Jeg sidder og spekulerer lidt over hvad der kan få sådan en dialog om udvikling i gang og hvorfor den opfattes så vigtig for nogle.

Jeg er enig i at udvikling af Martinus beskrives (i LB6) som en modsætning til den indvikling i materien, som vi har været igennem for at komme ind i dyreriget. Udviklingen er altså den anden vej - tilbage til den åndelige verden. Jeg er enig i at man godt kan se forløbene i hvert af rigerne som indvikling og udvikling, uden at jeg dog kan huske at Martinus bruger præcis de betegnelser om det.

Men hvorfor er det så vigtigt? Er det fordi vi er vant til at udvikling betyder forandring og nyskabelser og at vi derfor ikke bryder os om at der ikke sker 'udvikling' i de åndelige verdener? Egentlig er det vel en meget rar tanke at der ikke er lidelser og ubehag i den åndelige verden (og dermed heller ikke nogen udvikling ud af materien). Dermed for det også en lang større mening at være her på det fysiske plan. Her midt i 'kaosset'

Hej Lasse!

Dette spørgsmål om "utveckling i andliga världen" gav anledning til masser af mails på TT-forum, og det kommer jo nok af, at Rolf med sin stejle indstilling og sit usædvanlige synspunkt virker meget provokerende. Vi har vel alle billedet af "grundenergiernes kombinationer" på nethinden. Jeg sendte selv en spøgefuld mail og spurgte, om der så ikke blev trængsel i "den guddommelige verden". Jeg husker ikke, hvad Rolf svarede, men det var i hvert fald helt seriøst fra hans side.

For mig er Rolfs opfattelse et af de mest uigennemtrængelige mysterier, der nogen sinde har unddraget sig menneskeforstand, og jeg tør slet ikke gisne om, hvilke motiver, der ligger bag. Rolf ville selv mene, at det blot er den nøgne og uforfalskede sandhed, han er talsmand for. Jeg er sikker på, at han bestemt ville afvise, at der skulle ligge en form for ønsketænkning bag hans opfattelse.

kh Søren

Men hvad er det lige præcis, at Rolf er talsmand for? At der ikke eksisterer udvikling i den åndelige verden, så vidt jeg har forstået. Men hvad mener han med dette? Hvordan definerer han udvikling? Eller sagt på en anden måde hvad er det han ikke mener sker?

Jeg ved ikke, Søren, om mysteriet for dig er Rolfs synspunkt eller det er, at du heller ikke forstår, hvad det er han mener??  ???

KH
Jan

Ja, det må du nok hellere selv undersøge på TT-forum, Jan. Du kan søge på "Ingen utveckling i andliga världen".

Men det er nu kun en opfølgning af en tidligere diskussion om samme emne, som jeg ikke har kunnet finde frem til.

kh Søren

Ja, det er ski lidt indviklet det her  

Martinus skriver bla. i LB 6 stk. 2288:

Der foregår ikke nogen moralsk eller næstekærlig udvikling i den åndelige verden (hvis det er det man mener med udvikling), for den kan kun erhverves ved lidelseserfaringer og de eksisterer ikke i den åndelige verden. Hvad skal man også med dem der? Det har man jo fået mere end nok af i de sidste par miliarder år! Når man når til at blive fast beboer i den åndelige verden, så er man jo "geni" på det område. Men hvad er det så lige der foregår i den åndelige verden, når man bliver permanent beboer der? Sidder englene bare og spiller på harpe i et par milioner år? Næ, nej - og gudskelov for det, for det ville da være dødsygt

På det fysiske plan har der aldrig nogen sinde eksisteret og vil der aldrig nogen sinde komme til at eksistere andet end bevægelse (stk. 2340).  Det åndelige plan er derimod et 100% oplevelsesplan. Det er her festen foregår Om man kalder det udvikling eller ej er for mig sådan set underordnet, for det er i den åndelige verden man efter milliarder års optræning af sine talentkerner rigtig kan slå sig løs og opleve og sanse for fuld skrue. Det er her alle planerne udarbejdes, det er her nye organismetyper designes (mennesker, dyr, planter, planter, solsystemer etc), det er her skitser til nye tekniske vidundere udformes og som senere skabes i den fysiske verden, det er her de skønneste musik-stykker komponeres (og fx. via impulser sendes til Mozart-typer, der kan manifestere dem), det er herfra man kan blive udstationeret og lege verdensgenløser for mere primitive kloder, eller tage et job som medlem af et Forsyn et sted - og det er her, at alle har kosmisk sex med alle  😮

