X1 er ikke noget andet enn: noget, der er. Samtidig beskriver Martinus en hel del egenskaper som X1 har. Dermed er ikke X1 egenskapsløst, men i dets høyeste analyse er det egenskapsløst. I dets "lavere" analyser er det ikke uden egenskaper:

X1 er et tenkende noget.
X1 er en del-frembringer, sammen med X2.
X1 er et et viljende noget.
X1 er selvstendig.
X1 behersker bevegelsen.
X1 er bevegelsens herre.
X1 er viljens sanne opphav.
X1 er bevegelsens dirigerende faktor.
X1 utgør en fast punkt.
Udifra X1 kan bevegelsen ha sin første opprinnelse.
X1 efterlater en for sansene tilgjengelig virkning som vi kaller livsoplevelse.
X1 er vårt sentrums og mittpunktsfornemmelse.
X1 føles som det inderste i vårt eget organisms mittpunkt.
X1 snur energi genem at være et absolut fast punkt.

X1 er derfor meget mer enn bare: noget, der er. Men i sin høyeste analyse er det blott det: det bare er.

Det er tankevekkende det du skriver. Martinus indfører en hel rekke principper. Husker ikke sånn i farten om alle prinsipper forklares i detalj, men husker i hvert fald perspektivprincippet, som forklares udførligt.

Tar man f.eks. perspektivprincippet, så blir det beskrevet ganske tydelig og etter trykkelig hvad Martinus mener med begrebet. Han tar eksemplet med hvordan perspektivet endrer seg når man nærmer seg en by (avstand spiller en rolle) og også hvordan perspektivet endrer seg hvis man ser en by fra dalen eller fra bjerget (vinkel spiller en rolle). Videre setter han fargeopfattelsen i forbindelse med perspektivprincippet.

Og hukommelsen har et perspektiv: Det er jo netop hukommelsesprincippets natur at lade alt, hvad der er udlevet til lede og derfor ligger udenfor væsenets midlertidige livsbetingende interessesfære, gå i glemmebogen til fordel for de livsbetingende interessers opfyldelse. LB4 1180

Og spejlprincippet, som er en veldig talende beskrivelse af karmaens virkning: Skæbnegengældelsen eller karma er jo et "spejlprincip", der, hvor ikke andet griber ind, udløser en fuldstændig nøjagtig gengivelse, i ens egen skæbne, af det, man selv befordrer i andre væseners skæbne. LB4 1262

Så til spørgsmålet: er det tomme begreber? Nej, det mener jeg ikke det er.

Hej Oscar,

Jeg er sådan set ikke uenig i det, du skriver.

Det er rigtigt, at perspektivprincippet beskrives detaljeret med hensyn til, hvad det gør. Men hvordan, det gør det, er der ikke nogen forklaring på.

Vi må bare have tillid til, at det er sådan.

Det har jeg også tillid til. Men jeg synes bare, der mangler en forklaring.

Det skabte - X3 - er en modsætning til X1 - idet det repræsenterer materie i bevægelse og dermed størrelser. Men X3 er dybest set identisk med X1 - det ubegrænsede - og derfor en illusion (på den måde, at det virker som noget, der er begrænset, timeligt og bevægeligt, selvom dets dybeste analyse er det modsatte).

Hvordan kan noget på een gang både være timeligt og evigt? Det kan det kun på den måde, at det timelige er en illusion - er camoufleret evighed.

Denne camouflering af evigheden foregår evigt vha. skabe-evnen - X2 - som dermed er et illusionsprincip.

Dette illusions-princip består af en række del-principper: Perspektivprincippet, kontrastprincippet, bevægelsesprincippet, materieprincippet, kredsløbsprincippet,
sult- og mættelses-princippet, livsenhedsprincippet, verdensgenløsningsprincippet, polprincippet, talentkerneprincippet osv. osv.

Men mit spørgsmål er, hvordan bærer disse principper sig ad med at gøre, hvad de gør? De, har den højeste analyse, at de er "noget som er". Men har de ikke anden analyse? Materieprincippet må jo have den analyse, at det kan skabe oplevelse af materie. Men hvordan gør det så det? Hvad er dets hemmelighed?

