Her er spiralerne over Norge:

http://www.youtube.com/watch?v=yA7oZBAP28o&feature=related

kunne måske være en forklaring
http://www.youtube.com/watch?v=J5_8MVctp30&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=lRKfLYwX-q0&NR=1
vh lu

Hej Lucifer.

Hvis det havde været et missil havde radaren jo vist det klart.Men det nævnes ikke.
Mange ting og kræfter kommer jo frem i lyset for øjeblikket...som LG siger..

jeg lage det ud som en mulig forklaring
om det er sandt eller ej det er der nok mange andre til at finde ud af
radar eller ej for mig virker det som en meget god forklaring .
men nu var det jo ikke lige så meget det det handlede om men om hende den søde lille( heks).
jeg er jo af den opfattelse at der er altid en procent sandhed i alt , og i det her tilfælle vil jeg
mene der er mange procenter .
men jeg synes også det er noget man har hørt før .
men sød er hun og jeg kan godt føle hende i at stå fremme på senen ikke lige er så fedt og det ville
jeg bestemt heller ikke bryde mig om.
ps 2010 har da været et dejlig år med masser af oplysninger men det vil 2011 da også blive.
vh lu

Tak for indlægget Cai,
I det seneste nr. af Kosmos er en artikel af Bo Edvinsson,
'Hvorlænge har der været menneskelige civilisationer på jorden',
Bl.a. et link til http://www.ancient-wisdom.co.uk
også noget som Jeg fra tid til anden har været meget optaget af,
Bl.a. Puma Punka som hun også nævner i videoen er ret interessant.
Da hun nævnte Tesla, kom Jeg meget naturligt til at tænke på Walter russell, han hjalp faktisk Tesla med en konisk spole, 'spiral', som Tesla var meget begejstret for. 'Spiralen' spiller en central rolle i W.R.s forklaring af universet og fysikken.
Ja, spændende,
ifølge Holger

(Slettet en ukorrekt linie, havde ikke set ordenligt efter.)

Spændende indlæg... men hvis videnskaben skal opdage og bevise alle de ting hun nævner fx at en håndfuld antikke byer/bygningværker spredt over kloden følger samme principper osv.. ja så bliver det november/december, da virkelig revolutionerende.

Mig bekendt er der ingen som helst indikationer på det hun siger er gået i opfyldelse.

Mvh. smaug den evige skeptiker 

Ja, Smaug,
Du har ret, det slog mig også at det var vel optimistisk, at 'det hele' ville blive åbenbaret 'på en gang',
men overordnet set er der meget rigtigt i det hun fremkom med.
På Ing.dk er ingeniørerne meget skeptiske angående fx korncirkler, men det afhænger jo også af 'øjnene der ser', og hvis man vender hovedet den anden vej, så ser man jo ikke noget.
Ja, en sund skepsis er helt nødvendig.
For den seriøse forsker er der dog allerede nu så meget tilgængelig viden til rådighed, at man ikke kan være i tvivl om de overordnede linier, detaljerne må Vi selv, og fremtidens forskere udrede og forklare.

Ja vi finder jo snart ud af om det er løgn og latin det hun fyre af. Men jeg er sikker på hun og hendes wisdom keepers har scoret en masse entre penge i hele  2010 på at oplyse  verden om det fantastiske der vil ske. Og de har sikkert også en god forklaring klar hvis det ikke lige går i opfyldelse. Det  kan de så holde foredrag om i 2011. Men who knows.

Kære Cai og folkens.

Jeg syntes at det er en god intention du kommer med Cai. Men jeg kommer til at yde en del kritik til denne bevægelse. På trods af det gode budskab har jeg ikke kunnet undgå at lave nogle mere eller mindre hårde noter og kommentarer. Det er ikke for at forulempe budskabet, men for at komme med en alternativ analyse til at imødegå den naivitet som måske lægger iblandet den kosmiske analyse som der jo egentligt fremstilles af Little Grandmother.
Jeg er hvert fald ikke efter dig Cai, tak for dit indlæg, men med dit indlæg, kommer jeg til at rette mit blik imod New Age bevægelsen, som jeg aldrig har rigtigt har haft mistanke for at være særligt analytiske funderet i forhold til en intelligensmæssig analyse, men i nogen grad kommer med følelsesmæssige ”analyser”. Følelsesmæssige analyser kan overvurdere situationen kraftigt, overgå toppen på visse afgørende punkter, som tid og nærvær, hvad sker der på jorden og ikke i himmelen, altså hvordan lever og tænker min Nabo? Er der bevidsthedstendenser omkring mig hvor man dybest set godt kan vurdere at en så forceret udvikling ikke er om hjørnet, eller en lynforcering som der faktisk er tale i mange New Age bevægelser. Tiden er den største faktor i dette emne. Men jeg skal ikke kunne sige om hun har ret eller ej.

