Gode venner!
Lad os eksperimentere lidt. Neden har vi Sörens indläg. Med hensyn til den "överste vejviser slår Martinus her fast at der er alkärligheden. Ikke sandt? Hvis vi nu hver gang det står "rådet" eller "strukturen" skifter dette ord med alkärligheden hvilken oplevelse får vi så? Lad os pröve... Råden skifter nemlig, men alkärligheden består - forhåbentligt. Derfor er det godt hvis den bliver "det faste punkt".

Hvad er øverste vejviser?
H 10 Der er ikke noget højere end alkærligheden og den må komme til syne i alle foretagende

O 7 Rådet er faktisk kun en vogter af alkærligheden. Man er en vogter af strukturen.

H 5 Strukturen må i sig selv være analyserne…, der ”dikterer” og det må være absolut næstekærlighed

A 7 Det skal jo passe med analyserne

”Det står enhver frit at læse mine analyser, at danne studiekredse og centre rundt om i verden, blot man følger analyserne.” (Kristusprinicippet Kosmos 8/91).

KONTRA?

”Rådet/Alkärligheden er det faste punkt for det hele, det faste punkt for selve Instituttet, og i det hele taget det faste punkt for sagen for hele verden.” Strukturen 2003 s.69

”Martinus Institut skal være udtryk for et verdenscenter” Strukturen 1992 s. 42
Rolf:
Dette er en fundamental fejlskrivning! Martinus har forövrigt også sagt at der vil blive et stort centra i Kakasus... Visst, det er rigtigt at Martinus Center skal kunne virke som et internationalt center. Men formuleringen väkker tankar der farligt ligner en verdensorganistion og det  er ikke vejen fremad. Det har en passiverende indflydelse på det frie initiativs virkekraft da forestillingen let dyker op at det er nogen anden der tar sig udbredelsen og informationen om DTT.

Helhedens bedste eller venskab?
[/b]

Denne sag er større end venskab (Strukturen 2003 s. 50)

KONTRA?

”Det er ikke så vigtigt, at vi er enige om analyserne, men det er vigtigt, at vi er venner.” StrukturenAlkärligheden 2003 s. 50

Forretning eller moral?

O ? Bestyrelsen/Alkärligeheden har jo egentlig kun at lave tingene efter analyserne.
(Analyserne viser alkärlighedens kontakt med livets höjeste love, min kommentar)

A 7 Det er mennesker der dyrker moral – ikke forretning

KONTRA?

”Udgivelsen af bøgerne skulle efterhånden bevirke, at Instituttet økonomisk vil kunne komme til at bære sig selv, men der vil gå en vis tid, inden vor mission og sag når så vidt.” Struktur Alkärligheden2003 s.110

”Bogsalget og abonnenttallet å Kosmos skal gerne blive større for at nå ud over den situation, at fremstillingsudgifterne bliver uforholdsmæssigt store i forhold til salgsindtægterne. Tilsvarende skal ….” Citat fra rådet/Akärlighedens- Struktur 2003 s.113

Og ” I dagens situation å Instituttets fonde (Martinus Idealfond og Martinus Aktivitetsfond) nødvendigvis arbejde ud fra de økonomiske betingelser, som er gældende i det nuværende samfundssystem.” Citat fra rådet/Alkärlighedens Struktur 2003 s.110
Rolf:
Skal vi ikke värre et eksempel?

Om anvendelse af symboler: ”Der skal betales et vederlag til fonden for gengivelse af et eller flere symboler” Rådets/Alkärlighedens udtalelse Struktur 2003 s.103

”Derfor skal man have tilladelse fra Instituttet til at anvende symboler med de tilhørende tekster til hver enkelt udstilling, eller til flere udstillinger i en nærmere angivet periode” Rådets/Alkärlighedens udtalelse Strukturen 1992 s. 129
Rolf:
dette er ikke i kontakt med Martinus indstilling. Hvem der har lyst må gerne lave et Martinus Center, holde foeredrag, lave studiekredse. Hvorfor skulde de så ikke få lave udstillinger? Rester af de gamle vaneforestillinger om en verdensorganisation. En japan skal således skrive til Institutet for få lave en udstilling. Men han kan godt lave et Martinus Center uden at först skrive. Hvilke sprogkundskaber skal man besidde for at administrere dette på logiskt vis?

