Kære Tino,
Velkommen i MF,

Ja, Martinus opererer med Livets Grundanalyse, 'det levende væsen', = X0, = X1-X2-X3,
X1 er 'Jeg'et, (skaberen) X2 er skabeevnen, X3 er 'det skabte',
det som Du kalder for 'skabelsesprincippet', er hos Martinus X2 eller 'Skabeevnen',
der samlet set er de syv grundenergier samt et sæt at skaberprincipper,
bl.a. perspektivprincippet, kontrastprincippet, livsenhedsprincippet, pol-princippet (feminin/maskulin)
forældreprincippet, m. m. (kort fortalt)

selvom det er de færreste der helt forstår det fuldt ud, (X2) så er det dog meget konkret,
og det skulle være mærkeligt om Du ikke allerede genkender noget af det,
herunder de syv grundenergier, 1.instinkt, 2.tyngde, 3. følelse, 4. intelligens, 5. intuition,
6. hukommelse, 7. moderenergien,

samlet set er Martinus Kosmologi det ultimative redskab, for en overordnet forståelse af Livet,
'det gælder om at have det evige verdensbillede i lommeformat', og det er virkeligt muligt at tilegne sig et overordnet perspektiv, og det er også af stor vigtighed for den seriøse åndsforsker, for ikke at fare vild i, eller stirre sig blind på detaljerne,

'visioner', 'åbenbaringer', 'intuitive indslag', 'forløbere for', og 'kosmiske glimt', er helt personlige og unikke, og forekommer i grader fra de allerspædeste til meget stærke glimt,
det kan være meget forskelligt hvordan den enkelte oplever det, fra det dunkleste mystik til det klareste logik,

Martinus;
Jeg har ikke oplevet at have et spørgsmål, som Jeg ikke har fået svar på, -
Jeg føler at det er som at stå på et vogntog af kulvogne og dele nogle få håndfulde ud, -
trods dette udsagn, er Martinus Kosmologi overordnet set, en komplet beskrivelse af Livet, kort og godt,

Vi er Vor egen guru, men så længe Vi ikke helt og på egen hånd, kan se, forstå og forklare Livet,
er de kosmiske analyser en enestående hjælp,
det kan evt. anbefales at læse Per Bruus Jensens to-bindsværk 'Eksistens og Udødelighed', eller
'I begyndelsen var Tomheden',

Kærlig hilsen
Holger

Aha! ... det er sådan Martinus deler det op? ... mange tak for din udlægning

Jeg tror grunden til at jeg indtil nu ikke er gået ombord i Livets Bog, er at min indre fornemmelse for sandheden om Livet først lige skulle modnes og vokse sig stærkere. Hvis ikke jeg føler en indre genklang af at det jeg læser er sandt, så er det spildt krudt på mig... men det siges jo også at læreren vil vise sig når eleven er klar. For noget tid siden læste jeg Per Bruus Jensens bog "X - en komplet indføring i Martinus' kosmologi", men den fangede mig ikke rigtig - ikke på det tidspunkt ihvertfald..

Nu vil jeg følge dit tip og læse hans bog 'I begyndelsen var tomheden', spændt på at se hvordan den "klinger" ...

Varme hilsener,
Johan

Kære Johan,

Ja, Jeg havde svært ved lige at finde en vinkel til et svar, efter at have kigget på dine ting,
og tænkte at PBJ's sprog måske er en vinkel der passer til en intellektuel/akademisk/teknisk sfære,
Jeg har selv tænkt, at Jeg var glad for at have læst Martinus' eget sprog før Jeg læste PBJ,
for hvis ikke, så havde Jeg nok også hurtigt lagt det fra mig,
så havde den 'akademiske' sprogbrug nok skræmt mig,
men med M. i baghånden, blev PBJ let genkendelig, og et righoldigt supplement,

din sætning med 'genklang' er som taget ud af M's egen tekst,

der er også 28 små bøger af Martinus, med særlige emner, bl.a 'Kosmiske Glimt', og 'Bevidsthedens skabelse', men det kan være svært lige at pege på, hvad der passer den enkelte bedst, at begynde med,
der er også mange foredrag og artikler, fx 'Tomrum, Partikler og Tankekraft',

Ja, 'de få håndfulde' fylder ikke så lidt endda,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Johan,

Velkommen til forummet

Skabelsesprincippet er et spændede område. Dine tanker ser umiddelbart ud til at ligne Martinus' tanker.

Jeg tror du vil finde Martinus' tanker om spiralkredsløb interessante. Det handler om at vi, i en evig rytme, går mellem at være 'udviklede' og 'indviklede' for at forny vores bevidsthed.

I følge Martinus er vi i øjeblikket 'indviklet' i materien og en egoistisk og begrænset bevidsthed. Vi er ikke klar over hvem vi selv er. Men vi er ved at vikle os ud af denne indviklede situation ( ) og blive 'rigtige' mennesker, som har indsigt i hvem vi selv og livet er. Senere (læs: meget senere) bliver den indsigt til en automatisk funktion, som skal fornys ved at skabe kontrasten, nemlig en tilstand hvor vi ikke har det fulde overblik over hvem vi selv er. Herefter starter indviklingen ind i materien og den begrænsede bevidsthed. På et tidspunkt, så er vi i princippet tilbage til samme sted, som vi er nu. På et indviklet stadie, men på et højere/mere fuldkomment niveau.

Livet bygger på nogle principper der får os til at 'svinge' mellem at være fuldt bevidste om os selv og være bevidstløse på det område. Altså en cirkulær funktion. Men samtidig blive resultaterne mere og mere fuldkomne og cirklen bliver derfor til en voksenden spiral, som Martinus kalder spiralkredsløbet.

Det var en meget forenklet udgave af spiralkredsløbet - og kun en del af - det som indgår i Martinus' verdensbillede

kh
Lasse

... til min glæde og som tiltrængt pust til mit ego er min artikel om det universelle læringsprincip udkommet i tidsskriftet PhysicaPlus:

Colline - How learning progress in an artificial organism

... ikke mindst spændende fordi det ikke sker hver dag at et videnskabeligt tidsskrift optager artikler med et esoterisk tilsnit 

Hej Tino,

Tillykke med artiklen

Jeg har selv rodet lidt med kunstigt liv for en del år siden. Jeg synes at tankerne om struktur er interessante. Da jeg sad med nogle af kunstigt liv tingene (kan det passe at der er et meget simpelt eksempel der hedder "life"?), så syntes jeg at det var lidt en overdrivelse eller måske et fortolkningsspørgsmål om strukturen eller livet opstod/opstår eller om de betingelser der var til stede da man startede simulation simpelthen gjorde at strukturen opstod, dvs. der var som sådan ikke kommet noget nyt. Det hele lå i de strukturer (f.eks. de succes/fortolknings-kriterier du beskriver der får strukturerne til at opstå). Der er og beskrevet 'strukturer' for hvordan det kunstige liv kan agere. Derfor starter man ikke ud i en struturløs 'ursuppe', men netop med en række strukturelle forudsætninger, hvorpå andre og større strukturer kan opstå.

I Martinus kosmologi beskrives nogle centrale strukturer eller principper, som f.eks. spiralkredsløbet, der bevirker at vi gennemgår nogle bestemte faser eller strukturer om man vil. Selve strukturerne ændrer sig ikke, men resultatet af strukturerne ændrer sig hele tiden. Martinus taler om at koloritten ændrer sig og at principperne består.

Jeg kunne godt tænke mig at høre om du mener at struktur kan opstå ud af kaos eller om strukturen på en eller anden måde er givet? Det er muligt at der er andre svarmuligheder

kh
Lasse