Hej Lars

Jeg ser sådan på det, at min vigtigste og primære opgave er mig selv. "At fjerne bjælken i mit eget øje"...dvs at højne min egen bevidsthed og frekvens. Det kan for nogen virke egoistisk, men sådan føler jeg det igrunden ikke.

  Jeg ønsker at gøre noget ved min egen uvidenhed og ubevidsthed, for kun på den måde kan jeg blive til gavn for andre(helheden) frem for skade.

  Jeg forsøger, at blive bevidst om at holde mig til mit eget område...og højne mit eget bidrag til den samlede kollektive bevidstheds frekvens.

Når ens egen frekvens er høj, så vil den smitte af på omgivelserne. (de andre) og man vil lære andre ved ens eget eksempel, som jeg mener er den mest effektive metode til indlæring.

Man kan sikre, at man selv giver de mennesker man kommer i kontakt med, så stor frihed som muligt til at træffe deres egne beslutninger. Man kan stemme på det politiske parti, man mener har samme holdning.

  Men for mig at se har man ingen indflydelse på det overordnede billede...ud over det bidrag man giver med sin egen frekvens og handlemåde.

Jeg spørger mig selv: "Hvis anliggende er det?".
Hvad andre tænker, føler og mener er ikke mit anliggende...det er deres område.
Jeg overlader det overordnede billede til Gud...det er ikke mit anliggende...ikke mit område....
at tro at jeg ved bedre end Gud, hvad der ville være bedst....så er jeg på afveje.

Jeg er ydmyg i den henseende og har fuld tillid til Gud.
Men min egen personlige udvikling, den kan jeg tage ansvar for.

Så mit personlige svar til dit spørgsmål: "Hvordan hjælper vi "Martinus mennesker"bedst muligt vores medmennesker?"
Ved selv, at forsøge at blive mere bevidste....ved at feje for vores egen dør...ved at forsøge at se bjælken i vort eget øje....ved selv at blive en sund celle i Guds bevidsthed, kan vi bedst blive til hjælp, inspiration og gavn for vore medmennesker.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Ejby

Det du beskriver stemmer helt med min personlige opfattelse og det fokus jeg har i mit liv.

I mit forhold til andre mennesker mener jeg at det er min fornemmeste opgave at give hvert af de mennesker jeg kommer i kontakt med maksimal frihed til at træffe deres egne valg og jeg oplever at det passer med det du beskriver som at du har fuld tillid til Gud.

Overfor disse mennesker (herunder f.eks mine børn) har jeg så valget mellem at fortælle dem mine erfaringer, tro og værdier eller lade være alt efter hvad jeg synes der er mest hensigtsmæssigt. På denne måde er jeg et værktøj for Gud til at give dem en indsigt som de kan have glæde af når de skal træffe deres frie valg.

På samme måde vælger jeg i dette forum at gøre opmærksom på en udvikling i vores samfund som efter min mening går i retning af reduceret frihed. Jeg føler ikke at der i dag i vores samfund er særligt fokus på dette og jeg vælger at se dette som et tegn på at flertallet ikke er opmærksomme på denne udvikling, hvilket nemt kan forklares ud fra at vores medier og vores politikkere ikke har særligt fokus på dette. Da jeg jo ved at alt er såre godt, så ser jeg to overordnede "forklaringer" på dette. Enten har vi behov for at få indskrænket vores frihed i en sådan grad at vi som en følge af kontrastprincippet via diverse lidelser vil udvikle en længsel efter igen at opleve dette. Eller også kan dem der har udviklet tilstrækkelig intelligens, følelse og intuition via den frekvens som du nævner oplyse menneskeheden om disse forhold "i tide", så en stor del af lidelserne kan undgås.

Jeg er helt enig med dig i at dette er op til Guddommen og jeg er som dig helt tryg ved at alt er såre godt uanset. Samtidig er jeg et værktøj for Guddommen og dermed en del af den frekvens, der vil smitte af på omgivelserne som du skriver - hvis tiden er til det nu.   

Med kærlighed

Lars

  Hej Lars1.

  Som "menneske" (og ikke alene som kosmolog) mener jeg personligt at det er vores rummelighed og empati med andre, der bør være i fokus.

  Empati står for mig for, evnen til at kunne sætte sig i andres sted UDEN selv at have en baggrund for forståelse, udviklet via medlidenhed og medfølelse.

  Jeg tænker selvfølgeligt selv på min egen udvikling, men mener at den sker bedst, via det jeg gør/er for andre end mig selv.

