Hej Jacob
Godt emne du har taget op.. :(" title=">:(" class="bbcode_smiley" />

Hvorfor ikke høre hvad Martinus selv har sagt desangående. ???

Fra en udateret artikel fra halvfjerdserne og i kosmos 2 1997
,med titlen" Rumrejser og det fysiske jordmenneske"

Jeg har "sakset" lidt omkring i artikelen..

Ta`den Jacob...

Godt fundet Cai, den havde jeg ikke læst før.

Det rejser jo et interessant spørgsmål, som jo også er det Jacob er inde på med denne tråd.

Hvor meget af det der står i f.eks denne artikkel er udrtyk for kosmisk bevidsthed og hvor meget er udtryk for mere almindelig "jordisk" bevidsthed.

Fra artiklen:

"Da man, siden denne udtalelse
fandt sted, er blevet i stand til at
sende raketter...."

"Det er rigtigt, at de har været meget tæt ved månen, så
tæt som tykkelsen af deres rumdragt har
tilladt,.."

Når nu Martinus har sagt ovenstående er det så en bekræftelse på at dette er sandt eller betyder det bare at Martinus på disse områder nævner ting der er alment accepteret? Havde Martinus altid sin kosmiske bevidsthed "slået til" eller galdt den eller brugte han den kun indenfor visse områder?

Kunne Martinus sige noget der var forkert blot ved at han ikke havde "undersøgt" netop dette eller ved at han blot indenfor et område genfortalte den generelle holdning til netop dette emne?

Har Martinus selv sagt noget om dette? Jeg fornemmer at han mener at alt hvad der står i DTT er udtryk for kosmisk bevidshed, men hvad med alt det andet han har sagt og snakket om gennem et langt liv?

Med kærlighed

Lars

Hej.

Interessant spørgsmål, Lars. Hvis det i fremtiden viser sig, at Martinus virkelig tager fejl på nogle områder, kan man så henvise til, at "så havde han nok ikke lige slået den kosmiske bevidsthed til, da han skrev lige netop det her" - underforstået, alt det andet er godt nok.

I kosmos nr. 5, 1952 skriver en MM:

"Med kendskab til analyserne om makro- og mikrokosmos, til at mælkeveje, solsystemer og kloder er levende væsener, må ens syn på universet uvilkårligt ændres, også når det drejer sig om sådanne interplanetariske flyveruter. Vi kommer ikke på turistfart til Jupiter eller forretningsrejse til Mars. Når vi er celler i jordklodevæsenets fysiske organisme, kan vi ikke sætte os ud over dens villiekraft (tyngdekraften) og flyve over i et andet makrovæsens fysiske legeme. Det er FYSISK umuligt. Vore organismer er specielt tilpasset jordkloden, og uden for den ville de sprænges i stumper og stykker. Det betyder ikke, at vi aldrig skal få forbindelse med væsener på andre kloder, men det bliver ad åndelig ikke ad fysisk vej."

MM er ikke Martinus selv (måske er det Mogens Møller?), men alligevel har artiklen dog fundet vej til kosmos på et tidspunkt, hvor Martinus selv levede. Om han læste artiklerne igennem inden de gik i trykken ved jeg ikke, men hvis månelandingen ellers er sandheden, så er det jo faktisk muligt for mikrovæsenerne at sætte sig ud over makrovæsenets viljekraft. Hvis Martinus, med sin kosmiske bevidsthed, var i stand til at se, at et mikrovæsen faktisk kan sætte sig ud over makrovæsenets livskraft (og det må vel være forholdsvist let at besvare med "ja" eller "nej", det er jo dog en væsentlig lovmæssighed, set i kosmisk perspektiv) burde han så ikke have forhindret, at denne artikel blev trykt? Og hvis MM har ret, så har månelandingen aldrig fundet sted, og dermed har Martinus i hvert fald ikke haft den kosmiske bevidsthed slået til, i den artikel som Cai henviser til?

Hej igen.

