Testamenteparadokset
Else Byskov
Nu raser debatten i Martinuskredse om det store værks titel: â€Det Tredje Testamenteâ€. Lad os starte med at fastslå, at Martinus, da han var oppe i firserne, fik en stærk åndelig impuls, som fortalte ham, at hans værk var “Det Tredje Testamente†og dermed efterfølgeren til Det Nye Testamente. Dermed kan man vel sige, at Martinus’ værk er en del af selve Bibelen – den guddommelige vejledning til jordmenneskene. Værket er også “det megetâ€, som Jesus ikke kunne fortælle sine disciple for 2000 år siden, fordi “de ikke kunne bære det endnuâ€.
Vi, der kender og elsker Martinus’værk, har ingen problemer med at kalde det “Det Tredje Testamenteâ€, for det er indlysende, at det er det: guddommelig vejledning tilpasset til det moderne, intellektuelle menneske, hvis intelligens har udviklet sig i så høj en grad, at det har mistet sit religiøse instinkt.
Martinus’ værk er altså åndelig føde for dem, der ikke længere kan lade sig besnære af religionens magi, og som derfor har vinket farvel til de dogmatiske religioner. For at man skal â€være klar†til at finde interesse i Martinus’ værk, skal man være færdig med trosbaseret religion, og det betyder, at værket i høj grad henvender sig til ateister. Jeg var selv ateist i 30 år, da jeg â€faldt over†Martinus, så jeg ved hvor de kommer fra. Martinus siger selv, at ateisme kun er en overgangsfase, en periode hvor man giver slip på den åndelige ballast, man har med sig, sådan at man kan blive en â€ny flaskeâ€, hvorpå ny vin kan hældes. I ateismeperioden tørrer man tavlen ren, så man bliver klar til ny indsigt. Martinus’ værk henvender sig i høj grad til ateister.
Og det er her, at problemet med titlen â€Det Tredje Testamente†opstår. Ordet testamente lugter af religion, og det er jo lige netop det, som mange af de potentielle proselytter er færdige med. Når man insisterer på at â€sælge†en titel, der lugter af religion til ateister og mennesker, hvis religiøse instinkt er dødt, svarer det til at man vil sælge røde bøffer til vegetarer, whisky til afholdsmænd of havanesere til ikke-rygere. Det lugter alt for meget af alt det, man lige er blevet færdig med, og som man derfor tager afstand fra. At forsøge at markedsføre åndelig føde til ateister som â€Det Tredje Testamente†er nok ikke lige det, man lærer i faget markedsføring på Handelshøjskolen.
I 2002 fik jeg udgivet en introduktionsbog om Martinus i USA med titlen â€Death Is an Illusion – a Logical Explanation Based on Martinus’ Worldviewâ€. I den bog skriver jeg loyalt at Martinus’ værk er â€Det Tredje Testamenteâ€. Jeg har i de forløbne 8 år fået en masse respons på bogen, og en helt gennemgående kommentar har været: Hvor er det interessant, bare det ikke hed â€Det Tredje Testamente†, det har generet mig meget. Det er vel nok prætentiøst, hvem tror han han er? Og kommentarer i samme stil. Der er ingen tvivl om, at testamentereferencen skubber mange potentielle læsere bort, og at vi skyder os selv i foden, når vi overfor nye læsere insisterer på at â€her har vi Det Tredje Testamenteâ€.
Jeg synes derfor, at vi skal gå to veje. Den ene vej er den, der argumenteres for af Fonden Det Tredje Testamente: vi skal udbrede kendskabet til Martinus’ værk som â€Det Tredje Testamenteâ€. Det skal stå allerøverst og med fede typer: HER ER DET TREDJE TESTAMENTE. Fint, men vi skal være klar over, at vi dermed skubber mange potentielle læsere bort. Men der vil naturligvis også være læsere, der ikke har problemer med testamentereferencen, og som derfor samler værket op alligevel.
