Hej kojo og velkommen i forummmet.

Du kan se lidt om M`s version af reinkarnationen på http://www.martinus.dk/layout_pages/index.php?lang=dk ,,se under Martinus artikler (reinkarnation).
Desuden har han i småbog nr. 16 (biblioteket) beskrevet det.

Du kan ydermere søge på martinus.dk hvor mange links er nedfældet.God læselyst

Hvis du er clairvoyant skulle du ellers kunne vide dette om sjælene..??

Kærlig hilsen Cai

Hej Kojo

Jeg vil anbefale at du læser småbog 25 "vejen til paradis". Der beskriver Martinus 'dødsprocessen' og de tilstande man gennemgår når man dør. Se også symbol 21 i DEV2 om hvordan Martinus beskriver kontakt til ikke fysiske væsener.

Som tommelfingerregel skulle man være i de åndelige verdener lige så lang tid som man er i den fysiske verden. Dvs. er man død som 70 årig så er man 70 år i de åndelige verdener før man reinkarnerer igen. Martinus skriver dog at når man når en vis udvikling så vil man være lidt korterere i den åndelige verden i forhold til den fysiske.

I følge Martinus deler sjælen sig ikke i 9 efter man dør.

Kh
Lasse

Hej Kojo,

hvis du læser Michael Newtons bøger om hypnoterapi, hvor han udforsker livet mellem livene, kan du få svar på nogle af dine spørgsmål. Bøgerne kan købes hos Borgens Forlag, men se først på hans hjemmeside (søg med Google på navnet!), hvor du bliver orienteret om hans arbejde.

vh Aksel

Lidt pussigt med clairvoyante forklaringer igen uden særlig logisk baggrund, men en ting man kan tænke lidt genom for oss vanlige mennesker er jo om dette kan være en svag tolkning og resultat af at man opnår kontakt på et lavere plan, og derved vil jeg stille spørsmålet.:

Det benævnes at alle ens organer indehar et "Jeg", og om man tager de store organer som er medvirkende for at vi skal kunne opleve i denne verden, ja så bliver der vel 9 hovedorganer, som da vil være underlagt ens egentlige viljeførende "Jeg".
Så kan jeg, vanlige mand, spekulere i om dette er organer, man så kan få kontakt til, via en session, og at jeg bare ved at ud fra egen oppfattelse af livet, ikke vil have med de fysiske menesker at gøre under en sådan offentlig session, hverken på TV eller i et stort arrangement, men at nogen af mine organers "Jeg" ikke indehar samme sunde skepsis som mitt egentlige "Jeg"

Altså, bare en tanke..............

En lille tilføjelse.

Jeg har søgt på "sjæle" på martinus.dk søgefunktionen http://www.martinus.dk/content/dk/dtt-soegning/). Ud fra resultaterne ser det ud til at Martinus bruger ordet sjæle, sjæleligt, sjælekrafter, etc. om bevidsthed og ånd. Sjæl dækker, i Martinus terminologi, altså over den del af et levende væsens som er bevidsthed eller ånd. Skal der blive flere sjæle skal der altså også opstå flere eller nye væsener. Martinus beskriver at ethvert væsen har en evig struktur og derfor aldrig er opstået eller vil forgå (modsætningen til det timelige som er opstået og forgår). Med andre ord kan der kun opstå nye væsener/sjæle, hvis væsenerne ikke er evige. Med mindre man vil forkaste tanken om evige væsener, som er central i kosmologien, så passer tanken om at sjæle deler sig ikke i kosmologien.

Pas på med Dr. Newton, hans bøger er nok mere eller mindre usande (han tror nok selv på det)... der er MANGE hints der indikerer dette...

Kan du mon give nogle eksempler?

