Claus 35 wrote:

Man har hørt så mange gange, at når et menneske dør (kroppen altså ) ser personen sit liv passere forbi på et sekund. Det skulle være ligesom at se hele sit liv, på ganske få sekunder.

Er der nogen beretninger om dette fænomen i kosmologien?

Hved ikke...

Men jeg har oplevet en bremset tidsoplevelse. Det var når jeg var med til en cykelulykke 1990 og tidsoplevelsen blev bremset - jeg forudså hvad der ville ske men kunde intet gøre, jag  sad fysisk fast i et determineret ydre forløb. Jeg kunde tænke meget men det randt unden meget lille "målbar" tid. Men livet passerede ikke forbi...

  Hej Claus 35.

  Martinus taler jo om at "tiden" ikke eksisterer (som vi opfatter den), og også om at vi alle i forvejen "ved" alt, men blot har glemt det hele, og er i en proces (spiral) for at få genopfrisket vor viden.

  Det er derfor min opfattelse, at vi, når vi dør, slipper af med den "begrænsning" vor fysiske hjerne har på os, og derved igen kommer i fuld kontakt med vort åndelige hukommelseslegeme.

  Og da vil man jo nok kunne forestille sig, at man på et "spiltsekund" kan opleve at man "husker" alt igen, ikke udspecifiseret i enkelttanker, men som en overordnet helhed, herunder også sit hidtidige livsforløb.

  Mindes man "pludseligt" en bestemt hændelse eller situation i sit liv, så kommer denne hukommelse til en, jo normalt som en "helhed" omkring hele situationen, og man kan så efterfølgende opdele denne huskede situation i enkelte tanker, omkring at "nå ja, og så sagde den eller den det eller det, eller så gjorde jeg eller andre det eller det", men selve hukommelsen omkring hele situationen genkaldes jo i første omgang som en "helhed".

  Og det er sådan jeg så mener at man oplever situationen når man dør, altså ved at man i løbet af meget kort "tid" pludselig husker en hel masse, og glimt fra alle disse oplevelser farer derfor forbi i ens tankeverden, som billeder, der pludselig igen er til stede i ens hukommelseslegeme, og er fuldt bevidste igen.

            Kærlige Hilsner fra Avatar.

Det lyder faktisk lidt "sjovt" det der med, at man (X1) bliver sluppet fri fra sin fysiske krop og kan lige nå at se det hele fra oven, på ganke få sekunder.

Men det må jo også tjene i helt bestemt formål??

  Hej Claus 35.

  Jeg tror ikke der er et egentligt formål med at vi oplever noget sådant, eller at nogle gør, altså noget formål for os selv som x1 er.

  Men jeg funderer over om ikke det der foregår, i et nutidigt "billede" svarer til, at den information der ligger i ens fysiske hjerne, (for det er jo fortrinsvist den man pludselig oplever igen, på kort tid), "overføres til ens åndelige hukommelseslegeme, på samme måde som at et "spil" saves når man lukker ned for computeren, eller lignende.

  Den strøm af informationer der så overføres fra den fysiske hukommelse, til den åndelige hukommelse, opleves så af os (x1) som glimtvis genkaldelse af hele vort livsforløb, på meget kort "tid".

  Men det er så blot mine egne tanker omkring dette fænomen, og ikke noget der kan underbygges videnskabeligt fra min side.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Kære Claus,

Hvis 'hukommelse' ikke eksisterede, så ville Du umuligt kunne skrive et indlæg, føre en samtale eller noget andet,
Vi bruger bevidst eller ubevidst 'hukommelsen' hele tiden,
det Du henviser til, 'et livs-revy', er et særligt perspektiv, eller 'essens',

hvis Jeg fx nævner en film som Du har set, så kan Du også på et kort øjeblik, se filmen 'en revy', dvs danne dit eget helheds-perspektiv, eller essens,

det er altså et koncentrat eller resume af, og ikke hele filmen/Livet,
der jo tager den tid en film/et liv tager, hvis alle detaljerne skal med,

så det Du spørger til, sker hele tiden, Vi kan ikke andet, og kan ikke uden,

ånds-teknisk set,

Kærlig hilsen
Holger

ps, Jeg mener at M nævner dette at se sit liv passere revy på et øjeblik, men hvor, og den konkrete sammenhæng, husker Jeg ikke.

Hej Claus

Så vidt jeg husker, så har Martinus skrevet noget med, at
hukommelsen efter døden, bliver udvidet til at omfatte
de 3-4 sidste liv.

Jeg forstår det sådan, at så længe vi er
(dagsbevidstheden) i det fysiske legme, er vores hukommelses-
legme meget begrænset. Det er der en hensigt eller mening med,
da vi ellers ville have meget svært ved, at leve i NUét.
  Men efter døden, når vi er fri af det fysiske legme og dette liv,
så vil vi have en større adgang til hukommelsen.