Jeg fandt lige dette, i kosmos 1952, nr. 7:

"Hvis man tænkte sig, at en måneraket blev sendt afsted – siger Martinus i en samtale om spørgsmålet –vil den formodentlig godt kunne bringes til at ramme månen, idet de tekniske muligheder er til stede, og man rent matematisk sikkert vil kunne beregne den rigtige bane, men passagererne ville ikke være levende ved ankomsten til månen. Det skyldes, at raketten på et eller andet tidspunkt vil komme udenfor jordens tyngdekraft eller "vilje", og den vil derfor i sin bane – inden den kommer ind i månens tyngdekraft, som vist kun er 1/12 af jordens – passere et nulpunkt eller et "ingenmandslands", hvor ingen tyngdekraft påvirker den eller dens passagerer. Det er vanskeligt for mennesker at forestille sig en tilværelse uden tyngdekraftens virkning, og man har ikke kunnet gøre eksperimenter i den retning, idet man jo ikke her på kloden kan isolere eller frigøre et legeme for tyngdekraften. Når ingen tyngdekraft påvirker mennesker, vil de ikke kunne bevæge sig. De vil f. eks. ikke kunne gå, idet gang forudsætter et "fald", gang er identisk med en række "fald", og intet "fald" uden tyngdekraft. Ingen opbygning kan finde sted her på kloden uden tyngdekraften. Skal vi bygge en bro eller et hus, kan det kun ske, fordi tyngdekraften påvirker materialerne i "nedadgående" retning. Det er den spænding, som tyngdekraften udøver på materialerne, der er forudsætningen for en brobues bygning. Ingen opbygning overhovedet, og for såvidt heller ingen nedbrydning, kan finde sted uden denne kraft, heller ikke i det menneskelige legeme, idet det foruden sin egen "tyngdekraft" eller "vilje" er indrettet på at være undergivet jordklodens "tyngdekraft". I det omtalte "ingenmandsland" vil der derfor ikke kunne finde nogen bevægelse sted i eller udenfor det menneskelige legeme, bortset fra, at legemer, som man forudsætter værende i bevægelse, vil fortsætte denne bevægelse på grund af inertiens lov, således selvfølgelig raketskibet. Organfunktionerne i den menneskelige organisme vil derfor blot gå i stå, efterhånden som man nærmer sig områderne, hvor ingen tyngdekraft påvirker organismen. Sådanne passagerer vil – selvom deres organismer ikke vil lide nogen overlast – ikke komme til andre kloder i levende live. – Tænkte man sig dem uden for raketten, ville de på grund af det manglende lufttryk sprænges som dybhavsfisk, der kommer op til havets overflade. Rejsen kan derimod lade sig gøre ad åndelig vej, enten ved reinkarnationen, hvorved vor nuværende fysiske krop ved vor "død" bliver tilbage her på kloden, og vi fødes i en ny krop på en anden klode, eller på et senere tidspunkt i vor udvikling, hvor jordmennesket uden nogen risiko kan forlade sin fysiske organisme og åndeligt bevæge sig i verdensrummet.

For de mennesker, der deltager i en sådan månerejse pr. raket, vil det derfor – slutter Martinus – blot blive en særegen eller højere form for begravelse og stålraketten blive deres ligkiste, enten den så virkelig opnår at ramme månen eller svæver rundt i verdensrummet, indtil andre kloder eller stofforekomster ved hjælp af deres gravitationskraft, tyngdekraft eller "vilje" tiltrækker den.

Månerejser eller rejser til andre kloder vil altså være en fysisk umulighed, og når dygtige teknikere og materialistiske videnskabsmænd både teoretisk og praktisk kan arbejde med tanken om sådanne rejser til andre kloder, skyldes det deres manglende åndelige indsigt. Tyngdekraften, overfor hvilken de i dette tilfælde må kapitulere, er ikke blot en fysisk virkende kraft, men en åndelig kraft, der er fuldt så åndelig som vor egen vilje. Det er muligt, at nogle trods alt vil gøre eksperimentet – for lovenes grænser må jo overskrides, før loven kan erkendes – men resultatet vil, hvis man overhovedet får lejlighed til at konstatere det, blive som ovenfor nævnt. "

Hvis månerejsen virkelig har fundet sted, er det der her skrives i artiklen jo ret meget skudt ved siden af. Her står jo højt og tydeligt, at hvis man tror, at man kan rejse til andre kloder, så skyldes det manglende åndelig indsigt - hmmmmmm?

Hej Cai.