Den anden vej er én, hvor vi i sekundærlitteraturen gengiver det fantastiske indhold i værket uden at referere til noget testamente. På den måde kan vi få gjort mange flere læsere interesserede, og det vil have en langt bredere appel blot at lade testamentereferencen ligge i første omgang. Når man så har stiftet bekendskab med materialet og kan se den strålende logik, der gennemstrømmer det, ja så vil man være langt mere villig til at acceptere, at det er Det Tredje Testamente. Men man behøver ikke at skilte med det â€up front†for ikke at skræmme potentielle læsere væk. Og man kan godt have glæde og gavn af værket uden at vide det med testamentet.
Jeg tror ikke, at Martinus har problemer med, at vi gør begge dele. Det behøver ikke at være et enten eller. Det kan lige så godt være et både og. Martinus kan jo godt se problemet, og ingen ved bedre end han, at ateister ikke kan besnæres af noget, der smager af religion. Og man kan vel sige, at al den stund Martinus selv insisterede på, at hans værk ikke var et trosobjekt, så har det ikke noget med religion at gøre, og dermed er en insisteren på testamentekonneksen et paradoks. â€Det her er â€Det Tredje Testamenteâ€, men det har ikke noget med religion at gøreâ€. â€Ã˜h, hvad snakker du om?†vil mange sige.
Vi må leve med testamenteparadokset, og når man har sat sig godt ind i værket, er det ikke et problem, at vi her har et materiale, der insisterer på ikke at være et trosobjekt og alligevel er en del af Bibelen. Men det kræver mange timers studier at nå til den erkendelse, at der ikke er et paradoks – kun et tilsyneladende paradoks. Paradokset ophører, når vi forstår, at værket er åndelig føde for dem, hvis religiøse instinkt er dødt, og som derfor ikke længere kan føres ved tro. Det ophører, når vi forstår, at tro skal erstattes af viden. Så VED vi, at vi her har åndelig føde til det moderne intellektuelle menneske, og at denne åndelige føde er Det Nye Testamentes fortsættelse.
Men det er svært for nye interesserede at forstå, og vi taber en masse mennesker på gulvet, hvis vi ikke stiller os lidt mere afslappede overfor det med testamentet. Det behøver man ikke at vide lige med det samme. Det kan komme hen ad vejen, jo mere man sætter sig ind i værket. Vi forlanger jo heller ikke at et barn, der lige har lært at læse, skal studere Kant og Hegel i første klasse.
Der er ikke noget forkert i at gå to veje. Jeg mener, at vi roligt kan afsøge de muligheder, der er, for at udbrede kendskabet til værket, for at så mange mennesker som muligt kan få glæde af det – også uden at insistere på det med testamentet. Martinus var ikke smålig, og jeg tror han tager det afslappet, hvis vi gemmer det med testamentet til senere. Det er jo nok, at der er nogen, der ved det. Alle behøver ikke at vide det.
Else Byskovs nye bog om Martinus: â€Ten Great Ways to Understand the World – The Larger Perspective on the Leading Edge of Thought†er ude nu i USA på Amazon.com
Kære Else Byskov,
Jeg er glad for at læse dit fine indlæg, og Tillykke med din tredje bog,
Jeg er ved at skrive min første, og min grundindstilling er en matematisk vinkel,
så både instinktivt og bevidst undgår Jeg noget der ansporer til religiøs begrebs-allergi,
det er videnskaben der er fokus, ånds-videnskaben.
I M's egne tekster indgår de religiøst relaterede begreber i et ret-visende perspektiv,
det må man have med, hvis man medtager eller heviser til noget.
Jeg er ikke i tvivl om, at det er Talsmanden den Hellige Ånd, Vi har med at gøre, det er dog ikke ret tit at Jeg har behov for at bringe det frem, det er en op-dagelse-levelse folk selv må gøre sig.
Ja, det er interessant de mange reaktioner som Du har modtaget om dette, det stemmer overens med min forståelse og opfattelse af tingenes aktuelle tilstand.