Verdslige love?

H 2 Hvis det skal laves som love, kan det ikke laves uden at være en slags diktatur.

M 3 De skal lære at tænke selv. Og derfor er der ingen love og principper – det har vi ikke noget af. For det er ikke nogen forening, og så skal der ikke være nogen love.

M 2 Det er nemt nok at lave noget med love og ting, og værsgo, det skal alle… men det skal vi jo ikke. Vi skal ikke beskyttes ved love eller noget. Vi har beskyttelse i at det bliver lavet rigtigt.

KONTRA?

”Tilladelsen skal være skriftligt bekræftet af fonden”. Rådets/alkärlighedens udtalelse Struktur 2003 s.103

”Derfor er Instituttet nødt til at holde sig ganske nøje til denne lov” Rådets/alkärlighedens udtalelse om copyrightloven i Strukturen 1992 s. 109
Rolf:
Begrundet udfra dagens politilove.

”Hos en advokat, som er specialist i copyrightforhold, har Instituttet fået udarbejdet en nærmere juridisk vurdering af disse forholds betydning for Instituttet” RådetsAlkärlighedens udtalelse Strukturen 1992 s.110
Rolf: Vi skulle ikke benytte os af politilove blev det sagt...

”Da symbolerne på nettet er omfattet af copyrightbeskyttelsen, må de ikke uden særlig tilladelse fra fonden kopieres til andre websider eller gengives i andre trykte og digitale fremstillinger.” Rådets/Akärlighedens udtalelse Struktur 2003 s.103
Rolf:
Når man ikke skal benytte sig af politilove hvad skal man så med jurister til?

”Gengivelse af symboler i trykte og digitale fremstillinger kræver altid skriftlig tilladelse fra fonden” Rådets/alkärlighedens  udtalelse struktur 2003
Rolf:
Det vil sige at alkärligedens struktur ville stoppa helt neutral information om alkärlighedens betydning og nödvändighed, som i fallet information om Det tredie Testamentet!

”Der kræves altid skriftlig tilladelse fra Instituttet til at gengive Martinus artikler” Rådets/Alkärlighedens udtalelse Strukturen 1992 s.109

Regelværk eller frivillighed?
F 1 Hvis vi laver regler så begrænser vi det, og det er ikke meningen. Meningen er, at den viden skal ind i verden til alle mennesker… den er det højeste der eksisterer. Man kan ikke komme højere end kærligheden.

A 5 Vor sag er at opfylde kærlighedsloven, ikke at lave et eller andet materielt arbejde. Vort fag, vor livsgerning, vor mission er så vidt muligt at få os selv og andre at tilgive hinanden og leve harmonisk sammen.

O 5 ..sagen skal være et eksempel for sine medarbejdere. Det kan den ikke være hvis den benytter gammeldags metoder. Den skal være sådan at den er upåklagelig. Den er et eksempel på overholdelse af analyserne.

M 3 De skal lære at tænke selv. Og derfor er der ingen love og principper – det har vi ikke noget af. For det er ikke nogen forening, og så skal der ikke være nogen love.

H 2 Det er en fuldstændig redegørelse for moral – moralloven. Det er ikke politilove.

H 5 Sagen må have ret altid .. Jeg mener den skal have det. Det kan ikke nytte, at den har ”ret”, når den ikke har det. Men sådan må vi lave det. Vi har jo analyserne.

H 2 Det er frivilligt alt sammen. Der er ikke anden vej.

