Den minste fysiske størrelse, forslagsvis: hvis du prøver og dele det som har den mindste fysiske størrelsen ophör det findes til som et fysisk objekt. Det overgår i åndelig form. Det åndelige har oplevbar kvalitet men ikke målbar størrelse. Ligesom det som går hurtigere end lysets hastighed blir åndeligt. "Noget som er" er jo uden størrelse.

Hej Algotezza.

Hvis der findes en mindste fysisk partikel, som ved deling bliver til åndelig form, så har man jo derved et fysisk levende væsen, som ikke består af mikrovæsener. Et væsen, der ikke består af levende mikrovæsener, kan ikke selv være levende. Dette mindste fysiske væsen kan derfor heller ikke selv være et levende mikrovæsen for et makrovæsen, osv. Derved bliver alt liv umuligt.

Hej Algotezza,

Det, du der skriver, mener jeg er helt i overensstemmelse med Martinus' analyser.

At der fysisk set er en mindste partikel betyder jo ikke at denne partikel ikke kan deles, men netop, som du skriver, at den så bliver til åndelig materie, hvilket bare vil sige at den har en størrelse, der ligger hinsides det interval, der udgør det, vi kalder fysisk materie - vel at mærke set fra vores makro-kosmiske perspektiv. Fra det mikro-kosmiske perspektiv er den ligeså fysisk, som vi er.

Martinus har nævnt at vores tanker befinder sig 10 spiral-afsnit under vores. For os er tanke-materien derfor fremtrædende som stråleformig eller åndelige materie, men for tankerne fra deres perspektiv er de ligeså fysiske, som vi er fysiske fra vores perspektiv. Hvis vi tilsvarende går tilstrækkeligt opad i makrokosmos, vil der være nogle makro-kosmiske væsener, der opfatter os som åndelig materie, selvom vi altså fra vores perspektiv er fysiske.

kærlig hilsen
Jan

Hej Jan.

Det var dog et interessant indlæg. Jeg har aldrig hørt det med, at tankerne skulle ligge 10 spiraler under vores spiral, hvor kan man læse om det henne? Det lyder meget sandsynligt, men det betyder jo så, at den opdeling som Martinus foretager mellem den fysiske og den åndelige verden i det store og hele er illussorisk, og opdelingen er hermed kun et udtryk for et lokalt perspektiv.

Hej Svend,

Dels har jeg hørt Klaus Simoni nævne det i et foredrag for ca 10 år siden, og dels har Ole Therkelsen skrevet om det i sin bog: "Martinus, Darwin og intelligent design". Jeg har ikke selv læst det i Martinus værker eller hørt det på noget foredrag, så jeg ved ikke om det er noget Martinus har skrevet, eller om det kun er noget, han har sagt.

kh
Jan

Hmmm....Nu kører det noget rundt i knolden på mig, der er et eller andet jeg ikke kan få til at passe. ???

Jeg finder det noget ulogisk, at en sondring mellem fysisk og åndelig materie skulle være et spørgsmål om fysisk størrelse. Altså, at man ved at gå længere og længere ned i det fysiske mikrokosmos skulle nå til et punkt, hvor man overgår til åndelig materie. Både den fysiske og den åndelige tilværelsesform findes jo i alle spiraler, både i mikrokosmos og makrokosmos. For mig at se kan en sondring mellem fysisk og åndelig tilværelsesform derfor ikke have noget men fysisk størrelse at gøre. Men hvis man på den anden side siger, at sondringen mellem den fysiske og den åndelige verden i bund og grund er et spørgsmål om perspektivprincippet, så er Martinus beskrivelse af den fysiske og åndelige verden for mig at se beskrevet ud fra et lokalt perspektiv i Livets Bog. Derfor undrer det mig noget, at han så ikke i Livets bog er kommet ind på, at sondringen mellem fysisk og åndelig tilværelsesform er et spørgsmål om perspektivet.

Martinus beskriver også den fysiske verden som en form for tumleplads, hvor vi kan øve os i at tænke logisk, inden vi bliver inviede i den åndelige tilværelsesform. Men hvis sondringen mellem den fysiske og den åndelige verden i bund og grund er illussorisk, og et spørgsmål om perspektivprincippet, så er der vel ingen grund til at have denne tumleplads.

Hej igen.

Får lige en sjov tanke: Hvis vores tanker er fysiske nogle spiraler længere nede, så kan vores fysiske verden udmærket være et udslag af ren og skær tankevirksomhed hos væsener, der ligger adskillige spiraler over vores egen - hvad er jeg så, og hvad bestemmer hvad jeg gør - er det min egne fri vilje, eller er det dette store makrovæsen, i hvem jeg er en neuron i hjernen, der bestemmer hvad jeg skal gøre, idet jeg gør kun er et udslag af en tanke hos dette enorme væsen?  ???

