Kære Alle
Nok det største jeg har forstået indenfor Det Tredie
Testamentes verdensbillede, er væsener inden i
væsener... 😮
Det er for mig så ufatteligt fantastisk, at jeg også 
tror, det bliver en hård nød at knække for videnskaben...
Prøver man virkelig at forstå det, er det med at have
et godt fundament, fra tidligere forståelser...
Her kan vi så bede om en ekspertudtalelse fra
Stjernehimlen... :
Kærlig Hilsen
Michael

Hej Michael,
Jeg vil bare indskyde at jeg også finder tanken om væsener inde i andre levende væsener overalt fantastisk 
Man spekulerer på, hvad det egentlig er vi kigger på, når vi ser ud i himmelrummet. Tanken kan blive svimlende :
kh,
Torben
kh,
Torben
Noget af det mest svimlende i den sammenhæng er, at selv vores tanker består af bittebittesmå luftige levende væsener, der inkarnerer i vores tankeunivers i ganske korte perioder, indtil vi kommer på andre tanker... 😮
(ps. håber citatet kom korrekt på)

To store levende væsener mødes 
Kære Torben og Andre
Hvor er det smukt... 
Hvordan er det nu lige det er...
Er næsen ikke med i kroppen... :
Kærlig Hilsen
Michael

Er næsen ikke med i kroppen... :


Signaturen: "Elsk din næse, som dig selv", er næstekærlighedsloven i en form, der kan begribes af folk, som ikke kan se udover deres egen næsetip 
P.s. Det var en vits :
Jeg vil bare indskyde at jeg også finder tanken om væsener inde i andre levende væsener overalt fantastisk  
Man spekulerer på, hvad det egentlig er vi kigger på, når vi ser ud i himmelrummet. Tanken kan blive svimlende :
kh,
Torben
Hej Torben!
Ja, vad är det vi "egentlig kigger på" på "stjernehimlen" och vad är det vi gör (laver) när vi gör det?
Ett av de bästa svaren på det spörsmålet som jag har sett läste jag nyligen i en svensk avis i en intervju med den kvinnliga filmskaparen Agneta Elers-Jarleman. Hon lanserade där en alldeles egen definition på begreppet "mänsklig kultur", nämligen:
>>>Kultur: ett uttryck för hur människorna står tillsammans under stjärnhimlen och undrar: "Vadan?" "Varthän?"<<<
Vad säger du och "Stjernehimlen" m.fl. om den definitionen? Kan det uttryckas bättre?
Läs gärna också vad Martinus har att säga i saken i t.ex. "Efterskrift" i LB del 7 (det sjätte stycket där som begynner med: "Kære Fader! - Jeg mærker din underfulde Nærhed, naar jeg retter mit Blik ud i Rummets umaadelige Dyb, og du gennem tusindtallige Stjerners Baal opruller for mig...")!
Flot - ikke?
:
synes Olav
Vad säger du och "Stjernehimlen" m.fl. om den definitionen? Kan det uttryckas bättre?
Den er jättefin!
Flot - ikke?
Hej Olav og alle jer andre!
Og det bedste af det hele er måske, at M skaber sit eget udtryk for den kommunikation, der på en eller anden måde foregår mellem os og stjernerne. Han taler om "stjernesmilet". Da jeg læste dette første gang, forstod jeg, at jeg i Martinus havde fundet en åndsbeslægtet. Under stjernehimlen føler jeg mig kolossal ensom, men ikke alene. Nogen smiler og vinker til mig ude fra det store Univers.
I Livets Bog 1, stk. 2 skriver Martinus: "Livets oplevelse kan kun eksistere i form af en vekselvirkning mellem to former for energi, nemlig den fra Universet i form af vore omgivelser, og den fra vort eget indre i form af vor manifestation udstrålende energi..."
For mig er dette ikke tør teori. I "stjernesmilet" er der ingen forskel på min energi og den energi, der kommer ude fra Universet. Vi er to sider af samme sag. Vi forstår hinanden og taler samme sprog. Hvad vi sjældent finder på jorden, kan vi finde i himlen.
Og sådan har jeg haft det, siden jeg lå i barnevogn og kiggede op i himlen. Jeg tænkte da, at når jeg fik et sprog, ville jeg spørge de vokse. De blev meget overraskede og glade i begyndelsen, men det endte med, at de blev trætte af mine spørgsmål. Jeg tænkte da, at når jeg selv blev voksen, ville jeg finde ud af det hele.
Så Martinus er faktisk svaret på en drøm, jeg har haft så længe, som jeg kan huske tilbage. Han har givet min tunge mæle, og det er derfor, jeg snakker fanden et øre af. Jeg kan slet ikke holde kæft med alt det Martinus-halløj. I hvertfald ikke her på nettet og i Klint.
kh Søren
Tak Søren for den smukke betragtning!
Jag kan också från min barndom huske vilket intryck de gnistrande stjärnklara vinternätterna i Norrbotten i Nord-Sverige - där jag är född och uppväxt - gjorde på mitt sind. Sådana gnistrande stjärnklara himlar ser man aldrig i nutidens storbyer. De är alltfor "lysforurenede", som astronomerna säger. Mørket behövs som den baggrund på vilken de kosmiske lyskilder kan ses...

