Der er ikke tale om en tilbage gang.

Her er et eksempel der også illustrerer en tilsyndeladende tilbagegang, men hvor der er tydeligt at det ikke er det der er tale om.

Et barn af to højt udviklede forældre opfører sig som det er blevet opdraget til, indtil dets naturlige udviklingstrin på et eller andet tidspunkt bryder gennem fasaden. Hvis det nu ligger langt under forældrenes vil det for omgivelserne ligne en voldsom tilbagegang i udviklingen.

[align=center]Med kærlig hilsen Casper[/align]

Det at nogle så at sige vender tilbage til dogme-religionerne, ser jeg kun som et midlertidigt ophold - og som også kun rammer få (summen af kirkegængere er faldende). Før eller senere vil de opleve intellektuelle konflikter, idet deres voksende intelligens vil presse mere og mere på for at få logiske intellektuelle svar på livets store spørgsmål.... svar som kirken ikke kan give. 

I udviklingen væk fra dogmereligionerne og hen imod åndsvidenskaben gennemløber vi alle sammen mange stadier (som fx. Gerner Larsson skriver om her: Klik). På det tidspunkt, hvor vi er blevet mætte af materialismen, vokser der en åndelig sult frem og mange begynder at føle sig åndeligt hjemløse. Af dem vil nogle midlertidigt i måske ét liv vende tilbage til de gamle og trygge religioner, som har trøstet menneskeheden så meget før i tiden, andre søger måske ind i nyreligiøse sekter... men for dem gælder også, at deres tørst efter svar på livsmysteriets løsning, tilgængelig for intellektuel analyse, fortsat vil vokse yderligere. - Og en dag er de også klar til endegyldigt at lægge de gamle overbevisninger og "falske" illusioner bag sig - og er da modne til åndsvidenskaben. Udskiftning af ens verdensbillede og livsfilosofi sker ikke fra dag til dag, men tager den tid det tager, igennem flere liv - og måske skal man foretage et par tilløb, inden man er klar til det endelige spring ... 

Kærlig hilsen
Anette