Hej alle
Mon ikke vi efterhånden kan være enige om at de kriser Martinus snakkede om ville ske ved årtusindeskiftet nu er ved at indfinde sig ?? Vi har vist aldrig haft så mange globale problemer som nu. Men det skal vi selvfølgelig ikke lade os slå ud af, da det i følge kosmologien jo kun er fødselsveer 
På P1 er der et fantastisk program, Agenda, som beskæftiger sig med tidens tendenser. Og i det seneste program, tages der fat på de positive ting der kan udledes af såkaldte kriser. Det synes jeg passer godt med kosmologien, og derfor viser jeg linket her
http://www.dr.dk/P1/Agenda/Udsendelser/2008/0918145638.htm
Introen lyder:
Men man kunne jo også vælge at se det på en anden måde.
Agenda handler i dag om opturen i nedturen - altså om de positive muligheder og energier der kan opstå midt i de kriser som rammer mennesker, systemer og samfund.
Hej Kenneth.
Absolut en spændende tid vi lever i. I dag har Sarkozy opfordret til, at man tager et topmøde om finanskrisen. Han appelerer til, at man søger at opbygge en mere kontrolleret kapitalisme. Det kan jo godt være, at vi i disse år oplever de helt rå økonomiske markedskræfters sidste krampetrækninger. De fleste af verdens ledere synes efterhånden, via kriserne, at få øjnene op for, at fælles fodslag fremover vil være en nødvendighed.
Jeg hørte at selv McCain (den republikanske præsidentkandidat) er begyndt at tale om at kontrollere markederne bedre fordi de ikke kan styre sig selv.
- Ja, det virker bestemt som om kapitalismen og liberalismen i denne tid eksponerer sit sande væsen, hva'?
KH 
Ja, jeg ved bare ikke om vi skal være glade for det på kort sigt, men hvis vi skal igennem det, så er der jo ingen vej udenom og det bliver vel et plus på længere sigt :
Hej alle
Jeg har netop skrevet en andet indlæg om kapitalismen her https://www.martinusforum.dk/portal/index.php?option=com_smf&Itemid=62&topic=2197.0
Det er interessant at der i verden i dag tales meget om koordineret indsats og mere kontrol hvilket jo passer fint med den verdensstat som Martinus fortæller vil komme.
Martinus's verdensstat er en kærlig stat med højtudviklede alkærlige væsener, der forstår og ønsker at gøre det mest kærlige for alle væsener.
Den verdensmagt vi har i dag er efter min overbevisning en magt præget af dyriske tendenser og lavt udviklede væsener.
Som Martinus også nævner har forsynet altid hjulpet til med at "skabe" en verdensmagt der passede til menneskehedens udviklingstrin (min formulering). Vi har således haft såkaldte "onde" (eller ubehageligt gode) magter i den tid hvor menneskeden har været overvejende dyriske og mindre udviklede.
Det spændende for mig er nu hvilken slags verdensmagt menneskeheden nu er klar til at have. Vælger vi fortsat mindre udviklede ledere og magtstrukturer eller er vi ved at have nok følelse, intellligens og intuition til at vælge alkærlige ledere og løsninger?
Hovedmedierne i verden har efter min mening fortsat meget fokus på de mindre kærlige løsninger, hvilket tyder på at vi ikke er klar endnu. På den anden side sker der en masse udenfor de traditionelle kanaler, som ser ud til at eksplodere i denne tid, hvilket tyder på at vi bevæger os i hastige skridt mod mere kærlige strukturer.
Med kærlighed
Lars
Det er interessant at man taler mere og mere om international koordinering. I går hørte jeg f.eks. en økonomiprofessor tale om at man er nødt til at koordinere økonomiske kriser som den nuværende meget bedre mellem EU landende.