Vores evner - der er lagret i talentkernerne - dem beskriver Martinus som en slags frø, eller som en slags programmer, der gør dem i stand til at varetage den evne, de er talent for. Jeg tænker, at det må være lidt ligesom et computer-program, som indeholder evnen til at gøre det, det er programmeret til. Så er en talent-kerne også sådan en slags 'computer-program' - med den forskel at talentkerner er levende automat-funktioner, hvorimod computer-programmet er funktioner i 'død' mineral-materie.

Men hvad angår skabe-principperne, så giver Martinus ikke nogen forklaring på, hvordan de bærer sig ad. De må vel også udgøre en eller anden slags struktur eller 'program', der gør dem i stand til at gøre som de gør?
Det kan også være de ikke gør, men hvis ikke, så synes jeg det virker mærkeligt.

Hvordan kan de gøre, det de gør? Er der ikke nogen forklaring på det? Eller er vi bare ikke begavede nok til at forstå det? Eller er det bare unødvendigt med henblik på det egentlige formål med analyserne: at inspirere til tolerance og næstekærlighed?

Hvad er det, der gør. at perspektivprincippet laver perspektiv og ikke noget andet? Og det samme med hver af de andre skabe-principper: Hvad er det, der gør, at de gør lige præcis det, de gør? Og hvordan gør de det?

Det forekommer mig stadig at være lidt af et mysterium.

Måske er det ligemeget.

Men jeg har en fornemmelse af, at jeg har har fået forklaret et mysterium, med et andet mysterium. Perspektivet skyldes perspektiv-princippet, som er en del af det evigt levende væsen. Men perspektiv-princippet er jo bare et ord.

Hvad er årsag til perspektiv? Det er perspektivprincippet? Jamen, hvad er da perspektivprincippet? Ja, det er jo det, der laver perspektiv. Men det er jo en cirkel-forklaring. Man definerer et begreb med sig selv.

Måske er det fordi, at det levende væsen er udeleligt. Når man derfor laver en analyse af noget, der er udeleligt. Så opdeler man det udelelige. Men disse dele findes ikke i virkeligheden. De findes kun i analysen. Dermed har vi med analysen på en måde fjernet os fra det, vi ville analysere. Og vi har derfor fået en analyse der kun tilnærmelsesvis er en korrekt beskrivelse af det udelelige nogets natur.

Men måske er det lige meget. Måske skal jeg bare tænke på noget andet.

Hej Jan.

Spændende emne.

Jeg kan nok ikke bidrage med så meget, andet end ord og atter ord, som du helt sikkert kender i forvejen. Jeg vil prøve at begrænse det lidt, så kan jeg måske skrive mere i et senere indlæg. Det du spørger om er vel egentlig en delmængde af spørgsmålet om, hvordan det evige "noget som er" kan blive til det timelige som vi kan sanse, altså hvordan kan vi forstå overgangen, og de principper der muliggør dette tilsyneladende umulige? Vi er vel mest inde på det Martinus kalder "X2" - for mig at se det vanskeligste af de tre X'er at blive klog på. Hvis vi ser på vor udvikling i spiralen, så tror jeg, at det der først bliver forståeligt for os er X3 - det kan vi jo se og erkende umiddelbart. De primitive dyr må have en sikker erkendelse af verden omkring dem, planterne har måske en anelse om noget. Hverken planter eller dyr er bevidste i andet end X3. De største gudløse materialister blandt mennesker hævder endda, at X3 er det eneste der eksisterer. Dernæst tror jeg så, at X1 kommer ind på lystavlen i erkendelsesrækken - på et tidspunkt bliver det klart for os, at bevægelserne har et udgangspunkt, som ikke selv har nogen begyndelse, eller den årsagsløse årsag. På det tidspunkt, hvor X1 bliver en realitet for os, er vi basalt set forandrede væsener. Det vi så går i gang med, det sidste vi kommer på sporet af, er overgangen mellem stilheden og bevægelsen, for når vi ved at begge eksisterer, så kan vi lige så stille begynde at fundere på, at der må så absolut være en overgang mellem dem, for de er jo ikke umiddelbart forenelige. Og hermed alle de begreber som Martinus beskriver som mellemled mellem stilstanden og forandringen.

