Teknisk bliver det muligt på et eller andet tidspunkt, så det bliver et spørgsmål om vilje. Skal vi terraforme eller skal Mars' liv selv komme tilbage?(inkarnere uden vores hjælp)

Vi kan se der har været liv så Mars er under diskarnation. Måske er det meningen at vi skal hjælpe.

Kære Esben,

Du har svært ved at slippe tanken om 'terraforming',
når to 'makro-væsener' med hjælp fra et 'mikro-væsen'
baner vejen for et tredje makro-væsen, så er det jo noget makro-væsenerne sætter i gang,
Jeg har umiddelbart svært ved at se, at Vi kan og skal
'befrugte' levende el. afdøde makro-væsener, i Vort makrokosmiske nærmiljø,
og Jeg er ikke så sikker på om det bliver teknisk muligt,
men det er ikke noget der har optaget mig ret meget,
el. gjort mig tanker om,
idet at Jeg ifm Martinus ikke er stødt på nogen anledning, el. antydning i denne retning,
Anette har givet et fint svar, det er Jeg mere på bølgelængde med,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Esben,

Vores vilje har nok ikke så meget at skulle have sagt over et makrovæsen, det er jo omvendt. Ligesom det ikke er en håndfuld af dine hjerneceller der bestemmer over dig, men dig der bestemmer over dem og de "kun" er "katalysator" for dine tankeimpulser - lige så er det med kloder og deres mikrovæsener. Martinus skriver et sted, at det ikke en gang er menneskeheden her på jorden, som fx. bestemmer hvem der skal være præsident, men jorden selv. 😮

Jeg forstår ikke helt det med Mars og "Mars liv komme tilbage"? Man inkarnerer forhåbentlig ikke i et dødt, halvrådent eller -visnet legeme igen? Når man inkarnerer igen er det forhåbentlig i et nyt legeme. : Eller har jeg misforstået det du skrev?

Derudover mener jeg ikke, at Mars er diskarneret (død), da den i givet fald ville være et klodelig og det er kun månen i vort solsystem, der er det. Som jeg skrev et andet sted, nævner Martinus (et sted jeg ikke kan huske hvor var, måske en artikkel?), at jorden er længst fremme i udviklingen blandt planeterne i vort solsystem (et spm. jeg selv har tænkt over i flere år).

Men det er selvfølgelig op til hver enkelt af os at gisne om de forskellige detaljer Vi kan jo ikke spørge Mars og der er nok heller ikke internetforbindelse hos Forsynet, så de kan logge på og svare her i forummet

Martinus har skrevet en artikkel "Rumrejser og det fysiske jordmenneske" (skrevet efter månelandingen), hvor han morer sig lidt over menneskehedens fascination og fantasier om at erobre verdensrummet

Men hvem ved. En dag, når vi får kosmisk bevidsthed bliver vi celler i jordens seksualorganer og er ikke længere hjerneceller. På den måde kan vi måske godt blive involveret i en slags befrugtning :

KH...Anette

Havde ikke lige tænkt på at Mars inkarnerer et andet sted

Men uanset om vi bare er hjerneceller så kan vi bringe liv dertil.

Ja, hvis du tænker på, at det teknisk er muligt fx. at anbringe nogle bakterier el. lign. på Mars som evt. (hvis forholdene og miljøet er til det) kan udvikle sig, har du selvfølgelig ret.

Men hvis vi "leger", at Mars er i begyndelsen af spiralkredsløbet, så går der vel et par mia år endnu - inden den er "klar" til fx. plantevækst

KH...Anette

Der er spor efter vand så der har formodentligt været liv. Så det er nok et klodelig.

i øvrigt
Universet er 12mia år. Jorden 4,6mia. Livet har været her 3,8mia år, altså en tredjedel af universets alder. Så Jordklodevæsnet der er så lille i forhold til universet er alligevel en tredjedel af dets alder. Hvor kort er ikke vores liv i forhold til Jordklodevæsnet? De ældste af vore celler bliver så vidt jeg ved 7år - bare tanker

