Hej,
Jag har en del tankar om reinkarnation och individens bindning till ett visst klot och eventuellt också till en viss region på detta klot. Vi är i dag cirka 7 Mdr människor på jorden, och om vi räknar samman alla människor som lever just nu och som har levt under de senaste 100 åren utgör dessa fler människor än som sammanlagt levt på jorden under de tusen föregående åren.
Betyder det att vi även inkarnerat på andra planeter eller betyder det att vi inte inkarnerar så ofta? Vi behöver väl erfarenhet från hundratals eller tusentals liv i jordmänsklig skepnad innan vi börjar att närma oss det riktiga människoriket? Och om det är så att vi även inkarnerar på andra klot, hur ska dessa kunna fungera om människorna "överger" dem för jorden?
Inte helt klara tankar, men jag hoppas att det ändå går att förstå vad det är jag undrar över och att någon har svar på mina funderingar.
Hej bjomat og velkommen her.
Det er loven for tiltrækning og frastødning ,der bestemmer hvilken klode vi inkarnerer på.Eller lige tiltrækker lige.
Jorden er tæt på at få sin kosmiske bevidsthed,så derfor tiltrækker den mikrovæsner af stigende kærlighedsstandard.Det betyder at væsner med grovere vibrationer end Jordens standard ,vil blive frastødt denne klode og væsner af finere vibrationer vil tiltrækkes.
De frastødte væsner vil så finde andre kloder at inkarnere på med en standard der passer til deres niveau.
Dette er meget kærligt fra guddommen ,da det ellers må være forfærdeligt at inkarnere som kærligt væsen i en verden af krigsvæsner.
Eller omvendt.. 😮
Så det der binder os til denne klode er den vibrationsstandard vi udgør i forhold til Kloden(makrovæsenet).
Det betyder bl.a. at vi ikke skal være så forfærdet over at naturfolk og dyr her på kloden "uddør";de inkarnerer bare et andet sted som er meget mere velegnet for dem end denne klode... 
Martinus har en gang forklaret som tommelfingerregel, at vi befinder os i de åndelige verdener næsten lige så længe som det inkarnerede liv har varet.Et barn på 5 år som dør,vil meget hurtigt inkarnere igen;mens folk som dør i moden alder har et længere forløb i den åndelige verden.Men der kan jo forekomme variationer begge veje.
Det er jo os selv som ønsker at tage en tur til i den fysiske verden,efter en laaang pause i lysets verden.
Håber det gav lidt klarhed. 
Det er loven for tiltrækning og frastødning ,der bestemmer hvilken klode vi inkarnerer på.Eller lige tiltrækker lige.
Jorden er tæt på at få sin kosmiske bevidsthed,så derfor tiltrækker den mikrovæsner af stigende kærlighedsstandard.Det betyder at væsner med grovere vibrationer end Jordens standard ,vil blive frastødt denne klode og væsner af finere vibrationer vil tiltrækkes.
De frastødte væsner vil så finde andre kloder at inkarnere på med en standard der passer til deres niveau.
Dette er meget kærligt fra guddommen ,da det ellers må være forfærdeligt at inkarnere som kærligt væsen i en verden af krigsvæsner.
Eller omvendt.. 😮
Så det der binder os til denne klode er den vibrationsstandard vi udgør i forhold til Kloden(makrovæsenet).
Det betyder bl.a. at vi ikke skal være så forfærdet over at naturfolk og dyr her på kloden "uddør";de inkarnerer bare et andet sted som er meget mere velegnet for dem end denne klode...
Martinus har en gang forklaret som tommelfingerregel, at vi befinder os i de åndelige verdener næsten lige så længe som det inkarnerede liv har varet.Et barn på 5 år som dør,vil meget hurtigt inkarnere igen;mens folk som dør i moden alder har et længere forløb i den åndelige verden.Men der kan jo forekomme variationer begge veje.
Det er jo os selv som ønsker at tage en tur til i den fysiske verden,efter en laaang pause i lysets verden.
Håber det gav lidt klarhed.
så vi må ikke være i den åndelige paradisiske verden i evighed, hvorfor skal vi vende tilb age
Hej Mibro
Det er ikke noget vi "skal"; det er vores begær efter den fysiske del af verden ,der styrer os.Vi har selv lyst til det. 
Du kan heller ikke holde ud af at spise din livret måned efter måned-du kommer til at længes efter en anden ret.. 
Samme princip i andre dele af livet.
Kære Mibro,
Vi er evige, Vi har altid været i den åndelige verden, det er den åndelige verden Vi befinder Os i, og beskæftiger Os med i dette øjeblik,
der er ikke andet,
tankedril'et består i, at der grundlæggende er seks forskellige 'planer', som Vi 'skifter' imellem, seks gange, i døgnet.
Prøv at forstå, at Vi er her, det har Vi altid været, der er ingen steder at flygte hen, Vi kan ikke ændre ved den kendsgerning at Vi er evige.
Vi kan skifte 'kanal' eller 'emne', men det er noget Vi gør her og nu.
I al Evighed.
Jeg gider bare ikke tilbage til den fysiske verden igen, jeg vil sende gode tanke fra den anden side
Forklaringen til det er, at vi er ved at være mætte af den fysiske verden og lidelseserfaringerne på nuværende tidspunkt i udviklingen/spiralkredsløbet.
Jeg er allerede mæt, så når jeg dør jeg smutter hen på den anden side og forbliver der, men skal nok huske at sende gode tanker
Det bliver en lang og dejlig ferie Mibro!
Ja, og en dejlig en 
Hej Mibro!
I følge Martinus er det eneste sted, hvor vi kan lære at tænke logisk, den fysiske verden. Og hvis vi ikke kan tænke logisk, kan vi heller ikke skabe logiske tankebilleder i den åndelige verden. Vi skal jo dog engang i Visdomsriget kunne designe nye legemer til fysiske skabninger, så hvis ikke vi kan tænke logisk, bliver disse former nok temmelig mislykkede.
Kærlig hilsen
Christina B.
Skriv et svar