Kære Pelle,

Du er meget tydeligt blevet gjort bekendt med at der ingen forbud er, i forbindelse med studiet af den åndelige side af Livet,
Martinus Kosmologi er et frit studie,
det er fuldstændigt frit, man kan studere eller lade være, det er helt frit for enhver,

noget andet er, at det i følge Martinus, er et vildspor,
det der med organ-transplantation/donation,

personligt er Jeg efter organ-propaganda-magerne,
tidligere har Jeg haft fat i transplatationsgruppen på Rigshospitalet og Amtsrådsforeningen,
og lige nu er Jeg efter Sundhedsstyrelsen og transplantationsgruppen, og den aktuelle kampagne,

det er sådan at når man første gang modtager sit sygesikringsbevis, så bliver man automatisk påduttet organ-transplantaion/donation,
Jeg har skrevet til Sundhedsstyrelsen, at hvis De smider noget ind af min dør, med den mindste antydning af at tage stilling til organ-donation, så vil det udløse et erstaningskrav, på 25.000 kr for æreskrænkelse, og reservedelsgørelse,
og at Jeg meget stærkt anbefaler alle at gøre det samme,
De er naturligvis rystet, og har endnu ikke svaret,
for en måned siden skrev Jeg til Kamal Qureshi,
der heller ikke har svaret,
men Jeg er også rå, Jeg går lige i struben på dem,

Kærlig hilsen
Holger

Hvor står det ? at det er forbudt !
Hvor har M skrevet det ?

VH
Pelle

Hej Pelle .... mig bekendt står der ikke noget direkte i bøgerne om organdonation, her må man ty til sin egen vurdering om hvad der det mindste onde: Er det at lade sit organ diskarnere sammen med resten af kroppen, eller gi tilladelse til at dette organ desværre må på overarbejde i en anden ikke særlig venlig krop.... Sandheden er jo at den krop der er modtager automatisk vil afstøde det nye organ, hvis ikke at modtager samtidig tager noget medicin der nedsætter immunforsvaret.... Her må man så vurdere med sig selv: Hvad er det mindste onde lige nu. Min egen vurdering er at det trods alt for de fleste patienter er et plus for deres organisme at få dette fremmedlegme..... Hmmm man skulle nok se at få gjort noget ved det, at tilmelde sig som donor. Hvis det dermed betyder mere negativ karma for mig, ja så må jeg tage det med.... Nu håber jeg at der er nogle der er vildt uenige og vil give sin mening til kende.

Mvh. Frank Larsen

Er det ikke næstekærlighed at hjælpe andre ?
At andre kan få et liv hvis man selv er død og ikke skal bruge det mere ?

VH
pelle

Så vidt Jeg husker, er der en artikel i Ny Impuls for et par år siden,
om en amerikansk kvinde der skrev en bog om oplevelsen af at modtage et hjerte fra en afdød,

en yngre mand havde været på grillen og hente bl.a. pommes frites og øller, på vejen tilbage på motorcykel,
'endte han sine dage',
og kvinden fik hans hjerte,
men der skete det mærkelige at hun pludselig fik lyst til pom-frit, øl, og noget Jeg ikke lige husker,
noget som hun ellers normalt ikke spiste,
en nat fik hun besøg af ham,
og hun følte at han blev suget ind i hende,
hun opsøgte hans forældre, og fik en god dialog, og bekræftet at han hed Tim, ulykkesforløbet, at han elskede pom-frit, øl og ?,
det var anledningen til at skrive bogen,
(Jeg skal nok finde hvor artiklen er, hvis det har interesse),
spørgsmålet om der var tale om en besættelse forbundet med transplantationen, stod tilbage,
i artiklen,

sidste år hørte Jeg en radioudsendelse om en kvinde der havde haft et 'nyt' hjerte i et år,
flere gange i løbet af udsendelsen, sagde hun; det er bare en muskel,-
så kan Jeg ikke lade være med at tænke, at nu har hun haft et meget langt og tæt forløb med læger specialister og sygeplejere osv.
og blevet indviet i en masse detaljer omkring transplantationen, m. v.
og så er hjertet 'bare en muskel',

og det er jo 'muskelmændene' der gerne vil fremme Deres virksomhed,

mit gæt er, at transplantations-perioden, bliver meget kort, set i et lidt større perspektiv,

Kærlig hilsen
Holger

Hvis vi nu tænker os, at vi selv blev overflyttet til en anden klode ("organtransplanteret"). Den klode vi blev flyttet fra, var måske en klode som var sund og rask, men den vi kom til var syg og fjendtligsindet, og brugte alle sine kræfter på at bekæmpe os, vi ville være en paria på denne fremmede klode, ja så har vi muligvis et billede af, hvordan det er at blive organtransplanteret - set fra organets side.