H 4 Altså det vi laver, det er hverken forretning, sekt eller samfund. Derfor har den ikke andre love end menneskets egen lyst, jeg mener, lyst til at være kærlige og retfærdige. Det er det vi baserer os på. Og i samme grad som man præsterer det, er man jo et meget dejligt medlem.

B 3 Der bliver ikke en stab af medarbejdere der skal bestemme. Det bliver frivillige.

A 2 De har fuldstændig fri vilje. Det er det de skal have. De skal ikke være bundet ved nogle bånd.

”Adgangen til analyserne er lige så fri som til solen og al skabelse i naturen. Det skal ikke være en indkapslet historie for nogle enkelte mennesker, det er for alle mennesker.” Kristusprincippet Kosmos 8/91
Rolf:
Men vi behöver vel ikke skriftlig tilladelse fra solen for at nyde af solskinnet?

KONTRA?

”Benyttelse af vores litteratur må vi have retten til. Der må vi passe på retten, for ellers ved man aldrig, hvad der sker med det hele.” Struktur 2003 s.101

”Jeg mener ikke, at Livets Bog skal monopoliseres, men vi lever i en verden, hvor mennesket ikke er færdigt, og der er vi nødt til at beskytte vore ting.” AlkärlighedsStrukturen 2003 s. 100
Rolf:
Hvis bögerne skal skinne på alle såsom solen må de gives ud til verden. De skal beskyttes imod misbrug såsom at folk laver om på indholdet. Det er man i fuld gang med på Institutet!

Indenfor og udenfor?

A 4 Vi kan ikke nægte nogen at være med.

A 4 Hele verden er så at sige med.

M 3 Der er ikke nogen der skal smides ud af vores. De er aldrig smidt ind. De går ind og ud af sig selv.

”Den har ingen indmeldelse og ingen udmeldelse, ingen kan meldes ind og ingen kan smides ud” (Kristusprinicippet Kosmos 8/91).

KONTRA?

”Er man glad for at opfylde Strukturens betingelser, så er man meget velkommen, men er man ikke det, må man gå andre steder hen.” Strukturen/Alkärligheden 2003 s.52
Rolf.
Her kan man bytte ordet strukturen med alkärligheden som alltid. Er man glad for alkärligheden er det godt ellers må man gå andre steder hen.

”Man træder ud af et udvalg, hvis man selv ønsker det, hvis man kommer i disharmoni med udvalgets øvrige medlemmer, eller hvis man handler i modstrid med Strukturen/alkärligheden”. (Strukturen med stort ”S”) Rådets/alkärlighedens udtalelse Strukturen 2003 s. 66

”Vi skal ikke love mennesker noget. Hvis de holder af sagen, stiller de ingen krav. Stiller de store krav, må de gå.” Strukturen/alkärligheden 1992 s. 62
Rolf:
Hvis de ikke er tilfredse med alkärlighedsmoralen, dvs at uselviskt tjene sin näste, må de gå.

”Man må få at vide, at man ikke er med hos os, hvis man ikke opfylder betingelserne.” Strukturen/alkärligheden 2003 s. 55
rolf:
betingelserne er alkärligheden

”Det kan jo ikke være sådan, at man pludselig kan træde op imod rådet/alkärligheden. Nej, der kommer man til at gå.” Strukturen/alkärligheden 2003 s.73

Kritik?
A 8 Vi er nødt til at tage imod det andre mennesker vil give sagen. Det er jo deres moral og bevidsthed der skal udvikles hos os. Så det er om at gøre, at vi tager imod det.

”Over for kendsgerningen må og skal alt kapitulere. Thi kendsgerningen er sandheden. Og sandheden er vejen til livet. At tilsløre kendsgerningen vil således være det samme som at spærre væsenernes vandring imod lyset.” Stk. 14.21 i ”Omkring min skabelse af Livets Bog”.

”… vejen til udvikling af al intellektualitet og kultur går igennem frihed til at tænke, frihed til at kritisere, hvilket vil sige påvise mangler eller fejl, frihed til at fremsætte ideer og forestillinger, der ikke akkurat ligger inden for den autoriserede horisont, eller det der er blevet officiel skik og brug…”
Citat fra Bog 12 ”Vejen til indvielse”: Gavekultur kap. 6 s.173

KONTRA?

