Martinus skriver en hel del om dommedag.
Martinus kaller vår nuværende verdenskulturs undergang for dommedag:
en "dommedag" eller en verdenskulturs undergang. LB1 30. http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=51&stk=30
Martinus skriver også at dommedagen er en befrielse fra uretferdigheden som består i at vi ikke behandler os selv rigtigt:
den jordiske menneskeheds uvidenhed om det virkelige verdensbillede bringer samme menneskehed til at leve i en eneste stor udøvelse af "uretfærdighed" imod sig selv. Det er overfor denne "uretfærdighed", at "dommedagen" kommer som en velgørende befrielse. LB2 416. http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=52&stk=416
I næste stykke skriver Martinus en hel del om selve dommedagen.
Dommedagens dom over væsenerne. Den "ny himmel" og "ny jord" LB2 417. http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=52&stk=417
Her får vi Martinus definition av hvad dommedag er: "Dommedagen" vil jo i dette tilfælde betyde en tidsperiode, i hvilken der bliver "afsagt dom" over menneskenes handlinger eller væremåde. Denne "domsafsigelse" sker i form af alle de lidelser, som den forkerte opfattelse af verdensbilledet og livslovene og de hermed forbundne fejlagtige manifestationer eller væremåder har ført med sig.
Der ser vi også at vår dommedag allerede har begynt. Vi har fået forståelse for hvordan våre handlinger og vår væremåde skal tilpasses til den nye verdensimpuls. Vi er ikke fri fra lidelser, men vi er bevidst i våre lidelser, og kan trekke vigtige lærdommer.
Personlig skiller jeg på Den Store Dommedag og Den Lille Dommedag. Den store er når det er krig, en katastrofe, måske et dødsfald.
På den store dommedag er det meget kollektiv lærdom og udvikling som kan vinnes på kort tid. Derfor kan man kalle Krig for en Fredsfabrikk, selv om det høres cyniskt ud. Det er gennem krig det blir født pasifister.
Den Lille Dommedag kan vi ha hver dag. Små situationer, hverdagen. Nogen som sniker i køen, en som sneier meg i trafikken, en kunde som er vanskelig, barnet er surt, jeg har stått op med det forkerte ben først og er morgengretten.... Der kommer den lille dommedag som gør at jeg kan få lite mer selvindsikt, kan øve på alle gode ting som jeg ønsker at ha i mitt liv.
For at lære at få mer kærlighed kræves både Dom og Dag. Altså lite fysisk modgang.
Den Store Domedagen ved jeg ikke når kommer. De små Domedagene kommer som perler på en snor... 
Den beste beskyttelsen mot den store dommedagen er at øve sin bevidsthed i positive tankeklimaer. At øve seg i at tænke positivt om alle man møder. Ikke som en slapp, passiv, "dørmatte"-holdning. Man kan godt være bestemt når det trenges. Med positiv tankeklima menes at slutte helt med kritikk, strid og baktalelse.
Da kommer man under en beskyttelse. Martinus skriver om dette. Det er også allerede beskrevet i bibelen, psalm 91: Selv om det faller tusen på min høyre side, og titusen på min venstre, inget ondt kommer at skje med meg.
Denne indstilling er ikke som en religiøs følelse, men en reell beskyttelse fordi man har bragt sitt liv i overenstemmelse med livsloven og karmaloven og loven om årsag og virkning. Det er den beste beskyttelsen mot krig og andre dommedagsudfoldelser.
Kjærlig hilsen
Oscar
Hej Punzaak
Glæder meg til at læse dette. Nu roper sengen så det blir i morgen. En ny dag med nye muligheter. En minidommedag måske
Kjærlig hilsen
Oscar
Nej vi er ikke Slaver. Pjat! Smid det straks ud!
Men du udtrykker en slaves mentalitet når du har slavebundet verden med ord.
Og alle dine opremsninger af ødelæggelser og lidelser er en opremsning af den største kærlighed der findes.
Skal nogen tage ansvar?
NEJ! ALDRIG.
Ingen i denne verden er født med et ansvar og ingen i denne verden skal dø med et ansvar og ingen
i denne verden skal have et ansvar og ingen i denne verden skal tage et ansvar. Og alle dem der dør, fødes.
Og den mest smertefulde død er vores fødsel ud af vores mor.
Lig ansvaret over på dig selv, hvis du vil have ansvar i verden.
"Manglende respekt over for Gud?"
Kræver du respekt for etårigt barn? Jeg har aldrig hørt noget så perverst.
Ingen skal gøre sig fortjent til Gud, for han fortjener os alle, og alle fortjener ham.