Ja, jeg tror ikke det bliver spor kedeligt  

Kærligst ...Anette

Mit indlæg var et egentlig et forsøg på at forstå hvorfor Rolfs indstilling kunne virke provokerende. Jeg synes ikke selv det er provokerende eller i modstrid med "grundenergiernes kombinationer" (tak for oplysningen om hvor 'skoen trykker') så længe udvikling forstås i snæver forstand som udvikling ud af den fysiske materie.

Det var heller ikke Rolf jeg havde i tankerne, da jeg skrev mit indlæg. I mit hoved er diskussionen ikke mere end en storm i et glas vand (eller måske bare en lille vind ) og mit indlæg var et forsøg på at forstå hvorfor diskussionen overhoved forekom, hvorfor den kunne få folk op ad stolene  :

Hej Lasse!

Nå, ja - nu skal du bare høre!  😮 På TT-forum gav denne diskussion anledning til 196 breve under overskriften: "Inläring i den andliga världen" og 36 breve under overskriften "Ingen utveckling i andliga världen".  

Her nedenfor gengiver jeg Rofs første mail, der er et svar på et spørgsmål fra Viljo Mentu:

     Re: Inlärning i den andliga världen
           Forfatter: Rolf Elving (---.swipnet.se)
           Dato:   02-11-25 13:48

           Viljo Mentu skrev:
           >
           > Under september månad fördes en diskussion om huruvida man
           > kan lära sig något nytt eller ej i de andliga världarna (Guda
           > primära medvetande). Då argumenterade Rolf för att detta inte
           > var möjligt. Jag framförde en annan åsikt. Under en annan
           > tråd nyligen återkom frågan. Vi var fortfarande oeniga. Då
           > menade han att att jag inte förstår vad han menar. Det må
           > vara som det vill med den saken, för under tråden om könsbyte
           > säger han något som definitivt gör att jag inte förstår
           > honom, med tanke på vad han sagt tidigare (i september).
           >
           > Så, Rolf, din gamle klippare, får jag be om en förklaring
           > utifrån kosmologin till nedanstående.
           > Den 30/9 skriver du:
           > "Om vi skall kunna säga att vi har samma uppfattning om
           > grundprincipen för spiralkretsloppet, då förstår jag inte
           > varför du säger att vi lär oss något nytt i de andliga
           > världarna." (Du menar att vi inte lär oss något).
           > Och:
           > "Erfarenhetsinhämtande däremot kan utmärkt väl ske utan att
           > det per automatik måste innebära en läroprocess!" (Du menar
           > att man kan skaffa sig erfarenheter utan att lära sig något)
           >
           > Det är detta som jag inte får ihop, och ur den synvinkeln
           > förstår jag dig inte, Rolf. Och ännu mindre blir förståelsen
           > efter detta, som du nyligen skrivit:
           >
           > "Att vi har en manlig resp kvinnlig organism är beroende av
           > omständigheter som har sin upprinnelse i den föregående
           > utvecklingsspiralen. Att bygga upp en organism är en
           > automatfunktion, som automatiserats under vår passage genom
           > Gudomens primära medvetande, där den genom upprepning blivit
           > självgående, dvs till automatiserad viljeföring."
           >
           > Nu är jag helt säker på att Martinus tydligt skriver om och
           > beskriver hur en automatfunktion uppstår (och du snuddar
           > själv vid det i det sista citatet). Han beskriver att den är
           > resultatet av en övnings- och inlärningsprocess i två
           > huvudstadier. Dessa kallar han för A-stadiet och B-stadiet.
           >
           > Kort beskrivet är A-stadiet det stadium där det uppstår en
           > längtan efter att kunna behärska en viss förmåga, medan
           > B-stadiet är den fas där man övar sig medvetet och
           > viljemässigt, dvs man lär sig den aktuella förmågan, som när
           > den är fullkomlig representerar ett C-stadium. Då är förmågan
           > utvecklad till genialitet eller automatfunktion.
           >
           > Alltså: A-stadium = längtan, B-stadium = inlärning, C-stadium
           > = automatfunktion.
           Kommentar Rolf:
           C-stadiet bör kallas för geni-stadiet. En pianovirtuos är ingen pianorobot. Han är ett musikaliskt geni. Drivhuset för våra förmågors utveckling genom A, B och C-stadiet är den fysiska världen. Så länge vi är bunden till den, via reinkarnationsprincipen, så lär oss vi tänkandets och skapandets konst. Det kan vi inte lära oss i den andliga världen därför att den andliga materien har inga egenskaper i sig själv, utan lystrar blint tanken. När vi blivit färdiga med Gudomens sekundära medvetande och blivit som Guds avbild, honom lik, då är vi genier på alla skapelsens områden. Anden har segrat över materien. Frigjorda från reinkarnationsprincipen lever nu i Guds primära medvetande, med vårt andliga talangkärneförråd fyllt med talangkärnor som alla är fullkomliga dvs på genistadiet. Då först börjar det fullkomliga livet, då det kräver en fullkomlig skaparförmåga. Nu fortsätter vi att använda dessa geniala förmågor under vårt uppehåll i Guds primära medvetande. Eftersom de förmågorna är fullkomliga kan det inte bli mer fullkomliga, liksom inte Gud kan vara bättre än fullkomlig, bättre än allvetande, allsmäktig och oändligt kärleksfull. Så här sker det, som sagt, ingen kvalitetsförbättring. Det som sker nu är en konsekvens av bruket av de redan i förväg utvecklade fullkomliga förmågorna. Denna process resulterar så småningom i att det fuländade kosmiska medvetandet automatiseras, dvs blir till en instinktfunktion. Instinkt är således degenererat kosmiskt medvetande, döende kosmiskt medvetande.
           Det du kallar för inlärning i de andliga världarna kallar jag alltså för upprepning och bruk av en redan i förväg existerande absolut fullkomlig skapaförmåga, den som Martinus och Bibeln säger är identisk med hela den gudomliga skapelseprocessens yttersta mål med allt som sker här i den fysiska världen, nämligen att göra gudabarnen lika fullkomliga som självaste Gud.
           Svaret fortsätter...
           >
           >
   
