så alt er som det skal være 
Hej Anette...
Jammen det tager nok heller ikke så lang tid at blive fuldkommen.
Jeg læste i Johannes Møllehaves "Vor tids tid", at der er lavet en kalender, hvor jordklodehistorien på 4 milliarder år er presset ind i et kalenderår og så ser det således ud:
... du får 1 sekund Anette... 
"skyndsom" hilsen
Tina :0)
Oh, shit  😮  Nu får jeg helt stres - man får altid først besked "5 min. i lukketid" og skal skynde sig med at nå det hele Â

Kanon skildring, du der fandt frem, Tina. Det sætter virkelig tingene i perspektiv og passer som hånd i handske med Martinus beskrivelse af grundenergiernes indtrængningsevne, som forklarer hvorfor det hele går så stærkt nu  
Hvis man tager den store lommeregner frem, så ser det vel ca. sådan ud:
Der er 3000 år til flertallet bliver rigtige mennesker. Hvis vi tilbringer halvdelen af tiden i den fysiske verden og halvdelen i den åndelige verden, så har vi ca. 1500 fysiske jordår tilbage. Hvis vi så for nemhedens skyld siger, at vi er inkarneret i 100 år ad gangen.... summasumarum, så har vi i gennemsnit ca. 15 inkarnationer tilbage Â
 Det er altså ikke længe, så der skal ordenlig renset ud i tyngdeenergien i den nærmeste fremtid  
kh...Anette
Der er 3000 år til flertallet bliver rigtige mennesker. Hvis vi tilbringer halvdelen af tiden i den fysiske verden og halvdelen i den åndelige verden, så har vi ca. 1500 fysiske jordår tilbage. Hvis vi så for nemhedens skyld siger, at vi er inkarneret i 100 år ad gangen.... summasumarum, så har vi i gennemsnit ca. 15 inkarnationer tilbage Â
 Det er altså ikke længe, så der skal ordenlig renset ud i tyngdeenergien i den nærmeste fremtid  
Yeps... jeg har pakket kufferten... med badedragt... til turen i den åndelige pøl 
see you veeeeerry soon  
kram
Tina :0)
see you veeeeerry soon  
kram
Tina :0)
NB! Husk topløs - ellers ingen adgang. Se evt. LB 7, stk. 2665. 

Åhh... der mangler en side i min bog... stk 2665 er væk !...*suk* 
Jeg kan ikke se, hvordan man skulle kunne undgå at udvikle talenter i den åndelige verden.
Det sidste del af den rigtige menneskerige er rent åndeligt. Så det er altså minimum derfra og op til salighedsriget, der ikke skulle være udvikling af talenter. Men hvordan det? Følelsesenergien kulminerer i "det rigtige menneskerige", intelligensenergien i "visdomsriget" og "intuitionsenergien" i "den guddommelige verden. Det må vel betyde at indtil visdomsriget stiger vores intelligensevne. Ligeledes må det vel betyde at vores intuitionsevne stiger til og med "Den guddommelige verden". Det må da, for mig at se, være gennem udvikling af talenter.
Det man gør og gentager, bliver man bedre til og udvikler talenter for. Jeg kan ikke se hvordan man skulle kunne undgå at udvikle nye talenter i den åndelige verden. Hvordan skulle man så få de intellektuelle grundenergier, intuition og intelligens til at kulminere? ???
spørger
Jan
Citat fra artiklen "Gennem dødens port":
"Det jordiske menneskes gentagne inkarnationer i den fysiske verden er som en skolegang, hvor det forberedes til engang helt at kunne opleve og skabe i åndelig materie. Kan væsenet da ikke lære det i de åndelige verdener? Nej, det kan det ikke, det må opleve en verden, hvor det gør ondt at tænke forkert for virkelig at lære at tænke. Det må opleve en verden, hvor materien gør modstand og skal overvindes, for at dets tænkeevne kan udvikles, og det må lære at kunne møde væsener, det ikke føler sig på bølgelængde med, med tolerance, forståelse og næstekærlighed. Alt dette kan kun opleves i en fysisk verden, og da de fysiske energier er underkastet kredsløbets love, må det levende væsen besøge "skolen" eller den fysiske verden på den måde, at det i skiftende perioder skaber sig en fysisk organisme, der altså er en slags kosmisk skoledragt, hvorigennem væsenet kan skabe og opleve på det fysiske plan."
Summasummarum, så siger M vel egentlig at træning/udvikling af tyngde-, følelses- og intelligenstalenterne kun kan foregå ved træning i den fysiske verden. Tilbage er så at nærstudere, hvad intuitionsenergien i grunden er for en størrelse og hvordan den virker for at komme til bunds i dette udviklingsspørgsmål (det må blive en anden dag for mit vedkommende - godnat, sov godt og drøm dejligt alle sammen) Â 
kh...Anette
kh Søren
Hej Søren
Jeg skal lige være sikker. Paradokset er at vi altså ikke skulle udvikle os i den åndelige verden og at der samtidig sker en forandring (udvikling?) af f.eks. de 6 'grundlæggende' (kan ikke lige huske hvad de hedder) talentkerner. Eller hvordan?
Jeg tror i øvrigt at min undren over Rolfs udsagn er blevet en smule mindre. Det er jo ikke sådan at vi er færdige med at udvikle os når vi har fået kosmisk bevidsthed (?). Vi har stadig et stykke tid, efter vi får den kosmiske bevidsthed, hvor vi inkarnere. Jeg forestiller mig at vi der har tid til at få pudset vores evner af indenfor kunst, videnskab og hvad vi ellers har behov for. Holder den?
kh
Lasse
Er der ikke noget med at vi reelt set begynder at blive "dummere" (ikke det rigtige ord, men ved ikke lige hvordan jeg skal forklare det), når vi først har fået en fast plads i den åndelige verden (og ikke inkarnerer mere). ???
Vores følelses- og intelligensevner er vel blevet til C-viden. Så vi er bare ih og åh så kloge og kærlige pr. automatik uden at tænke nærmere over det eller hvorfor. Ligesom vi jo hellere ikke skal øve os i at få hjertet til at slå - eller kan blive bedre til det.. det kører bare derudaf  :
kh...Anette
Det kunne man udmærket forestille sig, men sådan er det iflg. Martinus ikke. Tværtimod! Se fx symbol nr. 30: Den evige Guddom og væsenernes sansebegavelse. Â :