1. Hun siger at vi er Gud. At sige til sig selv at man er Gud, alene i ordlyden er lidt kraftigt. Jeg forstår hvad hun mener, men sætningen, mener jeg er lidt overdrevet. Martinus foreslår at vi er en del af Gud, og at Gud er i os. Udgangspunktet jeg er Gud, syntes jeg er et meget stærkt udtryk. Hvis vi var Gud, ville vi jo kulminere i visdom igennem hele evigheden. Hele den faktor med at vi ikke kan gøre noget af os selv, som jeg syntes er vigtig, gemmer sig godt i sådanne udsagn.  
2. Martinus foreslår at udviklingen er gradvis og at 3000 år er en rimelig ”ca.” Udregning for denne eventuelle transformation hvis den er realistisk. Disse forandringer markeres, men på en naturlige måde, ligesom når vi går fra nat til dag, så bemærker vi daggry eller dagskæret og vi bemærker at det bliver mørkere, når solen går ned, men ellers går det i stor grad ubemærket hen over vores hoveder, fordi at tempoet er naturligt. Således transformere naturen sig.
Hvad der bliver foreslået her i indslaget og fra andre kilder er at det vil være som at trykke på en lys kontakt og sige hej nu er her lys, og så tilpasser vi os ellers derefter, altså en omvendt åbenbaring, først åbenbaringen og derefter udregningen eller forstanden, forstanden modnes ikke til åbenbaringen men skal modnes efter åbenbaringen.

Eller en på vrangen solopgang, først stiger solen til midt på himmelen hvor den er stærkest og så blæser den sit lys ud over landet på under et halvt sekund. Først chokket, og så kan dagen ellers gå i gang når menneskerne lettere fortumlet er begyndt at kunne orientere sig efter denne voldsomme oplevelse.

Yderligere er der tale om at denne viden vil blive alm. blandt den generelle globale befolkning i løbet af få år, her mener jeg ikke man har en finger på pulsen angående menneskes væremåde og opførsel i omgivelserne. Det er lidt at regne med at løver bliver til aber og aber til mennesker over en nat.

Hvad jeg foreslår i denne sammenhæng hvis man vil forsøge at gennemtrænge denne viden i vores samfund, på vores nuværende stadier vil det være at ligne at hive en bjørn i halen eller dens forplantnings organ i dens hule midtvejs under hi.
Det er at vække sin hund ved at stikke en lommelygte op under dens øjenlåg under REM søvn. Reaktionen er højst sandsynlig antiparti. Det ville være udtrykket at kaste perler for svin i en fuldstændig overdimensioneret størrelse. At forsøge at vække mennesker hurtigt, vækker dyret, det er hvad perler for svin jo kommer til at betyde eller manifestere.

Jeg foreslår et større mørke, end lys, som natten lige før daggry.
     Jeg foreslår at jordklodevæsenet skal gennemgå et stort udsving af usikkerhed og frygt under sin transformation. En tvivl på sig selv og hvad der sker. Grunden til dette er fordi at man forsøger at presse informationen ud i offentligheden den ikke kan modtage, det er at ligne at hælde en liter olie i vand.
Da vi eftersigende skulle udgøre jordens hjerneceller og ligger på to eller tre generelt forskellige udviklingstrin, kommer der en streng markering af forskellen af mennesker i mellem fordi at den viden som burde være indre forsøges påklistret en ydre væg af yngre brødre.
Hvilket er det samme som adskillelse, I klodebevidstheden vil det være at ligne en adsplittelse af forstanden og forståelsen som en slags halvmåne. Selvom der er tale om en mikroskopisk tvivl i forhold til klodens almene forstand ville den alligevel ikke være uden seværdig karakter.  
Det ville udarte sig i en bevægelse som man kunne sammenligne med at kaste en budbringers fakkel med et lysende guddommeligt skær ind i et mørkt rum. Som er fyldt med vand!  
Budskab forvandles til tvivl, fordi at lyset ikke kalder tilbage.

Analyserne præsenteret af New Age bevægelsen udtrykker ofte en følelses baseret beregning.

Mit forslag er et udkast af mørke, men det er selvfølgelig kun en mulighed og der er mange muligheder for hvad der vil ske. Og selvom jeg forsøger at gøre mig klog på det, ja så ved jeg godt at jeg ikke er det.
Men større visdom og forening, syntes jeg ikke er logisk. Det er rigtigt at vi i det lange løb er ved at blive forenet, men da over halvdelen af kloden slet ikke er af en udviklingsstandard der bare i nogen grad kan gå med på denne teori, er der ikke nogle modtager på den viden som man vil forsøge at globalisere i en håndevending.

