Hej svend

Måske du kan benytte stk.248,

Mvh

Lars

Hej Lars.

Tak for henvisningen, og undskyld jeg først vender tilbage til emnet nu.

Min tanker omkring spørgsmålet var, at en person som Martinus må bruge repetitionsfasen, altså de første 30 år af livet, væsentligt anderledes, end "normale" jordmennesker. Martinus må jo nødvendigvis, hvis han da ellers repeterer tidligere liv, repetere et livsforløb, som ikke har fundet sted på jordkloden. Min tanke var, at repetitionsfasen hidtil også er blevet brugt af verdensgenløserne, måske ikke så meget til at repetere tidligere liv, men måske mere til at få et indtryk af, hvad det vil sige at leve rent fysisk på jorden.

Martinus' mission var jo, at omforme sin kosmiske bevidsthed til et sprog, som jordmennesket kan forstå. Og jeg tror han også har haft god brug for de første 30 år til at få et indtryk af, hvad det vil sige at være jordmenneske. Han levede jo de første 30 år stort set som enhver anden, dog med enkelte undtagelser.

Fremover bliver det anderledes, idet jordmennesker kan få kosmisk bevidsthed på egen "hjemklode".

Hej Svend,

En kort kommentar herfra.

Martinus må jo nødvendigvis, hvis han da ellers repeterer tidligere liv, repetere et livsforløb, som ikke har fundet sted på jordkloden.

Det er der mange af os, der ikke gør, men vi kommer fra samme bevidstheds plan. Men jeg forstår måske godt hvor du vil hen ad. Martinus kommer fra en anden zone i altet, hvor at han allerede har gennemgået et repitions forløb og den store fødsel og hvor han i længere tid har levet som et færdigt menneske.

Jeg oplever det således, at uanset hvor du kommer fra i altet hvis du inkarnere i fysisk materie, som må du repetere din erfarings beholdning. Men det er klart at enhver der inkarnere fra en højere tilstand til en lavere tilstand begår intelligens brud og udsætter sig selv for karma der allerede er udlevet og overstået. Derfor vil sådan et indvids livs forløb køre på tre spor, første spor vil være at han jo må repetere hele hans erfarings beholdning, fordi at det ligesom er adgangskortet til den fysiske verden, eller broen der må passeres. Men individet har jo intet særligt behov for denne repition, da repitionen er til for at man kan fortsætte sin uddannelse i den fysiske verden, men nu var Martinus jo her for at uddanne os.
Men hvis man vil ha sat et kødeligt legeme på sit åndelige legeme, så skal man repetere, repetitionen er jo med årsag til at færdigdanne det fysiske legeme og alle organerne. Så man kan simpelthen ikke gå på en klode som er placeret i tyngdezonen i et kødeligt legeme der fungere hvis der ikke har foregået en repition, uanset hvor meget den repition er nødvendig for væsenets udvikling, repitionen er jo ikke kun til for vores egen skyld, men også for de organer vores krop består af. Martinuses fysiske krop skulle jo uanset hvad repetere uafhængigt af ham.

Det andet spor, er netop som du selv er inde på at Martinus skal ha en forståelse for den fysiske verden og om vores zones generelle bevidstheds udfoldelse, og den kan man jo kun få ved at leve sit liv i den. Så enkelt er det.

Tredie spor, er netop den grund at Martinus begår intelligens brud. Det vil sige hans liv adskiller sig fra vores, han er udsat for alle former for karma. Så hans repition vil ikke træde så tydeligt og defineret frem som os der repetere på ordinær vis. Så disse tre spor er altså sammenflettede. Han repetere nøjagtigt lige som os, men ikke med samme motiv. Vi repetere så vi kan lære at blive menneskelige og Martinus repetere så han kan lære at tænke "dyrisk" , så han altså kan sætte os "aber" ind i en højere videnskab. Samtidigt har han åbnet sig selv op for en ellers overstået karma. Men vi ville helt sikket, hvis vi skilte de tre spor ad, kunne få øje på Martinuses totale og nøjagtige repition, helt fra at han var en fisk, Hehehe, til at han blev menneske