  At medvirke til opretholdelsen af individuel frihed er for mig også, at udtrykke sine holdninger, f.eks omkring andres religiøsitet eller kultur, på en positiv måde, så ting som "tørklæder" eller "muslimer" ikke opfattes generelt negativt, men så alle der selv f.eks ønsker at være muslim eller at bære tørklæde, får lov til at have den rettighed, på lige fod med de rettigheder vi selv personligt gerne vil have.

  Blot nævnt som et eksempel ud af mange, der er, som jeg oplever det, et stort behov for at være "rummelig" på alle områder.

  Et "fællesskab" som det vi vist alle forventer skal opbygges i fremtiden, vil jo, for at kunne lykkedes, skulle bygge på at vi alle integreres med hinanden, og ikke på at alle andre skal integrere sig med lige vort livssyn.

  Så kan vi lære at "dele" med hinanden, fremfor at argumentere for at vor egen individuelle mening skal blive gældende, så tror jeg vi kommer langt.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej alle.

  Som en lille tilføjelse kan jeg nævne at Dansk flygtningehjælp på deres hjemmeside har lanceret et nyt computerspil, som giver en mulighed for at lege "flygtning", og på den måde få lidt fornemmelse af, hvilke vilkår og svære beslutninger sådanne "flygtninge" lever med, og det er jo også, som jeg ser det, et forsøg på at skabe mere "empati" generelt i vor vestlige verdens befolkninger.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar og Ejby

Der er nogle nuanceforskelle i det vi alle beskriver, men jeg ser egentlig flere ligheder end forskelle. I min egen erfaring er der ikke den store forskel på at fokusere på sig selv -  "bjælken i sit eget øje" - og være/gøre noget for andre. Det kan for nogen virke som modsatte ting, men i min erfaring bliver jeg kærligere overfor andre efterhånden som jeg udvikler "fokus på mig selv", måske fordi fokus på mig selv i virkeligheden mere er fokus på Guddommen.

På mit nuværende stade af min udvikling finder jeg det interessant at se på dette i forhold til mine handlinger på det mere brede politiske plan. Jeg oplever at vi i disse år giver afkald på den frihed og det demokrati vi har skabt gennem de sidste mange årtier. Dette går stærkt i USA, hvor terroranklagede efterhånden har meget få rettigheder og der er mange eksempler på at staten gennem medierne, militærindustrien og bankverdenen efter min mening misbruger deres magt. Dette er også gældende f.eks i England, hvor de nu har indført nye regler der betyder at terroranklagede kan holdes i 42 dage uden at være anklaget for noget. Jeg synes denne udvikling er trist og det ville glæde mig hvis der var nok mennesker, der var parat til at påvirke denne udvikling på den ene eller anden måde, da jeg er ret overbevist om at udviklingen vil fortsætte i retning mod mindre frihed og mere magtmisbrug, hvis ikke vælgerne rundt omkring bruger deres demokratiske rettigheder til at ændre retning. Jeg oplever at mange af de mennesker jeg nævner dette for anser det for mindre vigtigt og at kun meget få har sat sig ind i hvad det betyder. For mig er frihed det absolut vigtigste politiske emne og samtidig synes jeg det er et emne der tales meget lidt om.

Som sagt arbejder jeg med hvordan jeg som individ og "Martinus menneske" forholder mig til dette. På den ene side ved jeg at Guddommen nok skal tage sig af det store billede og på den anden side ved jeg også at Guddommen benytter os (=sig selv) som værktøjer til at påvirke hinanden (=sig selv).

I min nuværende forståelse vælger jeg at oplyse andre om dette for mig meget vigtige emne samtidig med at jeg er opmærksom på at give den enkelte frihed til at benytte (eller ikke benytte) denne information på den måde der fungerer bedst for dem.

Med kærlighed

Lars

  Hej Lars1.

  Jeg er helt enig, de mange "detaljer" i de politiske systemer, peger mod mere kontrol, og "misbrug".

  Samhørrighed på tværs af alle sådanne "ideologier" eller "religioner" mener jeg derfor kun kan skabes, ved en fremkomst af en individuelt erkendelse, hos hovedparten af menneskeheden, via selvoplevelser af forskellige karakterer.

  Men prøv at høre lidt på "pledianernes meddelser" her, måske er det en impuls af de mange der kommer for tiden, af positiv karakter, og de taler netop også om frihedsberøvelsen af jordens nationer, via vildledelsen fra regeringerne.

  http://www.youtube.com/watch?v=yAmS669YSd0&feature=related

  Personligt tror jeg der er flere "racer" i rummet omkring os, der på hver sin måde tager del i vor udviklingsspring lige nu, men som pleadianeren her nævner, så skulle det spørgsmål om få år svare sig selv.

