Hej alle.
I Kosmos 1983, nr. 8, bliver Martinus spurgt: "Hvis man f. eks. er nødlandet i arktiske egne, hvor adgangen til vegetabilsk ernæring er udelukket, og der derfor kun er adgang til animalisk føde bjærget ved jagt og fiskeri, skal man da give afkald på denne føde og dermed overgive sig selv til sultedøden"?
Martinus svarer i første afsnit, at "af to onder skal man vælge det mindste onde". I næste afsnit siger han: "At fortsætte livet vil altså her kun kunne ske på grundlag af andre levende væseners legemlige undergang. Men et udviklet menneske, der i sit normale liv undgår det dræbende princip både med hensyn til kost og i sit forhold til medvæsenerne og yderligere med vilje og forstand arbejder på nævnte princips fjernelse fra den menneskelige livsførelse, er et mere beskyttende og livgivende væsen for andre væsener end de dyr, det i den foreliggende ulykkelige situation må dræbe, hvis det selv må leve og slippe igennem krisen. Hvis et sådant væsen derfor vælger sultedøden, sker der det, at "det mere betydende væsen" ofres til fordel for "det mindre betydende", det største onde bliver praktiseret til fordel for det mindste onde, hvilket igen er det samme som en overtrædelse af kærlighedsloven. Den modsatte løsning af spørgsmålet vil derfor være "det mindste onde" og må foretrækkes i den her gældende situation".
Jeg vil gerne spørge Jer: Er ikke alle levende væsener lige meget værd for Gud på hvad trin i udviklingen det end står på og i hvilket spiralkredsløb det end er i. Jeg synes Martinus svar tyder på, at en vegetar er mere værd end de dyr, han/hun i den pågældende tænkte situation er nødt til at dræbe. Og dyrene, hvis de kunne opponere sig, ville sikkert være meget imod at skulle lægge krop til for at vegetaren kan leve.
Dette fører videre til næste spørgsmål. I Danmark dræbes o. 22 millioner grise hvert år på vore slagterier plus millioner af andre dyr så som høns, kyllinger, pelsdyr, får, køer og heste for at vi (de aller fleste af danskerne) endnu synes, de må have kød på bordet, og mange kvinder synes de bare må have en pels til at varme sig, når de er udenfor, om vinteren. Der snakkes og skrives mest om den individuelle karma ved kødspisning. Har Martinus skrevet noget om en eventuelt kollektiv karma ved kødspisning?
Kærlige hilsener,
Kjeld.
Hej Kjeld
Vi møder det vi skal møde... :
Hej Kjeld,
Vi er alle lige meget værd...
- Men hvad nu når vi ligefrem tvinges til at vælge? Jeg har ikke lige artiklen, så jeg ved ikke hvilken begrundelse Martinus bruger for, at drabet på dyr er et mindre onde end drabet på sig selv (sulte ihjel), hvis det er de eneste valgmuligheder man har. Måske fordi vi alle hver især er Forsyn overfor vort mikrokosmos og dermed har en beskyttelsespligt?
Jeg husker et andet eksempel Martinus nævner et sted, nemlig Jesus korsfæstelse, som medførte drab på Jesus' eget mikrokosmos. Da kan man også spørge, om det er særligt næstekærligt at udsætte sin krop for en korsfæstelse, hvor man langsomt pines og plages ihjel. Men Jesus valgte det mindst onde, for hvis Jesus havde undgået korsfæstelsen (hvad han godt kunne have valgt), så var hans mission ikke blevet fuldendt, den store finale - korsfæstelsen, var ikke blevet gennemført, den nye verdensepoke ikke født på jorden. Derfor var det mere næstekærligt at ofre sit mikrokosmos på korset end at forhindre menneskeheden en ny verdensepoke.
Et andet eksempel er fosterdrab og befrugtningsforebyggelse (LB 4 stk. 1474-1480), som er et brud imod næstekærlighedsloven og en overtrædelse af det femte bud, men dog i særlige situationer er det rigtige eller ligefrem en pligt at gøre. :
Kollektiv karma
I Det Evige Verdensbillede Bind 2, symbol nr. 26 "Det kommende fuldkomne menneskerige" stk. 26.4 - 26.8 og symbol nr. 19 "Gennem indvielsens mørke" stk. 19.14 står der bla. noget om kollektiv karma - også som resultat af kødspisning. Her nævnes bla. naturkatastrofer, krigshærgede lande og koncentrationslejre som eksempler på kollektiv karma.
Der eksisterer 2 slags karma for animalsk ernæring; de korte skæbnebuer som befordrer usundhed og sygdomme, og de lange skæbnebuer, som udgør gengældelse for den lidelses-, drabs- og dødskarma menneskene har påført dyrene. De lange strækker sig over flere liv inden de samles/koncentreres og udløses - fx. i form af krig.
Kærlig hilsen
Anette
Hej Anette.
Tak for svaret. Det satte nogle ting på plads om at kødspisning kan være et mindre onde end det at sulte ihjel med dit eksempel om, at Jesus lod sig korsfæste, fordi han vidste at han havde en mission, og selvom han også vidste at det ville medføre drab af de levende væsener i hans egen krop.
Jeg ville nok ikke kunne begynde at spise kød igen, hvis jeg kom i en sådan situation, hvor jeg måtte vælge.
Kærlig hilsen,
Kjeld.
Kan det ikke også have noget at gøre med, at feks fisk og fugles livscyklus er hurtigere end vores og at de har en meget grovere karma tilgode ???
tænker Tina :0)
Hej.
Jeg har undret, hvad den store slagteriindustri kan betyde for Danmarks karma i fremtiden. Kan det betyde, at Danmark vil blive indblandet i krig eller på anden måde? Så vidt jeg husker, har Martinus sagt, at Danmark og hele Skandinavien ikke vil komme direkte i krig, men vil blive påvirket mere indirekte bl. a. økonomisk. Ja, hvad mener I?
Kærlig hilsen,
Kjeld
Jeg har set at der er færre trafikdræbte i år, trods
at hastighederne (grænserne) er steget.
Jeg tror danskerne er blevet bedre til at spise grønsager.
Men det er min egen tro.
VH
pelle
Skriv et svar