Og jeg siger heller ikke at der ikke vil ske gode ting. Men de gode ting har måske bedst af først at ske indenfor i rigtigt mange mennesker og dvæle i rigtigt mange mennesker i en god og fornuftig tidsramme for dernæst at skinne ud i den fysiske verden. Der vil komme gode opfindelser og der vil komme lys og fantastiske opdagelser, jeg mener bare ikke man skal regne med nogen særlig bemærkelses værdi for det fysiske øjes størrelse.
Det kan godt være at man selv ser lyset og modtager og anerkender nye impulser og viden, men at det vil forekomme fra et gennemsyret samfundsforplantet udsigtsplan kan der være en analytisk tvivl om efter min mening.

Store epokegørende opdagelser vil meget vel blive en realitet, men det vil foregå side om side med mørke udskejelser, tror jeg.

Jeg tror at man skal regne med en stor ”formørkelse” før lyset fundamentale sprække når igennem verdensbevidstheden. Jeg har ingen kosmiske evner og jeg kan ikke kommunikere med de døde, men jeg oplever at man kan se mange realiter ved at sætte en finger i jorden frem for at putte hovedet i skyerne. Det virker ikke til at disse mennesker forstår hvem deres næste er, de tror at sådan som de har det inde i sig og den måde de modtager information, sådan kan alle andre også få det, ”det jeg har lært og syntes om, kan andre også pludseligt komme til at syntes om”. Det er karakteren der betegner troende mennesker. Og det passer måske meget godt overens med at deres videns fremdrift køre mere på følelser en intelligens, selvom de nok har udviklet sig ud af den dogmatiske tro.  

Det er for mig at se følelses tanker. De er groft sagt ”Tossegode”

Jeg ved ikke hvad der kommer til at ske. Jeg har tænkt andre tanker om de næste ti år. Jeg har fra sagt mig at vide det. Men jeg mener ikke der er nogen intelligensmæssige analyser der peger på et større sammenhold. Jeg har på fornemmelsen at det modsatte har en større chance. Hvad skal vi regne med. Udover en total skuffelse eller en total benægtelse af at det faktuelle forudsigelser ikke går opfyldelse, som enten vil skabe blind indebrændthed eller selvbedrag som kan udløse sig i senere livsforløb, eller vrede og mistro.
Måske vi skal mere regne med større terror handlinger. Jeg mener hvis nu jeg selv var terrorist, er det så ikke oplagt at angribe et land når det har trukket sine tropper hjem og skal til at slikke sår? Hvad tror man der sker for et land der har besluttet sig for at holde ”fred” og så man sprænger bomber i deres skjul. Kommer dette land ikke til at vride sig og bryde sammen?
Men det er også en større analyse som jeg med Martinus ordvalg ikke vil komme nærmere ind på, slet ikke.  Det er næsten djævelbevidstheds analyser. Men som jeg ser det kommer der til at ske de ting man ikke regner med og derfor er det godt for ens bevidstheds liv ikke at regne med noget, selvfølgelig givet af hvor fri man er af egne forventninger.

Når glæden, følelserne, forventninger og håbet overskygger realiteterne og intelligensen, samles der en intensiv spænding, som må komme til udløsning. Det er en speciel form for følelses og tyngdeenergi kombination, hvor at følelsesenergien fortætter og klumper og kontrollere tyngde energi. Følelses energien slipper så sit tav i tyngde energien, ligesom den skal til at ”fæstnes” og den ”fred” man regnede med bliver til ”krig”. Et form for piskesmæld ville være reaktionen.  
Der at ligesom at en juble over en besejret fjende der ikke er besejret, man slapper af i kroppen der hvor man stadigvæk skulle ha en spænding og det skaber næsten en psykose lignende eftervirkning af mistillid.  

I New Age har man  den ide at udviklingen skal gå meget hurtigere end normalt, og det jo rigtigt. Men det er rigtigt i forhold til en udviklings periode på millioner af år. Det vil sige at matematikken skal stemme overens hvis en cyklus skal nedtælle sig selv. Denne hurtighed skal i nogen grad være proprotionel med tidsrammen eller det sammenlagte tids panorama i både hovedcyklus mellemliggende cyklus og underliggende cykluser. 3 -30 år er for lidt i denne sammenhæng. Selv 3000 år kunne virke for mig som våget, men jeg har ikke sat mig ind i samtlige faktore.  

Til sidst vil jeg kort snakker om rigerne.