Har du gjort det hele tager han dig hjem og har du ikke gjort noget endnu tager han dig hjem.
Hvordan kan du elske en anden hvis du ikke kan se at han er et barn.
Paradis findes kun ét sted og det er i dig selv og alle er i himmelen hos Gud, så ingen går derhen og Gud er med alle, og enhver ligger i hans favn som hans allerkæreste og mest dyrebare elskede. Han elsker med enhver, i akkurat dette øjeblik, en kærlighed, et samleje og en elskov der aldrig er set magen.
Han elsker dig uendeligt højt.
Denne verden er så fuldkommen som den højeste og den højeste er så fuldkommen som denne.
Hver gang at jeg ser et væsen i smerte føler jeg sorg og når jeg har følt sorg, føler jeg kærlighed.
Sluk dit fjernsyn og tag skraldeposerne med for din nabo og kærtegn ham med dit smil og ikke din klogskab, selvom at han er verdens rigeste mand og han har sultet verden ihjel, så er det i denne gerning at skal du se Gud foran dig og inde i dig selv.
Bed ikke for dem som sulter og lider, bed for dem der har fået mere end hvad der tilhøre dem. Bed dernæst for dem der sulter.
Går verden under? Nej, og det har den aldrig gjort og det vil den aldrig gøre nogen steder.
Solen går ned på den ene side og står op på den anden og på samme måde dør og fødes vi.
Guds ønske er det der sker inde i dig og rundt om dig, det er hans vilje. Når du ser dette oplever du kærlighed, du kan sagtens smide alle dine positive og negative tanker væk. Guds vilje er positiv og det er ikke noget at gøre, han er evigheds optimist.
Man elsker ikke ved at elske og man tænker ikke godt ved at tænke godt, for så skal alle være kærlige og gode og så har man gjort det negative.
Men man lader sig selv elske og man lader sig selv tænke godt. Alt det onde og negative kan få plads i sin ladelse.
Fight fire with fire?
Hvad med at lade den â€fire†brænde og læg ilden fra dig, og gå hen og vand en blomst?
Den smukkeste kamp er et menneske der fødes og du kan ikke andet end at tage imod det.
Når det har brug for mad, giv det mad, når det har brug for søvn læg det i seng, når det har brug for omsorg så hold det tæt og pludseligt har du et voksent og rigtigt menneske.
Glem alt om at vokse og tænk aldrig på at blive voksen, klogere eller kærligere, gør ting af kærlighed alt andet kommer af sig selv.
Man skal passe sig selv. I dag har jeg ikke passet mig selv, men jeg skrev til dig.
Skal nogen i verden gøre som Martinus har beskrevet? Nej. Jeg aner ikke hvad det betyder.
Kærlig hilsen
JR
Kære Oscar
Du skriver nogle fremragende indlæg, jeg nyder dem alle sammen rigtig meget.
Tak.
Kærlig hilsen
JR
Oscar: Mange tak for rigtig gode indlæg her på det sidste. Jeg tolker i samme retning.
Jacob: Ligeså. Dyb og dejlig befriende læsning. Dine ord og tanker finder resonans i mit indre.
Tak
Kh. Ejby
Tak
Tak Ejby
Dejligt.
Dommedag er pragtfuld. Jeg tror kun på den lille af de to. Den er en lasy day 
Jeg elsker mine "lasy days"
Og det er jo akkurat ligesom store og lille Jihad. Lille Jihad er den vigtigste ifølge Profeten Muhammed. Jeg er enig.
Kh Jacob
Hej 
Jeg har ikke oplevet så meget smerte, jeg er røget på røven et par gange når jeg har været ude og sutte bajere.
Ok.
Så er du Kevin Costner og jeg er Dennis Hopper.
http://www.youtube.com/watch?v=e0jhMPbpeIY
http://www.youtube.com/watch?v=fLUpbbYdjf0&feature=related
Hej Punzaak
Jeg ligger litt efter i tråden, har begynt at læse og svarer litt sånn efterhand.
Du skriver bra og tankevekkende. Du skriver bl.a.:
I hele dette avsnittet er du på linje med mange af de store,som har tenkt på lignende måde. Gud er kærlighed, hvorledes kan da det onde findes? Hvem har skapt det? Har Gud skapt det?
Gnostikerne løste det på en elegant måde. De inførte en undergud. Vår hoved-Gud skapte de gode. Denne undergud skapte det onde og styrer end i dag over det onde.
Martinus er inne på samme problematikk, men han ser det litt anderledes. Han mener at Gud godt kan ha skapt både det gode og det onde. Martinus mener, at det onde er en forudsetning for at kunde opleve det gode. Nå er vi inne på kontrastprincippet.