”Har man kritik, (imod alkärligheden) må man derfor vide, at man ikke er i kontakt med sagen. Så er man i konflikt med den, og det skyldes ens egen manglende udvikling.” Strukturen/Alkärligheden 1992 s.47

”Vi skal ikke diskutere med andre. Al ”diskussion” må væk.” Strukturen/Alkärligheden 1992 s. 31
Rolf
Alkärligheden tilgiver alt og tillader alle mennesker rette at ha sin egen overbevisning.

”Når nogen kommer og gør ophævelser, må man svare. ”Ja men du behøver ikke at være her, du har da lov til at gå ud i livet og lave det, sådan som du vil.” Strukturen/alkärligheden 1992 s. 58
Rolf:
Hvis man foreträkker noget andet end alkärligheden er man fri at dyrke dette.

”Der er meget i mine ting, der virker kolossalt mærkeligt på folk, f.eks. at i den nye kultur skal man lære at finde sig i alting. Men det er jo det, man skal.” Struktur/alkärligheden 92 s.23
Rolf:
Alkärligheden er virkeligt noget radikalt nyt her på jorden

”Er man misfornøjet, (med alkärligheden) er man ikke medarbejder, så hører man ikke hjemme her.” StrukturenAlkärligheden 1992 s. 76

--

Og mht. de økonomiske forhold indenfor sagen er følgende citater heller ikke helt irrelevante:

H 1 Vi skal huske på, at det som er pengespørgsmål i alle andre ting, det er moralspørgsmål hos os.

L 2 Vi skal ikke have det med ansættelser og kontrakter og sådan.

L 9 De er ikke ansat for at være lærere – altså for at have en livsstilling.

L 8 Her er ikke tale om livsstillinger.

O 8 Hvis det er for at få en levevej, så er det jo ikke det rigtige… nej så fører det ondskab ind i sagen.

L 5 … der findes mennesker for hvem interessen for at skabe er lige så stor som penge er for andre mennesker. Og det er jo dem vi skal begynde med.

Til sidst er det forkert at sätte alkärligheden som "det faste punkt" beträffende martinus mission? Findes der andre forslag?
Funderar Rolf

--

Nå. Det var de indledende knæbøjninger, man kan fortsætte med at sammenligne med analyserne i Martinus samlede udgivne værk.

Hej Rolf

Det lyder logisk og du har været tæt på sagen - det har de andre også - jeg vælger
ikke at have en mening - nok fordi jeg har lært mine børne ikke at lave piratcopier
og det fortsætter jeg med kunstneren skal jo også leve.

nb. måske er alt frigivet på den nye hjemmeside hvem ved.

mvh
lars

Hej alle

For at trafikken skal fungere i praksis, er er der skabt færdselsregler. Dem er jeg glad for, for så har vi alle de samme regler at rette os efter, hvilket gør det lettere at navigere rundt blandt hinanden. Tænk, hvis samfundet fjernede alle trafikregler og indførte princippet om alkærlighed i stedet, og gav alle lov til at køre efter deres egen kærlighedsevne. Jeg tør ikke tænke på, hvor mange trafikdræbte det ville give om året !

Det samme gælder alle andre regler i samfundet. De er lavet for at få livet til at fungere i praksis. Hvis de blev slettet, og princippet om alkærlighed blev indført i stedet, er jeg sikker på, der kun vil gå meget få dage før alt vil blive kaos. Ingen beskyttelse af indviderne, ingen stopklodser for røverier og vold. Sikke et samfund !