Der nævnes i programmet at vi har glemt hvem vi var tidligere i denne spiral. Ifølge Martinus glemmer vi hvem vi er i forrige spiral(eller i overgangen, i tilførslen til en ny). Dette har et afgørende betydning i begær mættelses forhold, idet vores nuværende tilstand i Bastardriget tidligere har været et begær i en forud læggende spiral, vi har så at sige drømt om vores nuværende tilstand, vi har drømt om at kunne mærke livet på denne her måde, vi har set ”dette” liv eller denne form for tilstand i et Guddommeligt og guldbelagt skær. Sagen er den at vi pånær denne lidelses kulminations zone hele tiden befinder os i paradis, alle rigerne på nær bastardriget, som alle ved er en  mellem vandring imellem dyre og menneskeriget er paradis.
Vi kommer for dyreriget hvilket har været et paradis for os, den eneste grund til at vi ikke oplever paradis nu, er fordi at dyrerigets moral og etik ikke står mål med menneskerigets moral og etik. Det er så at sige ikke mørket eller lyset der udgør smerten, men konflikten.
Udgangen af paradis er dyreriget og indgangen til paradis er menneskeriget. Kun bastardriget er den unaturlige tilstand, men ikke mindre istandsat af et førlæggende begær. Vi ser aldrig New Age bevægelser ligge seriøst tryk på Guddommeligheden i mørket. Hvis mørket er Guddommeligt eller at dette understreges i særlig grad, så bliver kampen og udviklingen anderledes og af en anden analyse. 

Med dette vil jeg ikke fremlægge et pessimistisk livssyn, eller en total afværgelse af indkommende budskab men derimod  pege på det usynlige lys der vokser i os og det usynlige fredsrige som arbejder i alle også under de værste og mest lidelses fulde timer, en storhed som ikke er synlig foran det fysiske øje, en storslået verden som hamre i hjertet på hvert eneste levende væsen og som med en fuldkommen tilrettelagt hastighed og modning kommer til syne for alle og enhver når tiden er inde. Den viden om den tid og den dag og den time er kun faderens at have. At vi ikke ved hvornår og hvad kan jo være noget at omfavne og modtage som en gave.

Min kommantar og holdning er kun min. Det er et positivt budskab denne tråd er baseret på og tak for det. Jeg siger dette for forholdets skyld til pågældende emne. Hvis disse forudsigelser ikke er sande eller ikke går i opfyldelse, er det en væsentlig fejltagelse at bide mærke i. Forholdet til hvad man oplever og tror på og ved må betyde meget. At se på menneskers forhold til deres viden fremfor deres aktuelle viden, fortæller en verden om det de præsentere.

KH
JR

Hej med jer.

Jeg har på det seneste fået stor fidus til Bruce Lipton. Han er meget inde på, at et levende væsens skæbne afhænger af det miljø man er i, samt den opfattelse man har af tingene - gener er i den forbindelse mindre afgørende. Martinus er inde på det helt samme flere steder, blandt andet i det foredrag, der hedder noget med "tanker, partikler og tomrum", hvor han beretter om, hvor vigtige vore tanker er for vort helbred. Da vi selv er skabere af den opfattelse vi har af vores omgivelser, via de tanker vi tænker, samt selv er skabere at vort ydre miljø, via de handlinger vi selv udfører, ja så er konklusionen, at vi helt og holdent er herre over vores egen skæbne, både for så vidt angår det miljø vi er i, men også vor egen personlige opfattelse af det. Vi er herre over både vort ydre og indre miljø via handlinger og via tanker. Tanker og handlinger er således det samme, set fra hvert sit perspektiv, for begge aktiviteter kommer tilbage til deres ophav.

Jordkloden er et levende væsen præcist som os, og derfor er den også den første skaber af egne ydre påvirkninger, samt dens egen opfattelse af disse påvirkninger. De kosmiske impulser, som Martinus beskriver jorden som modtager af er vel ekstremt vigtige for jordklodens udvikling, men det samme må jordklodens egen tolkning af disse signaler være. Jordklodens tilgang til sin egen udvikling kan vi som mikrovæsener nok kun hjælpe begrænset til med, men jeg kan da godt forestille mig, at vi i øjeblikket er inde i en periode, hvor der sker rigtig meget i jordklodens udvikling, både med hensyn til de kosmiske impulser den modtager, der jo må blive af et højere og højere format som tiden går, samt måske også jordklodens egen tolkning af disse signaler.

Men igen er det vigtigste for os som mennesker, hvordan vi selv lever vort liv, og arbejder med vor egen tankeverden. Jeg kan sagtens forestille mig, at jordkloden i 2012 vil begynde at modtage kosmiske impulser af en meget højere orden end den gør i dag, eller at jordkloden i 2012 vil få en anden opfattelse af sin omverden som gør, at muligheden for, at praktiskere den næstekærlige handlemåde på jordkloden efter 2012 vil blive bedre. Men som Jacob er inde på, så går vi som mikrovæsener ikke fra dyb mørke til middagssolen. Er vi ikke selv parat til at opleve lyset, ja så oplever vi det heller ikke, uanset hvor gode betingelserne så er omkring os. Modsat kan vi også opleve lys, selv om der egentlig er forholdsvist mørkt omkring os, via vores egen tankeverden.