MVH Esben

Hi..hi, ja det er givet vis en anden tidshorisont disse makrovæsener arbejder med. Ifølge bogen "Mennesket og Livsmysteriet" af Per Bruus-Jensen gælder følgende:

1 menneskeår = 1/4 klodesekund
1 klodeår = 133 mio menneskeår

Hvilket bla. ifølge bogen betyder (sjovt at tænke over):

* Jorden er ca. 29-30 år gammel
* Der har levet mennesker på jorden i 32 klode-døgn
* 1. verdenskrig varede 1 klode-sekund
* Freden mellem 1. og 2. verdenskrig varede 5 klode-sekunder
* Det nye vidende menneskes opdukken (homo sapiens) skete for ca. 100.000 menneskeår siden = 7 klodetimer siden

Så inden jorden har nået at tænke en tanke til ende, så er vi både døde og født igen flere gange

Anette

Kære Esben,
For børn, tager det lidt over et år at skifte skelet,
for voksne tager det lidt længere tid,
skelettet er det der tager længst tid at udskifte,
alt det andet bliver skiftet meget hurtigere,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Anette..

Det giver jo stof til eftertanke - for hvad betyder et vredesudbrud på feks flere minutter eller timer så ikke for vores små mikrovæsener ! - det bliver jo rent krigs-helveder 😮

Da godt man ikke er sårn mere :

kh
Tina :0)

Jeg mener at have hørt at hjernecellerne holder længst

Kære Esben,

Ja, det har Vi sikkert Alle hørt, men også på dette område arbejder 'videnskaben', og det er efterhånden nogle år siden at der blev rokket ved den,
fx. at hjerneceller ikke fornyes,

det er også fra 'videnskabelig' side konstateret,
at ved at indføre radioaktivt materiale i skelettet,
og måle hvornår det forsvinder,
at det tager lidt over et år,
det samme som Martinus tidligere har antydet,

Jeg kan svagt genkende/huske at Jorden er den 'mest' udviklede 'planet' i solsystemet,
men mener dog ikke at Martinus konkret har atydet, at månen er det eneste planet-skelet,

Martinus henfører Jordens 'invaliditet' (særlige akse-hældning) til at have været i karambolage, for tæt på, (Tyngde-udfoldelse) med en anden planet,

Jeg husker ikke navnet, men en Martinus-kender, har interesseret sig for, og samlet på litteratur, som Martinus, har været i besiddelse af, eller muligvis svagt hentydet til,
i denne forb. har 'Kosmiske kollisioner' (Imanuel Velikowski) været nævnt,
(Martinus var meget interesseret i astronomi)

Imanuel V. mener at Mars, var meget tæt på Jorden,
og at tiltrækningskraften bl.a. medførte at havene stod kilometervis op i luften,
(Asc, 'Vandfloden')

Martinus har også antydet, (muligvis blandt nære bekendte) at kødspisning opstod som følge af en stor natur-katastrofe, hvor alt spiseligt, blev lagt øde,

andre ? antyder at indtagelse af alkohol (organisk opløsningsvæske) er en følge af den svært fordøjelige kødspisning,

det var lidt fra 'gemmeren'
(men om Mars er et skelet, er et løst skud)

Kærlig hilsen
Holger

Var det ikke jorden der var kommet i dårligt forhold til solen?

Er dette ikke åbenlyst? Med mindre der er åndelige kloder i solsystemet, hvilket der i øvrigt er i følge teosofien

En planet som Merkur kunne ud over Mars(bort set fra at der formodentligt har været liv på Mars, hvilket peger på at Mars er et lig) tyde på at være skelet da der ikke ser ud til at være nogen form for dynamik, men bare ørken. I Jordens barndom har den(Jorden) sprudlet af energi

Med hensyn til skeletet er de ældste skeletdele man har fundet et bjerg på grønland(3 mia år) - Bjerge er jo Jordens skelet og nævnte den ældste del af Jorden man kender