    Kærlige hilsner fra Avatar.

Hej Lars

Hvis den frihed, som du ønsker for dine medvæsener, ligger på et langt "højere" niveau, end de selv ønsker eller er i stand til at ønske - er der så tale om virkelig frihed?

Jeg kender dit ønske om at være med til at forandre samfundet fra mig selv. Det kan sommetider være vanskeligt at se stiltiende til, når man kan se, at politikere og andre blot skaber nye problemer i stedet for at løse dem.

Her ligger en stor øvelse for os, der er begyndt at forstå, hvordan udviklingen nødvendigvis bør ske, hvis den skal ske i pagt med livets love - nemlig at erkende at det ikke er alle vores jordiske medvæsener, der endnu er tilstrækkeligt udviklede til at forstå disse love.

I flg. uddrag fra stk. 1255 i fjerde bind af "Livets Bog" skriver Martinus om problemet:

"For disse næstekærlighedens eller en ny kultur- eller moralepokes pionerer gælder det altså ikke om pludselig at lave verden af i dag om eller at lave "politisk" propaganda for at forandre de i dag eksisterende samfundslove. De er for det i dag eksisterende samfund lige akkurat således, som de skal være for at være de mest gavnlige for det samme samfund. Det, der skal laves om i dag, må gøres af "politikere", der mere er i kontakt med samfundsbevidstheden af i dag end de førnævnte pionerer overhovedet kan være. Ligeledes er det heller ikke om at gøre at "omvende" eller "forandre" medlemmerne af sin familie, sin ægtefælle, sine unge sønner eller døtre, ligesom det naturligvis heller ikke er magtpåliggende at "omvende" andre mennesker, venner eller bekendte indenfor sin omgangskreds. Forsøg i den retning vil i de fleste tilfælde skabe lige akkurat den modsatte virkning end den tilsigtede. I stedet for at få disse væsener til at være i ens eget synspunkts favør, kan de i værste tilfælde endog blive fjender og forfølgere af nævnte synspunkt og dermed af en selv. Sagen er jo netop den, at mennesker i al almindelighed har den forestilling, at væsener fra samme sociale niveau eller fra samme ydre samfundslag kan forstå det samme og derfor skulle kunne bringes til at være interesseret i de samme problemer, emner eller foreteelser. Men således er det i virkeligheden slet ikke."

Venlig hilsen

Petersh

Hej Petersh.

Lige præcies Det er også, hvad jeg tænker.
Godt citat fra Martinus.

Et citat fra John Randolph Price i A Spiritual Philosophy for the New World (En åndelig filosofi for den nye verden):

"Før du transcenderer egoet, kan du ikke gøre andet end at øge verdens vanvid. Det udsagn bør glæde dig frem for at skabe fortvivlelse, for det fjerner byrden fra dine skuldre."(citat slut)

Jeg forsøger at overlade verdens tilstand til Gud, og koncentrer mig om den eneste jeg har reel indflydelse på..mig selv!..for, at jeg må blive en sund celle i verden...jeg har ikke overblikket til at vide, hvad der er bedst for verden. Jeg har tillid til, at verden er præcies som den burde være. 

Kærlig hilsen Ejby
 

Hej Ejby

... Men hvor er det altså bare nogle gange en vanskelig opgave, vi er kommet på: Konfrontationen med vores egne "dårlige" sider. Pyha!

Sommetider synes jeg ikke, jeg kan gøre, tænke eller føle ret meget, før min samvittighed er der som en sabeltiger for at gøre mig opmærksom på, at jeg har overskredet andres grænser for personlig frihed eller på anden måde ikke helt har formået at udvise den rette næstekærlige indstilling til de mennesker eller situationer, som livet stiller mig over for. Andre gange går det heldigvis lidt bedre... 

Venlig hilsen

Petersh

Hej Petersh.

Jeg tramper også i spinaten - All the time - der er vist heller ikke nogen der har lovet,
at det er nemt at blive kosmisk bevidst. :

Det handler for mig især om, at bringe bevidsthed til de ufærdige områder i mig selv, som før har henlagt
i det ubevidste...af mangel på opmærksomhed.

Og her har jeg især haft gavn af Eckhart Tolle og Byron Katie.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Ejby

Hende må du gerne fortælle mig lidt om. (Jeg ved godt, at jeg bare kan google hende, men det er ikke helt det samme).