Så selv om 2010, 2011, 2012 eller hvornår det nu bliver, måske er et afgørende punkt i jordklodens udvikling, så er det stadig os selv som mikrovæsener der afgør, hvordan vi vil forholde os til disse ting, og vores egen udvikling vil stadig gå forholdsvist harmonisk. Hvis der snart sker et afgørende skift i de signaler som jordkloden modtager, så kan vi måske netop forvente det, der umiddelbart ser ud til at være et stærkt mørke, idet et kvantespring i jordens udvikling vil medføre, at der er en masse ting den skal have renset ud i sin egen organisme. Det kan sammenlignes med, at hvis jeg selv er storryger, og kvitter tobakken fra den ene dag til den anden, så vil det selvfølgelig være et kvantespring mod lyset for mig selv, men for de celler i min krop, som elsker tobakkens virkninger, og som er afhængige af dette miljø, der vil det jo netop være ragnarok. De celler i min krop, som ikke har det godt med tobakken, vil komme til at se, hvordan deres medvæsener råber om hjælp, og et midlertidigt mørke vil herske, selv om disse "ikke-ryger celler", objektivt set vil få det bedre. Martinus omtaler mange steder, at lysets gennembrud kan være meget smertefuldt.

Så som Jacob er inde på, så tror jeg, at lysets gennembrud vil have et midlertidigt mørke til følge for masser af levende væsener her på jorden, i form af en udrenselsesproces.

Det er ikke lykkedes mig at få Cais henvisning til Little Grandmother til at virke, men har fundet andre YouTubes om og af hende, og jeg forstår ud af det, at den er en lidt anden vinkling eller måde at fortælle om de snarlige skift i tiden end den,  Martinus kan forklare.

Så jeg fik lyst til at reflektere på Svends indlæg, som gav mig flashback til noget jeg hørte for mange mange år siden  - længe inden jeg overhovedet blev bevidst om Martinus:

Vincent Lind blev som teenager sendt i kz-lejr et år, holdt sig et langt stykke hen ad vejen oppe ved hjælp af sit Fadervor, oplevede også en truende smuldren af sin tro, blev siden præst og biskop og døde for nogle år siden som en gammel mand.

Jeg husker det som han fortalte at Guds nærvær var tydeligt  i de forfærdelige omgivelser – en erkendelse han kom frem til da han havde sundet sig efter sin hjemkomst til Danmark. Det er en fortælling,  jeg hørte i min allermest ateistiske periode, men den lejrede sig hos mig.

Det kendskab, Vincent Lind gennem et år havde fået til mørkets magter, havde givet ham er særligt blik for livets LYSE sider. Og det er lige præcis det Svend beskriver. Og egentlig også, som jeg kan forstå Little Grandmother vil fortælle. Og som jeg synes er håbefuldt  - i ordets egentlige forstand.

ja martinus skriver en lille note et sted noget med,smerte visser vejen til guddommen
vh lu

Hej,

Tak for dit interessante og gode indlæg Svend.
Dejligt med en analytisk vinkel! Det ka’ jeg li’.

Jeg kan godt lide sammenligningen med storrygeren.

Jeg undre mig meget over mennesker har disse forventninger til fremtiden, især til perioden 2010 - 2015. Selvom jeg godt kan forstå dem.
Kalenderen afsluttes naturligt og begynder igen. Det svare til at rive seddelen af og der står 1 Januar.  

De fleste ser også frem til nytårsaften, den sørgeligste dag i den materialistiske verden.
Det stiveste kluns, den stiveste fest og masser af frustration og alkohol, så at både den fysiske og psykiske kloak får svært ved at holde stand.

Jeg undre mig en del over denne tro på lyset.  

Jeg bryder mig ikke om tro, håb og kærlighed det minder mig om frygt.
 
Jr.

Sitat JR:
"Jeg undre mig en del over denne tro på lyset. 

Jeg bryder mig ikke om tro, håb og kærlighed det minder mig om frygt."

Hva mener du med det?

Vh Jostein
 

Jeg ved det ikke.

Det er vel en slags ligning, jeg ikke selv forstår.

Måske.
Håb, kan være et venligt ønske om en bedre fremtid?
Og bare det.

Håb kan også være et ønske om en bedre nutid.
Men nutiden kan ikke være bedre end den er.

Håbet om en bedre nutid, ønsker jo i virkeligheden ikke en bedre fremtid
At ville ændre nutiden er jo at være bange for fremtiden. Altså frygt.

Men håbet er ikke frygt i sig selv. Det kan minde mig om det.
Hvor når ved man at ens håb rettet imod nutiden eller fremtiden?

Man kan tro på at ens viden er viden, men den er tro. Og hvis ens fremdrift
er baseret på tro så klynger man sig jo til noget som man ikke ved. Så må man jo være bange for en realitet der inde et sted. Hvis der ikke er noget at tro eller vide, så er der ikke noget der går tabt.

Tro kan også være en vidunderlig tillid til at tingende skal være som de er.
Tro kan være en videnskabelig antagelse bakket op af beviser.
Tro kan være troen på sig selv. 
- men så igen jeg er jo lige her..

Tro kan minde mig om frygt, men det er det helt sikkert ikke i sig selv.

