Det kan ju vara svårt att veta när någon blir provokered. Och viss provokation kan vara bra, anser jag.
Den verkliga utmaningen är ju att inte låta sig provokeres!
Hej mg
Det er vist de færreste, der interesserer sig for Martinus' analyser, som aldrig har læst andet. Faktisk har vi jordmennesker næsten et halvt spiralgennemløb med alle mulige oplevelser bag os, så jeg tvivler på, at mennesker, der har læst og forstået analysernes hovedbudskab, forfalder til at tro dette. Det hører, som jeg ser det, snarere instinktbårne religiøse retninger til (heriblandt en del newageretninger og den slags).
Der kan selvfølgelig være mennesker, der endnu har behov for en guru, en personificeret guddom eller et "trossystem", der finder vej til analyserne, men jeg tror, det er de færreste af dem, der orker at sætte sig ordentligt ind i Martinus' verdensbillede - og de udvælger måske dele af dette verdensbillede, som de dyrker, lige som de måske kunne tænkes at dyrke personen Martinus. Jeg har bare ikke mødt dem. Til gengæld har jeg mødt flere, der har påpeget risikoen for at kosmologiinteresserede bliver ensporede, lige som du påpeger.
Jeg synes i øvrigt, det er interessant, at du kalder mennesker, der er interesserede i Martinus' analyser for "martinusianere". Det synes jeg siger mere om dig, end om Martinus' analyser. Læg mærke til at jeg skriver "Martinus' analyser" og ikke "Martinus", der - som person - jo er mindre relevant for forståelsen af livet - i modsætning til analyserne.
Venlig hilsen
Petersh
Hej mg.
Ja, jeg syntes også det kan være svært at undgå at provokere, når man har lidt "utraditionelle" opfattelser, men i sidste ende er det jo "resultatet" der (via karmaen) nok skal tydeliggøre for en, om man har været for "langt fremme i skoene", eller om det måske blot er andre, der har ladet sig provokere "unødvendigt".
Af og til skal der jo et vist "pres" til, for at flytte noget, men man skal jo også passe på ikke at presse for hårdt, så man får det hele tilbage i hovedet selv, eller gør skade på andre, for alle aktioner giver jo en reaktion.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på grundstammen i Budha`s lære og min egen fornemmelse:
Balance = harmoni = ro.
Alt hvad der får legemerne til, at vibrere for meget skaber uigennemsigtighed, begge veje!
Kh.Erik
Sådan mener jeg også det må være. Et højtudviklet menneske gør alt ud fra en næstekærlig indstilling til sine omgivelser og vil derfor hverken lade sig provokere eller provokere andre.
Et sådan væsen vil også være så både kærlig og dygtig at det ikke vil komme til at provokere. De eksempler vi før har nævnt om Martinus synes jeg viser at han havde evnen til at vide hvornår han skulle fortælle og hvornår han skulle lytte. Jeg husker også at Martinus skulle have bedt før hver eneste gang han kørte bil "Kære gud, lad mig ikke være til ulejlighed for andre", hvilket jeg synes siger meget om hans indstilling.
Der er dog en provokation som man ikke kan undgå, nemlig f.eks den at nogen vælger at slå op i DTT og føler sig provokeret af det der står. Men her må man også sige at Martinus har gjort meget for ikke at være provokerende selv for disse læsere og jeg tror det er derfor der ikke står ret meget konkret om det ene eller andet, som kunne provokere nogen. Her kommer jeg så til at tænke på at lige netop eksemplet med beskrivelsen af biblen måske ikke helt falder ind under dette. Så gad vide hvorfor Martinus valgte at beskrive netop denne del så forholdsvis konkret??
Med kærlighed
Lars
Hej Avatar
For mig er du ikke provokerende og har ikke været det en eneste gang. Hvis nogle lader sig provokere er det ikke din sag men deres så længe du følger din samvittighed. Den tone man af og til bruger over for dig her på forummet bryder jeg mig ikke om da den er hverken er venlig eller fair.