Jeg er nødt til at skelne skarpere ml. tros-evnen og 'det religiøse instinkt'. Kernen i det religiøse instinkt, er dette, at Alle ved, eller føler, at 'de' er til, fra 'regnorm' til troende, > ateist, > politiker, > videnskabs-m/k, osv. det religiøse instinkt lever videre i, driver ateisten, så det er tros-evnen, og senere ateist-evnen der degenererer, osv. med vanlig pedantisk nidkærhed, kunne man næsten tilføje.
Ja, Else, Jeg er meget på bølgelængde med dit indlæg.
Kærlig hilsen
Hej.
Jeg kender det. Jeg har også en masse allergi, overfor "alt for religiøse" udtryk. Ordet/begrebet GUD, har jeg stadig ikke, et helt naturligt forhold til. Muligvis er dette mit første liv, uden den "religiøse flamme" i mit sind. I det hele taget, er jeg DØD TRÆT, af at TRO. Jeg vil dælme VIDE 😮 
Og hvis man er DØD TRÆT, af religiøse dogmer, med tilhørende "røverhistorier", så kan jeg godt leve mig ind i, at selv titlen med DET TREDIE TESTAMENTE, virkelig er noget der rykker i "løgposerne" 
Men. Igen. Som det er med dette værk af Martinus. "tag det du kan bruge, og lad resten ligge"
Lige præcis denne sætning, er helt igennem essentiel, for den "markedsføring", som DTT skal have. Og ikke en dyt mere. Det er lige præcis, Martinus eget ønske.
Og vi er simpelthen nødt til at respektere dette, 100%
DTT er som stentavlerne med de 10 bud. Sådan billedeligt set. Der ER blevet rettet i DTT. Men det er selvve opstilling inde i bøgerne. Titlen, må vi være helt loyale over for.
Dem som vælger DTT helt fra, pga. ordet "testamente", er ikke klar til at læse i den. Simple as that 
Hej
Det er jeg helt enig i.
Kære Else,
Tak for tænkevækkende læsning...og straks tilføjelse : jeg kan sagtens følge dig og Livets paradoksale sider du befinder dig i!
Nogle er her på jorden for at forsvare det skabte andre for at leve videre med den skabende kraft i sig.
Du elsker jo Martinus og Du elsker DTT derfor må du følge din indre overbevisning om hvad er det bedste i nu´et for helheden.Martinus ånd er med dig og den viden du spreder over landets grænser er med til at revolutionære, hvem ved måske selve Bruce Lipton? Jeg glæder mig til at få læst flere af dine artikler her og udenfor forummet.
Jeg har fornemmelse for at Martinus ånd ikke bekymrer sig om DTT - Den ved at der er mange veje der fører os allesammen til kilden, DTT er blot en af den.På et idspunkt , vil det jordiske menneske spørge (når de er klare og parate) til selve kilden (kilde henvisning:))og der venter dem den bedste overraskelse de kan ønske sig. En ny rejse, nu med selve Martinus værk.
Det skal du ikke bekymre dig for - det gør M :)art in us heller ikke.
kh Alexandra
Mener også M på et tidspunkt har nævnt at nogle mennesker ville vælge det fra alene ud fra fra forside symbolet.
Ja forsiden bliver hvid og med symbol no 41
Mener jeg - tolker det selv som martinus ikke
Gik ind for religion, men pænt venter på maskiner eller
Teknologien kan følge med, passer helt fint med jesus
" i skal ligge verden underdanig "
Det skinner igennem i hele værket aldrig mere skal testementerne
Være adskilte. En forlængelse adskiller ikke, men samler
Mvh
Lars
Hej Else
Tak for ditt indlegg og speciel tak for din første bog. Det var den første "Martinus-bog" jeg læste. Martinus egne bøger var for mange, hvor skulle jeg begynde? Din bog gav en glimrende introduktion og appetitt på at læse det hele.
Jeg forstår godt problemet med værkernes hovedtittel.
Det virker som om Martinus har gjord alt som står i hans makt til at lægge et dække over sitt værk. En anonym tilværelse helt til sin bortgang, bøgerne skrevet på et sært og lite utbredt sprog, en tittel som skræmmer. Hvorfor, kan man spørge. Ja, det er ikke næmt at svare på.