/Jan

Ja, det vil være rart med nogle eksempler - i videnskabens navn

Hej i tråden
Jeg er "ny" på banen her så tilgiv hvis jeg kommer til at træde i "bedet".
I min terminologi er sjælen en fast størrelse og et manifest af Monaden.
Som jeg oplever Sjælen er den tosidet, altså maskulin og feminin, desuden har den mulighed for at manifestere sig gennem de 12 grundenergier (horoskopets grundenergier) altså 12 feminine og 12 maskuline manifestationer af sig selv.
Det i sig selv vil også forklare de inkarnationer der "sidder fast" uden at kunne lægge fortiden bag sig uden hjælp, herunder indianernes Shamanistiske arbejde med at befri sjæledele, et arbejde vi selv oplever bliver mere og mere "naturligt" set i vort mere udvidede syn på verdensbilledet.
Kh.Erik

Hej Kojo
Du spørger hvor lang tid Sjælen befinder sig på den anden side og så er jeg nød til at spørge hvilken side eller plan du tænker på, som jeg forstår det er Sjælen i sit udspring på kausal-planet men manifisterer sig nedad i materien med det fysiske som det nederste og derved sker processen omvendt ved vor fysiske død dog i et andet tempo.
Døden er en proces som bringer de forskellige legemer over i en anden tilstand hvad enten vi snakker om de fysiske legemer, de astrale legemer eller de lavere mentale.
At kommunikere med de såkaldt afdøde er et spørgsmål med mange svar alt efter om vi snakker om afdøde der ikke er færdige med selve dødsprocessen, om afdøde i astralverdenen etc. samt "skaller og illutioner" idet ikke alt i astralverdenen er hvad det/de giver sig ud for.
Som jeg oplever det er det fysiske liv nærmest som en ferieperiode for en ansat i en virksomhed, nogle holder aktiv ferie, nogle tager på højskole etc.etc. men det "virkelige liv foregår i "virksomheden" som set fra det fysiske plan er de åndelige verdener.
Kh.Erik

Jeg vil hjælpe LH lidt. Den har været diskuteret i at andet forum. Her er et citat:

Jeg læste første bog (Sjælerejser), med stor begejstring. De små detaljer der ikke passede ind i helheden, så jeg bare bort fra (bl.a. kønsskifte mellem inkarnationerne).

Jeg startede spændt på den næste bog (Sjæleskæbner), og læste også den med stor begejstring indtil jeg nåede kapitlet om besættelse.

Men dr. Newton konkluderer at dette fænomen er overtro.

For nyligt stødte jeg på en interessant artikel i et ældre nr. af Kosmos. Den hedder "Et nyt syn på besættelse og eksorcisme" og er skrevet af Ole Pullar Saxa. Lige et uddrag:

Den amerikanske psykolog Edith Fiore beskriver i sin overbevisende bog "The unquit dead" (de urolige døde), hvordan hun tilfældigvis under en hypnosebehandling af en patient pludselig forstår, at hun snakker med en besættende ånd - og ikke bare patientens underbevidsthed. Hun tror egentlig ikke på ånder, men hun er åben nok til at undersøge det nærmere. Hun opdager efterhånden, at op mod 70% af hendes patienter er mere eller mindre besatte - ikke af dæmoner eller onde ånder - men af ulykkelige hjemløse diskarnerede sjæle fanget i en mellemzone. Hun opdager, at der findes et slags system i dette. Forskellige følelser eller behov holder sjælene fanget - både had og kærlighed kan være årsag til, at vi holder ånderne fast til det jordiske plan og dermed "inviterer" dem ind i bevidsthed og krop.

Ved alkoholisme og stofmisbrug er det 100% sikkert at den nydende ikke er alene med sin last, hævder Edith Fiore.

Alle hans patienter fortæller samtidig konsekvent, om hvordan sjæle bliver skabt. Endnu en gang har vi fat i en ånd, som ikke kender hele sandheden, og ikke er klar over at hver en sjæl er absolut evig.

Jeg synes bare det er vigtigt at være kritisk, særligt i denne tid - de falske profeters tid.

-j

Martinus taler også om besættelser, så jeg tror LH har ret. Han er nok selv lidt for overbevist.

Hej Anonym

Jeg vil give dig fuldkommen ret i det, at være skeptisk og især i forbindelse med de verdener der ligge tættest ind til det fysiske altså de astrale og æteriske verdener samt selvfølgeligt "vort eget" fysiske plan :

Det er min absolutte mening at besættelse finder sted men angsten for dette begreb får nok mange (også i den alternative verden) til at tage afstand til denne side af helheden.