Hvis folk kunne behandle hinanden mere ens ville jeg være glad. Ens ud fra den samme grundlæggende respekt. Det betyder bla. at man ikke skriver nedværdigende til nogle, mens man â€favoriserer†andre, etc. Særligt må det indskærpes over for moderatorene da de skal være gode eksempler eller modeller for hvordan man skal opføre sig her, hvilket de dog også som oftest er. Respekt og neutralitet - upartiskhed.
Kh Esben
Hej Esben
Moderatorer er jo også jordmennesker. 
Når de skriver i egne navne, er indlæggene ene og alene udtryk for deres holdninger som almindelige brugere af forummet.
Alle indlæg læses af flere moderatorer, og hvis de finder behov for at gribe ind eller påtale indlæg, gælder det selvfølgelig også indlæg, der er skrevet af moderatorerne i egne navne.
Det er heldigvis meget sjældent, at der er brug for, at moderatorerne blander sig i debatten.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Esben.
Jo tak, godt at ikke alle føler sig provokeret af min personlighed, det er da rart at høre.
Jeg har nu heller ikke noget ønske om at være provokerende, men når jeg, via andres reaktioner lærer, at skriver jeg om mine personlige opfattelser på specifikke områder, så vil "den" eller "den" person sikkert blive provokeret, så er det jo på en eller anden måde en bevidst provokation, at jeg gør dette, når nu jeg kender "konsekvenserne".
Lidt ligesom at man måske nok kunne "forsvare" den første "muhammedkrise", med at man blot ville tydeliggøre noget omkring "ytringsfriheden", men den næste "gentagelse" skete jo på baggrund af at man havde oplevet "reaktionerne" på den første "krise" og da finder jeg denne "handling" bevidst provokerende uden positivt formål. 
Jo, tonen kan jo nok være lidt "hård" af og til, men personligt har jeg ikke spor imod dette, når det gælder min egen person og de reaktioner jeg selv får på mine udtalelser, idet det jo så med tiden kan blive til en "hjælp" for andres selverkendelse, når de på et senere tidspunkt ser på egne "reaktioner" på mine oplæg.
Sådan har jeg selv oplevet at få store "selverkendelser" (ved at genlæse mine egne reaktioner på provokationer) og dem er jeg glade for blev "fremprovokeret" i mig, så jeg kunne se mine egne fejl på en tydeligere måde, end jeg kan når jeg får dem fortalt fra andres side, og derfor er i "forsvarsposition".
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Jeg har også lige lyst til at udtrykke at jeg aldrig har opfattet dig som provokerende, tværtimod, og samtidig synes jeg du har en meget højtudviklet evne til at modtage og specielt respondere på kritik.
Ofte er det svært for folk ikke at blive en lille smule tvære i sulet når de mødes af kritik, men du har ikke en eneste gang i din kommunikation givet udtryk for dette som jeg vurderer det.
Samtidig vil jeg gerne også sige at jeg godt kan forstå at andre kan blive provokeret af det du skriver, for du får ofte skrevet det på en måde som både er ukorrekt, hvilket er ok, men samtidig på en måde hvor du får lagt ordene i munden på andre (specielt Martinus). Kombinationen af disse to ting gør efter min mening at andre føler de bliver "nødt til" at korrigere fejlen.
Hvis du f.eks skriver "et eller andet...., som Martinus jo siger" og andre så absolut ikke mener at Martinus har sagt det, så kan det være svært ikke at reagere og hvis du så gør det i store mængder, så er det jo ikke så mærkeligt at bægeret kan flyde over til sidst.