Det er også forholdsvist åbenlyst at det at et lands økonomi er i problemer giver problemer for resten af verden. Specielt fordi det er den største økonomi i verden der har problemerne i øjeblikket. Det bliver sværere og sværere at tænke i nationale løsninger.
kh
Lasse
Hej Lasse
Det med behovet for international koordinering er efter min mening lidt en "and" i denne forbindelse. Det er rigtigt at man kan se behovet for det i denne tid, men det er efter min bedste overbevisning et skalkeskjul for at vi skal give endnu mere magt til de nuværende magthavere som styrer disse internationale organer.
Krisen i USA er et godt eksempel på dette. Her ser man at det demokratiske system nu næsten er sat helt ud af kraft og magthaverne kan nu gøre næsten som det passer dem. Bailout planen giver nu de få (reelt Paulson) ret til at distribuere 700 mia dollars til dem de synes der skal have hjælp, hvilket nok for en stor del bliver dem selv og deres venner. Der tales nu om at Bush muligvis vil aflyse deres præsidentvalg og måske erklære martial law, så de neo-konservative kan forblive ved magten. Hold øje med hvad der sker af tiltag og specielt "kriser", der kan berettige dette. Det er også tydeligt at de personlige angreb på Obama er taget til og de bringes flittigt i de amerikanske medier.
EU, som reelt er styret af de samme magthavere, er på vej i samme retning. Vælgernes stemmer overhøres (senest i Irland) og man fortsætter med mere og mere magt til de få udenfor de demokratiske og nationale systemer. Hold også øje med hvordan den nuværende økonomiske krise vil blive udnyttet til at centralisere magten yderligere.
Som jeg ser det 
Med kærlighed
Lars
Hej alle
Vi bliver virkelig bevidst om aktiemarkedets betydning i disse dage. Jeg vil her ikke se negativt på det, men vil i stedet fremhæve at flere og flere snakker om at vi skal forene os (regeringer og centralbanker), hvis vi skal ud af krisen. I Kosmologiens optik er det udelukkende positivt. Jeg kommer lige med et citat fra JP den 08/10/08 (som dog godt nok er negativt betonet)
De danske aktier tager igen et historisk dyk i dag. Kun en koordineret indsats fra regeringer og centralbanker kan vende skuden, mener Nordeas aktiestrateg.
Det er svært at se noget positivt i onsdagens aktiemarked, der er blodrødt over Europa og også i Danmark. Det medgiver aktierådgivningschef i Nordea Bjarke Østergaard over for RB-Børsen.
Han ser kun en mulighed for at vende stemningen, og det er koordineret indsats fra regeringer og/eller centralbanker og ikke umiddelbart på renteområdet.
"Der skal helt nye takter på banen. Regeringer i samlet flok eller centralbanker i samlet flok," vurderer han.
De hjælpepakker, der til nu er lavet har kun kortvarig effekt.
"Mismod er i højsædet. Der kommer hjælpepakker her og der og alle vegne. Men det gavner ikke rigtig," siger han og fortsætter:
"Det, der skal til er, at centralbankerne laver et koordineret tiltag. Det skal som udgangspunkt ikke være på renteområdet. Renten er trods alt relativ lav. Det er adgangen til penge, der skal lettes. Der er ingen lyst til at løbe en kredtirisiko på andre end sig selv," siger han......
Hej Kenneth.
Kan kun være enig med dig, kosmologiskt set er det en forudsætning for økonomisk retfærdighed og sikkerhed, at verden forenes i et globalt system.
Det svære i den nuværende situation, er vel blot at få¨skiftet den nuværende ledelse og de styrende organer, ud med nye, så personer med en bedre etik og mere "human" tankegang, får lov til at overtage og videreføre disse tanker.
Denne proces vil sikkert ikke ske, uden "kamp", men den skal nok lykkedes før eller siden, og jeg anser det personligt for positivt, at sammenbrudet lader til at være i gang, for nok er og bliver det "hårdt" at opleve, men det er jo en nødvendighed at det "gamle" brydes ned, før noget nyt kan opstå, så set i den kontekst mener jeg at det vi oplever i sidste ende er positivt for kloden, globalt set.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Kenneth
Det der sker i disse dage er efter min mening overvejende positivt (lyst).