Venlig hilsen

Petersh

Hej Petersh.

Byron Katie var fanget i hvad Martinus ville kalde "et mentalt fængsel" af den værste slags.
Indlagt på et behandlingshjem vågnede hun en morgen op på gulvet (hun følte sig ikke værdig til at ligge i en seng) helt forandret (ala Eckhart Tolle).

Hun har siden udviklet en meget simpel model til at undersøge sine tanker kaldet "The Work",
som består af 4 spørgsmål + vend det om, som bringer bevidsthed og opmærksomhed til gamle
indgroede ubevidste sider af os selv. De skærer lige ind til sandheden/virkeligheden.

Det er også fra hende jeg har lært, at dele tingene op i 3 områder.

1)Mit område
2)De andres område.
3)Guds område.

og stille mig selv spørgsmålet "Hvis anliggende er det?"

Mit kendskab til Byron Katie, har givet mig en fornemmelse af indre fred, frihed og styrke.
Og jeg føler en enorm lettelse ved, at have et redskab som jeg kan benytte til, at blive
klar over mange af mine ubevidste sider.
  BK har givet mig mange aha-oplevelser og er for mig en øjenåbner, der sætter en raket
i rumpen på min egen personlige udvikling.

  Der er som bekendt op og nedture i livet....og det er dejligt at vide, at man har et redskab
man kan benytte, til at komme op af hullet når livet føles svært.

Det er meget svært at beskrive, og ikke nemt at give videre til andre.
Måske er det også bare mig, der har meget nytte af det...
nogle ville nok kalde det Psykologisk ping-pong ...andre kan nøjes med, alt er "såregodt"

Jeg vil anbefale dig, at læse bogen: "Elsk det som er" eller andre af hendes bøger, hvis du finder
det interessant at vide mere om.
Du kan også finde hende på youtube , hvis du vil have en "lille" fornemmelse af hvad
det handler om.

Det var den korte version, kunne du bruge det til noget?

Kærlig hilsen Ejby

Hej Avatar

Jeg så dit link om Pledianerne og denne gennemgang falder hos mig helt i tråd med min oplevelse og forståelse af verden.

1) Umiddelbart havde jeg lidt svært ved at få det med at "onde" væsener skulle komme til os fra fremmede planeter til at at passe med min forståelse fra Martinus. Jeg ser det "onde" som noget der hører dyreriget til og jeg har altid opfattet dette "onde" som det onde i os selv - dvs mennesker der i deres udviklingstrin fortsat tilhører dyreriget. Men det kan naturligvis også være andre væsener fra dyreriget, der kommer hertil fra andre planeter. Jeg ser det dog fortsat som ret usandsynligt at det skulle kunne lade sig gøre uden materialisation og jeg tror fortsat at materialisation er forbeholdt væsener der er højere udviklet end de fleste mennesker på jorden (og dermed også har udviklet større alkærlighed).

2) Pledianeren nævnte også at vi styres af nogle "onde" mennesker, stater og medier. Her kan jeg anbefale at se følgende 2 lange film, for dem der ønsker en anden slags oplysning end den mere traditionelle: "The Money Masters" og "Zeitgeist". Jeg kan naturligvis ikke vide hvad der er sandt, så alle må som altid vurdere dette selv.

Med kærlighed

Lars

Jeg kan også anbefale Byron Katie (uden at jeg dog har studeret hende så meget personligt).

Med kærlighed

Lars

Ejby wrote:

Jeg vil anbefale dig, at læse bogen: "Elsk det som er" eller andre af hendes bøger, hvis du finder
det interessant at vide mere om.
Du kan også finde hende på youtube , hvis du vil have en "lille" fornemmelse af hvad
det handler om.

Det var den korte version, kunne du bruge det til noget?

Hej Ejby

Jeg siger mange tak for din anbefaling - som jeg vist hellere må kigge nærmere på!

Venlig hilsen

Petersh

Hej Petersh

Tak for det gode link til Martinus 

Både du og Martinus har naturligvis ret i at vi i vores ønske om at give frihed til andre i virkeligheden kan komme til at overtræde deres frihed ved at forsøge at "omvende" dem, og at det er noget vi hele tiden skal være opmærksomme på.