Så kan man jo også tænke lidt over, hvilke konsekvenser det har, at tage medicin der nedbryder
immunforsvaret. Mon ikke det er sandsynligt at man i kommende liv vil fødes med nedsat immunforsvar?

Det er lidt vemodigt, synes jeg, at debatten om organtransplatation er så enøjet og følelsesladet, som den er. Man spiller på folk velmenende følelser, og man nedtoner de konsekvenser, man kender.

Når man yderligere har det synspunkt at mennesket alene er en maskine, der ikke har nogen åndelig organisme man kan ødelægge, ja, så kommer man meget nemt til at vandre trygt i ubevidst blinde, "hvor engle ej tør træde".

Man kan også spørge, hvad der er motivet for organtransplantation? Gør man det for uselvisk at ville være til glæde og gavn for helheden? Eller er det for at ville redde sit eget skind? Er det kærligt overfor organet at tvinge det over i et fremmed og fjendtligtsindet univers? Og er det kærligt at indføre et sådant fremmed organ i sin organisme, som med sikkerhed vil blive forfulgt, og som derfor medfører at man må tage immunforsvarssvækkende medicin?

Det er af stor betydning, at man ikke fordømmer noget, men at man derimod analyserer og finder ud af hvad man vil gøre.

Set i lyset af de kosmiske analyser er det sikkert, at man ikke vil blive ved med at lave organtransplantation, fordi det for nogen ikke er foreneligt med deres samvittighed. Omvendt er alt kosmisk set tilladt, og man må gøre det, man føler er rigtigt. Men man kommer ikke uden om at organtransplatation vil medføre en hel del forfærdelige lidelser, som mange ikke har nogen anelse om, netop fordi man ikke har forståelse for de kosmiske mekanismer og sammenhænge. Samtidig vil disse lidelser også medføre, at man ikke længere vil vælge organtransplatation som løsning, fordi man ikke længere kan nænne det.

Det er netop på den måde, at alt, der ikke er næstekærligt, med tiden afskaffer sig selv.

kh
Jan

Martinus skriver flere steder, at vores organer er skæbnemæssigt forbundet til os. Vores kemi/elektricitet hænger meget nøje sammen.

Ligeledes anfører han, (et sted - jeg har ledt forgæves efter det) at organtransplantation ville svare til at rykke en planet ud af et solsystem og tvinge det ind i et andet.

Blandt andet derfor mener Martinus at organtransplantation ikke er "vejen frem"...

Jeg er ked af, at jeg ikke kan hitte hvor jeg har læst det, men vil vende tilbage, hvis jeg hitter ud af det...

kh
Tina :0)

Jeg har fundet ud af, at Hans Wittendorf har skrevet om det i KOSMOS 2001 side 34... "Er organtransplantation en kærlig handling?"

Jeg har dog ikke bladet, så I må selv lige checke det...

kh
Tina :0)

Hejsa,

Jeg fandt ikke lige den artikkel Tina nævnte, men en anden i Kosmos 4-2001, side 90, "Om blodtransfusion og transplantation". Her henvises til Livets Bog 3 stk. 923-25, hvor der står om samarbejdet/skæbnefællesskabet. Om udskiftning af organer står bl.a.:

Samarbejdet er helt specielt og organerne er personlige. Mit hjerte, mine lunger m.v. er mine, tilknyttet særligt til mig igennem et helt jordliv baseret på mine talentkerner. Ja, det lyder ligefrem til i LB 5 stk. 1937, at samarbejdet/skæbnefællesskabet med hovedorganerne går over flere liv. Her står:

Hvis man et kort øjeblik ser bort fra kosmologien, kan man også bare spørge sig selv, om en handling (organtransplantation) som så tydeligt er uønsket, som Jan beskriver, at der nærmest må startes en kemisk krig i modtagerorganismen i form medicin, der med vold og magt tvinger modtagerorganismen til at beholde det fremmede organ, om en sådan handling mon er det rigtige. :

Hvad med skæbneorganet? Det kunne jo give noget værre rod at overføre det til et andet væsen! 😮

Kærlig hilsen
Anette

Jeg fandt lige dette i artiklen "Skytsengle i jordbevidstheden" (fra Kosmos nr. 25,1971), som på fascinerende vis beskriver samarbejdet mellem et makrovæsen og dets organer:

Organjeger som skytsengle i en organisme
En levende organisme kan ikke blot ses fra et fysisk synspunkt, hvor den med alle sine organer, celler osv udgør en fysisk enhed; for det væsen, der har kosmisk klarsyn, kan den også ses i et åndeligt perspektiv. Ser man på et levende menneskelegeme i dét perspektiv, er der foruden menneskets jeg, der er makrojeg for helheden, også et jeg inkarneret i hvert eneste organ, samt bag enhver kirtelfunktion. Disse jeger er dirigerende skytsengle for myriader af mikrovæsener: celler, molekyler, atomer og elektroner, som igen for hver arts vedkommende bliver dirigeret af bestemte jeger.