Citat fra Martinus' svar i dit sidste indlæg:

En noget søgt forklaring, efter min mening. Så kan man lige så vel påstå, at mennesket aldrig har været på bunden af oceanet, for der kan vi heller ikke komme uden iltflasker, ubåde eller andre hjælpemidler. En ubåd er da også en form for rumdragt. Mennesket har heller aldrig været på polerne, for her er vi også nødt til bruge skibe eller helikoptere, samt have klæder, varme og føde med. Vi har heller aldrig været i ørkenen, for der vi nødt til at beskytte os mod varmen og solen. Der er masser af steder på jorden, der er lige så fjendtlige og farlige som på månen, men det kan vel ikke bortforklares, at mennesket har været disse steder udelukkende med fysiske hjælpemidler.

Hej Svend

Wow! Det er godt nok nogle spændende citater, du og Cai har fundet til os her!

Jeg synes, det er interessant, at de profetier og udtalelser, som vi oftest kommer i tvivl om, typisk stammer fra anden hånd (som Lasse fx også er inde på i forbindelse med pyramiderne).

Hvis ikke Martinus har sagt det, sådan som han citeres for det, så er det i hvert fald et bevis for, at man skal passe godt på, hvordan man benytter og fortolker Martinus' udsagn, for de kan let forvanskes i "oversættelsen".

Hvis Martinus derimod vitterligt er ophavsmand til fejlagtige slutninger og profetier, får det så hele korthuset til at vælte? Er en andenhåndsudtalelse om det umulige ved en månefærd virkelig også et brud på den logik, som fx "Livets bog" eller hovedsymbolet udgør? Eller har vi - som Svend foreslår - slet ikke sat vores fødder på månegrund?

Lad os lige se på Martinus' mulige fejl:

Månerejsen?: Tage Buch skrev, at Martinus havde sagt, at vi ikke ville komme til månen.
Martinus skrev, at vi kun ville kunne komme til månen i en kunstig atmosfære.

3. Verdenskrig?: Verden kriges i dette øjeblik - og har gjort det adskillige gange og på flere kontinenter siden de to første verdenskrige. Kan de så ikke kaldes "verdenskrige"?

Pyramidernes alder?: Der er rygter om, at Martinus' udtalelser om pyramidernes alder ikke var, sådan som han er citeret for.

Altså: Indtil videre må der siges at være mindst lige så god grund til at betvivle, at Martinus rent faktisk har misforstået noget af det, han har set. Måske er det os - eller dem, der har videreformidlet Martinus' udtalelser, der har misforstået noget?

I det citat, som Cai er fundet, er det Martinus, der taler, og han er klar: Det er logikken, der tæller - og alt andet vil være udtryk for spekulationer og et spørgsmål om tro. Men Martinus er ikke hævet over logikken - han har kun beskrevet den - og jeg synes, det ville være mere underligt, hvis det overhovedet ikke lykkedes Martinus at tage fejl en eneste gang i løbet af sit lange liv. Men det ændrer ikke ved, at logik er logik er logik er kærlighed.

Desuden ved vi, at Martinus faktisk ikke så eller mestrede alt. Fx fik han mavekræft (angiveligt pga. kaffedrikning). Han formåede heller ikke at holde idealvægten livet igennem. Og han kunne også lave stave- og kommafejl. Så om der er røget et nul for meget på pyramidealderen, eller om Jordkloden først gennemgår "den store fødsel" om 3010 år er mindre vigtigt.

Det vigtigste er at lyset følger mørket i al evighed. Time will tell...

Venlig hilsen
Petersh

Tak Cai og Svend for fantastsk spændende citater! Fascinerende!

Oscar

J

Hej
Har nu fundet hvor i kan downloade martinus artikler,hvor jeg bl.a fandt den artikel omkring rumrejser...

Download alle artikler i Adobe programmet,så er der megen læsning og man kan søge i artiklerne.

Jeg fandt det ved søgeord "rumrejser".Så scroller man tilbage til starten af artikelen.

Linket er fjernet af bruger

J

Hej Jacob

Bruger du Adobe 9 ?? Ingen problemer for mig.Måske skal man downloade før man kan åbne.. ??? :

Artikelen er temmelig lang,og jeg ved ikke om vi kan få moderatorerne til at lægge den under Artikler på forummet.. ???

Jeg synes problemet med denne debat er at den bygger på forudsætningen at mennesker faktisk har været på månen. Når det måske senere viser sig at forudsætningen er forkert kommer debatten til at fremstå som meningsløs.
Er der andre eksempler på at Martinus har skrevet noget som bevisligt er forkert?
I så fald er det debatten betydeligt mere interessant.