Forfatter: Rolf Elving (---.swipnet.se)
Dato:   02-11-25 14:11

Viljo Mentu skrev:
>

>
> Tidigare har du sagt att man inte kan lära sig något nytt i
> de andliga världarna, alltså att det inte kan ske någon
> inlärning. Men nu talar du om "en automatfunktion, som
> automatiserats under vår passage genom Gudomens primära
> medvetande, där den genom upprepning blivit självgående". Med
> tanke på att en automatfunktion, enligt Martinus, bara kan
> uppkomma genom övning/inlärning, måste (om dina två
> påståenden ska hänga ihop) du anse att automatfunktioner kan
> uppkomma på annat sätt än genom inlärning. Är det detta du
> menar när du säger att "erfarenhetsinhämtande däremot kan
> utmärkt väl ske utan att det per automatik måste innebära en
> läroprocess!"?
Kommentar Rolf:
Det jag säger är således att inlärningen sker i den fysiska världen, inte i den andliga.
> I Guds primära medvetandet används de fullkomliga talangkärnorna, de som befinner sig på geni-stadiet, vilket innebär att man inte längre gör fel, dvs handlar i konflikt med de fullkomliga kärlekslagarna. Guds primära medvetande gör aldrig fel, därför lär Gud sig inte heller något. Det var ju detta citat om Guds ständiga fullkomlighet som jag citerade för en tid sedan, som du kanske minns. Användandet av det fullkomliga medvetandet behagar du kalla för inlärning. Det gör inte jag. Utveckling och inlärning hör hemma i skolans värld. Skolans värld, dvs Guds skapelse av det fullkomliga medvetandet, sker i den fysiska världen, inte i den andliga. Mörkret och dess kulmination är ett resultat av felaktigt tänkande, ett tänkande i konflikt med de eviga kärlekslagarna. Det är av misstagen vi lär. När vi inte längre gör misstag lär vi oss inget mer, därför att vi är färdigutbildade. Automatiseringsprocessen av det fullkomliga kosmiska medvetandet är alltså en följd av - inte inlärandet - utan bruket av det fullkomligt inlärda. Det förhåller sig faktiskt som så att utan den fysiska världen eller den fysiska materien, så existerade det överhuvudtaget inte någon tankevärld alls... Ande och materia är lika oskiljbara från varandra som exempelvis de tre X en.