Kærligheden, som sad på en streng, som var et forlængelse af et håb, der sprang ud af en tro.
Ville der være kærlighed uden tro og håb, eller ville den blive kold når verden besluttede sig for at vi hverken skulle tro eller håbe.

Set et sted fra er tro, håb og kærlighed
Tillid, venlighed og fred.
Fred som i evigheden.

Et andet sted er det spøgelser der flakker rundt og leder efter en mage der kan bekræfte deres eksistens.

De er en opfindelse på bekostning af mørke oplevelser. Opfindelser forgår.
Men som sagt så minder det mig om frygt, men det kan det naturligvis ikke være.

Det med troen på lyset, er op til den enkelte.

JR.

hej cai
har lige set et program history channel om tesla og de er rent faktis inde på at det ikke er nonses,
det han gik og rodede med.

så der er da et kryds i tipskupogen 
vh lu

Hej.

Jeg beklager stavefejl.

Jeg vil gerne give Little Grandmother impulsen lidt medvind og analyse, men som jeg nu ser det.
Jeg skal som sådan ikke være så afgørende overfor disse ting. Jeg tror at det er vigtigt at enhver for lov til at lytte til sig selv.
Hvor ligger arbejdet, hvilken primær opgave bydes man i dette fysiske Jord liv. Dette arbejde må være meget forskelligt fra menneske til menneske.
Martinus kom eksempelvis aldrig med særlige indadgående tekniske forslag til næstekærligheds praksis, måske fordi at det ikke som sådan lå inde for hans arbejdsfelt, men måske også fordi at formen på dette principmæssige arbejde tager sig ud meget forskelligt fra individ til individ. Ligesom at det ene sunde stykke helsekost kan være gift for den anden, så kan den ene mentale detalje indenfor organiserings og manifestations arbejdet af næstekærligheden være ufordelagtig for en og et gode for en anden, da der er trin og former at tage hensyn til.

Jeg kan godt se at det Little Grandmother fortæller om fra visse perspektiver er fornuftige.
Det er selvfølgelig et spørgsmål om hvor meget man overfortolker eller underfortolker hendes udsagn og hvordan man nu grundlæggende forestiller sig verdens udvikling. Denne forestilling kommer så at sige til at afgøre alt.

Jeg kan godt se at der er store og voldsomme kræfter på spil inde i og udenfor os alle sammen lige nu. Det blive måske en ret begivenhedsrig Jul og vinter og de kommende år byder sikkert ikke på mindre aktivitet. Selvfølgeligt meget afhængigt af hvor man er i udviklingen.
Der bliver udlagt en masse ting omkring disse tider og ligesom ved alle religiøse eller videnskabelige udlæg, må man jo tage det man kan bruge og lade resten ligge.

Derfor bliver Little Grandmothers udsagn fra nogle vinkler forrykte og fra andre forholdsvist sunde, men det er jo alment gældende, men det kan jo i religiøse og udviklingsmæssige sammenhænge være af en stor betydning for den enkelte, hvor den enkelte ikke behøver at begå fejl det allerede har begået.

Hvordan oplever man i det hele taget Jesus genkomst, som et prægtigt optog eller en indvendig stille og lydløs transformation.

Vi kan ikke løfte vores humane standard, men vi kan mobilisere den på den mest hensigtsmæssige måde.
Det gør vi ved brug af vores intelligens. Der findes mange mennesker som har udviklet en rimlig høj human standard, men som generelt og grundlæggende ikke får sat kvaliteterne ved denne evne i den retmæssige og derved kærlige orden, som den i længden er beregnet til at skulle udløse. Ingen kærlighed uden intelligens.

Den humane evne og følelse er jo velvilligheden overfor medvæsenerne, men uden intelligensmæssig regulering, kan denne velvillighed jo blive mørk og fordærvende for andre og en selv. Tossegodheden som Martinus kalder den.

Jeg tænker at den næste periode, har et enormt individuelt præg.
Den dyriske flokbevidsthedsfrekvens som vi alle sammen mere eller mindre er koblet på, vil måske nok fortælle det anderledes, og der hvor den flyder med såkaldt spirituel visdom vil den komme med sine generaliserende markeringer og gøre den individuelle kamp til et ensformigt udtryk.
At føle efter i sig selv hvad kærlighed er og hvilket arbejde der skal gøres, tror jeg vil være den største gevinst i de kommende tider og begynde at få lukket mere af til flokbevidsthedsfrekvensen eller slukke den hvis man kan finde knappen.

Jeg tror ikke at nærværende og kraftfulde kosmiske impulser taget i betragtning hvor vi befinder os nu og hvor vi skal hen, er i en direkte sammensmeltningsfase, men i en markant individualiseringsfase. Sammensmeltningen foregår indirekte. Med det i betragtning skal vi ikke forvente nogen særlig forening på kloden.