Min erfaring er, at besættelser kan have mange årsager som for eksempel skader i et legeme, følelsesmæssig modtagelighed, misbrug i en eller anden form, "leg" med "ånder" etc. etc.

Noget andet er de afdøde der ikke er i stand til at afkaste materie på grund af angst, sorg, savn, fortvivlelse, begær og derfor søger at få hjælp eller dækning af disse tilstande eller rent og skær et spark bagi og i sidste instans blive taget ved vingebenet....

Som jeg oplever det kan følelsestilstande og tankeformer blive så stærke at de nærmest får deres eget liv, ikke sådan at forstå at de har bevidsthed men styrke og evne til at omklamre og påvirke nærmest som en virus og det er ikke helt det samme som besættelse men virkningen i forhold til den der bliver "angrebet/inficeret" er træls nok.

Kh.Erik

Kommentar til om Jeg'et kan manifestere sig i den fysiske verden med flere fysiske legemer på én gang:

Selvom Martinus ikke nævner noget sådan mig bekendt, kan man jo godt filosofere lidt over:

* Ifm en inkarnation foregår en form for fragmentering, hvor man "deler" sig i en fysisk del og en åndelig del (alle dele er X3'er). Når man er diskarneret findes der intet fysisk legeme, men kun åndelige. Når man er inkarneret forbliver altid noget af ens bevidsthed i den åndelige verden.

Og så er det at jeg tænker (selvom det lyder lidt vild); Når det nu kan lade sig gøre at manifestere ét fysisk legeme i det hele taget, og det endda er muligt at gentage processen ved hver inkarnation, hvor der igen og igen skabes en fysisk legeme... hvad skulle så forhindre Jeg'et i at manifestere flere i samme periode (fx. med hver sin del af følelses- og intelligenslegemet osv. tilknyttet). 

* Hvad med "sjælevandring" etc. fx. som når Martinus vandrede rundt i nærheden af Korea-krigen om natten, eller skræmte den der neger (?) ude på en bro.... mens han faktisk fredeligt lå hjemme i sin seng. Jeg kender ikke teknikken bagved, men tager det mere som en reminder om, at vi måske kan mere end vi tror og være/leve flere steder på én gang.  :

Kærlig hilsen
Anette

Hej Pondus

Skyd du bare løs. Folk plejer at være flinke nok

Der er selvfølgelig nogle ikke-Martinus ting som kan være svære at forholde sig til fordi man ikke ved noget om det. Nedenstående ved jeg f.eks. ikke noget om. Hvilken bog har du læst om det i?

kh
Lasse

Hej Lasse

Ok, jeg prøver...tak.
Jeg kan ikke komme på noget sted jeg kan henvise til (men heller ikke det modsatte)?
Min viden er nok en lidt blandet herkomst forstået på den måde at jeg har en meget dyb respekt og følelse for Martinus og holder meget af hans vid og virkemåde og på samme måde forholder det sig med meget af den teosofiske litteratur og verdensbilleder.
Oven i det er jeg nok hvad man kan kalde "praktiker" og arbejder til daglig med ovenstående gennem klienter, foredrag og kurser.
Gennem efterhånden flere år har jeg haft et samarbejde med nogle indre verdener, det har de fleste af os men i mit tilfælde er det måske lidt mere struktureret og direkte end "man" generelt oplever hvilket bevirker at der ind imellem kommer nogle hint eller sammenligninger som jeg gennem mit daglige arbejde og arbejdet med mig selv og andre kan efterprøve og selv i visse tilfælde kan "se".

