MartinusForumDk

Notifications
Clear all

Skabelsesprincippet

7 Indlæg
3 Brugere
0 Reactions
1,286 Set ialt
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
[#1327]

For syv år siden oplevede jeg det man hvis kalder en "vision" eller "en åbenbaring". Det var en slags ordløs vished eller intuition, om noget som i sin essens var uudsigeligt. Mange mennesker oplever disse peak-oplevelser, men kun få formår at "hive visionen ned på jorden". Det jeg kender til Martinus så var han een af dem for hvem det lykkedes; i nærmest skræmmende grad fristes jeg til at sige når jeg tænker på de syv moppedrenge af Livets Bog. Endnu snuser jeg kun til dem, og venter spændt på at jeg senere i livet vil spise dem som et delikat måltid.

Min vision har i årenes løb udkrystalliseret sig til nogle tanker, diagrammer og ideer om hvad der kan kaldes for "skabelsesprincippet". Grunden til at jeg skriver om det her, er dels at jeg mener at der er paralleller til Martinus' lære og at nogen her måske på den måde vil kunne hjælpe mig ind i Martinus' univers via nogle begreber som efterhånden føles velkendte for mig, dels at den videre nedfældning af tankerne er meget afhængig af andres spørgsmål og sparring. Udover dissse to egoistiske motiver, tror jeg også at en sjæl hist og her vil føle sig inspireret af de ideer jeg fremlægger... og hvem ved, måske vil vores diskussion udvikle sig til en effektiv døråbner og belyser af det univers Martinus leverede til os?

De tre indgangsvinkler som jeg synes bedst beskriver skabelsesprincippet, er:

1. Figur der viser princippet
2. En artikel (12 sider) skrevet i marts 2006
3. Et foredrag afholdt i januar 2005

Det er en stor mundfuld, eftersom det er et tankeunivers jeg har arbejdet på i en del år. Alligevel tror jeg at der er mange umiddelbare paralleller til fx Martinus' lære (uden at kende den særlig godt), og også til kabbalah og teosofi.

Claus_35 skrev at I er småskøre herinde (eller ihvertfald at han selv var det)... det giver mig et håb om at dette sted er den rigtige jord at så ideerne i ... Ihvertfald er alle inputs og spørgsmål meget velkomne...

Johan


 
Lagt op : 12/08/2007 21:52
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Kære Tino,
Velkommen i MF,

Ja, Martinus opererer med Livets Grundanalyse, 'det levende væsen', = X0, = X1-X2-X3,
X1 er 'Jeg'et, (skaberen) X2 er skabeevnen, X3 er 'det skabte',
det som Du kalder for 'skabelsesprincippet', er hos Martinus X2 eller 'Skabeevnen',
der samlet set er de syv grundenergier samt et sæt at skaberprincipper,
bl.a. perspektivprincippet, kontrastprincippet, livsenhedsprincippet, pol-princippet (feminin/maskulin)
forældreprincippet, m. m. (kort fortalt)

selvom det er de færreste der helt forstår det fuldt ud, (X2) så er det dog meget konkret,
og det skulle være mærkeligt om Du ikke allerede genkender noget af det,
herunder de syv grundenergier, 1.instinkt, 2.tyngde, 3. følelse, 4. intelligens, 5. intuition,
6. hukommelse, 7. moderenergien,

samlet set er Martinus Kosmologi det ultimative redskab, for en overordnet forståelse af Livet,
'det gælder om at have det evige verdensbillede i lommeformat', og det er virkeligt muligt at tilegne sig et overordnet perspektiv, og det er også af stor vigtighed for den seriøse åndsforsker, for ikke at fare vild i, eller stirre sig blind på detaljerne,

'visioner', 'åbenbaringer', 'intuitive indslag', 'forløbere for', og 'kosmiske glimt', er helt personlige og unikke, og forekommer i grader fra de allerspædeste til meget stærke glimt,
det kan være meget forskelligt hvordan den enkelte oplever det, fra det dunkleste mystik til det klareste logik,

Martinus;
Jeg har ikke oplevet at have et spørgsmål, som Jeg ikke har fået svar på, -
Jeg føler at det er som at stå på et vogntog af kulvogne og dele nogle få håndfulde ud, -
trods dette udsagn, er Martinus Kosmologi overordnet set, en komplet beskrivelse af Livet, kort og godt,

Vi er Vor egen guru, men så længe Vi ikke helt og på egen hånd, kan se, forstå og forklare Livet,
er de kosmiske analyser en enestående hjælp,
det kan evt. anbefales at læse Per Bruus Jensens to-bindsværk 'Eksistens og Udødelighed', eller
'I begyndelsen var Tomheden',

Kærlig hilsen
Holger


 
Lagt op : 13/08/2007 01:03
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Aha! ... det er sådan Martinus deler det op? ... mange tak for din udlægning

Jeg tror grunden til at jeg indtil nu ikke er gået ombord i Livets Bog, er at min indre fornemmelse for sandheden om Livet først lige skulle modnes og vokse sig stærkere. Hvis ikke jeg føler en indre genklang af at det jeg læser er sandt, så er det spildt krudt på mig... men det siges jo også at læreren vil vise sig når eleven er klar. For noget tid siden læste jeg Per Bruus Jensens bog "X - en komplet indføring i Martinus' kosmologi", men den fangede mig ikke rigtig - ikke på det tidspunkt ihvertfald..