Begreberne er svære at forstå, men vi kan måske begynde med at undersøge, om det kan være anderledes. Kan man forestille sig livet som eksisterende uden på baggrund af de skabeprincipper som Martinus beskriver? Kan man for eksempel forestille sig livet som eksistrende uden på baggrund af perspektivet? Jeg kan i hvert fald ikke. Hvad er så perspektivet? Det perspektiv jeg selv oplever er for mig graden af overensstemmelse mellem den energi som mine medvæsener udsender, og så den energi jeg selv er modtagelig for, i forbindelse med mine egne karmabølger. Der hvor denne overensstemmelse er stærkest, er det der er størst i mit perspektiv eller min sansning. Dette mener jeg er perspektivprincippet for ethvert levende væsen.

De øvrige skabeprincipper kan måske forklares på lignende måde.

Hej Jan,

Super indlæg!

Jeg kender dine tanker og dine spørgsmål, jeg syntes at jeg har et svar!
Jeg har for alles skyld delt det op i tre indlæg. Andet indlag med kasse forklaringen er mit egentlige svar.

Det som jeg høre dig sige er, hvad er det lige at der sker med at forklare at forklaringen er forklaringen. Jeg syntes at det fra et vist synspunkt er den mest tåbelige forklaring i verden.
At fremstille en videnskabelig teori og bruge begrebet årsagsløs årsag er vel også et ret voldsomt output for det intelligente og videnskabeligt indstillede sind.

Og Martinus kommer og siger at forklaringen på forklaringen er forklaringen! OG hvad dælen kan jeg bruge det til! Seriøst!

Men..

Jeg vil gerne komme med en kasse forklaringen og det vil tage mig ca. en halvanden side at gennemgå den.
Måske er det hele selvsagt!! Og måske det kræver tålmodighed med mig!! Men der er et svar!!

- Vi starter med illusionerne.

Forklaringen på den årsagsløse årsag ligger jo i virkeligheden i illusionerne, illusioner er på et vist plan årsag til den årsagsløse årsag. Ja det er den første pege pind.

Var der ingen illusion om jeget ville jeget ikke eksistere, jeget er totalt afhængig af bevægelserne.
Det er bevægelserne som gør at det forsat ønsker at opleve.
Så det er bevægelserne der strømmer ind i jeget der giver jeget grund til at fremtræde som jeg.

Og bevægelserne som strømmer ind i jeget har det selv sendt ud engang tidligere i historien!

Men jeget har altid sendt bevægelser af sted på baggrund af ny ankomne bevægelser som har givet det et nyt begær til at sende flere bevægelser afsted og så fremdeles fra evighed til evighed.

Grunden til at jeget har et begær er altså på baggrund af de bevægelser fra omverdenen.
Som det altså selv har sendt ud? Ja, så det hedder altså: jeget eksistere fordi at det oplever.
Hvilket er det samme som at sige forklaringen er forklaringen. Og det vil aldrig være helt tilfredsstillende hvis at vi ikke bryder forklaringen op og ser hvordan at den snor sig selv sammen.
For man kan JO ikke bare sige at vand er vand fordi det er vand, men bliver vel nød til at sige at det er en kombination eller symbiose af ilt og brint.
Vi kan skille de to ad ved en elektrolyse, ligesom at vi kan skille stilhed og bevægelse ad ved en analyse. Men kun først nævnte kan gøres i praksis og ved først nævnte kan vi blive ved med at stille spørgsmål, for hvad er brint og ilt og hvor kommer det fra.

Vi kan dele vandet i atomer og ioner, men skiller vi bevægelse og stilhed ad bliver der en evig renkulturisk stilhed eller en intethed.
Stilheden hælder som princip imod intetheden og bevægelserne hælder som princip imod altet.
Skar vi bevægelserne fra jeget ville vi få intet.
Og skar vi jeget fra bevægelserne ville vi få et intet.

Det vil sige at noget som er: X1X2X3 eller X(1,2,3) eller bare X

Er en symbiose af alt og intet.
En symbiose af alt og intet giver stilhed, bro og bevægelse

Bro har jeg lånt fra svend!!

Stilhed og bevægelse ”skaber” eller definere hinanden og der er en bro imellem.

Grunden til at stilheden bliver kaldt årsagløs er kun i den forstand at den kaster bevægelserne tilbage. At bevægelserne kaldes årsager er kun i den forstand at de forandre sig ved mødet med stilheden.