  Hej Svend.

  I virkeligheden er vi jo netop alle skabt af "guddommens" tanke/skabeevne, men det behøver ikke at betyde, at vi så ikke har egen fri vilje.

  Denne frie vilje afgør ens nuværende udviklingstrin, og det større legeme, i vores tilfælde jordkloden, man så tiltrækkes af, passer til vort udviklingstrin, ikke omvendt.

  Det er ikke jordens skyld at mennesker her drikker spiritus, men jordkloden har måske lyst til en rus af spiritus, og tiltrækker derfor væsener, der af egen fri vilje har ønsket at "drikke" denne spiritus, men de som drikker har selv valgt dette, og kan ikke inkarnere i et "legeme"/på en planet hvor der ikke ønskes spiritus, for der ville disse ingen lærdom opnå, ihvertfald ikke på det område der omhandler spiritus.

  Så netop fordi du lige er udviklet som du er, kan du leve her på kloden, og din ånd kan lære noget lige her, uden at din frie vilje fratages dig.

  Kærlige hilsner fra Avatar

Fra et vist perspektv gives der altid et niveau vorfra "det fysiske" førklinger i "noget som er", d.v.s. det åndelige, omålbare, der ikke har  nogen størrelse. Martinus mener jo også at det ikke længere er den fysiske verdens ting videnskabsmændene/-kvinderne undersøger når de betragter f.eks. meget "små" partikler, kvarker etc,., uden de undersøger sine egne idéer og modeller. Hvad vi kalder "fysisk" er perspektivbetinget.

Det gives en højeste hastighed for  det vi kalder fysiske ting, lysets, det gives et relativt sedt (relativt det egne perspektiv) største størrelse, universet, og det er logisk at det gives en mindeste, relativt det egne perspektiv. Skifter vi perspektiv, nedad eller opad i "materien",  "opstår" et nyt fysisk univers med andre grænser.

Det vi kalder "den fysiske verden (med det egne fysiske legemet i dets "midt")" er jo intet andet end en mental konstruktion, ett tankebillede, i vores bevisdthed, betinget af vort  perpektiv der er präget af ukunnighed, enpolighet og egoisme. Hvad er det vi kalder "det fysiske legeme" andet end en mængde kontinuerlige fornemmelser av at have/ vare bevisdt i/ en fysisk legeme?

Hej.

Jeg finder det på en måde logisk, at det vi kalder den fysiske verden er et resultat af perspektivprincippet. Jeg mener blot ikke, at jeg kan læse dette ud fra Livets Bog. Her mener jeg, at Martinus sætter ret klare grænser op for, hvad der er fysisk tilværelsesform, og hvad der er åndelig tilværelsesform. Den fysiske tilværelsesform går fra midten af salighedsriget og til midten af det rigtige menneskerige, og den åndelige tilværelsesform dækker de øvrige riger. Jeg mener ikke jeg her nogetsteds kan udlede, at dette er betinget af perspektivprincippet? Hvis den fysiske verden er et resultat af perspektivprincippet, så vil et levende væsen i princippet ALTID leve i den fysiske verden - eller man kan vende den om og sige, at vi altid lever i ideernes verden eller den åndelige verden, det vi sanser eller oplever synes blot at være af fysisk karakter?

Hvis den fysiske verden er et resultat af perspektivprincippet, så mener jeg derfor ikke det har noget formål at adskille fysisk og åndelig tilværelsesform idet det i princippet er det samme.

Alt er Guds ånd. Vi oplever den fysiske verden som fysisk gennem vore sanser, dvs. yderst vores mentalitet, oplevelsesevner. Alt er vel betinget af perspektivprincippet, også den fysiske veden...

Den fysiske verden gør det muligt at mentalt kamouflere sig, dvs. lyve. Den er derfor en illusion af den anden grad. Derfor må "materien" ikke kunne påvirkes direkt gennem tænkningen - dette forhold muliggør løgnen. Den mørke verdensførløser, Satan, kaldes jo derfor Løgnens fader.  Att lyve er ikke muligt i de højtåndlige verdener, thi der påvirkes den egenskapsløse materie direkt af tanken. Disse højtåndelige dimensioner er en illusion af den første grad og er kun illusorisk ved at relateres til stilheden. Den fysiske verden er også illusorisk ved at relateres til de højtåndelige dimensioner.

Uansedt andre egenskaber er den sekundære zon, den s.k. fysiske verden, en dimension der muliggør løgner og løgnere og den åndelige verden, den primære zon, en dimension der umuliggør løgne og løgnere.

Dette er mine egne fortolkninger af forskellige dele af DTT.