Men provokerende er du ikke og provokeret bliver du heller ikke som jeg læser dig. Her kommer jeg så til at tænke at måske synes du provokation kan være ok, netop fordi du ikke selv oplever nogen negativ følelse når du selv bliver "provokeret"? Nu er jeg jo selv mere nærtagende, så jeg kan fortælle at på mig virker det ikke specielt godt at provokere mig
Spørgsmålet i denne tråd er vel så om provokation kan være hensigtsmæssig. Min vurdering er at det kan det aldrig set i forhold til at kommunikere det samme indhold hvor det lykkes at undgå at nogen føler sig provokeret. Men det betyder jo ikke at vi bare skal undgå at provokere - vi kan jo ikke benytte os af evner vi ikke er i besiddelse af, så derfor må vi leve med provokation indtil vi har udviklet evnerne til at undgå den.
Med kærlighed
Lars
Hej Petersh,
För det första vet varken du eller jeg om "Faktisk har vi jordmennesker næsten et halvt spiralgennemløb". Det er ett antagande utifrån vad Martinus sagt.
För det andra opfatter jag många martinusianer (=de som läser TT/Martinus kosmologi) som just troende. En del tror t o m att de "vet"...
Jeg finner meget auktoritetstro bland de som läser TT. Det är ett ständigt "Martinus har sagt" si og "Martinus har sagt" så. Og en del fundamentalism. Om de dyrker "personen Martinus" eller ej ser jag som en annan fråga. "Ensporede", ja det ser jag også som en risk. Men det tror jag gäller de flesta människor oavsett inriktning og kultur.
"Martinusian" är ett begrepp som använts på svenska forumet (STT) med en hel diskussionstråd om detta. Jag läste det första gången i tidskriften Nexus på 80-talet. Jag tycker begreppet fungerer (vad är alternativet? - "ådsvidenskabere"..?). Ta det ikke for alvorligt, det refererer bare till de som läser TT/Martinus kosmologi.
vh
Hej Lars1.
Jo, der er nok noget om det med at jeg ikke selv føler mig særligt provokeret, medmindre der er noget virkeligt grundlag mig, som udløser en sådan følelse, og dette vender jeg så selv om, i bevidstheden om at der så sikkert også er noget positivt jeg kan lære, hvis den følelse opstår i mig, og det kan så medføre, at jeg ikke selv mener provokationer er alene "negative".
Men at lige jeg kan bruge provokationerne på en for mig selv positiv måde, er jo ikke ensbetydende med, at så kan alle andre også, og det må jeg forsøge at have fremme i min bevidsthed, fremover.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej mg
Jeg kender ikke den tråd, du refererer til på det svenske forum (mit svenskkundskab stinker ). Jeg er nok en, som nogle kunne finde på at kalde "martinusianer", og jeg synes, at begrebet "martinusianer" indikerer medlemsskab (formelt eller uformelt). Det, synes jeg, falder lidt uden for den interesse, jeg har for Martinus' analyser, og den forståelse, jeg har af hensigten med analyserne.
Jeg synes, der er mange alternativer - og jeg synes, at man bør benytte så mange forskellige for ikke at fastlåse nogen i en bestemt rolle eller "uniformere" de mennesker, der vælger at udforske livet med "Livets bog" som et af deres hjælpemidler. "Martinusinteresserede", "kosmologer", "åndsforskere", "åndsvidenskabeligt interesserede", "mennesker med interesse for Martinus' kosmiske analyser" kunne være andre bud, men jeg synes ikke, der er nogen grund til at vælge ét, som skal trækkes ned over hovedet på os.
Det er klart, at Martinus' navn ofte naturligt kommer til at indgå i beskrivelsen af den gruppe mennesker, der studerer de kosmiske analyser, men det behøver ikke være det primære (hver gang ).
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh,
För det första vet varken du eller jeg om "Faktisk har vi jordmennesker næsten et halvt spiralgennemløb". Det er ett antagande utifrån vad Martinus sagt.
För det andra opfatter jag många martinusianer (=de som läser TT/Martinus kosmologi) som just troende. En del tror t o m att de "vet"...