Men årsagen til bevægelsen er stilheden og bevægelsen årsagen til stilheden.

Her må der en kasse forklaring til... To be continued!

Vi fortsætter med en direkte forklaring på treenigheden..

Hvis jeg tager en hård bold, og tyre den ind i en hård mur vil indslaget skabe vibrationer i væggen.
Hvis vi siger at væggen er stilheden og bolden broen så er indlaget bevægelserne.

Eller vi kan sige væggen er tomheden, bolden energien og indslaget bevægelserne

Indslagets kraft skaber tomhedens ”øjne” eller oplevelse.

De vibrationer der forekommer på væggens overflade er livsoplevelsen.

Uden dette indslag ville væggen være død en evig stilhed, uden væggen ville bolden være død og en evig stilhed og uden væg og bolds møde ingen vibrationer og altså atter har vi en død og evig stilhed.

Så væggen, bolden og deres møde viser principperne 1 2 3
men de er kun X og X er ét

Princippet ville måske være mere klart hvis vi havde fire vægge som lukkede et tomt rum.
Inden i denne kasse fare der en bold rundt, fra væg til væg op og ned fra side til side.
Bolden har altid faret rundt, væggene har altid været der og vibrationen er altid blevet skabt af boldens møde med væggene.

Kassen kan ”se” sig selv på baggrund af boldens indslag og møde med dens fire vægge.
Vibrationerne er kassens øjne og oplevelse. Bolden gør det muligt for kassen at se sig selv igennem bevægelse.

X1X2X3

Ingen bold ingen kasse, ingen kasse, ingen bevægelse og sådan kan vi fortsætte med at beskrive deres afhængighed af hinanden.

Men det er altså kun med et teoretisk syn at der er en bold, at der er en kasse og at der er vibration for sig.
Men det er altså smeltet sammen.

Og virkeligheden er dybest set kun en automat reaktion på at intetheden og alt opstår på samme tid.
Alle ting i deres dybeste natur er automatik..
Grunden til at vi kan opleve denne automatik som ikke - automatisk er pga. de tre former for viden A B og C hvor at man kan sige at A og B altid sløre virkelighedens C vane funktion.

Verden er en logisk reaktion på logik.

To be concluded...
Med sidste del kommer vi op på det højeste abtraktions niveau.
Så her vil det måske være lidt svært at følge med.

Højeste abstraktions niveau - automatik, lyst og lov

Sidste del.

Virkeligheden består af to ting, lyst og lov.
Og loven kan vi ingen magt ha over, vi kan kun være ét med den.

Når at en stjerne dør en stille død, kan vi sige at at der bliver mørkt på de omkring liggende planeter eller områder.
Stjernen har selv grundlæggende haft et ønske om at dø, så her er den på sin vis medbestemmende til hvad der skal ske i universet, men at der bliver mørkt på de omkring liggende planeter er en lovmæssighed, det er en naturlig reaktion på fraværet af dens lys.

Stjernen begære atter at opstå, den manifestere sig i verdens rummet og den naturlige reaktion på dens tilblivelse er lys over dens omgivelser, som en naturlig reaktion dens tilstedeværelse.

At stjernen lyser er ikke op til den selv, kun at den vil ind på det fysiske plan og opfylde sin præmis.

Vi ser altså en automatik til stede over alt.
Automatik er lov

Tomhed, energi og bevægelse er det samme som at intet alt har lige meget fortrins ret til at eksistere, hvad andet kan eksistrer end intet og alt og hvorfor skulle det ene eksistere og ikke det andet.
Det ville være ulogisk at der eksisterede en evig stilhed? Hvorfor ikke et evigt alt? Og omvendt.

Der er intet der kan diktere at INTET skal eksistere i renkultur og der er intet der kan diktere at ALT skal eksistre i renkultur. Den kan de selvfølgelig heller ikke, det er logik, men hvorfor?

Men man kan jo godt spørge sig selv om hvorfor eksistere der ikke en evig stilhed eller intethed uden manifest.
Og hvorfor eksistere der ikke en renkulturisk kontrast til en evig stilhed, som ville være et kaosAlt.
Altså et slags kaos maleri.

