Kære forumbrugere

Her forsøger vi at besvære nogle af de spørgsmål, der er blevet stillet om forummet og moderatorfunktionen:

Hvem betaler for forummet og dets drift?

Det gør Martinus Institut, dvs. de betaler for domænet og webhotel. Det er ca. 200 kr. pr år. De har dog ikke noget med forummet at gøre udover at betale for det.

MI bad, for 6 år siden, nogle af os om at kigge på et forum, de var blevet tilbudt. Det tilbudte forum levede ikke op til normal standard for forummer, så vi foreslog, at man i stedet startede martinusforum.dk med moderne forumsoftware. Det, syntes man, var en god ide, og os, som havde kigget på det foreslåede forum, gik i gang med forummet. Resten kan man kalde historie.

Hvilken rolle spiller Martinus Institut i forhold til Martinus Forum?

Ikke nogen udover at de betaler for domæne og webhotel. MI har kun en enkelt gang helt i begyndelsen blandet sig i forummet, og det handlede om, at den software, vi benyttede kaldte brugerne for medlemmer. Vi blev spurgt, om det ikke var en god ide at ændre det til noget andet, da "medlemmer" sendte et signal om medlemskab (mener det blev til "registrerede brugere"). Det gjorde vi. I dag er der så igen nogle danske softwareoversættere, der synes, at det skal hedde "medlemmer" i stedet for "brugere", så det hedder det i øjeblikket, indtil vi får det ændret igen igen.

MI har altså ikke nogen direkte indflydelse på, hvordan forummet fungerer.

Har Martinus Institut noget at skulle have sagt?

Vi har ikke undersøgt, hvordan det står rent juridisk, men det er deres domæne, så noget har de nok at skulle have sagt, hvis de virkelig vil. Men de har ikke "sagt noget" i 6 år, så det er ikke relevant. Man kan dog godt forestille sig, at MI på et tidspunkt ikke skal betale for forummet for helt at frigøre forummet fra MI. Det er ikke noget, vi har gjort noget ved, da det ikke er et reelt issue i øjeblikket, udover at nogle folk måske kan have svært ved at tro, at MI ikke har eller gør brug af deres indflydelse. Indtil videre har det faktisk været rart, at der ikke er en eller flere af forummets brugere, som ejer forummet og derfor har en speciel status på forummet. Det sidste er den primære grund til fortsat at lade MI betale.

Hvem er moderatorerne?

Petersh, Torben, Lasse og Kenneth Ibsen.

Hvordan udvælges moderatorerne?

De første par moderatorer var dem, som startede forummet. Vi har siden spurgt folk, om de har lyst til at være moderatorer. Det er sket efter en intern snak imellem moderatorerne.

Er der et hieraki blandt moderatorerne?

Man kan sige, vi har et hierarki, som p.t. ikke bliver brugt, fordi det egentlig er gearet mod, at der er flere med et eller andet ansvar på forummet, end der er i øjeblikket.

Efter at vi udvidede forummet med nyheder, artikler, billeder etc. for et par år siden, blev vi nødt til at dele opgaverne lidt mere op imellem os, så vi har nedsat nogle grupper.

Vi har en moderatorgruppe, som er dem som følger med i diskussionsforummet. En nyheds og artikelgruppe, som tager sig af nyheder og artikler. En styregruppe, som kan tage de overordnede beslutninger og har det sidste at skulle have sagt i de interne diskussioner mellem moderatorerne, hvis det skulle gå helt galt. Vi har haft styregruppen siden august sidste år og har ikke brugt den endnu, da alle beslutninger er taget blandt alle moderatorerne (alle moderatorer har i hvert fald haft mulighed for at byde ind). Så i praksis er der ikke noget hirarki mellem moderatorerne.

Hvordan foregår det, når der skal tages beslutninger?

Vi har nogle private fora, hvor vi skriver til hinanden om de forskellige ting. Nogle gange tager vi et skypemøde (telefonkonference). Det sidste sker måske 2-3 gange om året.

Bliver beslutninger taget ved enstemmighed eller er det nok med et flertal?

Vi har faktisk ikke nogle principper for det, da det aldrig rigtigt har været et issue. Vi taler gerne, til vi er enige. Derfor tager det også nogle gange tid, før der bliver meldt ud. Så svaret må være enstemmighed.

Hvis alle brugerne er imod en beslutning, kan den så ændres?