Grænsefeltet mellem oplysning og omvending er det interessante for mig. I vores dagligdag (og f.eks i dette forum) skelner vi jo hele tiden bevidst eller ubevidst mellem disse og det er vel netop der vi skal være opmærksomme på at sikre optimal frihed for vores omverden. Hvis vi tager opdragelse af vores børn som eksempel, så tror jeg de fleste vil være enige i at vi som forældre har en rolle i at oplyse dem om en række forhold som vi vurderer er hensigtsmæssige for dem. Personligt giver jeg mine børn stor frihed men samtidig forsøger jeg efter bedste evne at oplyse dem om forhold jeg synes er vigtige for dem.

I hvor høj grad vi lykkes med at finde den "rigtige" balance mellem oplysning og omvending afhænger som jeg ser det af vores udviklingstrin, hvilket jo også betyder at det der er "rigtigt" på et udviklingstrin ikke nødvendigvis er "rigtigt" på et andet.

Hvis vi ønsker at "måle" hvor udviklede vi selv er kan vi sammenligne vores handlinger med højereudviklede væsener som Martinus. Som jeg forstår hans liv, så brugte han meget lidt energi på at omvende sine medvæsener, mens han brugte en meget stor del af sit liv på at oplyse. Den vel nok største del af oplysningen var det jeg vil kalde forholdsvis passiv - her tænker jeg på hans omfattende skriftlige materiale. Herudover var en forholdsvis mindre del mere aktiv i form a foredrag, centret i Klient osv.

Min pointe er at vi alle bevidst eller ubevidst "beslutter" i hvor høj grad vi vælger at oplyse de mennesker vi kommer i kontakt med. Herudover har de fleste af os nok fortsat en hvis grad af ønske om "omvending" af andre og det opfatter jeg som mindre hensigtsmæssigt i de fleste (måske alle) situationer.

Med kærlighed

Lars

Hej alle

Til de af jer der er interesserede, så sker der i øjeblikket en hel del omkring sikring af fred og frihed i forhold til de frihedsbegrænsninger som mange mener verdens regeringer udøver i mod deres folk.

Her er et link omkring en march i Washington 12 juli:
http://www.revolutionmarch.com/Default.aspx?rnd=408004663

Her er et link til en tale for nylig af senator Ron Paul i det amerikanske senat:
http://www.youtube.com/watch?v=7354M1QmGYQ&eurl

Her er en artikkel fra England (se også videoen om David Davis oppe i højre hjørne):
http://news.sky.com/skynews/article/0,,91211-1320095,00.html

Jeg er nysgerrig for at høre om der er nogen af jer andre der følger med i denne udvikling og/eller finder det interessant?

Med kærlighed

Lars

Vil hertil også nævne den meget omtale omkring at boykotte OL i kina pga deres
overtrædelse af menneskerettighederne. (Tibet)

Apropo...David Icke....Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om ham ???

Han taler bla om, at forhindre en "Global Army", som jo er i modsætning til
Martinus´ Verdensregering (med det tilhørende politi/militær som eneste bærer
våben)

Hvad mener i andre om ham?

Kærlig hilsen Ejby

Hej Ejby

Som jeg ser det så er store dele af vores ledere i verden i dag væserner, der fortsat hovedsageligt tilhører dyreriget, hvilket naturligvis hænger sammen med at hovedparten af befolkningerne og dermed vælgerne også tilhører dette udviklingstrin.

Det Martinus taler om når han taler om en verdensregering forstår jeg sådan at vi på et tidspunkt vil have ledere der er langt længere i deres udvikling end vi har i dag og naturligvis også befolkninger der er langt højere i deres udvikling, således at vi på det tidspunkt vil få en verdensregering, der leder ud fra højtudviklede principper og moral.

Jeg gætter på at vi fortsat er mange hundrede år fra Martinus' verdensregering og at vi nok inden da vil få lov til at erfare, hvordan det er at have verdensregeringer med mere "dyrisk" moral og etik.

Min vurdering er at det vil være "bedre" at "udsætte" verdensregeringerne indtil vi har nået denne højere udvikling og i stedet give en større del af frihed til det enkelte individ og derigennem lade hver af os udvikle os individuelt indtil vi styret af alkærligheden ønsker at overgive en større del af "magten" til en centralistisk verdensregering.

Men hvem ved hvad Guddommen har "tænkt" sig. Måske har vi netop brug for endnu et par verdenskrige som 1. og 2. verdenskrig, som Martinus i sine værker jo så ofte fortæller om, til at udvikle vores næstekærlighed, så vi er i stand til at vælge ledere, der har udviklet såvel følelse, intelligens og intuition på et så højt niveau at de kun kan vælge løsninger der er til alle væseners bedste.

Med kærlighed

Lars