>
> Det gäller med andra ord att lära sig så mycket som möjligt medan vi är här.
Tänker Rolf.

hmm... jeg har en fornemmelse af at der ikke er helt styr på begreberne, men jeg er ikke lige i 'stødet' til at forsøge at få styr på det :

Det lyder dog underligt for mig at man ikke kan lære mere når man er fuldkommen (i hvert fald før man er omskabt til ufuldkommen igen). Hvad med Martinus, kunne han ikke lære mere? Hvad med hans 10 års arbejde med at få styr på analyserne, som han måtte igennem efter han fik sin kosmiske bevidsthed? Hvad skal vi kalde det, hvis det ikke er en form for læring? Og hvorfor skulle han først træne sig op i at skrive og det i sådan en grad at han i begyndelsen ikke regnede med selv at skulle skrive? Er det ikke lidt af et skrækscenrie hvis man kan det hele?

Jeg er med på at når man er moralsk fuldkommen eller et moralsk geni, så har man ikke mere at lære på det moralske område, men hvor skulle talenterne på så mange andre områder komme fra?

Måske er jeg på galt spor ??? :

kh
Lasse

Hej Lasse...

Jeg tror ikke du er på galt spor, for vi skal vel lære at blive ufuldkommen igen... og det må være en lige så slidsom en opgave som det er at blive fuldkommen.

Hvis vi ikke skulle lære ville det vel være det samme som at vi stod stille, men hvordan pokker skulle vi så kunne komme videre... det er ikke logisk...

Det ville heller ikke hænge sammen, hvis vi ikke skulle, for alt er jo energi og energi omformes konstant, idet alt liv er = bevægelse. Ingen udvikling ville så være lig med stilstand, som så ville være lig med intet liv. Intet liv ville være lige med noget der ophører, men alt er evigt (dog foranderligt) OG det er jo netop det Martinus forsøger at forklare: Alt er evigt liv !

Hvis du er på galt spor Lasse... så er jeg også (det ville dog ikke være først gang for mit vedkommende - og heller ikke sidste)

kh
Tina :0)

Hej venner!

Jeg tilslutter mig Tinas udmærkede redegørelse og tilføjer endnu et brev fra Rolf, så I kan se, hvordan han præciserer sit synspunkt:

Forfatter: Rolf Elving (---.swipnet.se)
Dato:   02-11-25 16:25

Viljo Mentu skrev:
>
> Jag är glad för att du håller dig till frågeställningen denna
> gången. Och jag kan naturligtvis inte låta bli att kommentera
> dem lite. Men jag är på språng till Götet, så jag återkommer.
>
> Men du kan ju under tiden fundera ut ett bra svar på hur det
> du i dina två senaste inlägg säger om talangkärnonas skapelse
> (att det sker i den fysiska världen) hänger ihop med det du
> sagt tidigare: "Att bygga upp en organism är en
> automatfunktion, som automatiserats UNDER VÅR PASSAGE genom
> Gudomens primära medvetande, där den genom upprepning blivit
> självgående, dvs till automatiserad viljeföring."
> Finns det en automatiseringsprocess i den andliga världen som
> inte genomgår A-B-C-stadierna?
Kommentar Rolf:
Just precis. Det var det jag sa i mina tidigare svar. Automatiseringsfasen av det kosmiska medvetandet börjar efter det att inlärningen i den fysiska världen är avslutad, vilket inträffar när talangkärnan nått C-stadiet. Detta stadium har alla talangkärnor uppnått när de ingår i Guds primära medvetande. Därför är Gud fullkomlig. Det är upprepningen av genialiteten som leder till viljeautomatikens fullständiga övertagande av kommandot. När så skett talar vi om en instinktfunktion.

Hälsar Rolf
>
> Jag rusar
> Viljo

Det svar overrasker mig lidt. Jeg mener ikke at jeg har set før at alt i Guds primære bevidsthed skulle være baseret på C-viden. Det lyder lidt underligt i mine øre, uden at jeg dog kan præcisere 'problemet' mere end vi allerede har gjort her i tråden.