Enhver ting der vil inkarnere kødeligt på det fysiske plan, skal og må repetere og alle repetere på nøjagtig samme måde og vilkår, men ikke med samme motiv.
I slutningen af følelseszonen, hvor væsenerne materialisere sig selv ind på det fysiske plan, bliver der jo ikke obygget kødelige organer, så repition er ikke nødvendig. Jordmenneskets er jo i sig selv et kødeligt organ.

De der frigøre os fra materien, er den stigende disidentifikation med individualitetfølelsen. Identifikation med individualitets følelsen er det som skaber den kødelige verden. Den kødelige og åndelige verden er jo fuldstændigt identiske, den åndelige verden er ikke mere åndelig end den kødelige og den kødelige er ikke mere kødelig end den åndelige, det er den samme verden. Men det at det levende væsen identificere sig med sin individualitetes struktur, gør at bevidstheden bliver tung, fixseret og langsom. Vi har hver især en individualitets følelse, når denne individualitetsfølelse permanet følels kollektiv, så er vi i ikke længere i den fysiske verden men i visdomsriget eller intelligenszonen for bevidsthedsudfoldelse.

Altså når vi automatisk føler at vores jeg er det samme som alle andres, så slipper vi den fysiske verden. Når vi føler at vores jeg er vores eget, befinder vi os mere eller mindre i den fysiske verden. Det gør man stadigvæk i det rigtige menneskerige, men der er tyngden jo under følelsernes kontrol. Men individernes intuition er under viljen, men endnu ikke automatiseret, derfor er verden stadigvæk fysisk også i menneskeriget. Men gradvist alt efter at intuitionen bliver automat funktion, stopper identifikationen med jegfornemmelsen helt. Jegfornemmelsen er der naturligvis stadigvæk, men der er ikke nogen personligheder tilbage, "de" forsvinder ved indgangen til intelligenszonen for bevidsthedsudfoldelse.

Jeg fornemmelsen er jo livets "første" illusion, det er den som har adskilt verdensaltet fra sig selv og gjort det levende. Fordi at jeget føler jeget, kommer dette jeg til at fremstå som mange. Fordi det at føle, jo kræver et forløb, et forløb er jo variation, en variation er eksempelvis en linie der er høj et sted og lav et andet sted, hvilket gør at vi adskiller høj fra lav, men linien er i sig selv ikke adskildt den er et, den samme ting er altså blot i svingninger, svingningerer er altså at se den samme ting fra flere perspektiver og er altså illusionen om adskillelse og eksistensen af individer, men det er altså ikke andet end en manifesteret tankekombination fra det samme væsen.

Repition kræver at en såkalt indvidualitet til en vis grad identificere sig med denne følelse af at være adskildt. Individet kan meget vel intuitivt vide at det er en illusion, men hvis intuitionen ikke er mere eller mindre automatisk, så er identifikationen altså tilstede i væsenet på et eller andet plan, også selvom det er færdigt..
Alle levende væsener der i større eller mindre grad identificere sig med individualitets følelsen, kan inkarnere i fysisk materie og repetere altså derefter.

jc

Jeg har også undret mig over hvorfor Martinus først får sin kosmiske bevidsthed som 30 årig, for efter hans eget udsagn, så har han haft det før og rent bevidsthedsmæssigt burde han derfor være klar til at få det i en yngre alder.

Men det kan have noget at gøre med at vores fysiske krop først er på sit højeste som 30 årig og at de bedste forhold for den kosmiske bevidsthed først er indtruffet det.

Under alle omstændigheder så er det en teknikalitet på et svært fatteligt område - så jeg tager det ikke så tungt, hvis det ikke er forklaret i bund