En mulig tanke kan være at det bevidst er lagt op nogre terksler fra Forsynets side slik at kun mennesker som er absolutt interessert, kommer till at læse værkerne. Det er ikke helt logisk, for hvordan ved man at man er interessert i disse ting før man har læst dem?
En anden tanke er at utbredelsen av Martinus Kosmologien skal gå langsomt. Hva kan så grunden være til det? Grunden kan være todelt, som jeg ser det i dag. Grunden er måske ikke at menneskene ikke er færdige nok til at ta imod det de kan læse hos Martinus. Udviklingen går i en voldsom hastighed i vår tid.
En grund til at udbredelsen skal gå langsomt kan være at det må tid til før det kommer på plads en god del støttende sekundærlitteratur, hvor du er en god bidragsyter. Skal kosmologien få fodfæste, er det helt centralt at det findes sekundærlitteratur som fyller op mange behovstomrom og som beskriver kosmologien i forståelige og hverdagsnære begreber. Visst er analyserne vigtige og spænnende læsning, men det er mange mennesker som trenger få dette i en tilpassed forpakning. Det tar tid at få på plass.
En anden grund til at udbredelsen skal gå langsomt er at Martinus Kosmologi må få tid til at plassere seg i forhold til andre åndelige strømninger i vår tid. Her har det foreløbig ikke skjedd særlig meget, som jeg ved om. For os som er "helfrelst" i kosmologien er det ikke noget stort behov for at se denne plassering. Men for personer som befinder seg i andre strømninger er det helt nødvendig.
Martinus har selv skrevet meget om hvorledes kosmologien forholder seg til kristendommen. Det er ikke skrevet meget om forholdet til buddhismen og islam. Noget må måske skrive "Den intellektualiserede buddhismen" og "Den intellektualiserede islam", populært sagt. Sådanne forklaringer af de store linjerne kommer til at behøves på sikt, vil jeg tro.
I tillegg trenges det en plassering av kosmologien i forhold til teosofi, antroposofi og andre esoteriske, spirituelle retninger. De har alle en bit av Sandheden men det er Martinus Kosmologien som kan være en fellesnæmner. Det er jo trots alt Martinus Kosmologien som forklarer mange av de fenomener som er ubesvaret i andre åndelige retninger, for at si det enkelt. Eller tror vi at kosmologien kommer til å fortrenge og "konkurrere ud" alle disse? Det scenario tror jeg er mindre sandsynlig, for Martinus Kosmologi beskriver jo ikke det hele. Et scenario hvor kosmologien kan være en fellesnæmner, en brobrygger, vil kunne være en forenende faktor i fremtidens åndelige udvikling i menneskeheden. Og en sådan udvikling tar tid. Også på dette område kommer det til at trenges pionerer, og ikke mindst, sekundærlitteratur.
I lys av mitt resonnement her, ser jeg ikke nogre problemer med at "holde tilbage" information om hovedtittel i Martinus bøger. Spesielt når en hovedmålgruppe for bøgerne på en måde er ateister; i hvert fald at bogen er skrevet med dem i bakhovedet. Fonden Det Tredje Testamente har sin hovedmålgruppe og sin mission. Jeg tror ikke den ene approach er bedre end det andet, jeg tror alle behøves, for det er så mange kategorier mennesker der ude. Så lenge du tror det er rigtig det du gør, skal du ikke la deg influere af det til tider voldsomme presset at gøre sagens udbredelse på en viss ensartet måde. Det kan være en korrektur, som gør at man tænker efter en gang til, det er bare sundt. Men dat skal ikke være et diktat. Ønsker deg lykke til med den seneste bogen og jeg ser frem til at læse den!
Jeg kan tænke meg at det forholder seg som Alexandra skriver, at Martinus engasjement er begrænset. Han har gitt os Kosmologien og analyserne på en ytterst pedagogisk måde, og hvad skal han gøre for at lægge til eller trække fra, fra der han er nu? Nej, det er i stor grad op til os. Den nye verdensimpuls er sendt ud, og det er i sandhed sød honning.
Kjærlig hilsen
Oscar
Skriv et svar