Er der nogle der har stødt på sådan et udsagn fra Martinus (jeg prøver selv at tjekke i aften)? Jeg har svært ved at forestille mig at han ikke har skrevet om det, hvis det er tilfældet at Guds primære bevidsthed er baseret på C-viden.

Ja, hej igen Lasse!

Lige en tilføjelse. Rolfs ræsonnement er ganske enkelt:

Gud er fuldkommen, og hvis han ikke er fuldkommen, er han ikke Gud. Fuldkommenhed er det samme som genialitet, og genialitet er det samme som C-viden. Ergo er Guds primære bevidsthed C-viden.

Jeg vedlægger endnu et tankevækkende indlæg fra det svenske TT-forum:

Forfatter: Göran A. (---.telia.com)
Dato:   03-02-14 13:58

Med anledning av den diskussion som förekommit på detta forum i rubricerade fråga vill jag gärna lägga ut ett uttalande som Martinus gjorde den 24 juli 1988. Närvarande vid detta tillfälle var förutom Martinus, Mischa Lim, Ingemar Fridell, Roger Algehov samt undertecknad.
Den citerade texten nedan är avskrift av bandupptagning vid tillfället ifråga.
Här kommer den:
"....... For på det höjere plan, der er ingen udvikling. Nej, der er en udfoldelse av hela den viden man laert her. Man kan ikke udvikle sig på det höjere plan. Det kan folk ikke rigtigt forstå...........".
Så var det sagt direkt från källan.
Göran Almqvist

I et senere brev korrigerer Göran tidsangivelsen, det var i 1978.

Fint nok, men hvad mener Martinus med udvikling i den sammenhæng?

Som jeg tidligere skrev kan man jo godt 'udvikle' nye ideer i den åndelige verden (det er jo her alle ideer skabes). At man ikke udvikler sig moralsk i den åndelige verden kan jeg også forstå, da der ikke er nogen 'modstand' som medfører udehageligheder. Men at der ikke kan opbygges andre talenter har jeg svært ved at forstå. Man skulle altså kun benytte sig af de talenter man allerede havde opbygget igennem sin fysiske tilværelse? Hvis det er tilfældet tror jeg at jeg bliver i fysiske verdener en rum stykke tid endnu  

Ok, men hvordan vil du forklare paradokset?  😮

kh Søren

Jeg er helt enig med Lasse.

Moralsk udvikling er ikke muligt.  Men udvikling af nye evner er da muligt. Hvis ikke det var tilfældet, gav det da ingen mening, at tale om et "visdomsrige" efterfulgt af en "guddommelig verden". Så skulle man jo ligeså vel kunne springe direkte til den "guddommelige verden" og så tilbage til "visdomsriget". Men der er jo netop den rækkefølge,  at man går igennem "visdomsriget" før man når til den "guddommelige verden". Hvis alle kvalifikationer var opnået ved den kosmiske bevidstheds permanente indtræden i det rigtige menneskerige, så ville der jo ikke være grundlag for at man skulle vente med at blive permanent beboer af den guddommelige verden.

Hvis man ikke kunne lære noget nyt, måtte man da også komme til at kede sig gevaldigt. Det måtte jo være som at blive underholdt med historier, som man allesammen kendte, eller som at høre vittigheder, man allerede kender.

KH
Jan

Hej Jan

Så vidt jeg husker, så er visdomsriget og intuitionsriget ikke adskilte på samme måde som fx. dyreriget og menneskeriget, men at beboerne her frit kan bevæge sig frem og tilbage!

I småbog nr. 25, Vejen til Paradis, kap. 40 skriver Martinus at det åndelige plan bla. er hjemstedet for al genial humor, da når man fortæller et vittighed, så sker det ved at alt man fortæller fremtræder i naturlig tilstand i morsomme figurer, farve lyd og bevægelse. Det er bla. fra denne sfære at vittighedskunstnernes produktion overføres til det fysiske plan som morsomme tegnefilm. - Og dem kommer der da nye af hele tiden

Kh...Anette

Jeg har lige læse i LB 2, stk 363 og (langt) frem, hvad Martinus skriver om "visdomsriget" og dette rige er "den gudommelige verden". Her er vi på Guds trone. Det fuldkomne kulminerer, og derfor kan der ikke ske udvikling. Det der ikke kulminerer her er hukommelses-evnen. Den kulminerer først i næste rige "salighedsriget".