Men altså individualiseringen intensiveres altså, og her skal det ikke forstås hvad man i dag kalder individualisering, hvor at man skal realisere sig selv på det materielle plan, det er jo virkeligheden en fælles floksbevidst bevægelse og en forlængelse af dyrets kapacitet for ego udfoldelse.

Denne individualisering som jeg taler om, vil være den, hvorved at hver enkelt må gå og stå alene før at det et fuldmodent og voksent kosmiskbevidst individ.
En individualisering hvor den enkelte i højere grad bliver opmærksom på de specifikke områder det skal forme og bearbejde i sig selv og at det indser i stor grad hvor forskelligt det er fra andre personer og hvordan alle er forskellige for hverandre.
At guddommens tale og manifestation, bliver mere og mere personlig mere og mere privat, mere og mere individualiseret på trods af at den underliggende vej og tilhørende mål væsnerne i mellem er identiske, men at den for hver især er beklædt forskelligt og ganske afvigende og deraf med en afgørende forskel fra menneske til menneske.

I virkeligheden tror jeg at der sker en forveksling med at vi skal sammensmeltes, at sammensmeltningen skal foregå i den ydre verden, at her skal vi forenes i fred og fordragelighed i en mere eller mindre fysisk aktion.  
Jeg syntes at det får en afglans af et ”dyrisk” fællesskab. Og med det mener jeg at følelserne for freden meget vel kan være humane, men på baggrund af manglende intelligensmæssig regulering giver et dyrisk billede eller sætter et dyrisk præg på udfoldelsen af sammensmeltningsprocessen.

Ved individualisering og ved at alle går hver for sig for at stå klart alene overfor hverandre, kan hver enkelt komme i virkelig kontakt med det Guddommelige i sig selv.

Gradsvist og stille og roligt igennem de sidste inkarnationer inden den store fødsel, kommer den enkelte mere og mere i kontakt med sit virkelige selv og gradvist mere og mere vil det ankende sig selv som en gudesøn og gradvist mere og mere anerkende sin essens som udgørende Guddommens jeg.
Men denne bevægelse må altså i retning af individualisering og ”ensomhed” i modsætning til forening og fællesskab, fordi at efter denne ensomhed og i denne ensomhed, vel jeg mene at man er ét med Guddommen og det er det virkelige fællesskab og den virkelige sammensmeltning med næsten.

Individualisering er altså et større fokus på hvad der sker med mig selv og hvordan at Gud taler helt privat og særligt til mig, og hvad jeg skal forsøge at gøre, hvor er det jeg står, hvor er det jeg har gået og hvor jeg skal gå og gå hen.
Hvordan den viden der ligger gemt hver og ens inderste er større end den som står i bøger og i andres menneskers munde og hvordan at man begynder at stole på denne viden og benytte sig af denne viden.

Der er måske nogle der står ved siden af en eller lidt længere fremme i udviklingen og som øser af gode råd, men her er det jo i virkeligheden at man i større grad vil begynde at lytte til sig selv, fordi at de bedste råd kommer fra en selv.
Det tror jeg er en kosmisk pege ping for en del af de sandheds søgende, men at denne pegepind udfolder sig kraftigere og på mange områder i øjeblikket.

Og jeg tænker at det kan være godt at blive klar over eller indse i den tid vi gør imøde, da det kan spare lidelser.

Disse kosmiske bølger som vi er vidne til blæser hen over jorden på nuværende tidspunkt er med til at skabe splid.
Splid i familie traditionen og de dyriske principper, mand og mand i mellem osv. Mange vil sige at det måske ikke er godt at venner og familie går fra hinanden, man vil tilmed blive forvirret over det, fordi man måske regnede med større forening i disse tider.

Men alt denne splid er det perfekte billede på forening.
Forening med guddommen og sig selv.  

Folk skal sprede sig, dette er jo i virkeligheden den eneste måde hvorpå at man kan se hvem man selv er i forhold til verden. Afstand.
 
Når man ser sig selv i sammenhæng med flokken og sammenspillet med andre, det spil der tager sig ud ved at vise sig selv frem på den ene eller anden måde og opføre sig i henhold til flokkens højeste normer og idealer.
Hvordan man ønsker at opføre sig i forholdet til omgivelserne, så at ens selvbillede dannes og bekræftes i den ene eller anden form, at ens person dannes af de reflekser de omkringværende væsener afgiver og dette igen formulere den entitet eller virkelighed som er identisk med egoet.

Splittelse er kodeordet.

Følelse ikke bakket op af intelligens kan ikke holde dyriske præg og forestillinger stangen og på trods af åndelige begreber og vendinger danner de oftest en forestilling om en fysisk sammensmeltning på kloden som den primære.
Hvilket dybest set bunder ud i tendenser vedrørende den dyriske seksualdrift som jo udgør en fysisk sammensmeltning.
Men en sådan en fysisk sammensmeltning vare jo ikke ved og den har jo i sin dybeste til årsag at manifestere det dræbende princip.