Kh Olav
Jag kan också från min barndom huske vilket intryck de gnistrande stjärnklara vinternätterna i Norrbotten i Nord-Sverige - där jag är född och uppväxt - gjorde på mitt sind. Sådana gnistrande stjärnklara himlar ser man aldrig i nutidens storbyer. De är alltfor "lysforurenede", som astronomerna säger. Mørket behövs som den baggrund på vilken de kosmiske lyskilder kan ses...

Kh Olav
Hej igen Olav! Sverige er dog et forunderlig langt land. Tænk at bo dér og tænk at have sin hjemstavn så højt mod nord. Kommer du nogensinde mere på de kanter? 
kh Søren
kh Søren
Hej Søren!
Ja, det var vel den magnetiske nordpol som trækkede mig når jeg skulle til at inkarnere sidste gang 
Nu kommer jeg desværre ikke ofte deroppe, eftersom det är en afstand på 1000 km mellan mitt nuvarende bosted (inom det som kallas Stor-Stockholm) og mit fødselssted i Nord-Sverige.
Sidste gang jeg var där var för drygt tre år siden när jag firade min 50-årsdag där sammen med min familie, dvs Lena og Misja. Før dem var det den første och hittills ende gang de har besøgt den virkelige "Norden". Fast när Misja var en lille dreng bodde de et par år i den ryska "Norden" - på omtrent densamme breddgrad...

Nordlig hilsen
fra Olav
Hej Olav,
Det var dog en fantastisk definition 
Det med at stirre op i stjernehimlen er jo at kigge direkte ind i uendeligheden og evigheden, mon ikke det på en eller anden måde rører noget i os? Måske en længsel efter vores egen inderste natur, som jo er uendeligheden og evigheden ...
Den danske rockgruppe Gnags sang sådan her om stjernehimlen:
"Alle stjernerne på himlen
gnister fra alverdens bål
og en kærlig glød i alle vores øjne
at du blir der, lys
bag mørkets si ..."
kh,
Torben
Tak for svar, Olav. Jeg målte lige på kortet. Der er 500 km fra København til Stockholm, 1000 km fra Stockholm til Nordbotten og herfra og til Nordpolen er der 2500 km!
Hvis jeg en dag dør og bliver en engel, kan det godt være, at jeg tager en smut opover. 
kh Søren
Hvis jeg en dag dør og bliver en engel, kan det godt være, at jeg tager en smut opover. Â 
kh Søren
Hej igen Søren!
Ja, det riktige menneskeriges åndlige zone som du kan besøge som gæst når du "bliver en engel" er jo en "kold zone"- på grund af den kulminerande "kolde energi", dvs følelseenergin - hvis vi får tro på Martinus, så at "dra til Nordpolen" er nokk ett steg i den riktige retning 
Ifølge mine underrettelser är det omtrent 600 km fra Stockholm til København, men det er jo ikke kun en nord-syd-retning uden også en øst-vest-drejning at tage hensyn til i den forbindelse...
Kh Olav