Jeg ved selvfølgelig godt at det store flertal af befolkningen regner det for en kendsgerning at mennesker har været på månen, men flertallet har jo ofte uret. Hvilket jeg personligt tror er tilfældet i denne sag.

J

J

Hei alle,

Meget spennede diskusjonstråd. Når Martinus problematiserer tyngdekraften, så vil jeg si at han ikke tar helt feil selv om det kan se ut som at han bommet litt. Den manglende tyngdekraft er et kjempeproblem i forbindelse med romfarten, og selv om vi har landet på månen så er langvarige reiser f. eks. til Mars svært vanskelige. Praktisk sett sikkert mulig, men meningsløst i lys av de reisemåtene fremtiden kan by på.

mvh wrell

Hej Jacob
Du kan få en gratis Adobe på det link jeg lagde ud.Installer det og download artiklerne til din PC.

Hej

Jeg tvivler også på, at mennesket har været på månen - men som Jacob helt rigtigt skriver, så stiller Martinus overhovedet ikke spørgsmålstegn ved dette. Hvis han med sin kosmiske bevidsthed bare med det samme kunne indse, at dette kunne ikke lade sig gøre, så havde han nok skrevet på en anden måde. Først er han inde på, at folk der tror man kan rejse til månen, mangler åndelig indsigt - da det så tilsyneladende alligevel kan lade sig gøre (hovsa!) ændrer han det til, at mennesket ganske vist har været på månen, men alligevel ikke er trådt ud af jordens livsbetingelser, og dem der ikke kan indse dette er ikke intellektuelle nok til at forstå den del af hans analyser. En meget, meget mystisk og besynderlig forklaring efter min mening - især da, når den kommer fra et menneske, som påberåber sig at være det eneste med kosmisk bevidsthed - så har mennesket måske heller ikke været under havets overflade, der vi jo heller ikke trådt ud af de jordiske livsbetingelser, vi har jo iltapparater med?

Medmindre Martinus da er så forudseende, så han udmærket vidste, at månelandingen var ren og skær fup, men at det ikke ville bekomme menneskeheden vel at afsløre det allerede på daværende tidspunkt - men dette er selvfølgelig en meget tænkt forklaring, i så fald er det underligt, at han allerede har afsløret sandheden om pyramiderne - denne afsløring har indtil videre ikke bragt nogen større skandale med sig.

Hej alle!

Månen er en død klode og derfor kan den ikke give os næring såsom den ilt, vi behøver. Ej heller kan den give os beskyttelse mod kosmisk stråling udefra. Ligeledes er dens tyngdekraft kun en 1/6 af jordklodens tyngdekraft. I øvrigt er der hverken vand eller planter på månen.  Hermed er det en kendsgerning, at vi ikke kan leve på månen. Den er og bliver et ’klodelig’ eller ’månelig’.

Når vi alligevel (måske) kan rejse til månen, skyldes det alene, at vi for en tid kan leve i en rumdragt, som beskytter os mod den kosmiske stråling. Ligeledes kan vi medbringe den ilt, som vi behøver for at kunne overleve rejsen; og for at kroppen ikke skal blive alt for svækket, må man hele tiden styrketræne kroppen på rejsen og alligevel er den så svag, når man kommer tilbage til jorden, at man må have hjælp for at kunne gå oprejst igen.    

Hvordan tror man så ikke, at det bliver endnu større umulighed for at rejse til andre kloder i vores univers; nej vores krop er kun bygget til at kunne trives her på jordkloden (tiltrækning og frastødningsprincippet). Er det ikke på samme måde, hvis vi får et fremmed organ ind i kroppen? – Her kan jeg anbefale at læse bogen ”Bisættelse”.  

Det’ Martinus mener med, at kunne rejse ud i rummet, kun kan lade sig gøre ved at medbringe jordklodens livskraft, og jo længere vi når ud i rummet, jo tyndere vil denne livskraft være til stede og dermed vil mennesket rejse være begrænset inden for jordkloden aura eller magnetiske felt.

                                      Med venlig hilsen
                                           Svend Erik

Hej Svend

Jeg tror du har fuldstændigt ret i din "søgte" forklaring.

Martinus havde nok ikke lyst til at fremstå som konspirationsteoretiker. Det ville næppe have været særlig gavnligt for hans "sag". Han blev formodentlig bragt i en umulig situation, hvor han måtte vælge det mindste onde.

J