Alt og alle kaster i disse dage alt ind for at redde "systemet" med garantier, øget gældsætning, lavere renter og alt andet man kan finde på. Om det lykkes afhænger af om det lykkes at overbevise befolkningerne om at fortsætte med at bruge penge de ikke har, som er det der har holdt systemet kørende i lang tid (og som naturligvis ikke kan fortsætte for evigt).
Jeg tror man må håbe på at det lykkes at redde systemet, for jeg tror ikke at befolkningerne er klar til at vide hvad der skal gøres, hvis systemet bryder sammen. I Rusland så vi efter 1989 at nogle få lykkedes med at tilegne sig meget store formuer - fordi de var "smartere" end flertallet - mens de mange ikke fik det så meget bedre.
Hvis det bliver scenariet, så er det positive, at folk vil få øjnene op for hvad det er der foregår i de økonomiske systemer, vores regeringer og de store kapitalinteresser, firmaer etc. Efter det der er sket vil der være en stor del af befolkningen, der vil ændre adfærd. Man vil nok spare mere op, stoppe en del af overforbruget, blive mere forsigtige og ikke blindt følge de råd man hører rundt omkring. Det vil sikkert også vare et stykke tid før en ny boble vil kunne opbygges. Og flere vil uddanne sig selv og begynde at forstå hvordan de er blevet snydt og villedt gennem mange år. Jeg tror der er behov for sådan en periode.
Hvis det ikke lykkes at redde "systemet", er der meget der tyder på at de nuværende herskere - som vi aldrig hører om - er mere end klar til det der kommer efter. De har haft lang tid til at forberede sig. Det er sandsynligt at dele af den amerikanske gruppe (Rockefeller, Bush etc) er klar til at dumpe dollaren og erklære undtagelsestilstand i USA og benytte "chancen" til at bruge atomvåben mod Iran. Man har gennem mange år arbejdet målrettet mod at gøre den amerikanske befolkning så dum som mulig, og der er meget der tyder på at det vil kunne lykkes uden mere modstand end militæret og politiet vil kunne styre.
Der er forskellige meninger om hvordan Europa vil se på dette og/eller om de er en del af dette mens der er nogen der mener at Kina, Japan og Rusland arbejder for at undgå brug af atomvåben og massemord mod befolkningerne. Der er også nogle der mener at der er stor modstand indenfor de amerikanske systemer, således at højtstående personer indenfor militæret, CIA o.l. arbejder imod dette. Alt dette er noget som vi ikke kommer til at høre noget om i de normale medier og det er umuligt at vide hvad der reelt foregår.
Personligt tror jeg på at det hele ender uden så store "forfærdeligheder", men jeg har ikke andet at have det i end at jeg håber at menneskeheden har udviklet sig nok til ikke at have brug for det helt store ragnarok.
Omkring din kommentar ovenfor, så er det afgørende hvordan vi forener os. Mange kræfter i centralbankerne og regeringerne er dem der har ført os ud i disse "problemer" og mange af dem har udnyttet deres magt til egen vinding og imod befolkningerne til et niveau som de fleste mennesker nok ikke kan fatte. Derfor er det efter min mening vigtigt at så mange mennesker som muligt uddanner sig i hvordan tingene hænger sammen, så vi kan forene os på en så hensigtsmæssig og alkærlig måde som muligt.
Med kærlighed
Lars
Hej med jer
Jeg tænker på om det vi oplever nu, ikke er blevet varslet i form af den 11. september 2001 ? Jeg mener, her blev hovedsymbolet for den økomiske sektor - World Trade Center - jo ramt og jævnet med jorden. Er det ikke lidt det vi i øjebklikket ser sker for øjnene af os ? Det tror jeg.... Jeg tror forsynet med den 11/9 fortalte os hvad planen er, og hvilken karma der er ved at blive udløst
Bare nogle refleksioner jeg personligt gør mig....
kh.
Kenneth
Hej Kenneth.
Jo, tanken er da nærliggende, uanset hvem man så individuelt pålægger ansvaret for 11 september, personligt anser jeg det jo for at være de samme som har ansvaret for den nuværende krise, men det kan man jo altid diskutere, og væsentligt er det sikkert heller ikke at pege fingre, tingene har jo deres formål, overordnet set.
Selv er jeg jo bibelskt funderet, og gennem biblen har forsynet også givet et bilklede af denne situation, via symbolikken omkring "Babylon den store, skøgen som rider på vilddyret", og som har forført alle handlende og nationer med sit bægers vin, (olien), og som i biblen "huskes" af Gud på hans "vredes" dag, og får sin karma, og det vi oplever lige nu, er (som jeg ser det og som det beskrives i biblen) at alle verdens købmænd står rundt om den brændende "by" (økonomi) og græder, mens de siger "hvem skal nu købe vores varer og klæder og fine silker, ve os alle for den dom der er kommet over denne "by" (skøgen eller det økonomiske system).
Lignelsen er meget tydelig for mit vedkommende, men det er jo blot, som dine, mine private tanker lige om disse forhold. 
Herligt at vi har et forsyn, som nok skal sørge for at vi kommer gennem det hele, på så lempelig en måde som muligt. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Kenneth og Avatar
Interessante sammenligninger og det der sker passer jo også meget godt med Martinus, der mange steder fortæller os at vores nuværende økonomiske systemer vil blive afløst af noget andet.
Det ser nu ud til at vi gennemgår en væsentlig fase i hvordan vi kommer fra det gamle system til det nye. Denne udvikling kan udspilles på mange forskellige måder, som jeg ser det.
Jeg har læst på dette forum at Martinus skulle have sagt at der vil komme to verdenskrige mere (jeg mindes ikke at have læst det i DTT). Er der nogen af jer, som ved om det er korrekt og som har et præcist citat?
Jeg tænker og håber at vi kan undgå dette, selvom jeg også godt ved at alt er såre godt og vi alle kun får den karma vi har behov for. Jeg ved også at det gælder om at starte med sig selv først og måske gælder det kun om at fokusere på sin egen udvikling. Jeg er helt enig i disse ting.
En del af den tid jeg så alligevel bruger på "udadvendte" ting, tænker jeg at vi er meget dårligt forberedt til at erstatte det nuværende system med noget nyt. Meget få mennesker har interesse og energi til at sætte sig ind i disse ting og mange får kun information fra det nuværende "system" (vores normale medier), hvilket ikke hjælper til at forstå hvordan systemet reelt fungerer og dermed heller ikke til hvordan et nyt system kunne fungere. Enhver vane, automatfunktion eller system vil jo holde fast i status quo.
Jeg ser sådan på det at vi heldigvis har et forsyn, der nok skal føre os fremad mod lyset og som nok skal sørge for at vi får den karma vi har behov for. Hvis vi har behov for verdenskrigskarma for at blødgøre vores hjerter og for at lære os resultatet af vores bevidste eller ubevidste valg, så får vi heldigvis det. På den anden side får vi heldigvis også lov til ikke at opleve dette, hvis nok af os er kærlige og velinformerede nok til at vælge andre løsninger.
Der er så mange gode websites for information. De er nemme at finde ved at søge lidt rundt på Google. For dem der har lyst til at starte et sted er dette efter min mening et godt sted at se daglige nyheder, der giver et alternativt billede af det man hører i fjernsynet og de normale medier http://dprogram.net/.
Her er en anden artikel fra i dag, som har et alternativt syn på den amerikanske bailoutplan http://www.naturalnews.com/024427.html.
Det er måske på sin plads at komme med en lille advarsel. Det kan for nogen være lidt skræmmende at begynde at se på disse ting, da det giver et meget anderledes billede af verden. Samtidig står vi nu midt i en økonomisk krise, som også kan virke skræmmende. Det er efter min erfaring vigtigt at man ikke kan stole på nogen kilder umiddelbart. Man må selv vurdere hvad der virker rigtigt og hvad der virker forkert. Her kommer jeg til at tænke på Martinus: "Tag hvad du kan bruge og smid resten væk" og hvis det ikke er noget for dig overhovedet så lad være med at se på det.