MVH Esben

Kære Esben,
Jeg mener ikke at Solen har været nævnt i. f. m. Jordens
(invaliditet) aksehældning,
Ja, alle kloder har Deres åndelige liv, befolket med åndelige væsener,
om Merkur ved Jeg ikke meget, udover at den i astrologien står for tænkning/viden,

astronomerne mener at have 27 stykker materiale fra Mars, (meget jern-holdigt) med en særlig sammensætning, krystalinsk struktur,(atomstruktur)
hvis det viser sig ikke at holde stik,
så ramler hele astronomernes 'verdensbillede' sammen,
i Arizona og Australien, er jorden meget rød, (jern)
(Mars - den røde planet)
i det sydlige Australien, tog min onkel mig med ud til 'Iron knob' (jern-knuppen) en stor høj,
73 % er jern, (den ville Krupp, gerne ha' købt)
Ayers Rock, er også rød, (jern)
den ligger der midt i det hele, som var den 'faldet ned'
(største kendte klippeblok/sten i et stykke, monolit)
i følge Aboriginals var Australien, engang delt i to, med hav imellem,

men det er ikke meget Jeg ved,

Kærlig hilsen
Holger

Med åndelige kloder mente jeg 100% parafysiske kloder, hvilke naturligvis er usynlige for os

Kære Esben,
Ja, klart nok,

som det fremgår af dine indslag, har Du en vis interesse for 'Teosofien',
min erfaring siger mig, efter at have været igennem Martinus samlede værker,
at det er meget let at se, hvad de forskellige åndelige retninger, filosoffer, tænkere osv. har arbejdet med, på en meget klar måde,
man kan genkende de forskellige begreber, gennemskue de forskelliges begrænsninger,uenigheder, tankedril og indsigt, meget tydeligt,
de kosmiske analyser er et meget fint redskab, til forståelse af absolut alle grene af videnskab, uanset om der er tale om såkaldte fysiske eller åndelige,

men fx. C. W. Leadbeaters 'Clairvoiance' er et fint eks. på beskrivelse af detaljer, som Martinus ikke specifikt har beskæftiget sig med,
men mere i generelle vendinger,
kort sagt, alle de mere eller mindre okkulte, og svært tilgængelige værker, bliver meget gennemskuelige, set gennem de kosmiske analyser,

Kærlig hilsen
Holger

Ja kosmologien er et skelet man kan hænge alt det andet på. Har det på samme måde

Bruger det også i filosofi. Kosmologien omfatter alt

--
Hej!
Som jeg forestiller mig det:
Klodet haren bevidsthed som griber udover menneskets samlede viden; klodet vil f.ex få impulser fra andere
mikrovaesen (dyr og planter).

Impulser vil også modtages fra andere
klodvaesen og overliggende spirals vaesen (makrovaesen), ligesom vi mennesker vil få impulser fra
vores organ- og cellverden, andere mennesker men desuden fra den andlige verdens beboligere samt
vores overliggende spirals vaesener.

Viden (erfaringer)
vil så blive et faktum via mikrokosmos til våres
mellemkosmos, og via makrokosmosvaesen til våres
mellamkosmos.

(Men måske må vi i begynnelsen definiera begrebet "viden".)

M:
" På samme måde som vor fysiske organisme danner univers eller livsrum for vore organer, og disse igen danner univers eller livsrum for endnu mindre mikrovaesen og således fortsaettende nedad i det uendligt små, således er vi også med vort fysiske legeme mikrovaesen i en storre organisme, hvilket i dette tilfaelde vil sige: i jordklodens organisme, der er organ eller mikroorganisme i solsystemets struktur eller organisme.

Denne er igen mikroorganisme i maelkevejsystemet, der atter igen er mikroorganisme i et endnu storre
system elleren endnu storre organisme, og således fortsaettende opad i det uendligt store."

(Forklaring til symbol nr. 7 DEV I)

--
Kaerlig hilsen
gm

Kære GM,

Godt fundet frem, 'summen,s perspektiv'
Jeg havde også svært ved at 'greje' den,

Kærlig hilsen
Holger

Ja jordklodejegets viden må være på et helt andet abstraktionsniveau

Vores viden er viden om vort mellemkosmos som for dette makrovæsen må være ganske uinteressant, set fra vores mikroskopiske udsynspunkt

Mvh Esben