Jeg mener at Martinus argumenterer så bra for hans syn, at jeg ikke kan se nogre svage punkter i resonnementet. Gud har skapt det gode og det onde. Gennem at vi oplever det onde lærer vi at sætte pris på det gode.
Det er vakkert sagt. Smertene er vanskelige når man er midt opp i det, men det gør en klog, som du sier.
Ja, det har du rett i. Ønsker vi egentlig guds hjælp? Ønskervi egentlig tilgivelse? Egentlig ikke, ikke sant? Vi ønsker egentlig at leve i rigdom med god helse og finde vig kærlighed Men hvad gør vi? Som du skriver, så lever vi så vi ødelæger guds ånd.
Martinus kaller jo dette for åndelig kemi. At kunde jonglere med livets byggestener på en sådan måde at man skaber lykke og sundhed. Så vi ikke ødelegger Guds ånd, men at vi gør gods ånd kænd gennem vår måde at leve på.
Ja, jeg synes du beskriver det på en god måde her. Gennem at vi selv oplever vår dommedag blir vi selv den hellige ånd. Først læser vi om den hellige ånd, så lærer vi det i livet, så blir vi det...
Ja, det har du rætt i. Når jeg skrev at jeg ikke ved når den store dommedagen kommer, så mente jeg for meg personlig, i dette liv. Jeg har sikkert oplevd både en og to store dommedager i resente tidligere liv. Men om det kommer en sådan stor "katastrofe" i dette livet, det ved jeg ikke.
Vakkert sagt! Poetisk...
Jeg forstår godt det du skriver om at kæmpe for kærligheden, at bekæmpe brand med brand, osv. Alt til sin tid. Jeg mener dog at min positive kærlighedsforståelse er noget jeg skal jobbe med i min livsperiode nu. Ja, jeg har læst og hørt om det, men jeg har også praktisert det. Og det virker . Andre ganger kan det være bra at kæmpe og sloss for kærligheden, men lige nu er jeg ikke der. Det er mer nu som Jesus sier: hvis nogen tar din jakke, gi ham også din hatt. Hvis nogen ber deg gå en mil med ham, gå to mil. Og det virker. Det tiltrækker meget positivitet rundt meg. Det kan være en livsfase, jeg ved ikke, men det er der mitt arbejdsområde er lige nu.
Det er helt sant. Vi lever fortsatt midt i død, nød, sygdom og elendighed. Så det blir mange tårer, for seg selv eller sammen med de som lider.
Stemmer, jeg er ikke fri fra lidelser. Men midt i selve lidelsen er jeg beskyttet... likesom du er det, og ale vi kænder. Guddommen har så umåtelig kærlighed til os at vi er beskyttet på allerhøyest mulige nivå, hele tiden, som passer til vår situation og utvikling.
Tak du også Punzaak for tankevækkende ord og tanker!
Kjærlig hilsen
Oscar
Jeg har ikke oplevet så meget smerte, jeg er røget på røven et par gange når jeg har været ude og sutte bajere.
Ok.
Så er du Kevin Costner og jeg er Dennis Hopper.
http://www.youtube.com/watch?v=e0jhMPbpeIY
http://www.youtube.com/watch?v=fLUpbbYdjf0&feature=related
Jeg det skide ture der, dem lære man ikke meget kærlighed af. Siden man gjorde det igen næsten weekend.
Det kan godt sige. Vi har vist hvert sit øje/syn paa sagen. Husk nu hvem der vandt=). Men det var ikke det absolutte kærlighed der vandt dengang. Kevin Costner var vist ogsaa stjernetosset ligesom den anden, men nok en meget smuk verden de kunne have skabt sammen.
Takker for nogle positive tanker og positive følelser.
Kærlig hilsen
Tak til dig kære Punzaak
Kærlig hilsen
Jacob
Hej Punzaak
Har læst ditt indlegg, det er mange guldkorn der. Avslutningen er toppen:
Vær åben for forandringer, men hold fast ved dine inderste værdier.
- Forstaar du det saa tror jeg du forstaar logikken ogsaa forstaar du kærligheden. Det jo logisk at den vigtigste kærlighed er den ens personlige tanker og ønsker kan give en. Hvis tankerne er kraften bag alt liv. Saa skal de jo ikke undertrykkes, men i stedet tilgives. Ellers skader man jo Guds annd og viden. Kærligheden.
En sådan åpenhed for forandringer er vigtig. Tankene er kraften bag alt liv. Det er en god opsummering!
Kjærlig hilsen
Oscar
Skriv et svar