Fordi at før Intet og før Alt er der er der ingen ophavsret på eksistens eller ikke eksistens. Så der skal indgås en fundamental kontrakt.
Og fordi at enhver streg, linje eller to punkter ikke kan fremstilles uden en midlertidig mening.
Enhver linje i livets maleri henviser til en lokal mening, se linjerne på dit bord eller kvadratet på
computerskærmen. = mening.

Vi kan sige i dybden eller på bunden af det evige nu ligger der den kondition at der kun kan findes alt eller intet.
Hvad skulle der ellers kunne findes? Hvis der er en ting, ja så der altså et alt og hvis der kun er manglen på ting så er der altså intet.

Så at hvis vi siger at der er et forhold før nuet, hvilket er den højeste form for abstraktion..
Altså før at nuet eksistere er der et forhold, hvorfra at nuet er istand sat som væren.
Her ligger det implicit at der kun kan eksistere alle ting eller ingen ting, og det er ligeså implicit at alle og ingen ting har ligeværdig og fundamental fortrinsret til at eksistere eller ikke eksistere. Vi befinder os på en kontrakt plan imellem intet og alt.
Vi ligger ude over eksistens og vi ligger også udeover ikke eksistens og hvad finder vi i dette lokale i det højeste teoretiske abstraktions niveau, ja det vi gjorde var at vi tog et skridt bagud eller ned i nuet før at det eksisterede og i dette skridts varighed så vi altet og intethedens sammensmeltning og implicitte natur udgjorde nuet og et ”noget som er”

Ja vi tog et skridt for at komme ind til årsagen til nuet og under vore tilbageskridt så vi at det var intet og alt som udgjorde nuet og da skridtet var tilbagelagt havnede vores fod i det samme nu som vi tog skridtet fra, nuet er årsag til nuet. Vand er vand fordi at det er vand.
Men det består af ilt og brint.
H2 + O

Yes!
Nu har vi altså forklaret hvorfor der ingen årsag er på den årsags løse årsag.
Men der er altså en forklaring og en opfyldes af begæret at vide hvorfor vi ER.

Og det skal slutte med kærligheds reaktionen.

Slut, men Kærligheds note tilgår..

JA. Kommentaren.

Ja.

Tomhed energi og bevægelsen
er nuet, de skaber hinanden.

Og man kan sige at deres byggemateriale er et møde imellem alt og intet.

Men da alt og intet aldrig har eksisteret, men kun i det højeste abstraktion niveau for teori.
Da kan man sige at Tomheden og bevægelsen skaber eller definere hinanden. Se evt. kasse forklaringen igen :p ...

At kærligheden er resultatet af dette møde er lige så logisk.

Kærlighed er blot de bevægelser der modsvare tomheden.
En naturlig reaktion.

Lys og mørke der lader deres implicitte evne som kontraster fungere imod og overfor hinanden danner et spiralkredsløb.
Det er klart at viden dominere ikke viden, omsorg dominere ikke omsorg,
Viden minder om alle ting og ikke viden minder om en eller et par ting..
Omsorg minder om en omfattende tomhed et omfattende rum, et gigantisk kram...
Ikke omsorg minder om en der står lukket med ryggen til plads.

Kærlighed er altså ikke et ønske eller ønske tænkning, eller et begær om noget godt, men en iskold, nøgtern og død og død nøjagtig reaktion på stilled.

Det er ikke mindre end et underfuldt og vidunderligt mirakel!

Intelligensen kalder det konsekvens, logik og kolde fakta.
Og følelserne græder af taknemmelighed!

Sådan må et mirakel være.
:love:

Kh. Jak

At jeg glemmer at indsætte ord i det som der er mest kompliceret og i sig selv vil komme til at lyde som volapyk! Det var ikke så godt.. MEN
Jeg håber at for dem der havde et gran lyst og mod, at de kunne trænge igennem det jeg kaldte højeste abstraktions niveau.

Sådan noget øv.

manglede ord lage jeg ikke mærke til
kh lu

Hej!

Nåh! Det var godt..!
Godt at du læste indlægget Lucifer!

Jamen så må jeg ha ført mig selv bag lyset med kritisk stavekontrol..!
Eller måske at din læsning var barmhjertig, eller måske manglen ikke var så afgørende at det gjorde noget.

Selvom at det godt kunne tænkes.

