Når Jesus siger : I skal ikke bekymre jeg for problemerne og dagen i morger" siger han så ikke det sammen som at vi ikke skal udvikle os, som M siger.
VH
asc
Hei ASC.
Man utvikler seg enten man bestreber seg på det eller ikke. Er det noe man overser i hverdagen, så kommer det ubehagelige konsekvenser som tvinger en til å tenke riktig. ;)Hilsen Stein-Åge
Hej asc og Stein-Åge,
VH
asc
Måske Jesus blot mente, at det var usundt at bekymre sig? Man kan jo blive syg af at bekymre sig for meget.
Udviklingen går sin gang med eller uden bekymringer, så hvorfor have dem? :
Kære Ascendant(undskyld), Torben og Andre
Bekymring er roden til megen elendighed...
Allways Look at the Bright Side of Life
Kærlig Hilsen

Måske Jesus blot mente, at det var usundt at bekymre sig? Man kan jo blive syg af at bekymre sig for meget.
Udviklingen går sin gang med eller uden bekymringer, så hvorfor have dem? :
Bekymring er roden til megen elendighed...
Allways Look at the Bright Side of Life
Kærlig Hilsen

Det er nemlig rigtigt, Michael. God signatur du fik, det sang Jesus forøvrigt på korset i en Monty Python film 
Nå man nu alligevel ikke kan lade være med at bekymre sig, så finder jeg ofte støtte i disse kloge ord fra kosmologien:
(Kilde:Martinus-småbog nr. 15 - Kap. 6 i Getsemane Have "De bristede forhåbninger forvandles i "Getsemane" til de nye muligheders vej")
Til den, der i sit eget livs dybeste smerte formår at give afkald på sin egen vilje til fordel for Guds vilje, vil der altid blive sendt en engel i den mørkeste stund. Og Guds vilje følger man lettest der, hvor man giver afkald på det, som har frembragt Getsemane (....) "Getsemane" har mange måder at vise sig på. Men for dem alle gælder det, at de kun kan overvindes ved at indstille sig på det uundgåelige. Det skete kan ikke blive usket. De forhåbninger, der knyttede sig til det, der bristede, det man mistede, må man slippe.
Af hele sin kraft må man søge frem til de muligheder, ens ændrede skæbne rummer. I samme øjeblik man lægger hele den oplevede smerte i Guds hånd og gør sig fri af angsten og frygten, af hadets og bitterhedens nedbrydende kræfter, da træder en lysende engel ind i vor aura, og Guds nærhed vil føles så intenst, at frygten og sorgen forlader ens sind.
Livsglæden begynder på ny at arbejde i blod og nerver, thi i lyset af Guds vilje forvandler selv den dybeste smerte, den dybeste ydmygelse sig hurtigt til den varmende og livgivende velsignelse, der er hvert eneste fuldbyrdet åndeligt kredsløbs guddommelige frugt.