Kære Flemming,

Selvom Du spiser havregryn, hver morgen, er det jo aldrig de samme havregryn, selvom det er fra selv samme pakke,
med fare for at forenkle spørgsmålet,

Kærlig hilsen
Holger

Kære Jer

Jeg spiser altså AXA , men måske du forenkler, det
spørgsmål Flemming stillede, en anelse....

Det må være en spiraludvikling, for en uendelig "sulten"
livsoplevelse, genielt og vidunderligt ved verdens-
billedet. :

Kære Flemming

Jeg tror, jeg forstår dig bedre nu....

Spiraler i hverdagen.....:

Årskredsløbet, tingene overgår stille og roligt i andre
forbindelser.

Ja, det tager jo det hele med... :

Alting forandres, ikke altid vi kan se det.

Men hvad med: Menneskets udvikling - en spiral -, men
kun med intuationen, kan vi opleve det.

Alt er liv, alt gennemgår en spiraludvikling, men kæmpe-
tidsperspektiver. :

En sommerfugl - gennemgår en spiraludvikling vi kan se,
måske forandres den langsomt fra sommerfugl, til en
fast beboer på en ufattelig verden, den var her jo bare
på visit. :

Kære Flemming m. f.

Jeg er også enig i, at hvis vi ser det ud fra vores eget lokale perspektiv, så ligner det mere gentagelser (minikredsløb), end spiraler. Ser vi på naturer og alle de levende væsener, vi er omgivet af, så sker der dog hele tiden forandringer, nogle gange kun med små forandringer og andre gange med større forandringer.

For at der kan være en oplevelse, må der også være en bevægelse og for at en bevægelse kan finde sted, må der være er Noget eller et Jeg, der styrer denne bevægelse (ifølge Martinus). Bag ved dette Noget eller Jeg, er der et begær om at kunne opleve et eller andet. Men når den samme oplevelse er blevet gentaget så mange gange, fx at spise havregryn hver eneste dag ikke bare i dette liv, men måske også i det næste og næste, bliver det ikke svært at forestille sig at man til sidst ledes ved havregryn. :-[

Det som I jo selv er inde på er det jo i virkeligheden et kontrastprincip, altså et og sult og mætningsprincip. Forestil jer, hvis vi altid og i alt evighed skulle leve i en menneskekrop og aldrig kunne komme til at opleve det ud fra et klodevæsens perspektiv, og klodevæsenet så igen heller aldrig skulle opleve det ud fra et mælkevejsprincip osv. ???

Vi ved jo godt, at der findes atomer, celler, organer, organismer, kloder, solsystemer og mælkevejssystemer. Hvorfor skal da et atom altid være atom, eller en celle altid være celle osv.?

Set ud fra intuitionen, kan man se ud over tiden og rummet, ifølge Martinus. Det er herfra man kan se de store kredsløb, det er herfra man se at for hvert spiralkredsløb, et væsen gennemløber, flyttes det op i et nyt og højere kredsløb. På denne måde bliver det aldrig kedelig at opleve, det er på denne måde, at guddommen og gudesønnerne oplever hinanden og det er på denne måde at Gud skaber nye verdener på, så ingen af partnerne nogensinde kommer til at kede sig.

Kh Svend Erik

Ja, det er nu meget rart at vi ikke bare er som et hamster i sit løbebur (eller hvad sådan en dingsen hedder).

Man kan også sige at det, at der ikke er tale om cyklisk men spiralformig udvikling er en logisk følge af, at alt skulle være såre godt. Hvis vi aldrig kom videre, men kun gentog den samme trummerum hele tiden, så ville livet være et helvede og en pinsel for det levende væsen. Vi ville være zombier uden egen vilje 😮

Jeg kunne godt lide Holgers forklaring . For selv om man gentager en hændelse (inkarnation, spise havregryn etc.) flere gange kan det aldrig blive den samme af den grund, at man er klogere næste gang end forrige gang. Altså alene det at vi kan sanse og opleve (= erfaringer), gør at vi i dag er en anden end vi var i går og end vi vil være i morgen :

KH...Anette

Jeg ville lige tilføje, at hvis man nu var alm. kristen og troede på kirkens dogmatiske verdensbillede, så er det ikke alt, som forandrer sig. Hvis man fx. er endt i helvede, så forbliver man der 😮

Læs hele artiklen her: KLIK

Pyha, så kan jeg nu bedre lide kosmologiens verdensbillede

KH...Anette

Jeg må erkende at havregryn-modellen er en anelse forenklet, (det er ren og skær dovenskab) men i en vis forstand rummer den det hele, uden at gå i detaljer,
for hvert eneste havre-flage, og sekund er unikt,

noget andet som Jeg tænkte på, er at jorden drejer om sin akse, jorden er ca. 48.000 km i omkreds, det tager 24 timer for en omdrejning, det får Jeg til ca. 2.000 km i timen,
men jordens bevægelse omkring solen er vistnok 100.000 km i timen,
så selvom jordens drejning om sin akse, er en gentagelse,
så er den næste gentagelse, 2,4 mil. km henne i rummet i forhold til den forrige,
jordens bane/bevægelse om solen, er også en 'gentagelse',
men også solsystemet er i bevægelse,
hvis Vi nu forstiller Os, at disse bevægelser aftegnede lysstriber (fx i hver sin farve) i rummet, så ville Vi se aftegninger af spiraler/(cykler) aftegnende baner der danner større spiraler/cykler osv. i det uendelige,

det er et billede på den fysiske side, og måske ikke et fuldkommen analogt billedligt eksempel,
(i spiralen er næste 'cirkel', større end forrige)
men det giver dog en ide om at Vi altid er i bevægelse, og aldrig det samme sted,
selvom Vi naturligvis altid er et evigt 'NU og HER',

(det er også et billede af lokale tider, i lokale tider, i lokale tider, osv. men hver ting til sin tid)

en foreløbig kommentar,
supplerer gerne yderligere,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Anette! God appetit!
Så må vi i gang med at spise mere havregryn.!! 😮 Og det er i virkeligheden også meget sundt. Og når vi nu alligevel er i det muntre køkken, så vil jeg vælge den katolske kristendom og skynde mig at betale for min syndsforladelse for at undgå at komme ned i helvede, selvom det nok bliver dyrt.

Jeg tror nu nok alligevel jeg holder mig til kosmologien, ligesom dig...
Kh…Svend Erik

Kære Holger

Du har vist spist mange ”havregryn”, når du kan lave så store udregninger af vores klodesystem. Men du er ikke den eneste der har kigget op i stjernerne og undret sig; jeg har fundet noget her på Internettet, som måske kan have din interesse?

http://www.martinus.dk/content/dk/tidsskrifter/kosmos/1933/kos1933-06-006.html

Kærlig hilsen Svend Erik

Kære Svend Erik,

Jeg må nok korrigere, at jorden måler ca. 44.000 km
og ikke 48.000,
men det er lidt nemmere, når tallene går op, 24-48,
hvis jorden fx. kun var 24.000 km i omkreds. så ville hastigheden, (på overfladen) kun være 1.000 km i timen,
et stort hjul kører længere, end et lille med samme omdrejningshastighed, 'gearing'
så også hastigheder er relative,

nå men det var et sidespring, spændende artikel Du henviser til,
kirken nægtede folk at bruge makrobriller, og Pasteur's
kollegaer nægtede at bruge mikrobriller,
men det er heldigvis længe siden nu,
(selvom 'Pasteur's kollegaer' den dag i dag, udgør en kæmpehær,)
også spændende at se Jan Tarbensens værk, for første gang,

Kærlig hilsen
Holger

Hej igen.

Jeg har lige haft travlt et par dage, men nu kan jeg skrive lidt igen...

carl michael wrote:

Årskredsløbet, tingene overgår stille og roligt i andre
forbindelser.

Ja, det gør de jo ganske vist, men om der er tale om en spiraludvikling eller bare konstant forandring, har jeg svært ved at se.

carl michael wrote:

Men hvad med: Menneskets udvikling - en spiral -, men
kun med intuationen, kan vi opleve det.

Sådan er det jo nok med de store kredsløb. Det jeg tænkte på var, om der så ikke også findes små spiralkredsløb i dagligdagen, som er nemmere at få øje på. Det ville gøre det lidt lettere at forestille sig de store.

Ja, alting forandrer sig jo godt nok, men for at det er et spiralkredsløb skal der jo også være tale om ophobning eller akkumulering. Det ene kredsløb skal være fundament for det næste og udviklingen må ikke kunne gentage sig.

Anette S. wrote:

Altså alene det at vi kan sanse og opleve (= erfaringer), gør at vi i dag er en anden end vi var i går og end vi vil være i morgen :

Det har jo ihvertfald noget at gøre med en ophobning af erfaringer. I øvrigt en sjov tanke, fordi det jo må betyde at alle væseners samlede erfaringsmasse (=Guds erfaringsmasse) er i konstant vækst. Men hvor kommer tillægget fra? Det må jo så blive til af ingenting. Eller også er der bare tale om omskabelser, sådan at noget forsvinder, når andet bliver til. Hvis man imidlertid skal kunne genopleve alle sine tidligere tilværelser, ved den kosmiske indvielse, så må informationen jo være lagret et sted. Altså er der vel tale om en konstant vækst. – Lidt teoretisk diskussion – jeg ved det godt. I praksis synes det jo ikke at være noget problem

Forslag: I havregrynsmodellen kunne man måske dele forløbet op i skefulde i stedet. Her ville hvert kredsløb så udgøre én skefuld og skefuldene tilsammen udgør så en serie af kredsløb. For hver skefuld sker der så en mættelse, der til sidst, når hele portionen er spist er blevet til en samlet mættelse af havregryn i den omgang - efter princippet: ”Mange bække små gør en stor å”. Serien af portioner, man indtager gennem livet, kommer så til at udgøre en overliggende spiral til skefuldene.

Hvis det er sådan det skal forstås, så skal spiralen på symbol nr. 14 vel egentlig forstås som spiraler indeni spiraler - altså hvor et overliggende kredsløb udgøres af en serie af underliggende kredsløb. På billedet herunder har forsøgt at illustrere tanken i to spiralkredsløb (de hvide stænger er ikke en del af modellen, men er derimod mit tørrestativ, hvorpå modellen er monteret . Mon det er sådan symbol nr. 14 skal forstås?

[align=center][img] http://www.hvadfandenermeningen.webbyen.dk/billed.asp?PrivatBilled=3759483 [/img].[/align]

KH Flemming.

Billedet af symbol 14. er faktisk et billede af 'mælkevejen'
(yderste kredsløb) inden i, har Vi 'solsystemet', og inden i det, har Vi 'kloden', og her er 'Vi', inden i Os, har Vi 'organerne', der rummer 'celler', der igen rummer 'atomer',

det viser 7 planer, hvor hvert plan ligger over eller under hverandre, det er det der gør spiralen, at Vi hele tiden er på vej fra at være mikro-væsen, til at være makro-væsen, en opad-stigende bevægelse,
hvert af planerne rummer en cyklus, gennem 6 zoner,

Vi har 7 planer X 6 zoner, det er 42 forskellige oplevelses-planer,
tilsammen udgør dette forløb en stor cyklus,
når Vi er færdige med denne cyklus, begynder Vi en i princippet tilsvarende, men overliggende cyklus,
(en fortsættelse af spiral-bevægelsen)

så dels er der cykler, men hver cyklus udgør en overliggende spiral-zone,
men da spiral-zonerne, dels strækker sig gennem 6 forskellige zoner (grundenergierne) og set fra et jordmenneskeligt tidsperspektiv, er 'uoverskuelige',
så kan Vi af gode grunde ikke finde eksempler på mini-spiraler, i Vor dagligdag, men en uendelighed af cykler,
der dog også har et præg af spiral, fx bevidsthedens 'garnnøgle' får hele tiden viklet nye lag udenpå, (vokser)

håber det gir mening,

Kærlig hilsen
Holger

Nå, Jeg glemte at kommentere dit flotte eksempel,
det er en korrekt gengivelse, af min forklaring,

de små viklinger kan være celler, og de større kan være organer, eller kloder og solsystemer, eller hvad man nu selv forslår,
det kan også være dage og år, osv.

hvis Vi nu kigger nærmere på den massive blå ledning,
så vil Vi 'se', at den også består af viklinger, der igen består af viklinger, osv.
og hvis Vi så forstiller at alle viklinger tilsammen udgør evighedslegemet,
så udfylder det i princippet hele rummet,
og når Vi ser den fysiske side så udgør den en forsvindende del,
der bliver mindre og mindre efterhånden som Vi zoomer ind,
et analogt billede på partikler og tomrum, hvor de enkelte patikler består af partikler og tomrum, der igen består af partikler og tomrum, i det uendelige,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Flemming,

Skønt med eksperimenterende kosmologer, der har spiralkredsløb sat op i brusekabinen

Angående ophobning af tanker og erfaring; Jeg formoder at Guddommen ikke også er underlagt udvikling som os andre - altså at Gud er klogere i morgen end Gud var i går, for så ville Gud vel ikke være alvidende ???

Tanker er underlagt kredsløbsprincippet, ikk'! Altså fødes de, vokser, kulminerer og forgår! Men af alle de tanker vi udveksler med andre levende væsener og den erfaring vi hermed opnår - heraf overgår essensen til erindringslegement og skæbneelementet. Vokser mængden af talentkerner så? Hvad sker der med viden, når det bliver til C-viden? Er det ikke sådan at den dag, hvor evner/talenter er blevet til C-viden (automat-viden), så "overtages" de af et selvstændigt væsen... og dermed overgår de til underliggende væsener i udviklingen?

Funderer lidt.... men har ikke lige svaret

Holger: "Vi har 7 planer X 6 zoner, det er 42 forskellige oplevelses-planer."

Vi har vel egentlig flere, da vi vel også skal gennemleve de 7 planer x 6 zoner som primært hankøn eller hunkøn og kønnet først skifter, når man skifter spiralkredsløb? Er det ikke først når du (hankøn) og jeg (hunkøn) har taget 14 banerunder at vi så at sige har prøvet det samme :

(og her undlader jeg med vilje ikke at forvirre yderligere ved at begynde at regne på de mellemspiraler, som Martinus har tegnet i et ikke-offentliggjort symbol )

KH...Anette

Kære Flemming

Det med havregrynene, henhører under sult og mætning, altså kontrasprincippet. Hvis vi derfor altid kun levede i samme kredsløb, ville det ikke være svært at forestille sig, at man til sidst ikke kunne få en tilfredsstilende oplevelse mellem lys og mørketilværelsen.

Det må da være en velsignelse at komme over i et helt nyt kredsløb, vel at mærke et kredsløb, som kan give os endnu større kontraster end det gamle kredsløb var i stand til, og når vi så har gennemlevet dette nye kredsløb hele vejen i gennem, så indfinder sig atter en ny mættelse af dette kredsløb, hvorpå behovet for endnu større kredsløb indfinder sig osv.

Og som Annette er inde på, har Gud ligesom gudesønnerne også brug for forandringer, dvs. at bygge helt nye kredsløbe op, som aldrig før, har været afprøvet.

Mkh Svend Erik

Ja, køn-skifte-perioderne er også en cyklus, der fordobler de 42 oplevelsesplaner til 84,
og mellem-spiraler kan Vi af gode grunde ikke sige så meget om, endnu,

men hvis Vi ser på Vor organisme, så rummer den et underlæggende spiralkredsløb,
skelettet er 'hukommelse', muskler er 'instinkt', maveområdet er 'tyngde', hjerte-lunge-området er
'følelse', nerve-hjerne-område er 'intelligens', køns-området er 'intuition',

et billede på organ-planets 6 forskellige udviklings-zoner
samlet og samvirkende i en organisme,

kort fortalt,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Holger.

Ja, jeg kan godt se at de forskellige niveauer eksisterer i fysisk form. Det jeg imidlertid er ude efter er, hvordan det fysiske hænger sammen med sult og mættelseskredsløbene - det der skulle være dynamoen i hele udviklingen. For mig står det nemlig stadig som en drastisk påstand, at vi engang har været et celle-væsen og senere skal blive til et klodevæsen. Hvis jeg dog bedre kunne forstå denne dynamos virkning, så ville tanken måske ikke være så fremmed.

Interessant, det du nævner her. Jeg selv tænkt lidt af det samme. Faktisk kan modellen slet ikke konstrueres i fysisk form, fordi, som du siger, enhver vikling i virkeligheden består af endnu et sæt viklinger - både opad og nedad i skala. Derfor er det kun en rent matematisk model. Egentlig ret sjovt at tænke på. Der findes sikkert et mere præcist matematisk navn for sådan en spiral. Jeg har bare ikke kunne finde det

KH Flemming.

I et vis Perspektiv, er Vi alle 'celler', Fx er vi på vej til at blive Klodens hjerneceller, -
tidl. eksempel med at Vor organisme rummer et underliggende spiralkredsløb,
tydeliggør at det ene er 'bygget' op af det andet,
organer er 'opbygget' af celler,
celler 'opbygget' af molekyler osv.

med hensyn til organplanet, ser Vi en udvikling (indvikling/udvikling) fra 'lav' til 'høj'

det er 'Urbegæret' der er dynamoen,
og sult-og-mættelses- cyklen, der er 'vindingerne'
(bevægelse-oplevelse/skabelse)

hvis Jeg har forstået dig ret, ?
ellers må Vi se om det kan indkredses noget mere,

Kærlig hilsen
Holger

Til Flemming

Kommentar til spiralkredsløbene

Hvis vi tænker os at vi altid (i al evighed), kun skulle opleve det samme kredsløb gang på gang og starte forfra i det samme kredsløb, i stedet for at indvikles i ny materie på et højere kredsløb, så vil disse liv på grund af evige gentagelser medføre, at kontrasten til sidst ville være for lille til, at der kunne opnås en tilfredsstillende livsoplevelse.

Det må da være til velsignelse både for guddommen og alle gudesønnerne at ingen ”evigt skal være fængslet i det samme kredsløb, for altid i al evighed”. Sult og mætningsprincippet findes jo også sted i de enkelte kredsløb. Når man har gennemløbet et helt kredsløb fra det indeværende mineralrige og sluttes i salighedsriget, så vil det da ikke være særlig interessant at skulle ned i det samme forløb igen i det samme kredsløb.

Når Martinus kalder det spiralkredsløb, skyldes det, at Martinus var i stand til at se det levede væsen passering f. eks gennem planteriget, dyreriget, menneskeriget, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget. Herfra kunne han se at væsenet nu viklede sig ind i en hel ny fysisk verden, men på et overliggende kredsløb.

Det er på denne måde at alt levende så at sige er vævet ind i hinanden, i mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos. Dét vi selv oplever som mikrokosmos, er i virkeligheden vores egen evige fortid vi ser lige ind i som mikrokosmiske størrelser takket været perspektivprincippet; og det vi oplever som makrokosmiske størrelse f. eks. vores egen jordklode er for stort til, at vi kan overskue dette, fordi vi endnu ikke selv har været en del af det spiralkredsløb, hvor jordkloden er.

Fysisk kan vi ikke se det som spiralkredsløb, men takket været Martinus kosmiske analyser, er det jo op til den enkelte at vurdere, om det også kan forholde sig sådan med spiralkredsløbene.?

Mkh Svend Erik