Kære Martin,

Det er perspektivprincippet, der gør at noget ser større eller mindre ud,
mørket er også lys, det er forholdet mellem meget lys og mindre lys, der gi'r lys og skygge,

personligt har Jeg meget svært ved at se noget, hvor Martinus har pyntet på tingene,
og man må også tænke på sprogets naturlige begrænsning,

ganske kort,

kærlig hilsen
Holger

Hej Martin
Jeg er glad for at du er her, så er jeg ikke den ældste

Jeg læser at M siger at Cirklerne er en illusion og at bevægelsen mere er en rytmisk bevægelse , frem og tilbage.
Noget i retning af at stikke en hånd i et badekar med vand og skubbe hånden en gang frem. Det vil danne en bølge (en cirkel) men der er jo også en bevægelse tilbage til udgangspunketet.

LB side 667
Afsnit 536 til 538 LB2

VH
Pelle

Jo der kan godt være mere lys end mørke! mørke findes jo ikke, mørke er bare der hvor der ikke er så meget lys i forhold til der hvor du selv befinder dig.

De energier Jorden arbejder med, kan jo mærkes af alle os jordboere hvilket får mig til at antage at de mindst må være 10mia. gange kraftigere end dem vi jordmennesker jonglere med.

Hvis der imellem Jorden og os er en tidsopfattelses forskel på ca. 1:100mio. gange (1sek. jordtid= 4 år mennesketid) vil den energi Jorden får af en tilsvarende jordmenneske oplevelse være 10⁸*10¹⁰=10¹⁸ (en trillion) gange mere energirig oplevelse.

Dette er jo ikke videnskab, men der er da noget at tænke over.

Kærlig hilsen Casper

Der er lige meget godt og ondt, men ses på tilværelsesplanerne er det kun i dyreriget man ikke har kosmisk bevidsthed - altså alvisdom(i form af adgang til 'visdomoceanet' eller guds samlede viden). Kun planterigets sidste halvdel kan omdiskuteres som værende mere eller mindre mørk.

Men stadig er der lige meget godt og ondt Det er måske bare organiseret så det ikke føles eller fremtræder sådan - et sort hvidt fotografi kan fremtræde afskyeligt eller skønt alt efter hvilket motiv det gengiver. Motivet guds verdensplan fremtræder umådeligt smuk, også selv om hvis man kigger efter er lige meget sort og hvidt - eller måske lige derfor. I og med at der er lige meget ophæver kontrasterne hinanden og vi står tilbage med den første og mest simple analyse 'noget' kan have, nemlig 'X3-noget som er'

Kærlig hilsen
Esben

Tak for nogle gode svar, jeg har noteret mig at perspektivprincippet får skylden for meget, jo jo, jeg forstår skam godt omtalte princip, - sådan da .

Pelle.

Jamen Pelle, alder betyder da ikke noget, når man får min alder, er man ofte den ældste, jeg tænker aldrig over det.

Er det nu rigtigt Pelle, jeg mener tværtimod M siger at den lige streg er en illusion, kan begge dele være rigtigt?

mkh.
martin.

Hmm, objektivt set er alt jo såre godt, det vil sige set fra det guddommelige plan (med den kosmiske bevisthed). Helt subjektivt kan man se lige meget mørkt som lyst fra eget udviklingstrin, hvor mørkt == "det onde". Men "det onde" er jo i vores situation de lidelser der udviklinger vores føleses legme så ... alt er såre godt

kh Casper

Man kan sige det sådan, at så længe man ikke har kosmisk bevidsthed så ser man i en eller anden grad formørket eller forvrænget på tilværelsen.

Med dette forvrængede syn ser man "drager, djævle og dæmoner", som igen er gudesønnens forvrængede syn af den evige guddom.

Denne forvrænging får virkeligheden til at opleves som om "alt IKKE er såre godt". Dette syn har ikke hold i den kosmiske virkelighed. Det er et blændværk. Men det er et nødvendigt blændværk, idet det udgør kontrasten til at sanse at "alt ER såre godt".

Men hvad så med kredsløbene med lys og mørke, er de ikke netop kendetegnet ved at være en ligelig fordeling af lys og mørke?

Jo, for så vidt. Men samtidig viser andre perspektiver (andre kosmiske analyser) at mørket kosmisk set ikke er noget mørke, men er en grad af lys. Der er tale om mere lys og mindre lys, men ikke mørke i absolut forstand, det eksisterer ikke. Men X2 er så fuldkommen i sin evige virkemåde, at det er i stand til at frembringe en meget realistisk oplevelse af mørke på et vidst tidspunkt i udviklingen.

Men mørket er netop ikke et onde, men et ubehageligt gode. Storm P sagde det sådan: Jeg har mange erfaringer. Men de er meget ubehagelige.

Og det er jo det, de er. Men de er omvendt meget vidunderlige, når de er overstået. For den største lidelse skaber den største visdom; den største beskyttelse mod gentagelser af årsagerne, der førte til katastroferne, og endelig evnen til organisk at elske sin næste som sig selv og dermed et liv i salighed.

Mørket er noget, vi selv har ønsket har sat i værk i uvidenhed. Nu ønsker vi det ikke længere. Men mørket er også noget, vi kan frigøre os fra.

Det "ubehagelige gode" er når det står på ganske forfærdeligt. Men set i det evige perspektiv er det som Martinus nævner i efterskriften til Livets bog bind 7 kun et "florfint forhæng".

venlig hilsen
Jan

Det er en fabelagting flot forkalring Jan_Schmidt

Det er i det hele taget helt utroligt meget utrolig god viden på denne side.

VH
Pelle asc