dag, hvor det "styrende organ" på denne klode, hilser nytåret velkomment med ordene "Gud velsigne jorden og hele dens befolkning", fremfor som vi hører i nuet, "God blees Amerika", eller "Gud velsigne Danmark" o.s.v. ;)

  Egentligt tror jeg, at mange for længst er "vækket" rent intellektuelt, og ser de "etiske" problemer vi globalt set alle har, men blot at vi er "indviklet" i så mange forbindelser, at vi ikke kan se hvordan vi på individuelt plan, kan forandre ret meget.

  Vort intellekt oplever gennem følelserne, stor medlidenhed og medfølelse, med andre i nød, men er endnu ikke så udviklet, så vi intellektuelt formår at skabe forandring, der virkeligt "virker".
  Der er masser af spontane udtryk for vore lyst til at være næstekærlige, mange forsøger at gøre en forskel bla.a via frivilligt arbejde, eller gaver til handicappede, støtte til nødhjælp, "externe" adoptivbørn o.s.v., så tegn på vor "modenhed" rent næstekærligt, er der bestemt omkring os.

  "Systemerne" har blot taget magten fra os, og de er så langsomme, at vi ikke igennem disse kan nå at reagere hurtigt nok, og vores individuelle forsøg på blot at bevare vort eget "livsrum" intakt, tager fokuset fra os, så vi ikke har energi nok til at deltage i konkrete forandringsprocesser, men overlader det "overordnede" til "systemerne".

  Og jo, jeg tror også disse forskellige "systemer" meget hurtigt brydes ned, og det bliver spændende at opleve hvad der så kan opbygges i stedet for, hvis man findes egnet til at deltage i det.

  Man kan vel nok se lidt "dystert" på sådanne fremtidsudsigter, men der kommer jo altid noget godt ud af tingene, i den sidste ende.
  Hørte at den nuværende "halvering" af "aktieværdierne" m.m, her i landet, på et år også havde halveret skellet mellem de rigeste og de fattigste i Danmark, så det er da positivt at høre at vi kommer nærmere en "ligestilling" på det økonomiske område, selvom det sker på baggrund af en økonomisk "krise", (syntes jeg personligt) :)

          Kærlige Hilsner fra Avatar.
 
 


 
Lagt op : 01/01/2009 14:21
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Avatar wrote:
  Jo, amerikanerne er også i færd med at gennem gå en stor "bevidsthedsudvidelse", og valget af Obama syntes jeg da viser at de er ved at blive "modne" gennemsnitligt set.

  Obama opfatter jeg selv som det bedste valg i nuet, men jeg tror bestemt ikke på at Obama kan stoppe udviklingen af de ting, som allerede er sat i gang, det er så noget helt andet.

Hej Avatar

Jeg synes også det er positivt at amerikanerne valgte Obama, da det viser at flertallet ønsker forandring og har udviklet medlidenhed og følelse nok til at se at det der er sket de sidste år ikke repræsenterer alkærlighed.

Samtidig mener jeg at Obama står for det modsatte af det der er behov for, så efter min mening har amerikanerne ikke udviklet nok intelligens og intuition til at vælge alkærlige løsninger.

Til trods for at vi for det meste er blevet fortalt det modsatte, så har Bush's politik været centralistisk og har øget overvågningen af borgerne og reduceret folks frihed. Staten har fået mere og mere magt og denne magt er blevet misbrugt mod befolkningen (både indenfor og udenfor USA).

Som jeg vurderer det ud fra det Obama siger, så står Obama for endnu mere af denne politik. Det tror jeg kommer til at føre til endnu mere magtmisbrug, endnu mere gældsætning som den fattige del af befolkningen til sidst kommer til at betale for (som det altid har været) og endnu mindre frihed til den enkelte.

Jeg tror amerikanerne (og resten af vesten) har meget at lære og i Obama har de nu fået den president der kan sørge for at de virkelig kan få det lært gennem de lidelsesoplevelser der altid følger i kølvandet på magtkoncentration og dermed magtmisbrug.

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 02/01/2009 00:55
Side 1 / 2

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: