Hej Claus!

Hvis nu vi sagde at du sad i en stor robot.

Jeg ved ikke om du har set robot jox.
Men under det princip.

Du styre den med knapper og håndtag.

I forhold til virkeligheden udgør du altså ånden og robotten udgør kroppen.

Parasitter går jo i virkeligheden bare ind og trykker på alle mulige knapper, trækker
i forskellige håndtag og drejer på rettet. Frygt alarmen bliver slået fra osv.

Robotten reagere altså ikke hensigtsmæssigt i forhold til Hr. Chauffør. Selvfølgelig er ånden også
udenfor kroppen, men det ændre ikke princippet.

Vi slutter med de klassiske billeder fra Robot Jox.
Så kan jeg samtidigt løfte sløret for hvordan jeg mener 2012 kommer til at udarte sig.

http://www.youtube.com/watch?v=8Kd642Ix5ks

Kh
JOX

Forklaringen skal nok findes i, at vores hjerne ikke blot er en radiomodtager for vores personlighed/x1. Parasitter har en fysisk/kemisk effekt på vores hjerne, og når fysikken/kemien ændre sig der, så forandre vores personlighed sig også. Det er ikke en behagelig tanke for åndstilhængere som jer, for det betyder jo, at man reelt set ikke er herre over sig selv, mere end man er over fysikkens love, og man ikke selv nødvendigvis kan bestemme, hvem man er.

JR, det kan ikke sammenlignes med store robotter. Et "alarmsystem" er ikke blot noget vores krop har separeret fra vores personlighed. Det er en del af vores 'jeg'.Hvis vores "alarmsystem" var separeret og kun havde effekt på vores krop, jamen så ville vi måske reagere fysisk, med sved og adrenalin, men frygt er også en følelse og et signal i vores hjerne, noget som vores personlighed bruger til at ændre adfærd. Når man er bange er man en anden personlighed end den når man er tryg. Ja, man har et andet x1, for at bruge jeres ord.
Parasitter får ikke bare kroppen til at reagere uhensigtsmæssigt i forhold til cheføren, de ændre cheførens dømmekraft, f.eks. hans alarmsystem.

Men dette indlæg er et meget godt bevis på, hvordan i arbejder bagvendt videnskabeligt. I starter med at have konklusionen, og finder derefter fakta der peger på den, i stedet for først at finde fakta, og så drage nogle konklusioner. I har på forhånd besluttet hvordan virkeligheden skal se ud, og hvis ting ikke passer ind der, jamen så finder i bare på hypoteser ad-hoc.
Jeg vil væde med, at i aldrig kunne finde på at skrotte en hypotese, uanset hvor modbevist den var, så uvidenskabelige arbejder i.

Hej forskere.

Der er intet nyt under solen. Parasitterne ændrer ikke noget ved verdensbilledet. Den fysiske hjerne kan påvirkes på utallige måder.

Lad os tage et mere drastisk eksempel. Lad os tage et menneske, hvis hjerne bliver påvirket af en geværkugle, der trænger igennem hjernen og ødelægger den. Dette påvirker i højere grad end parasitterne, hvordan det fysiske legeme fremover vil reagere. For den materielle forskning er der ingen tvivl om, at denne person er død, personligheden er udslettet og kommer aldrig mere til live igen. For åndforskeren er der sket det, at forbindelsen mellem det levende væsen og det fysiske legeme er afbrudt - det levende i væsenet vil senere få en ny fysisk organisme. For den materielle forsker er den netop afdøde måske udsat for en tilfældig udefrakommende hændelse, som tilfældigvis ramte netop denne person. For åndsforskeren er det ikke tilfældigt, at netop denne person bliver ramt. For åndsforskeren er det heller ikke tilfældigt, at et menneske bliver angrebet af parasitter.

Det er vel som sådan "naturligt", at man ligesom ser verdenen igennem de briller, som man føler passer bedst. Om det er den ultimative sandhed, kan ingen af os vide.

Men jeg forstår godt hvad du mener. Tror jeg. Men alle vi "sandhedssøgere", har jo vores begrænsninger:-)

jeg skal ha et par martinus 3d briller der for man en fed oplevelse af noget tyndt 

vh lu

Jo. Det er faktisk sådan at det hænger sammen. Ingen diskussion.

Og de sidste to linier er præcis det jeg siger. Jeg kom med en simpel forklaring uden for alle detaljerne! For søren da, jeg fremlægger jo ikke et én til én forhold.

Du har ikke forstået det teoretiske bag X1 endnu eller jeget og jeg kan se at du har alle svarende selv. Så det nytter ikke at diskutere det. Det har jeg opgivet og jeg vil heller ikke! Det med dig V er dit forhold til det du ved, og ikke det du ved.  

Men en hjælpende hånd til forståelsen af jeget, så du i hypotesen er med på det, du behøver ikke at tro på det, men det kan være en fordel når man kritisere noget, at man kan forstå det.

Ligesom hvis at man kritisere Kristen fundamentalisme, som du sikkert ligger os under, så sætter man sig ind i deres tænke og være måde, læser deres bøger og tidsskrifter og kommer med en analyse.
Ellers er ens aktiviteter at henfører under kværulanteri. Så er det hele underholdning. Jeg syntes du har en tendens til Ekstra Blads analyser. Det har jeg også selv, no worry!  

Sagen er den som jeg er kommet til at bemærke, at du højst sandsynligt vil sige til dit 5årige barn at Julemanden ikke eksistere, fordi at det ikke kan lade sig gøre i virkeligheden.

Men vi kom fra jeget, så det er altså den præmis der snakkes udfra.

JEGET
1. Det er ikke en personlighed.
2. Det er ikke noget der tænker i sig selv.
3. Det er har ikke nogen vilje i sig selv.
4. Det er i sig selv ikke klar over sig selv.
5. Man kan ikke sige noget om det, kun at det er "noget som er".
6. Den tætteste ikke teoretiske forklaring er et eksisterende "intet".

Ja personligheden ændre sig ved frygt, angst og smerte! Det er kernen i analyserne og Martinuses Åndsvidenskab. Personligheden ændre sig også ved parasitter, selvfølgelig gør den det, det jo skrigende logisk, hvad havde du regnet med! Robotten er ét med manden.
Men nu er det sådan at jeget ikke er personligheden. Ingen er den samme i dag, som for 1000 eller 1 år siden, eller om du vil for under et sekund siden. Jeget er det samme og har ikke nogen analyse, personligheden ændre sig i øjeblikket. Det er præmissen, og så er det jo fuldstændigt lige meget V om du er enig eller ej. Ligesom at Julemanden har coke rødt tøj på og siger ho ho ho og flyver i kane. Det er præmissen, han siger ikke ha ha ha, imens han grundet tyngdekraft og rensdyrs mangel på opdrift ikke kan få spaden i luften!

Hypotesen og præmis først, dernæst kritik.

JR

3D lets go! lad mine øjne riste væk    

Nope, for vores chefør og krop er ikke separeret. Hvis en parasit bare går ind og "trykker på nogle knapper", jamen så er cheføren som sådan ikke påvirket. Men parasitter har netop effekt på ens 'jeg', det som man ellers tror er adskilt fra ens fysiske krop. Det er det samme med lykkepiller og den slags, de ændre vores adfærd, ikke fordi de trykker på nogle knapper, men fordi cheføren bliver en anden.

Så siger vi det, jeg tror heller ikke du forstår det faktiske i, at der ikke er noget på os, som er adskilt fra vores krop. Vi er ikke en chefør af kroppen på nogen måde, separeret til altid at være den samme. Vi er en krop, og fysiske ændringer ændre ved vores identitet i det hele taget. Der er ikke noget x1, som altid bare er, vi er kun vores krop, det er alt hvad der behøves for at danne et menneskes 'jeg'.

Øh, nej. Kritik er ikke afhængigt af, at man ved særligt meget om emnet. Jeg kan, uden at vide noget om kristendommen f.eks., sagtens være kritisk på, om der eksistere en gud. Blot fordi jeg ikke ved ret meget om den kristne gud betyder det ikke, at jeg ikke kan være skeptisk omkring det, og stille mig kritisk når der blive fremført vilde postulater om dennes formåen. Hvis gud er god, hvorfor er der så ondskab i verden, f.eks., det er et kritisk spørgsmål, som man ikke behøver at vide noget om kristendom for at stille.
Du er ikke den eneste, som søge tilflugt ved, at hver gang du møde modstand, så er det fordi modstanderen ikke forstår det, og dermed hæver sig over diskussion. Hvis jeg nu sagde, at du ikke viste noget om neurologi, så derfor kunne du ikke være kritisk på mine argumenter, havde jeg så ret til bare at lukke alt slags modsigende plader ud, fordi du ikke viste nok om emnet, efter min mening, til at sige mig imod? Nej, vel? Så drop klynkeriet, og argumenter med ting der er ubestridelige. Hvis x1 virkelig findes og var relevant for mennesker, så burde det være en smal sag at finde et argument for dens eksistens. Men det har i ikke, så derfor er jeg kritisk.

Hvis en 5årig spurgte mig, om julemanden eksisterede, så ville jeg sige: "nej, jeg har i hvert fald aldrig mødt ham". Hvad er der galt i det?

Så du ved reelt set ikke hvad x1 er overhoved? Prøv at læs hvad du skriver, det sætter jo argumentet i en total lås for nogen sinde at kunne overvejes. Hvordan har Martinus kunne bilde jer ind, at det eksistere, samtidig med han ikke har kunne sige noget om det, andet end det er? Du er da for godtroende, hvis du mener, at noget både kan være og samtidig er intet. Og at vi alle sammen har det, men det ikke er en del af os, what? Og hvad menes med ikke teoretiske forklaring? Du skøjter jo rundt i begreberne.
Hvis jeg siger, at vi alle sammen har en bolig. Y6, men:
1. det er ikke et hus, eller noget du kan bo i.
2. det er ikke et rum.
3. det kan ikke forklares anderledes, kun at det er "noget som er".
4. det eksistere sådan set ikke i, da det er et intet.
5. men vi bor alle sammen i et.
Hvad ville du så mene om denne bolig? Hvis jeg så kom med en lang usammenhængende analyse omkring det, ville du så tro mig? Er det jeg siger ikke for selvmodsigende til at kunne være sandt?

Men hvis oversående er en nogen lunde definition af x1, så kan jeg berolige dig med, at parasitter ingen effekt har på den, og den sandsynligvis heller ingen effekt har på parasitter... eller os for den sags skyld.

Det var bare ikke det du sagde. Du delte os op i krop og ånd, og lod kun parasitterne have effekt på kroppen. Men det er ikke tilfældet. Vi har ikke nogen ånd, vi er kun en krop, og hvis parasitter har effekt på den, så har den også effekt på os/'jeget'. Du satte det op, som om cheføren ikke blev påvirket andet, end hans robot ikke gjorde som der blev sagt. Men da cheføren kan ses som vores personlighed/'jeg', så er det faktisk ham der bliver påvirket, og på den måde ændre vi hvem vi er, helt fundamentalt, på grund af parasitter.

Så hvis jeg er uenig i præmissen, så er det bare surt, argumentet holder uanset hvad?
Så hvis jeg sætter følgende præmisser, og drager en konklusion, så har jeg bare indiskutabelt ret?
1. alle fodboldspillere er rødhåret
2. Peter er fodboldspiller
Derfor er Peter rødhåret.
Er det nu ligegyldigt, om du er enig eller ej i præmisserne? Hvis præmissen er forkert, så er det da netop det der skal diskuteres. JR du må prøve at lade være med at skrive i desperation, og i stedet læse dine egne argumenter igennem og tænke efter, om de nu er gyldige, blot fordi de intuitivt virker rigtige.
Det 'jeg' du beskriver ovenover, og adskiller fra vores personlighed, det har intet med mennesket at gøre. Mennesket kan sagtens eksistere uden det, og være et helt menneske, så hvad er grunden til, at vi har x1? hvilken forskel gør det?

Nej, nu holder det. Kritik af præmisser og hypoteser er det som alle diskussioner bygger på. Der er intet som kommer før det ene eller det andet. Man skal ikke godtage præmisser i et argument, for at kunne kritisere det.
Jeg er simpelthen så træt af, at du tillader dig, at henvise en gøre måde for det ene og det andet, som slet ikke holder, og som blot er fundet på ud af den blå luft. Det er til at få en blodstyrtning af, at du sætter tingende op på din egen latterlige facon, og derefter forlanger andres anerkendelse af tilgang. Prøv nu lige at gå til det her ordentligt, i stedet for den her bizarre bagvendte tilgang.

Ok.

Jeg kan godt forstå dig.
Du har nok ret i at jeg er desperat.

Jeg er nok ligeså træt af dig som du er af mig, hvilket er tåbeligt.
Jeg er fundamentalt uenig med dig. Derfor er det jo til ingens nytte at være
i dialog.

JR  

Når jeg leste indlæggene måtte jeg tænke på likhederne som er mellem parasitter og vores negative tanker.