Det andet som jeg har fundet vigtigt er at "alt er såre godt", noget som jeg personligt "på den interne bane" har hygget mig med at få afprøvet gennem studier i disse ting den sidste tid 
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1.
Med hensyn til verdenskrige, så taler biblen også om 2 stk mere, en omkring nuet og en efter "tusindårsriget", men jeg anser personligt ikke sådanne krige for at være udelukkende militære, måske er det netop også finansielle krige vi kommer delvist til at opleve, så vi faktiskt står midt i den første af disse krige, halvt militær halvt økonmiskt, og ligeledes i en kamp mellem magten og etikken. 
Så man kan da håbe at tingene ikke bliver nær så "forfærdelige" som man kunne få indtryk af, ved blot at anse "krig" for at være udelukkende udøvelse af det dræbende princip.
Og som du selv nævner, så har vi jo et forsyn som nok skal styre disse ting, på en (ihvertfald overordnet set) fornuftig måde.
I dag lader det til at der kommer lidt stigning igen, på aktiemarkederne, men selvfølgeligt kan det igen hurtigt gå den anden vej, vi så jo det samme i sidste uge, hvor "lønningsdagen" også bragte store stigninger med sig, og langtideffekterne af det der er sket, kan vi nok ikke slippe for.
Utroligt iøvrigt at høre, at alene de 3 Islandske banker, der nu er nationaliseret, skylder 12 gange så mange penge væk, som Islands bruttonationalprodukt er på.
:(" title=">:(" class="bbcode_smiley" />
Det svarer jo relt til at alle islæninge skal arbejde som nu, i 12 år, uden at få løn for det, hvis gælden skal betales, udover at man så yderligere selv skal skaffe materialer, råvarer og energi til produktionerne, da der jo er tale om "bruttonationalproduktet", og det kan man da vist kalde for at have "levet over evne", og uden hverken etik eller moral, finansielt set.
Men det gode i "nedturen" er jo så netop det, at vi almindelige mennesker nu ikke kan undgå at få viden omkring hvor lidt etik vi har tilladt udfolde sig, og det skal så nok med tiden udvikle os alle postivt.
Etikken er iøvrigt et begreb der går igen i de fleste debatter i nuet, ikke kun omkring den finansielle situation, men også i "småtingene" som Brixtoftesagen, sagen om politichefens regninger, udlændingestyrelsens manglende vejledninger, og en masse andre nutidige omstændigheder, så der sker da tydeligvist en fokusering på den manglende etik der har kendetegnet de sidste årtiers styrende organer.
Alt i alt tegn på at tingene udvikler sig i positiv retning, selvom det umiddelbart ikke ser sådan ud. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Lars1
Jeg vil bare lige præcisere. Martinus siger "Tag hvad du kan bruge og smid resten væk" (eller noget i den stil) om sit livsværk, "Det tredje testamente" - og ikke om alle mulige internetsider eller andre kilder.
(Men derfor kan andre selvfølgelig godt have interesse i dine henvisninger
).
Venlig hilsen
Petersh
Petersh
Hej Petersh
Ja det har du helt ret i. Tak for præcisseringen 
Med kærlighed
Lars
Hej Avatar m.fl.
I Martinus' sidste foredrag ("90-års dagen 1980") kommer han ind på eventuelle kommende verdenskrige:
"Hele hitlerismen og de andre verdenskrige og de flammer, der også hele tiden har været over jorden af krig siden, det har jo tærret på det, men der altså noget tilbage endnu. Der er jo altså lidt tilbage, men det kommer jo ikke til at foregå her. Det kommer til at foregå i en anden del af verden, i det sydlige, nede ved Arabien og dernede, der kommer det til at foregå. Men en krig den sætter selvfølgelig sit mærke alle vegne. Selvfølgelig bliver der restriktioner og dønninger osv., det kan man ikke slippe fri for. Men vi bor altså på det bedste sted, når vi bor her i Skandinavien, den nordlige halvkugle, det er det bedste sted."