Jeg plejer at forholde mig til noget nyt ved at sammenligne med de skrevne oplysninger (Martinus, Teosofi etc.) og ved en direkte brug af denne viden sammenholdt med logik så meget som jeg nu kan 😮

Hvis de "hint" eller oplysninger jeg har fået ikke kolliderer med den almene åndelige videnskab men derimod giver mulighed for en dybere forståelse af mig selv eller andre/andet og derved baner vej for en brugbar udvikling / afvikling så forholder jeg mig positivt til det vel vidende at min virkelighed i dag ikke nødvendigvis er min virkelighed i morgen, (forhåbentligt ikke)

Kh.Erik

Hej Anette S

Du skriver:

* Ifm en inkarnation foregår en form for fragmentering, hvor man "deler" sig i en fysisk del og en åndelig del (alle dele er X3'er). Når man er diskarneret findes der intet fysisk legeme, men kun åndelige. Når man er inkarneret forbliver altid noget af ens bevidsthed i den åndelige verden.

Og så er det at jeg tænker (selvom det lyder lidt vild); Når det nu kan lade sig gøre at manifestere ét fysisk legeme i det hele taget, og det endda er muligt at gentage processen ved hver inkarnation, hvor der igen og igen skabes en fysisk legeme... hvad skulle så forhindre Jeg'et i at manifestere flere i samme periode (fx. med hver sin del af følelses- og intelligenslegemet osv. tilknyttet). 

Jeg oplever at Jeg'et inkarnerer ved gradvist at samle stof i en tættere og tættere form indtil det fysiske legeme er et faktum. Ved dødens intræden forgår stoffet gradvist. Ved søvn er det kun den fysiske krop og en lille del af vor bevidsthed der sover medens resten af os er aktive blot i en anden bevidsthed som for de fleste af os ikke er dagsbevidst men ofte skinner igennem, måske er nogle så meget herre over materien eller så åndeligt stærkt funderet at de vil kunne samle stof i en vis mængde omkring sig således at de kan registreres af andre, selv om de er funderet dagsbevidst i en anden fysisk krop.

Som jeg oplever det har du ret i, at Jeg'et har flere manifestationer på flere "planer" og det er muligvis en indre erkendelse heraf, der gør at så mange drømmer om at møde deres "tvilling / tvillingsjæl", det ubevidste ønske om igen at være "hele" eller "ikke adskilt".

Kh.Erik

Jeg faldt over en artikkel af Martinus: "Menneskets mentale kortslutninger" fra Kosmos 9/1994, hvori man bliver lidt klarere på Martinus' definition af sjæl. Heri skriver han bla., at det fysiske legeme til en vis grad udgør et dagsbevidst apparatur for menneskene, og at sjælen derimod udgør et mere underbevidst apparatur, men at den sjælelige organisme er tidsdimensionel og underkastet begyndelse og afslutning - og ligesom det fysiske legeme kan "dø" (forstået som forvandling af materien, idet intet er underlagt en fuldkommen tilintetgørelse).

Vi skal op i det som Martinus kalder det levende væsens overbevidsthed, dets skæbneelement, som til en vis grad er ét med det evigt oplevende og skabende "Noget" - og som alle vore fysiske og sjælelige organer er knyttet til, for at få fat i den evige del af os.

Set i det lys, så er det lidt interessant, at Michael Newtons klienter taler om, hvornår deres sjæl blev født/skabt. Hvis de dermed mener det psykiske organ, som Martinus omtaler som sjælen, kan de ifølge åndsvidenskaben have ret, for så er den vitterligt blevet skabt, ligesom deres fysiske legeme er det!  :

Kærlig hilsen
Anette

Når en sjæl inkanere kan den dele sig i flere inkanerede sjæle inden for samme tid i samme lane eller andre kande, derfor kan man opblevet have flere samtidige inkanationer. Og kan også opbleve at kun en del af ens sjæl er inkarnaneret.

[move] med venlig hilsen Tage[/move]

Kære Anette

Jeg kan kun være helt enig med dig.

Arbejder jeg med/gennem clairvoyancen er begrebet tid et fænomen der er helt knyttet til de fysiske virkeligheder, på andre "planer" er tid helt anderledes, det er et udgangspunkt eller sagt på en anden måde, et valg af nu forstået som et punkt at gå ud fra og vende tilbage til.
Men vi skal ikke så langt væk fra vor fysiske verdensbillede før problemet med dimensionerne melder sig, en tre-dimensionel verden er fundamentalt anderledes end en fire-dimensionel eller mere.

Kærlig hilsen Pondus