At man i døden, oplever sit liv revy....virker meget logisk efter
disse betragtninger. Da man fri af legmet, nu er istand til, at gøre
status over inkarnationen og måske opsumerer og få et overblik
over, hvad man fik ud af denne.

Sjælen har været igennem utallige spiralkredsløb, og må derfor
iforvejen vide alt hvad der er at vide. Når sjælen er mæt af lyset
og trænger til fornyelse af sin oplevelses evne....må den derfor
"glemme" alt hvad den ved om Gud og livet, for at erfarer sig selv
påny i den fysiske del af verdens altet.

Tanker herfra omkring hukommelse.
Ejby

Kære Ejby,

Det er i sidste fase af søvnen/'døden', at Vi er i hukommelseslegemet, og husker
fx 3-4 tidl. inkarnationer,

Kærlig hilsen
Holger

  Hej Alle.

  Smider lige dette link, der jo fortæller om en "nærdødsoplevelse", interresant nok, også i forhold til Martinus, og jeg fik selv den tanke, at den "gyldne flod" denne person oplevede strømme igennem sig,(under sig dødsoplevelse) kunne ligne den "indvielse" Martinus oplevede i levende live.

  http://www.youtube.com/watch?v=UGpxfoF3SYg&feature=related

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Kære Arne,

Ja, der er en del lighedstræk, men at sætte lighedstegn vil Jeg ikke umiddelbart gøre,
selvom man kan tale om 'grader af indvielse',

i korthed,

Kærlig hilsen
Holger

  Hej Holger.

Jo, helt klart er der forskel på permanent kosmisk indsigt, og evnen til at opleve denne indsigt styret af egne bevidste tanker og ønsker (som jeg går ud fra Martinus kunne) og så det at have en specifik kosmisk oplevelse, som man derefter selv skal fortolke uden ydetligere muligheder for at opnå nye erkendelser, på samme måde.

  Men dog alligevel et "glimt" der kunne sammenlignes med Martinusses egne "permanente" oplevelsesmuligheder.

  I dette tilfælde skete der så blot ikke den "overførsel" af "hukommelse" fra den fysiske hjerne til den åndelige hukommelse, som normalt sker ved en "rigtig" død, da "sølvsnoren" jo ikke var brudt/kappet.

  Men specielt udtalelserne om "mangel" på tidsfornemmelse og oplevelsen af at "erkende" konstant, fremfor at reflektere/resonnere over alting, syntes jeg også indikerer hvor meget vi er "bundet" og "hæmmet" af vores fysiske hjernes behov for "tid" og for "tanker", som vi jo er "underlagt" så længe vi opholder os i legemet

  Når vi er fri af denne "tunge" materie, så opleves nuet langt klarere for "jeget" end mens vi begrænses af legemets måder at sanse på.  Udviklingen af "kristusbevidstheden" sker så via  den "vækkelse"/"De højpsykiske evner" vi nu kan udvikle, så vi kan opleve denne kontakt (disse individuelle kosmiske "glimt")  med "guddommen" som noget vi selv kan "styre" bevidst, og have intellektuel forståelse omkring, også mens vi stadigvæk er i et fysiskt legeme (som Martinus jo var).

      Kærlige Hilsner fra Avatar.

Kære Arne,

Chancerne for at erhverve studenterhuen og bestå de teoretiske prøver, vil være langt større, hvis Du (selv) læser på lektien,

Kærlig hilsen
Holger

  Hej Holger.

  Nu er jeg ikke personligt interresseret i en "studenterhue" eller at skulle "bestå" overfor andre en Guddommen selv, og i den forbindelse har jeg (personligt) den opfattelse, at Guddommen ikke anser Martinusses materiale for det eneste der hører til undevisningsmaterialet.

  Martinus selv ville jo (så vidt jeg er bevidst om) også bllot have at enhver tog det til sig de forstod, af hans materiale, og Martinus har jeg ikke oplevet har sat regler op omkring at nogen skulle "eksamineres" i hans materiale, for at kunne "godkendes".

  Jeg læser skam også på "lektien" fra Martinus, det lader til at nogle mener at jeg slet ikke interresserer mig for Martinusses egne ord, men kun for alt andet, og det er en misopfattelse disse selv må stå inde for, personligt har jeg ingen dårlig "samvittighed" på det område.

  Men jeg er da altid åben for retledning eller for henvisninger, det kræver jo blot at man pinpointer hvor det er man mener jeg tager fejl, eller ikke har læst nok på "lektien", hvilket sjældent sker. ???

  Kærlige Hilsner fra Avatar.