For mig lyder det meget logisk, at det er i denne del af verden, man stadig vil have glæde af de mere grovkarmiske udløsninger... Hvad siger I?
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh.
Jo bibelskt set, er der også tale om at krig i form af "det dræbende princip" fortrinsvist vil udfolde sig i mellemøsten, (ihvertfald i denne 3 die verdenskrig), så det har Martinus sikkert også fremlagt korrekt.
Men som nævnt tidligere, så opfatter jeg personligt krig som noget der foregår på mange forskellige planer, spionage, er jo også en slags krig, (som under den kolde krig), og krig er for mig derfor blot et udtryk for magtudøvelse, og forsøg på at tiltvinge sig herredømmer over andre.
Økonomisk krig kan jo medføre, at virksomheder overtages af udenlannske opkøbere, og de overtager så "magten" i de virksomheder de opkøber, selvom disse ligger i lande ejerne ikke selv har national samhørighed med, så det at skyde andre landes økonomier i "sænk" med det formål selv efterfølgende at opkøbe de konkursramte virksomheder og banker, og på den måde overtage magten, er også (i mine øjne ) krigsførelse.
Et eksempel på en sådan "indtagen" af et andet land, kunne være det vi ser i nuet, hvor Rusland meget hurtigt er kommet Island til hjælp, med mange milliarder, for det ville jo være belejligt for Rusland at få fodfæste på Island, midt mellem Europa og Amerika, og et andet eksempel er Usa s milliardstøtte (og Europas) til Georgien, som også ville åbne mulighed for Natobaser eller amerikanske baser tæt på "ærkefjenderne", fra Rusland.
Polen er et tredie eksempel, så der foregår hele tiden en "krig" på udbredelse af "idelogier" som efterfølgende følges op af overtagelse af en hvis mængde af "magt" i de lande som man har held til at vinde indpas i.
Irak er endnu et eksempel, og lur mig om ikke usa vil have permanente baser der (som i saudiarabien) i mange årtier, hvis de selv får lov at bestemme.
Så verdenskrig mener jeg nu godt man kan sige vi har, lige her og nu, men denne 3 die verdenkrig udspiller sig blot ikke med de helt samme våben som de 2 første, og måske heller ikke med de våben vi alle havde forestillet os ville blive taget i brug, (atomvåben m.m.), men med langt mere skjulte våben, som økonomi og ideologi.
Så lad os da håbe vi faktisk er midt i den 3 die verdenskrig, men blot ikke har set de konsekvenser vi forestillede os, altså udover de lidelser det dræbende princip jo trods alt har medført, og sikkert vil medføre et stykke tid endnu, i selve mellemøsten, østen (pakistan) og afrika, mens vi på den nordlige halvkugle kan nøjes med økonomiske katastrofer og mindre terrorhandlinger.
Frygteligt er det jo dog alligevel, og vi slipper nok heller ikke for naturkatastrofer eller sygdomme m.m., men er det sådan at vi allerede er halvt igennem 3 verdenskrig, uden at vi egentligt selv er blevet fuldt ud bevidste om at den har været i gang længe, så er vi da bestemt velsignede, sammenlignet med de som oplever det dræbende princip direkte på egen krop. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Bare nogle refleksioner jeg personligt gør mig....
Hej Kenneth
Det er sjovt at du skriver dette. Har du set den seneste "crop circle", som netop ser ud til at vise 4 skyskrabere, der ligner WTC? Du kan se den her (du skal bladre ned til bunden af artiklen): http://divinecosmos.com/index.php?option=com_content&task=view&id=409&Itemid=70
I øvrigt er mange af disse crop circles fantastisk smukke, som det også ses af ovenstående link.
Med kærlighed
Lars