Negative tanker og bagtalelse fungerer som parasitter. De spiser på andres energi, på andres livslyst.

Det er på samme måde med parasitter. De lever af andre væsener. De er snyltere

Måske parasitter er levendegørelsen av negative tankebilleder? I hvert fald er det mange paralleller mellom disse to.

Hej V.

Den helt store kløft mellem dig og kosmologien er holdningen til jeget. I kosmologien ligger en opfattelse af, at den inderste kerne i ethvert levende væsen er urokkelig. Det er den der gør, at det jeg oplevede som 6-årig stadig er noget "jeg" har oplevet, og ikke noget som "kroppen" har oplevet. Den fysiske krop jeg havde som 6-årig findes i øvrigt slet ikke mere, men alligevel er jeg ikke i tvivl om, at oplevelserne som 6-årig er nogle som "jeg" har haft - ellers skulle oplevelserne være gået tabt for evigt, ved den fysiske krops undergang. Den fysiske krop dør en hel del hver eneste dag, men det er stadig "jeg" der oplever.

Nja, det er faktisk kroppen der oplever det. Det er jo også den, som lagre oplevelsen i hjernen. Det er lidt som en computer med egen vilje. Din hjerne gemmer en masse informationer (noget evolution har gjort muligt for os), og dit 'jeg' kan så åbne op for disse, fordi det er et godt overlevelsesredskab. Men fordi vores 'jeg' er så kompliceret et produkt af hjernens arbejde, og fordi vi har så lidt kontrol over det, så er det svært at sammenligne os med en computer fuldstændigt. Dine minder fra da du var 6 år er som sådan bare en fill, som din hjerne har lagret, og dit 'jeg' burger for at identificere sig selv. Men du er ikke længere den 6årrige dreng, ikke i 'jeget'.

Hvis man kender noget til Freuds psykoanalyse (og ja, jeg ved godt den som sådan er forældet), så ved man hvorfor vi ikke husker ret meget fra vi var små. 'Jeget' har fortrængt det, fordi det ikke kan identificere sig med det, selvom det faktisk var sådan en gang. Ødipuskomplekset er f.eks. ikke et særlig sjovt scenarie at huske på når man bliver ældre. Hvis vi altid havde en kerne inden i os, som var den samme uanset hvad, så må det være i et psykisk helvede, da den altid bære rundt på oplevelserne af den analefase, ødipuskomplekser og andre bizarer oplevelser. Man skal være glad for, at man ikke er det samme 'jeg' hele livet igennem, for det vil være alt for psykisk belastende.

Men hvis man er et 'jeg' inderst inde, uafhængigt af hjernen, hvordan fungere underbevidstheden så? og hvad med psykologien, er det bare alt sammen noget man finder på? Og hvordan kan det være, at parasitter har en effekt på det man vil kalde 'jeget', det kan man jo dokumentere de har?

Nej, det er den fysiske krop der har oplevelser, nærmere betegnet hjernen. Dens tolkning og analyse af signaler er det der skaber din bevidsthed og dit 'jeg'. Det er ikke så nemt at sige, hvordan hukommelsen virker, det ligger ikke i en æske i hjernen man kan tage ud og overføre til andre. Alligevel er der begrænset plads i den, der er ting hjernen ikke kan bruge energi på at huske. Når hukommelsen fra man er lille stadig er der, trods den fysiske forandring i hjernen, så er det jo fordi hjernen er i stand til at genskabe minder til 'jeget', og "genlagre" dem. Men meget af det vi oplever glemmer vi, hvis ikke det er et overlevelses redskab, eller noget 'jeget' kan bruge til at holde sin psyke stabil.
Du kan nok ikke huske hvad du fik til aftensmad den 14. september i 1994, for det er totalt irrelevant for din overlevelse og dit 'jeg'. Men ting som har betydning for din overlevelse, f.eks. hvordan man koger vand, eller har betydning for dit 'jeg', f.eks. underholdning og oplevelser af betydning for din underbevidsthed, dem husker man, nogle gange uden at vide hvorfor.

Hej V.

Alt dette forklarer Martinus ganske glimrende, men igen er det springende punkt, at det du kalder "jeg" ikke er det samme som det Martinus kalder "jeg" - og så er det ligesom svært at komme videre. Jeget er hos Martinus det samme som X1 - det helt uforanderlige, den årsagsløse årsag som tidligere nævnt. Hos dig er jeget vel nærmest noget hjernen har skabt, det vil sige hjernen er den primære årsag til alting, også sig selv. For mig er dette hamrende ulogisk, noget kan aldrig være årsag til sig selv. Alt i verden har en årsag, det eneste der ikke har en årsag, er den årsagsløse årsag. Da den årsagsløse årsag heller ikke kan være årsag til sig selv, kan den kun have eksisteret evigt. Samtidig er den den første årsag til alt andet. Dette er for mig logisk og indiskutabelt, men jeg ved godt du ikke ser sådan på det.

Vi kan sammenligne en der kigger på verden uden parasitter i hjernen med en person der ser verden med klare gennemsigtige briller. En skønne dag får denne person en parasit i hjernen - vi kan sige, at han får briller på med røde glas. I din terminologi vil personens jeg, den dag han får de røde briller på, være forandret. Men jeg ser sådan på det, at personen er den samme - det er stadig den samme person der oplever verden, eller kigger gennem brillerne. Den ene dag ser han verden med naturlige farver, den næste dag er alting rødt. Det der har forandret sig er ikke personens jeg, det er heller ikke verden som sådan der har forandret sig (vi ser lige her bort fra, at den omgivende verden forandrer sig hele tiden, men den er jo ikke udelukkende rød). Det der har forandret sig er derimod de briller som denne person har på. Personen, den der oplever det hele, er hos Martinus X1, den omgivende verden, eller det han sanser er X3, mens brilleglassene er X2.

Mit inderste jeg (X1) er helt det samme i dag, som det var i går og for 1000 år siden. Min oplevelse af verden (X2) er derimod ikke den samme - den forandres konstant. X1 kan ikke eksistere alene - personen vil altid have briller på, men karakteren af disse briller, forandrer sig konstant, kun på den måde kan det hele eksistere evigt.

Jeg kan kigge på verden - det er jeg der oplever at se. Jeg kan lukke mine øjne, og straks er jeg blind. Så er det jeg der oplever at være blind - mine oplevelser er forandrede. Men jeg er stadig den samme, det er stadig jeg der oplever.

Jeg kan fortælle dig, at jeg har oplevet så meget i mit liv der dokumenterer, at jeget ikke er identisk med den fysiske krop - den fysiske krop er kun et oplevelsesredskab til at opleve noget af vores omverden med. Den kan give os mulighed for at opleve visse frekvenser af den omgivende verden, men der findes uendeligt mange frekvenser.

hej jeg ville lige tilføje at alt oplevelse bliver lagret på en fil det er det martinus beskriver som guldkopier,
og det der gør det muligt at opleve noget i det her eller tidligere liv som man ellers ikke normalt
skal bruge for at overleve men er en frynse gode ved at opleve.
kh lu

Jeg tror faktisk vi snakker om det samme 'jeg', men hvor jeg ser det som et produkt af vores hjernes arbejde, da ser I/Martinus det som noget åndeligt. At sætte ord på dette 'jeg' er jo ikke så lige til, men jeg tror ikke forskellen ligger i, at vi har forskellige opfattelser af hvad det er, men mere forskellige opfattelser af hvor det nødvendigvis må komme fra. Jeg tror godt vi begge to ved, hvad der menes med et 'jeg', men hvordan man vælger at sætte ord på det, og forklare det, det er vi nok uenige om.

Jeg ved ikke om jeg vil sige, at hjernen er årsag til alting og sig selv. Hvad mener du med det? Jeg mener blot, at hjernens arbejde er det der skaber 'jeget'. Hvad der er årsagen til hjernen udvikling kan man finde forklaringer på i evolutions teorien og biologien, og hvis man vil finde svar på 'jeget' som sådan, så kan man bruge psykologien.

Jamen det er da også ulogisk, men jeg har heller aldrig sagt, at hjernen var årsag til sig selv. Jeg har sagt at hjernen er årsagen til 'jegets' udformning. Altså almindelig kausalitet.

Uendelig regression kan ikke gøre det her argument gyldigt. Man kan ikke bare hellige en del af universet, og samtidig tilføre regler på resten. Så er det jo ikke en universel lov, vel? Så når du siger, at alting har en årsag, så kan jeg som sådan godt give dig ret. Sådan forholder det sig i vores univers. Men at sige, at der eksistere en årsagsløs årsag, som altid har eksistere, og ikke har en årsag, det modsiger din egen lov for universet. Enten har alting en årsag, eller også har det ikke. Ellers må du forklare, hvordan denne årsagsløse ting kan eksistere, og hvorfor den ikke har en årsag. Det er ikke nok at sige "det har altid eksisteret, sådan er det bare" eller "det er uden for vores univers", for det forklarer ikke noget. Hvis ikke det kan forklares, jamen så ved du jo som sådan heller ikke noget om det, og måske eksistere den ikke. Så er det jo bare en ide du har, men ikke noget du reelt kan vide noget om. Din hypotese holder altså ikke, for den er selvmodsigende, og kan ikke testes.
Og logisk er ikke noget et argument kan være subjektivt. Det kan ikke være logisk for den ene og ulogisk for den anden. Du bruger det en del gange, og det er altså forkert. Logik er en følgemåde for argumenter. Præmisser og den følgende konklusion skal hænge sammen med logik. Så når du siger, at det er logik for dig, men ikke for mig, så må du have en anden følgemåde at konkludere ud fra præmisser. Og det har du da også en tendens til, der kommer da nogle selvmodsigelser en gang imellem, men jeg tror de kategoriseres mere i stil med ulogiske, og ikke bare en anden art af logik.
Men skal vi teste din logik, bare for at se, om vi nu virkelig har forskellig opfattelse af det:
1. x  forårsager y (x->y)
2. y forårsager z (y->z)
Derfor fører x til z
Ud fra disse præmisser kan man følge en logisk konklusion. Hvis konklusionen var x-> k, så er det ikke logisk, da det ikke er en følge af præmisserne. Så kan vi ikke blive enige om, at det er præmisser vi diskutere, og ikke logik? Jeg vil have det nemmere, hvis du skrev "dette er præmisser jeg acceptere, men du ikke gør", i stedet for vi skal til at finde en fælles logik lige pludselig.

Metaforen kan sagtens bruges. Jeg mener jo så, at parasitter netop rører ved X1, fordi X1/'jeget' ikke er adskilt fra vores krop, men er et produkt af det. Hvis jeg selv skulle komme med et billedsprogligt udsagn, så ville jeg mene, at alle X'erne er klumpet sammen, fordi de alle udgør vores 'jeg'. Vores sanser og vores analysearbejde af situationer, vores instinkter mm., det er de ting som skaber 'jeget', og er en del af det. Man kan ikke adskille det, og sige at parasitter kun har effekt på en af delene. Det har effekt på det hele, og også 'jeget', fordi 'jeget' netop er afhængigt af hjernens arbejde. Jeg ved ikke, om det var en brugbar måde at illustrere min pointe?

Og det er jeg så uenig med dig i, fordi man netop ikke kan adskille vores 'jeg' fra resten af det hjernen producere og arbejder med. Hvis man ændre ved måden en persons hjerne analysere situationer, så ændre man også hans 'jeg'. Personen kan f.eks. føle sig angst i nogle situationer, hvor han ellers ville have analyseret det anderledes, hvis ikke han var inficeret af parasitter. Følelser og analyse redskaber kan ændre sig konstant, derfor kan 'Jeget' også.

Hvad har du oplevet? Som sådan kan jeg også dokumentere, at jeg er identisk med den fysiske krop, det er jo bare at se på neurologi og psykologi i det hele taget.

Så vores evne til at huske oplevelser er en frynsegode? Arg, der er nu en grund til, at vi kan huske og samle viden. Hvad vi vælger at huske er forskelligt, men evnen er ikke bare et gode, som er opstået ud af det blå. Det har taget mange års evolution af hjernen før man begyndte at huske ting.

Det minder mig om et stof, tror nok det er LSD, som ved den rigtige brug kan kople den øverste del af hjernen fra. Dermed bliver man som et krybdyr, som kun kan reagere instinktiv. Man har ingen fortid, kan ikke reflektere over fremtiden, man er kun i nuet, men analysere det som et primitivt dyr. Ens identitet ændres totalt, og kan have effekt for resten af livet. Det er ikke bare ændring af et par briller, personerne tænker anderledes, de er slet ikke sig selv. Det har effekt på hvem man er, ikke bare hvordan man opfatter verden.

hej v
jeg er sådan en slags enig med det du skriver  men det er vores udgangspunkt der gør forskellen,
for mig er det som at ha et øje i begge synsvinkler hvor det øje jeg har i martinus analyser
vejer mest.
vh lu