I "visdoms-riget" skal vi alene nyde alt det vi og andre tidligere har lært. Vi kulminerer i genialitet og kærlighed - det vil sige, at vi udelukkende er til for at "tjene næsten". Det der gør at vi søger videre, er mættelsen af al den fuldkomne oplevelse, som i dette rige stadig har karakter af en "ydre" oplevelse. Vi bliver trætte af at skulle "tjene næsten" og søger derefter mere og mere "indad" efter ro og befinder os derefter i "sagligheds-riget", hvor oplevelsen af livet baseres på hukommelses-evnen, der kulminerer i dette rige. Vi kan her, huske hele indeværende spiral, hvor vi i "visdoms-riget" kan huske nogle få liv tilbage.

Livet i den "guddommelige verden" er blevet kedeligt ! 😮 og den "udvikling" der finder sted er altså alene en mættelse.

Giver det mening ???

kh
Tina :0)

Hej Tina,

Ja for mig gør det. Jeg har også læst rundt omkring for at se, hvad der stod om den åndelige verden. Og når man først bliver rigtig fast beboer i den åndelige verden, så er man kulmineret i fuldkommen visdom og kærlighed, som man indvikler sig i. Her er vi i tankens verden, som vi er 100% bevidst i (modsat nu, hvor det kun sker lejlighedsvis under søvnen) og hvor alt åndelig materie adlyder på mindste bud. På det åndelige plan vil vi have en uafbrudt permanent fornyet livsoplevelses-og skabeevne, men man kan fx. ikke lære at tænke og handle mere logisk eller kærligt. Det kan kun ske gennem den fysiske materies (mod-)reaktioner.

Så som jeg har forstået det, så er det fra udgangen af salighedsriget at jeg opbygger mine talenter, så jeg bliver som Gud har ønsket det (skabelsen af mennesket i Guds billede) - og disse kulminerer ved en indtræden af superkosmisk bevidsthed (bortset fra hukommelsesenergien), hvorefter jeg ophører helt med at inkarnere. I den efterfølgende epoke bruger jeg dem "bare" til at skabe og opleve i glædens og lykkens land sammen med "bossen". Men mine talenter for at skabe og opleve er 100% perfekte på det tidspunkt, de bliver ikke bedre. Det er kun variationerne i HVAD jeg skaber der ændrer sig (evig fornyet livsoplevelse) - ikke HVORDAN - det ved jeg på det tidspunkt. For vi er her i facitternes land, hvor man har fuld adgang til alt viden og kun kan handle i 100% overensstemmelse med de guddommelige love.

Men ellers vil jeg også sige som Lasse; jeg foretrækker nu at blive her i den fysiske verden lidt endnu. Og det er jo fordi jeg ikke er mæt af mørket endnu og ikke er færdig med at udvikle mine intelligens- og følelsesevner. Og som jeg kan konstatere, så er jeg også her endnu, sikke det dog passer fint sammen   så alt er som det skal være

kh....Anette

Hej Tina!

Ja, for mig gør det i hvert fald. Vi udvikler os ind og ud af den fysiske verden, på samme måde som vi udvikler os ind og ud af de åndelige verdener. Indvikling bliver til udvikling - og udvikling til indvikling. Dvs. udviklingen går aldrig i stå.

Men pointen er dog - efter min mening - at vi selv afgører, hvad der er mørke og lys. I den guddommelige verden opfatter vi det, vi nu kalder "lys" som "mørke". Og hvad vi nu kalder "fulldkomment", opfatter vi som "ufuldkomment". I hvert fald i den sidste halvdel af den guddommelige verden, hvor vi savner en kontrast til alt det meget lys.

Og for nu at gentage mig selv til udlidelighed, så har Rolf jo fuldstændig ret i, at noget kan ikke være mere fuldkomment end det fuldkomne. Men eftersom der eksisterer 6 variationer af det fuldkomne, og vi selv bestemmer hvilken en af dem, der gælder, så er der jo ikke noget at sige til, at livsoplevelsen er garanteret gennem alle de 6 riger.

Gud er altid fuldkommen og kan aldrig blive mere fuldkomen, det har Rolf ret i. Man Gud har 6 klædninger at vælge immellem. Og de er lige fuldkomne allesammen.  

- tænker
Søren

Tak for jeres respons.

Jeg er fuldkommen..................... tilfreds  

kram
Tina :0)