Også det kunne man teoretisk set forestille sig, men heller ikke det er tilfældet. Ikke helt i hvert fald. Hvert rige har sin sult og sin mættelse, og dvs. også sit "lys" og sit "mørke" (!). 
Jeg citerer fra LB 4, stk. 1582:
"Men dette nye afsnit eller "det rigtige menneskerige" har også sit mørke felt..." Â ???
Ja, læs selv videre.... Â 
kh Søren
Ps.: Bemærk også fra stk. 1582 sentensen: "Den tiltagende udvidelse af "kosmisk bevidsthed"...." :
Jeg citerer fra LB 4, stk. 1582:
"Men dette nye afsnit eller "det rigtige menneskerige" har også sit mørke felt..." ???
Ja, læs selv videre.... 
Ja, det kan der være noget om. Men der er jo netop tale om 'mørke' og ikke lidelse. Karakteren af det mørke der opleves i den sidste halvdel af det rigtige menneskerige er altså grundlæggende for det lidelsesfyldte mørke vi oplever her i den sidste del af dyreriget. Jeg mener også at Martinus skriver at man i den guddommelige verden, i den sidste halvdel, begynder at opleve en tiltagende træthed ved at skabe og derfor mere og mere trækker sig ind i sin egen verden og til sidst ender i salighedsriget, hvor man ikke skaber nyt og dermed er frigjort for den træthed. Den guddommelige verden har også sit evne, som ironisk nok er for megen skabelse og oplevelse af næstekærlighed. Men den tid den 'træthed' 

Den må jeg hellere for læst 
Ja, der er tale om mættelse og utilfredsstillet sult. Det er også en slags mørke. Altså en balance, som endnu ikke har fundet sin ligevægt. Det sker først ved overgangen til det næste rige. Begrebet "fuldkommenhed" (= Guds billede) skifter karakter midt i hvert rige. 😮
Ja, men man kan godt skabe nyt. Se stk. 1588: "... men af disse minder kan individet danne indre nyskabelser af en fantastisk ynde og salighedsgivende fornemmelse." Og stk. 1589: "Det kan sætte sine guldkopier sammen i en hvilken som helst kombination. Det er disse lysoplevelser, som bliver til ideer, forbilleder og retningslinier for alle nyskabelser i det nye spriralkredsløbs ydre tilblivelse."

Ja, eller "mættelse" for nu at blive i den term, som gælder i alle 6 riger. 
kh Søren