Fascinerende! Tænker på Martinus beskrivelse af hjernen som antenne mod den åndelige verden; og tænker på talentkerner i forbindelse med læring.

Kjærlig hilsen
Oscar

Hej Mibro.

Ja det er jo interessant. Jeg får det ud af det, at vores følelse af adskilthed fra andre levende væsener faktisk ikke er den naturlige tilstand. Det vil sige, det er selvfølgelig naturligt på vores nuværende stadie, men det kræver en aktivitet i hjernen for at vi føler denne adskilthed. Der er nogle neuroner i hjernen som hele tiden må fortælle os, at det vi ser andre oplever, ikke er noget vi selv oplever. Hvis disse neuroner ikke var der, ville vi have fuld indlevelse i andres oplevelse. Han nævner jo også det helt fantastiske eksempel med fantomsmerterne.

Jeg hørte for mange år siden, at søvnen var vores egentlige tilstand, og det at vågne op krævede en aktiv indsats fra hjernens side, lidt på samme måde som det at vi føler os adskilte fra andre væsener kræver en aktiv indsats fra hjernens side. Hvis ikke denne aktivitet fandt sted, ville vi sove hele tiden, det vil sige være i den åndelige verden, og ikke vågne op i den fysiske. Når vi skal til at vågne, bliver et stof udskillet i hjernen, som fortæller os, at nu er det tid til at vågne, og forlade den trygge tilværelse i søvnen. Som jeg ser det er videnskaben på vej til at erkende, at mange af de ting vi oplever i den fysiske verden, altså sådan noget som følelsen af adskilthed fra andre levende væsener, og vores vågentilstand i den fysiske verden, faktisk er en kunstig og midlertidig tilstand. Min egen konklusion er så, at disse tilstande sagtens kan lukkes ned i det øjeblik vi som væsener ikke længere har brug for dissee tilstande for at lære noget af dem. Absolut interessant.

Jep, det er meget interessant.
Personen som holder foredraget "Ramachandran" har også fundet løsningen på fantom smerterne, geni

http://topdocumentaryfilms.com/secrets-mind/

Her er en film om hjerneforskeren Ramachandran, der prøver at løse nogle af de mest mærkelige mysterier.

Den handler om en mand, der stadig kan mærke smerte, og mærke en hånd han har mistet, og en der tror at hans forældre er nogle der prøver at imitere hans rigtige forældre, og om en person der tror han er gud/prophet...

Yderst interessant

Vores krop og vores hjerne er kun et redskab for oplevelse. Vi er ikke vores krop eller vores hjerne. Vi er noget som oplever gennem dette redskab. Det dette noget oplever er begrænset af det redskab dette noget benytter "sig" af og dette redskabs oplevelsesevne ændres ved at de pålagte begænsninger ændres gennem udvikling og gennem indsigt.

Derfor er det da stadig spændene at høre om hvordan vores hjerne virker