Jeg kan jo også bare lade det være som det er og måske lade undskyldningerne vente lidt på sig, vente lidt med at undskylde mig selv.. i det hele taget!

Tak for din bemærkning.

Kærlig hilsen
Jacob

kære jr
det er heller ikke en stærk side her ,alså det der med at stave , jubii for stavekontrol .
somme tider får jeg ikke altid sendt ind , fordi jeg skal lige havde stavet det rigtigt
og vil gerne skrive det øøø men så glemmer man hvad det enlig var man ville skrive .
men er gået over til at skrive og så rette bagefter .
men det har ikke noget med forståelsen at gøre
den der ring af mur er kun symbolsk ik det ville jo ikke være så godt hvis der gik hul på væggen "ind til jeget" der ville ikke komme vibrationer igennem hvis der manglede et stykke væg .
kh lu
ps dejligt at du gider skrive

Hej igen kære Lucifer,

Dejligt at du gider at læse..
Ja tak Gud og skaber for stave kontrol!

"den der ring af mur er kun symbolsk ik det ville jo ikke være så godt hvis der gik hul på væggen "ind til jeget" der ville ikke komme vibrationer igennem hvis der manglede et stykke væg" .

Jeg er ikke sikker på om du kommer med et spørgsmål her, eller en konklusion
Men du har ret, hvis jeg forstår dig ret.

Det er symbolsk!
Væggen er jeget, så det er den eneste endestation eller "faste punkt" der findes, der er ikke noget der kan gå i stykker, jeget er tomt, der er ikke noget at gribe eller se, eller møde eller mærke.
Det er for at vise at jeg oplevelsen ikke er jeget men en bevægelses art og at jeget er ligeså afhængig af bevægelse som bevægelse er af jeget og at bevægelse og jeg ikke er adskilte, men udgørende det samme. Hvis vi ved det, kan vi forstå at der ikke er nogen yderligere forklaring på Universets oprindelse.
Det er som sursød sovs.. Den er både sur og sød hverken det ene eller det andet og principperne sur og sød de definere og ER hinanden.

Bevægelserne kan ikke ophøre med at ramme jeget, de danner jegoplevelsen, der er ikke noget ved oplevelsen af jeget der ikke er bevægelse og hvis der ikke var nogen jegoplevelse da ville jeget ikke længere være et jeg, men et intet. Så selvom det ikke er det traditionelle udsagn kan vi sagtens sige at bevægelserne skaber jeget ligeså meget som at jeget skaber bevægelserne.

Kærlig hilsen
JR

Jeg er ikke sikker på om du kommer med et spørgsmål her, eller en konklusion Smile
Men du har ret, hvis jeg forstår dig ret.

det var lidt af begge dele og lidt for sjov , lidt ligesom hvis man bliver ved for man hønen og ægget .
men jeg forstår dit indlæg , og fed indgangsvinkel .
og så havde jeg drukket for meget cola igår ,så bliver man sådan lidt speedet op
men sløret .
kh lu

Hej Jacob,

Tak for dit omfattende svar!

Jeg tror jeg forstår, hvad du mener. Så nu skriver jeg en lige en smøre om, hvad det er, jeg tror, du mener. Og samtidig hvad det er, jeg tror, jeg selv mener.

Det, der gør det kringlet er vel, at man prøver at beskrive, det man ikke rigtigt forstår. Der er mest man ikke forstår - og alt det man ikke forstår, får det hele til at virke indviklet.

Det, jeg hører ligesom være temaet i dit svar er atomet, udeleligheden.

Atom betyder udeleligt. Og man troede, man havde fundet den mindste partikel, og så kaldte man den for atomet. Men så fandt man ud af, at den godt kunne deles. Så havde man altså ikke fundet atomet alligevel. Men man kalder den stadigvæk for atomet, selvom den altså ikke er det, fordi den godt kan deles og atom betyder udelelig.

Og så er Martinus analyser jo så logiske, for alt, der har en størrelse kan deles, hvert fald i princippet. Og så er det altså ikke, der man skal lede efter atomet. Og så er der jo kun evigheden og uendeligheden tilbage. Der har vi atomet. Det, der ikke kan deles.

Så det virkelige atom er det levende væsen/evigheden, som udgør det 3-enige princip.