Nu vil jeg følge dit tip og læse hans bog 'I begyndelsen var tomheden', spændt på at se hvordan den "klinger" ...

Varme hilsener,
Johan


 
Lagt op : 13/08/2007 11:03
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Kære Johan,

Ja, Jeg havde svært ved lige at finde en vinkel til et svar, efter at have kigget på dine ting,
og tænkte at PBJ's sprog måske er en vinkel der passer til en intellektuel/akademisk/teknisk sfære,
Jeg har selv tænkt, at Jeg var glad for at have læst Martinus' eget sprog før Jeg læste PBJ,
for hvis ikke, så havde Jeg nok også hurtigt lagt det fra mig,
så havde den 'akademiske' sprogbrug nok skræmt mig,
men med M. i baghånden, blev PBJ let genkendelig, og et righoldigt supplement,

din sætning med 'genklang' er som taget ud af M's egen tekst,

der er også 28 små bøger af Martinus, med særlige emner, bl.a 'Kosmiske Glimt', og 'Bevidsthedens skabelse', men det kan være svært lige at pege på, hvad der passer den enkelte bedst, at begynde med,
der er også mange foredrag og artikler, fx 'Tomrum, Partikler og Tankekraft',

Ja, 'de få håndfulde' fylder ikke så lidt endda,

Kærlig hilsen
Holger


 
Lagt op : 13/08/2007 12:57
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 

Hej Johan,

Velkommen til forummet :)

Skabelsesprincippet er et spændede område. Dine tanker ser umiddelbart ud til at ligne Martinus' tanker.

Jeg tror du vil finde Martinus' tanker om spiralkredsløb interessante. Det handler om at vi, i en evig rytme, går mellem at være 'udviklede' og 'indviklede' for at forny vores bevidsthed.

I følge Martinus er vi i øjeblikket 'indviklet' i materien og en egoistisk og begrænset bevidsthed. Vi er ikke klar over hvem vi selv er. Men vi er ved at vikle os ud af denne indviklede situation ( ;) ) og blive 'rigtige' mennesker, som har indsigt i hvem vi selv og livet er. Senere (læs: meget senere) bliver den indsigt til en automatisk funktion, som skal fornys ved at skabe kontrasten, nemlig en tilstand hvor vi ikke har det fulde overblik over hvem vi selv er. Herefter starter indviklingen ind i materien og den begrænsede bevidsthed. På et tidspunkt, så er vi i princippet tilbage til samme sted, som vi er nu. På et indviklet stadie, men på et højere/mere fuldkomment niveau.

Livet bygger på nogle principper der får os til at 'svinge' mellem at være fuldt bevidste om os selv og være bevidstløse på det område. Altså en cirkulær funktion. Men samtidig blive resultaterne mere og mere fuldkomne og cirklen bliver derfor til en voksenden spiral, som Martinus kalder spiralkredsløbet.

Det var en meget forenklet udgave af spiralkredsløbet - og kun en del af - det som indgår i Martinus' verdensbillede :)

kh
Lasse


 
Lagt op : 14/08/2007 07:48
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

... til min glæde og som tiltrængt pust til mit ego er min artikel om det universelle læringsprincip udkommet i tidsskriftet PhysicaPlus:

Colline - How learning progress in an artificial organism

... ikke mindst spændende fordi det ikke sker hver dag at et videnskabeligt tidsskrift optager artikler med et esoterisk tilsnit  :)


 
Lagt op : 28/12/2008 13:18
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 

Hej Tino,

Tillykke med artiklen :)

Jeg har selv rodet lidt med kunstigt liv for en del år siden. Jeg synes at tankerne om struktur er interessante. Da jeg sad med nogle af kunstigt liv tingene (kan det passe at der er et meget simpelt eksempel der hedder "life"?), så syntes jeg at det var lidt en overdrivelse eller måske et fortolkningsspørgsmål om strukturen eller livet opstod/opstår eller om de betingelser der var til stede da man startede simulation simpelthen gjorde at strukturen opstod, dvs. der var som sådan ikke kommet noget nyt. Det hele lå i de strukturer (f.eks. de succes/fortolknings-kriterier du beskriver der får strukturerne til at opstå). Der er og beskrevet 'strukturer' for hvordan det kunstige liv kan agere. Derfor starter man ikke ud i en struturløs 'ursuppe', men netop med en række strukturelle forudsætninger, hvorpå andre og større strukturer kan opstå.

I Martinus kosmologi beskrives nogle centrale strukturer eller principper, som f.eks. spiralkredsløbet, der bevirker at vi gennemgår nogle bestemte faser eller strukturer om man vil. Selve strukturerne ændrer sig ikke, men resultatet af strukturerne ændrer sig hele tiden. Martinus taler om at koloritten ændrer sig og at principperne består.

Jeg kunne godt tænke mig at høre om du mener at struktur kan opstå ud af kaos eller om strukturen på en eller anden måde er givet? Det er muligt at der er andre svarmuligheder :)

kh
Lasse


 
Lagt op : 30/12/2008 13:12

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: