Hej Alle
Jeg sidder her i en pause på arbejdet og tænker på ... smager på ordenes magi...
De sidste dage har jeg haft og i fremtiden får jeg stor brug for og trang til at udtrykke og bede om.... hvad disse ord betyder; "Ikke min vilje, men din vilje ske" (Guds vilje)
..og ordene er gode og virker for mig.. men jeg har også snublet lidt over dem og følt trang til at variere. Ikke betydningen og meningen i bønnen, med ordene, måden og rytmen i min bøn og hensigt ....
Så mens jeg sad og arbejdede lige før.. så var den der lige pludselig.... jeg fandt de ord og den rytme.... og den puls... med hvilken betydningen og virkningen fik så meget stærkere umiddelbart udtryk/virkning.
Og så er det jeg tænker... er det bare mig, eller er det alment? Har I også gået og mærket, ledt efter de rette ord som udtrykker jeres bøn og hensigt på stærkeste måde... og så fundet frem til noget der på magisk vis virker langt dybere og stærkere end andet?
Det jeg har brug for nu er hengivelsen i, og betydningen af; "Ikke min vijle, men din vilje ske" og efter mange tilløb og dybe vejrtrækninger mm. så kom ordenes magi til mig på denne måde:
"Jeg slipper ..... (pause) .... jeg slipper (pause) .... jeg slipper .... og giver mig hen til din vilje, Kære Gud, din vilje ske" - det virker så godt for mig og glæden stråler i det... ordenes magi *s*
Kærligst Per
Kære Per,
Vel mødt, i MF,
Det er tanken der tæller,
jo mere enkelt og præcist man formulerer spørgsmål/bøn, jo mere enkelt og præcist er svaret,
bevidsthed er tanker, tanker er billeder, billeder er symboler (skilte), symboler får lokale lyde/ord/sprog,
bare en lille refleksion,
Kærlig hilsen
Holger
Kære Holger
Tak for det fine svar ... jeg forstår det til fulde og vil følge det når jeg er klar til det.... ligenu har jeg dog brug for ret mange ord *s* før jeg får min puls, mit hjerte og sind i ro ... inden jeg effektfuldt kan mærke min tillid til at kunne bede
Kærligst Per
Ja, Per,
der er heldigvis mange ord at 'lege og spille med' det er en udbredt forteelse, og man kan skabe nye ord,
(Jeg er selv lidt af en 'ord-freak')
det at sige/tænke tak, er en fin og enkel form for bøn,
men Jeg kommer til at tænke på, 'I begyndelsen var ordet',
det er jo 'den evige begyndelse' der er tale om, dvs. at begyndelse er noget der evigt og hele tiden finder sted,
og her er 'Urbegæret' drivkraften, der må sætte 'ord' på det begærede,
Kærlig hilsen
Holger
Kære Per,
Der er en lille bog, 'En russisk pilgrims beretninger', om 'Hjertebønnen', en enkel Jesus-bøn, der er/bliver synkron med hjerterytmen, dvs. en konstant bøn, (-rytme)
men det er En lang lidelseshistorie, jo mere han be'r, jo mere hagler ulykkerne ned over ham, det er fra asken til ilden, og fra asken til ilden, osv.
ja, det er nok mere alment end man umiddelbart tænker sig,
Kærlig hilsen
Holger
Hej Per
Fra barnsben har de fleste af os nok flere gange bedt til Gud eller Jesus,især når vi har været bange eller frustreret.Når vi følte at det gik godt, glædede vi os over at Gud var med os,og når vi følte at det ikke "virkede",tvivlede vi på om bøn havde en virkning...(eller om der var en Gud)
Først gennem Martinus lære, forstod jeg mere af bønnens struktur og hvad vi egentlig kunne bede om.Læs forøvrigt hans småbog "Bønnens mysterium",det satte noget på plads for mig.
Men her på forummet dukkede der en bøn op som kort og simpelt satte tingene på plads for mig endnu mere.
"Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre,mod til at ændre det jeg kan og visdom til at se forskellen."
Bønnen er delt i tre led:
Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre
Mange af de fortrædeligheder der sker her på jorden bliver vi ofte kede af at registrere og vi ønsker at ændre det, tit med vrede i sindet;vi tager parti for en af parterne.Men Martinus forklarer os netop om lidelsernes nødvendighed,i forhold til den vigtige erfaringsdannelse som lidelsen skaber og dermed en udvikling der går i den rigtige retning-mere kærlighed.
mod til at ændre det jeg kan
Skal de bønner vi fremsiger også gå i opfyldelse,må vi også forstå at vi selv har en forpligtigelse til at gøre hvad vi kan for at afhjælpe vore problemer eller andres,før Gud kan levere resten...Men tit svigter modet for en sådan handling.Ex hjælpe en syg eller ensom person (Aij- jeg har sørme selv nogle problemer jeg skal løse først 
)
og visdom til at se forskellen
Hvis vi ikke kan skelne kærligt mellem de ting vi kan løse ,og de ting der står uden for vor magt,kan vi bruge for megen tid og ikke mindst energi på at løbe panden mod en mur.Her kommer bl.a. Martinus ind i billedet og gør os mere viise ,bl.a. er han den eneste der forklarrer lidelsens nødvendighed..
Via bønnen erklærer vi et samarbejde med Guddommen.....Vi kan ikke bare læne os tilbage i lænestolen og lade bønnen virke.Det går sjældent godt.
Kærlig hilsen Cai
Skriv et svar