FN blev opfundet, fordi nationerne stadig overfalder hinanden. Princippet i FN er, at verdens ledere får mulighed for at drøfte problemer nationerne imellem, men de har desværre ingen deciderede regler at rette sig efter. De store magtfulde lande kan i princippet gøre hvad de vil for at sikre sig selv naturressourcer eller landområder. De kan starte krige, hvis de har lyst........og resultatet kender vi kun alt for godt. Interesant nok, så er de lande som har det største krigsmaskineri samtidig dem der prædiker alkærlighed. Men her har vi så glædeligt nok Martinus ord på, at det en dag vil blive ændret til det bedre

Er verden parat til at fjerne alle regler? Nej, naturligvis ikke. Vi er stadig underlagt det dræbende princip og det skal vil forholde os til !

Sålænge jordmenneskene stadig kommer op at skændes og bliver uenige, sålænge der er vold, drab, røverier samt at de "kloge" udnytter "de mindre kloge", ja så må der regler til.

Og det gælder selvfølgelig også inden for sagen. Det er rart at vide for den enkelte hvad der gælder her. De er en slags færdselsregler, som vi kan bruge til at forholde os til hinanden. De giver praktiske anvisninger på hvordan man respekterer hinanden og omverdnen.

Og til sidst...hånden på hjertet, er der nogen i dag der egentlig ved - udfra egen oplevelse - hvad det vil sige at være alkærlig ? Er vi endnu ikke alle partiske i vores vurderingsevne. Det vil jeg påstå. Sålænge vi stadig kan blive irriteret, blive hidsige eller er kritiske mod andre, ja så er der vist noget vej endnu.

kh.

Kenneth

Burde måske ikke svare på dette indlæg, som vist nærmest er stilet til Rolf, som nok kan kommentere selv, hvis han vil.

Men jeg tror, du har misforstået Rolf. Jeg tror da, at vi alle er enige i, at regler er nødvendige, i hvert fald i en overskuelig fremtid. Også færdselsregler.

Men når man i praksis skal lave regler, kan man jo godt forsøge i processen at tage så meget hensyn som muligt til de åndsvidenskabelige love, man tror på er rigtige.

Fx er der jo ikke noget, der i pricippet forhindrer, at man prioriterer den højst mulige grad af åbenhed og gennemsigtighed, når regler formuleres, så alle kan føle sig trygge. Sådan at dem, der formulerer reglerne, gør det på samme grundlag som dem, der skal overholde dem. Dvs. regelforfatterne lægger de præmisser åbent frem, som reglerne er baseret på.

Det er måske dér, skoen trykker.

kh - Søren

Hej Sören!
Du har forstået hvorhen jeg vil. Hvis man önsker godt samarbejde og skaber regler, så er det til fordel for trafiken at regelvärket viler på et fundament der mest muligt fremmer dette önske. Derfor kommer vi ikke udenom alkärlighedsmoralen. Det fremgår netop af martinuscitaten...Hvis man ikke i det mindste kan acceptere den som modellen som må vi köre hinanden ihjel i trafiken fortsat... alle overlever trods alt, om end man får lidt mindre glädie ud af denne inkarnation...
Kh,
Rolf

Bra sagt, Rolf, gillar speciellt sista meningen. Det är sorgligt vi inte kan samarbeta bättre i Saken, vi skulle ha mer glädje av varandra då, och skulle ta ett viktigt steg framåt. Kanske vi måste visa upp ett bättre samarbete innan försynen tycker det är dags för det Tredje testamentet att spridas över världen? Martinus sa ju att samarbetet i Saken skulle inspirera övriga samhällets samarbete. Om Martinus skulle bli känt över världen nu, skulle vi, som jag alltså ser det, tyvärr inte ha så mycket i vårat samarbete att inspirera det övriga samhället med. Jag har varit allvarligt oroad och bestört över detta i flera år och nu undrar jag vad vi ska göra för att få det samarbetet Martinus önskade, hur ska vi konkret gå vidare nu? Ni som läser detta som sitter i Martinus Instituts råd, har ni några förslag på hur samarbetet ska bli bättre, som ni vill delge detta forum, eller är ni nöjda? Och alla ni andra, vad tycker ni?