En åndelig sammensmeltning sker ved at vi ”spredes” så hver enkelt kan begynde at genkende sig selv.
Ved at være med på denne sprednings'plan, hvilket vil sige den åndelige sammensmeltnings plan, betyder at man lader andre gå sin vej og man begynder at få øje på sin egen og derfor mere fred.
Jo mere man er pladsen for andre og viger for dem og lader dem lede sig selv og jo mindre man skal være andres lys, og jo mindre man selv prøver på at skinne for andre, jo mere vil dette lys begynde at skinne af sig selv på alt og alle. Det skinner allerede det er bare et spørgsmål om at træde ud af lysets stråler.

Ens humane lys blive til kærligheds lys når det ommøbleres af intelligensen.

Intelligensen, sammenligner jeg med en forsigtighed og et forbehold og en venten i sig selv.
Den er selvfølgelig mere og mange ting.

På baggrund af det som vi skal ind i nu, har jeg følt en lyst til at skrive en forudsigelse. Men hvad er den bedste forudsigelse, det er den der forudsiger det hele eller ingen ting. Jeg føler virkeligt at denne impuls som kommer nu er at tage et skridt nærmere uanset hvor på udviklingsstigen man måtte stå, imod sin egen viden, sin egen tillid, tilliden til sig selv og verden.

Åbne sig for det som er.

Vi går ind i en materiel spænding nu i Julen og nytåret, det vil betyde for mange at spise og leve usundt og dæmpe virkeligheden som prøver at trænge frem for at blive set i kroppen og sindes. Dette forsøges mere eller mindre at lægges i graven.

Vi skal atter til at dæmpe virkeligheden i en tid der repræsentere sandheden.

Det er en af de kræfter som nu tager over, og som jo har til opgave at ligge et mudder lag om alle ens følelser og tanker så at de ikke mærkes.
På samme måde kan fremtiden og fortiden også ligge et mudder lag over det som sker her og nu.
Denne bevægelse ville i år for mig at se, intensivere splittelsen i verden.

Jo mere splittelse på det fysiske plan jo større forening i den åndelige.

Nogen vil mærke denne splittelse som synder rivende andre et lidt hårdt skub i en ny retning, nogen et venligt puf og andre en varm, blid og førende hånd i bevægelsen mod Faderen.

Jeg siger at tillade sig selv i den næste periode kan måske være en glæde for et menneske.
At tillade sig ikke at vide hvad der kommer, ikke at kunne løse alt, tillade sig selv at være lille.
Og når man ikke kan løse en mental eller fysisk knude så giv englene det, de har jo givet deres til os, og det er at vi skal tillade os selv og hinanden.
At tillade sorg og stress, ufuldkommenhed og afmagt, forvirring og uro, tillade splittelse i sig selv og i verden og når man ikke kan tillade, ja så tillad det.  
At tillade verden udenfor og inde i tror jeg vil hjælpe til at synliggøre den guddommelige plan.
Sådan har det måske altid været og det er nok noget man ved, men måske det kommer med en kraftighed i denne vinter og i dette mørke og vores øjeblik.

Man kan befinde sig i en vente position, af ikke at skulle noget, af at man ikke ved noget, man venter og venter og når man har ventet, venter man lidt mere. Man kan altid vente, det er ikke noget særligt.
Herfra kan man bede, man kan besøge sine venner, man kan passe sit arbejde, man kan være arbejdsløs, syg eller rask, ung eller gammel.
Man tillader verden og det som den er nu for at den kan blive det den er bestemt for. Man kan tillade det der sker og derfor det som skal ske.
Selv døden kan man modtage med åbne arme og et smil som ved gensynet af en gammel og kær ven.

Nu kom jeg igennem Little Grandmother tråden, med mine ord, men jeg syntes at det var på sin plads med plads til alle og til alle budskaber.

Little Grandmother, New Age, Martinus, Islam alt er jo godt.

Martinus siger at man skal være der hvor man føler sig inspireret.
At sige til andre at de skal lytte til sig selv og intet andet, må være den bedste lære for mig at se i denne tid og for visse mennesker.
Jeg syntes at impulserne over kloden i dette øjeblik peger i den retning, den peger imod den enkelte og det skønne og fuldkomne i hver enkelt og dets egen særlige natur, måske mere end nogensinde før.

Der hvor folk råber budskaberne ud, vil der være en der beslutter sig for at være stille.

Jeg ønsker alle en God fremtid.

Kærlig hilsen
JR

lidt mere om teslas arbejde http://videnskab.dk/content/dk/teknologi/nu_bliver_elektriciteten_tradlos
vh lu

Tak Lu synes det minder om symbol 15
Magnet feltet

Lomborg får nok ret vi må forske os
Udaf udfordringerne.

Den anden tegning har vel også nogle
Lighedspunkter med martinus arbejde

Mange hilsner
Lars