Hej mg
Jeg oplever også en stærk tro hos nogen Martinus tilhængere, inkl. mig selv. Personligt tror jeg på at alt hvad Martinus skriver i DTT er sandhed. Men det ændrer ikke på at det fortsat kun er "tro". Jeg mener ikke at jeg har mulighed for at vide dette på mit nuværende udviklingstrin. Samtidig mener jeg absolut det er muligt at vide dette gennem sin intuition, når man når et niveau, hvor ens intuition er udviklet nok til dette. Hvem der så er på dette niveau må vi hver især selv vurdere.
Ligesom det gælder for alle andre trosretninger, så tror jeg der er mange troende blandt Martinus elever og jeg kan ikke se at der er stor forskel på at tro på Allah, tro på den "moderne" videnskab, tro på at alt er tilfældigt, tro på Darwin, tro på sine forældre eller hvilken som helst anden tro. Tro er tro indtil det bliver viden og det er op til den enkelte at kende forskellen.
En ting er hvad man tror på, men en anden ting er hvad man ikke tror på. Jeg synes at Martinus ofte bliver brugt til at argumentere for at noget andet ikke kan være rigtigt og her synes jeg man som Martinus tilhænger tager et skridt væk fra sandheden. At Martinus ikke har sagt noget om et eller andet kan i min verden aldrig blive et bevis for at dette andet ikke kan være sandt. Dette går i mod Martinus' egen lære om at tage det man kan bruge og lade resten ligge.
Nu ved jeg godt at det nok er sjællent at man direkte bruger ovenstående argumentation, men det gør det ikke bedre at dette gøres på en mere indirekte måde, hvor andre ting latterliggøres - sikkert ubevidst - som jeg har været inde på i et tidligere indlæg og som jeg opfatter ovenstående citat om "newage" til også at være.
Til Petersh har jeg så lyst til at spørge hvor meget du har studeret "newage" og hvorfor du forbinder dette med "instinktbårne religiøse retninger", herunder hvordan dette fænomen adskiller sig fra kosmologien?
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1
Det må du da gerne spørge mig om, og jeg vil gerne svare. "Nok til at have fået nok", kunne mit korte svar være. Hvis jeg skal uddybe det lidt, så har jeg som nysgerrig og søgende sjæl været omkring mange af de områder som du og andre ofte henviser til. Fra rosenkreuzerne og kanaliseringer til Carlos Castaneda og alle internettets fantastiske åbenbaringer og konspirationsteorier for blot at nævne nogle få.
Indtil jeg mødte Martinus logiske analyser. For her fandt jeg ikke bare utrolige udstyrsstykker skruet snedigt sammen for at forføre. Her blev alt forsvaret og alt forklaret i overensstemmelse men min egen logik og oplevelse af livet. Noget gav ikke umiddelbar mening, men krævede en indsats at stykke sammen, så det ikke blot blev brudstykker i min bevidsthed, der "smagte" af sandhed, men så brudstykkerne danne en "hel" forklaring på livet, hvor mellemregningerne stemte med mine egne erfaringer.
Andre - specielt følelsesdominerede og instinktstyrede mennesker - lader sig tilfredsstille af den mere eller mindre kunstige kærlighedsglans, som mange af disse new- og oldageretninger beklæder sig mig. Forklaringerne mangler for mig - måske kan andre se dem? Men sådan har vi jo alle forskellig smag - og for enhver smag findes der heldigvis tilfredsstillelse.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh
Tak for forklaringen - godt at høre at du har sat dig ind i tingene, så du ikke udtaler dig om noget, hvor du ikke har læst bogen helt færdigt
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1
I hvert fald ikke i et newageforum.
vh. Petersh
Mon ikke der er mange der ville kalde dette et new age forum?
Med kærlighed
Lars
Mon ikke der er mange der ville kalde dette et new age forum?
Eller måske en konspirationsteori 😮 😮 😮 😮 😮
Lad os så sige et "andromedianerforum". (Selvom nogle sikkert også ville kalde dette et "andromedianerforum")...
vh. Petersh
Skriv et svar