Det kaldes X eller "noget som er". Og i analysen bliver dette X splittet op i 3, og så har vi X1, X2 og X3 - men det er vel at mærke samme X - og det er vigtigt at huske, for at undgå at misforstå mere end højst nødvendigt.

At analysere betyder at opløse noget i dets bestanddele. Når vi er ved Atomet - altså det rigtige atom, altså det, der ikke kan deles, så kan man ikke analysere yderligere. Fordi det at analysere, er at opdele. Og man kan ikke opdele det udelelige.

Så analysen af det levende væsen/evigheden, bliver altså en opdeling, af noget der ikke kan analyseres, fordi det ikke kan deles - i virkeligheden. Vi kan kun gøre det i analysen. Hvad vil det sige? Det vil sige, at vi kan forestille os, at vi gør det. Men vi kan ikke gøre det i virkeligheden. Og det er værd at huske. Normalt når vi analyserer, fx. vand, så kan vi i tanken opsplitte det i brint og ilt, og bagefter kan vi gøre det i virkeligheden også. Men sådan er det ikke med den 3-enige analyse. Den kan kun gøres i tankerne. Den må altså nøjes med at være forestillinger, vi gør os om det levende væsen, som det ville tage sig ud, hvis det kunne analyseres.

Vi får altså 3 forestillinger om det udelelige (evigheden), som vi kalder X1, X2 og X3, men disse 3 forestillinger om det udelelige, er noget andet end det udelelige selv, fordi dette selv ikke kan deles eller analyseres.

Disse forestillinger om det udelelige bliver en slags krykker, vi bruger til at analysere det, der kun kan analyseres som et tankeeksperiment, og ikke som en virkelig analyse, hvor vi reelt skiller tingene ad.

Disse forestillinger kommer til at minde om det, de skal beskrive, men uden altså helt at være identisk med det.

Vi laver altså en 'analyse', som bliver en slags pseudo-analyse - et tankeeksperimentet - for at prøve at forstå det, vi 'analyserer' (det levende væsen, som er udeleligt). Men idet vi gør det, så fjerner vi os samtidig fra det, vi vil analysere. Analysen skal være en hjælp til at forstå det levende væsen, men samtidig står analysen i vejen for at forstå det levende væsen, fordi det levende væsen netop ikke lader sig analysere eller opdele, fordi det er udeleligt og dermed uanalyserbart.

Når vi (gennem Martinus) alligevel analyserer det u-analyserbare, så får vi en stor hjælp, men samtidig også nogle tilsyneladende selvmodsigelser. Disse selvmodsigelser opstår i det øjeblik, vi begynder at analysere, det, der ikke kan analyseres.

Selvmodsigelserne ligger altså ikke i det, der analyseres (det levende væsen), men derimod i analysen af det, der ikke kan analyseres.

Analysen af det, der ikke kan analyseres, kan ikke undgå både at blive en afsløring OG en tilsløring af det, der ikke kan analyseres (det levende væsen).

Tidligere har mystikere sagt om det levende væsens kerne, at det er u-udsigeligt. Det er det, man ikke kan sige noget om. Martinus er den første som siger noget om det. Faktisk siger han en hel masse. Det var hans mission.

Analysen - de kosmiske analyser - er et redskab til at vække intutionen. Analysen er et redskab, man tager til sig for at forstå. Men på et tidspunkt bliver analysen en hindring for videre forståelse. Så må man nok lægge den fra sig igen.
Man må forstå at analysen ikke er 100% retvisende, fordi man har lavet en analyse, der ikke kan praktiseres - den kan kun lade sig gøre som et tankeeksperiment. Virkelighedens mysterium gemmer sig stadig i et vist omfang bag ved analysen. Noget af det gådefulde og underfulde ved dette inderste noget undslipper analysen.

Så må man give sig tilfreds med at have forstået, at der er meget, man ikke forstår.

Man kan altså bruge analysen til at forstå en hel masse. Og ikke mindst til at forstå, at man i nogen situationer må lægge analysen fra sig, fordi analysen står i vejen for, det man gerne vil forstå. Det er jo ikke analysen, som er det egentlige interessante. Men derimod det analysen forsøger at fortælle noget om (altså det uendelige levende væsen) Og så må man i stedet prøve at være forstående overfor, at man ikke forstår, og også være forstående for det, andre ikke forstår. Og det er jo en øvelse i tolerance.

