Hej med jer
"Alt er såre godt". Sådan sagde Gud, ifølge Biblen, da han så, hvilken verden han havde skabt. Og samme lille sætning går igen mange steder i Martinus' logiske analyser af virkeligheden.
Med disse fire ord beskriver Martinus nemlig det fantastiske facit, som udgør essensen af al livsvisdom og oplevelse - når man vel at mærke er i stand til at se verden ud fra det samme højintellektuelle udsigtspunkt, hvorfra Gud kunne nyde sit skaberværk i 1. Mosebog.
Igennem de tusindvis af sider, som Martinus har skrevet, forklarer og gennemgår han selve livet fra alle aspekter, så han til sidst formår at give læseren en enestående chance for at kigge Gud over skulderen og forstå, at den faktisk er god nok: Alt er såre godt!
Forklaringen er måske lang, men det er selve facittet til gengæld ikke. Alligevel rummer de fire små ord et kæmpestort kosmisk lys, som jeg her vil tillade mig at lege lidt med.
Alt...
Ikke kun en lille del af Guds skaberværk. Ikke kun et fjerntliggende guddommeligt rige. Og heller ikke kun de få forundt. Men alt. Hverken mere eller mindre. Hele det uendelige skaberværk - fra de bittesmå detaljer i mikrokosmos, som slet ikke kan anes med det blotte øje til de allerstørste kæmpegalakser i makrokosmos, som slet ikke kan overskues af det blotte øje. Alt, hvad vi kan se omkring os, og alt det, som vi slet ikke kan se. Det er såre godt. Hvilken overvældende og vidunderlig tanke.
... er...
Lige her og nu. Lige her og nu i al evighed. Ikke for tusindvis af år siden på en paradisisk ø og ikke kun i et forjættet guddommeligt fremtidsrige. I dette øjeblik så vel som det næste og det næste og det foregående evige nu er alting lige præcis, som det skal være - og det er godt!
... såre...
Der er ingen grund til at komplicere facit. Facit kan ikke gradbøjes. Alt er vitterligt meget godt, uanset hvordan andre ellers oplever det. Set med Guds øjne eller det kosmiske syn - eller i mangel af bedre: Martinus' analyser - er alt såre godt. Sådan er det. Punktum.
... godt.
Det kan godt være, at visse af livets detaljer kan opleves som ubehagelige og andre som behagelige. Men det ændrer ikke ved, at der ligger et guddommeligt formål bag begge oplevelser, som hver især er uundværlige for skabelsen af de levende væsners livsoplevelse - herunder Guds egen oplevelse af sig selv. Denne evige vedligeholdelse har kun det ene formål at tilfredstille de levende væsens ønsker og begær. Og at kunne få tilfredsstillet sine til enhver tid gældende ønsker og begær - og oven i købet i al evighed - kan vel kun være godt. Selv når det ikke føles sådan.
Venlig hilsen
Petersh 
Såre godt beskrevet!
dejligt indlæg, Peter
Hei Petersh
For meg blir innlegget ditt for enkelt, for hodeorientert og med litt manglende bakkekontakt.
Hvis du under grusom tortur hadde klart å si at det er såre godt, så ville jeg respektert det.
En forfatter i Norge følte hans kall var å vise hvor grusomme menneskene kunne være, mens vi andre vanlige mennesker lukker igjen for at dette forekommer,og lever i stedet livet overfladisk.
Dette har jeg nevnt tidligere:
https://www.martinusforum.dk/forum/kosmologien-generelt/jens-bjorneboe/msg23536/#msg23536
Vh Glenn
Ja alt er såre godt. Ihvertfald for martinus som var kosmisk bevidst, 3000år fremme i udviklingen og med sin lidelseskarma overstået. Ikke så godt for grisen der får skudt en bolt gennem hovedet så fede forkælede danskere kan spise sig endu federe jule aften. Men det er jo afiligevel godt for så for de federe forkælede danskere en dag en tagsten i hovedet så de kan få lov og føle deres egen medicin.
Jeg vil dog være varsom med at komme med udtalelser om at alt er såre godt over for manden der har fået sin familie udslttet foran øjnene i krig. Så får man nok noget gammel karma igen i form af en knytnæve i fjæset.
Vh Thomas
Hej Glenn og Tomasino
Uden kosmisk bevidsthed og mulighed for at se livet fra Guds udsigtspunkt må vi tage os til takke med primært at forstå, at alt er såre godt, med vores intelligens. Og selv dét kræver en aktiv "forskningsindsats" og et stærkt ønske om at forstå, hvad der ligger bag alle livets lidelser - selvom det kan være svært at holde hovedet koldt og bevare fokus, når man befinder sig midt i dem.
Men denne indsats betaler sig, selvom den kræver sved, tårer og spørgsmålstegn på størrelse med Rundetårn. For mit eget vedkommende har mit kendskab til Martinus' analyser hjulpet mig til en forståelse af mange af de lidelser, jeg ser omkring mig og oplever på egen krop og sjæl. Jeg er ikke sikker på, at de fire vise ord er dem, der står forrest i min bevidsthed, hvis jeg en dag skulle stå på skafottet og se døden direkte i øjenene. Men i mange af mine møder med jordmenneskets dyriske smertefremkaldende rester virker denne forståelse som en særdeles effektiv lindring, og den er samtidig en enestående hjælp til at undgå at udsætte sig selv for mange af de allerværste smertefulde fejltagelser.
Jeg kunne ikke drømme om at prædike, at alt er såre godt for alle og enhver, som jeg møder i min hverdag. Men her i forummet er det svært at komme uden om, at facittet "Alt er såre godt" er målet for vores forskning i livets store spørgsmål. Også selvom det endnu ikke er muligt at se det sådan i alle situationer. Men det betyder ikke, at det er facit, det er galt med - det er "regnekraften", der endnu kæmper med de sidste af mellemregningerne. Her - blandt ligesindende og ved fælles hjælp - er det tilladt at dissekere, analysere og efterprøve de foreløbige resultater i både en alvorlig og lystig tone. Det er jeg jer alle og livet dybt taknemmelig for!
Venlig hilsen
Petersh
Hej Peter
Smukt indlæg du har lavet-jeg nød det... 
Men som alt her i livet kan det skrevne/talte udlægges forskelligt.
Nogle ser det smukke,men for andre er det en provokation.(selv om det ikke var ment sådan)
Alt er såre godt, der hvor man nu engang står.
Skriv et svar