De fysiske organer arbejder ved hjælp af deres skytsengle og den af dem organiserede samfundsorden så fuldkommen, at makrojeget, organismens indehaver, ikke behøver at skænke disse funktioner nogen tanke, ja, egentlig slet ikke mærker, at det har alle disse forskellige organer, der kosmisk set er små stater eller nationer med deres mikroindbyggere. Når disse organer fungerer så godt, er det fordi, der imellem disse små rigers indbyggere er opstået et totalt humanistisk fællesskab eller et virkeligt broderskab. Loven for næstekærlighed er her for længst blevet vågen dagsbevidsthed, og det er en praktisk selvfølgelighed, at alle tjener alle. De ved, at hvis denne lov ikke bliver opfyldt, vil deres rige komme i konflikt med de omliggende riger (dvs med andre organer) og det vil kunne betyde undergang for dem alle. Det enkelte individ i disse samfund er et hundrede procent medvirkende til samfundets (og dermed organets) beståen, ligesom samfundet sørger for en hundrede procent beskyttelse af individets velfærd.

Med udgangspunkt i ovenstående beskrivelse af samarbejdet kan man vel egentlig sige, at Det Rigtige Menneskerige allerede findes inde i en! :

Kærlig hilsen
Anette

Hej Anette...

Tusind tak for stykket... hvor er det smukt !...

Mens jeg læste det, gik det virkelig op for mig, hvor vigtigt det er, at vi ikke bare elsker os selv, men i høj grad også elsker vores krop - og dermed de millioner af små jeger der "betjener" os... at vi har fred med hele det univers den er.

Det giver for mig ny mening til, at hvis vi vil ændre verden skal vi begynde med os selv... for hvordan kan vi med rette forvente, at makrojeget befordrer harmoni nedad til os, hvis vi ikke selv kan overkomme at gøre det samme for os selv... :

kh
Tina :0)

PS... og ny mening til sangen: "Du er ikke alene..."

Hej Anette

Spændende artikel du gengiver fra.

Den måde du læser stk. 1937 i LB 5 er dog ikke helt rigtig - den siger blot at udviklingen går langsomt og gradvist frem

Vi kan ikke have de samme organer i næste liv som dem vi nu har. Tidsfornemmelsen mellem organerne og os er i princippet lige så afvigende som den mellem jorden og os.

Organernes bane gennem deres spiralkredsløb kulminerer i indvikling i ungdommen hvor vi mennesker har vores fysiske 'højsæson'. I alderdommen er organerne så småt ved at blive åndeliggjorte, hvilket naturligvis afspejles i vores ydre. De befinder sig altså nu i de højere verdener hvilket medfører at deres fremtræden efterhånden åndeliggøres. Dette medfører kroppens forfald for dem som for os - eller for dem så for os - og til sidst bliver vores legeme ubrugeligt, og vi må have et nyt efter en pause på det åndeige plan. Et liv for os er som et stykke spiral for dem.

Kærlig hilsen
Esben

Kære Esben,

Tidsfornemmelse, er 'fornemmelse' af tiden,
enten fornemmer man den, eller også fornemmer man den ikke,
'Tiden' er 'bevægelsens skygge', 'skyggen' afviger ikke fra bevægelsen,
oplevelsen af 'Tiden' er (i princippet) den samme for alle,

at 'et liv for os er et stykke spriral for dem', er vist det man kalder et tankedril,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Holger

tankedril eller 'realiteter' - hvis lasse vil godkende det vil jeg godt have lov til at kalde det kosmiske realiteter

Kærlig hilsen Esben

Kære Esben,

Som Vi kan se, er tankedril også en realitet,
om Vi kalder det kosmisk, ændrer ikke noget,

(set med spiralbriller, er Vi der Alle)

i al korthed

Kærlig hilsen
Holger

Martinus skriver om Organ transplantation :

LB 2 Side 395 (den nye model)
Eller afsnit 323

Ham skriver blandt andet at det ikke vil kunne lade sig gøre at lave et menneske at kunsti vej.

Der tog han fejl.

VH
Pelle

lidt baggrund

LB 3 stk. 923 "Fødsel" og "død" som konsekvenser af organvæsenernes hurtigere passage gennem spiralkredsløbet end makrovæsenets

har ikke bogen men det var hvad jeg fandt under søgning på organvæsen

kærlig hilsen Esben

Kære Esben,

Jeg har kigget på det, og de følgende sider,
det stemmer med det Jeg skriver,

Kærlig hilsen
Holger

Rettelse :

LB 2 Side 395 (den nye model)
Eller afsnit 323

Sorry...

VH
pelle