Så kan man vende lidt tilbage til analysen igen, og glæde sig over, at der dog også er en masse, man synes at forstå, samtidig med at der er meget mere man slet ikke forstår.

Ja, sådan tror jeg, jeg forstår det.

Giver det mening? Ja, både og - for mit vedkommende.

"Det eneste jeg ved er, at jeg ingenting ved" - sagde Sokrates. Martinus nævner også at denne indstilling er ydmyghed og er vejen til visdommens port.

Lidt ved man vel altid. Men der er så meget, man ikke ved, at det lidt, man ved, virker som næsten ingenting i forhold til det, man ikke ved.

Det var vel det, han mente ham Sokrates. Og det er vel den eneste opfattelse, der kan gøre, at man kan være åben og vågen overfor nyt?

Og dette nye må vel så være intuitons- og kærligheds-evnen, der så gerne vil fødes - snart - indeni os. Men så omvendt ikke før tiden er moden.

Jacob og Jan....fantastisk!

Jeg tror ikke man kommer det nærmere i beskrivelse med ord.
Det er det tætteste man kommer på kernen ihvert tilfælde
indtil intuitionen slår igennem, tænker jeg.

Takker for rigtig god læsning.

Kh. Ejby

Giver det mening? Ja, både og - for mit vedkommende.

Kære Jan,

I høj grad. Virkeligt godt beskrevet! Og tak fordi at du gad at læse min kommentar, jeg sidder sommetider og griner over mine indlæg og deres længde. Jeg sætter pris på at du gad at læse og kommentere det. Jeg syntes jo at du havde fat i noget vigtigt!

Og jeg syntes du snørre det hele ret godt sammen. Det du siger med at virkeligheden gemmer sig bag analysen er jeg vild med. Det jo lige akkurat det jeg prøvede at beskrive med 4-5 indlæg .. Jeg har altid fået at vide at jeg er god til at gøre det simple kompliceret..

Men ja, kære Jan, cool tilbage melding, det du kommer ind på at vi ingen ting ved, tiltaler mig også virkeligt meget!

Hvert fald på det helt personlige plan..

Analyserne kan vi vide en hel masse om, det er jo bare at læse dem "citere" dem, det gør jeg selv en del.
Jeg kan snakke i timevis om analyserne og et par af mine egne teorier, men jeg har intet at sige om livet når alt kommer til alt, og mine egne teorier gror der mere og mere mos på, indtil jeg fra tid til anden bliver ivrig.
Det er hvert fald sådan det føles som årene går!
Det har den effekt på mig at jeg føler mig mere og mere formel hvad angår livets spørgsmål når at jeg skal kommunikere om dem, jeg føler mig mere mere "dum" og mere og mere "uduelig".. på et eller andet plan, eller alle plan..
Men det har meget at gøre med hvordan jeg når frem i analyserne, hvordan de bevæger sig i min bevidsthed. Det er som om at forståelsen går andre steder hen. Det er interessant!

Og ja, det du nævner her: "Selvmodsigelserne ligger altså ikke i det, der analyseres (det levende væsen), men derimod i analysen af det, der ikke kan analyseres."

Det en god måde at sige det på. Det er meget klart og rent.

"Det eneste jeg ved er, at jeg ingenting ved" - sagde Sokrates. Martinus nævner også at denne indstilling er ydmyghed og er vejen til visdommens port.

Ja... men det er smukt.
Og det er vel også en rar tilstand at opdage, friskt og nyt.

Kærlig hilsen
Jacob

det var lidt af begge dele og lidt for sjov , lidt ligesom hvis man bliver ved for man hønen og ægget .

Hehehe.. det er rigtigt..
Men jeg er glad for at vi ikke blev ved i det uendelige!

men jeg forstår dit indlæg , og fed indgangsvinkel .
og så havde jeg drukket for meget cola igår ,så bliver man sådan lidt speedet op

Hehehe.. det er også rigtigt.. Hvad med en at drikke noget appelsin vand?
Jeg er glad for at du forstod indlægget og tak for din kommentar Luci!

Kærlig hilsen
JR

Dejligt at høre min kære Ejby,
Selv tak!

Kærlig hilsen
Jacob