Det kan det i princippet godt, men det er ikke sikkert, at den bliver det, bare fordi brugerne er imod en beslutning. Det afhænger af moderatorerne, og hvad de mener. En moderatorbeslutning kan ikke omgøres ved en underskriftindsamling e.lign.

Er reglerne uafhængige af, hvem der på et givent tidspunkt er moderatorer?

Nej, det er op til moderatorerne at definere reglerne.

Hvad skal der til for at ændre reglerne?

At moderatorerne ændrer dem, da det er dem, som fastlægger dem.

Findes der regler for moderatorer, som brugerne ikke har adgang til?

Vi har nogle tommelfingerregler for, hvordan vi modererer forummet. F.eks. forsøger vi at få alle moderatorer til at kigge på en sag, før der bliver taget en beslutning, medmindre det er trivielt (som at fjerne et oplagt spamindlæg). Større sager, som f.eks. karantæne til en bruger, har alle moderatorerne kigget på, og det er som regel en beslutning, som vi bruger meget lang tid på at tage, fordi vi helst vil undgå det.

Hvordan forholder Martinus Forum sig til copyrightspørgsmålet?

Generelt mener vi, at man skal overholde loven. Vi fjerner selvfølgelig det materiale på forummet, vi vurderer er ulovligt, og sørger selv temmelig minitiøst for at få tilladelser til at lægge diverse materialer ud på forummet (primært tilladelser fra artiklernes forfattere).

Vi synes heller ikke, at der nogen grund til at "hjælpe ulovlighederne" ved at have link til dem. Det kan dog være svært at gennemskue, om noget er lagt ud ulovligt på nettet, da folk kan have fået lov til det, f.eks. fra instituttet. Vi kender dog nogle tilfælde, hvor vi ved, at Martinus' materiale er lagt ud uden tilladelse.

Vi forsøger at holde os til instituttes retningslinjer, som kan ses her: http://www.martinus.dk/da/martinus-institut/oplysningsarbejde/beskyttelse-af-vaerket-og-copyright/

Hvorfor forholder Martinus Forum sig til copyrightspørgsmålet, som det gør?

Hvordan skal vi ellers forholde os?

Vi skal have tingene til at fungere i praksis, så vores holdning er en vægtning mellem nogle principper, og hvad vi kan få til at fungere i praksis. Samtidig forsøger vi at holde os og forummet ude af nogle meget svært gennemskuelige og til tider personlige diskussioner. Vi ønsker ikke at blive en part i diskussionerne, men derfor kan vi selvfølgelig godt forholde os til copyrightspørgsmålene.

Med venlig hilsen

Moderatorerne

:)så er der hvis ikke mere tvivl om det.  ;Det virker da meget kærligt

Tina Turner synger: What´s lob, gob to do beb beb, gob to do beb beb

Sikken en massiv kærlighed og flowerpower. Luften er hel tyk af omfavnelse og colgate smil

Hvor er livet skønt....

Ja det er!

Man bliver hel blød om hjertet og glad i låget, af de herlige små pus....

En overvældende følelse af kærlighed...en vidunderlig gave.

Kærlige tanker, knus og kram til dig og dine små englebasser.

P.S. Tak fordi du ville dele denne dejlige oplevelse. Jeg blev smittet
af din glæde. Tak for det. Selv om det måske ikke passer så godt til
trådens emne

Hvorfor i det hele taget regler, retningslinier og netikette?
Det enkelte menneske skal vel have frihed til, at gøre som det har lyst til,
og der skal vel være plads til alle uanset opførsel, eller?

Hermed mine tanker og mit syn på ovenstående:

Selv Martinus`beskrivelser af "det rigtige menneskerige" har et styrende organ i form af en verdensregering og et verdenspoliti. En verden med reelt demokrati, hvor hvert enkelt menneske
i verden skal spørges og stemme i samtlige forhold og informeres om alle detaljer ville være
umuligt, at få til at fungere i praksis....og som jeg ser det, heller ikke den mest "næstekærlige"
løsning. (Ihverttilfælde ikke så længe det ikke er alle der er kristusvæsner)

Udøver jeg vold mod andre eller mig selv - så spær mig inde.
(and pleace teach me to do "The Work" )

Vil/kan jeg ikke accepterer/respekterer retningslinier og formålet med forummet, til trods for gentagne opfordringer - så smid mig ud.

Så jeg ikke gør skade - så jeg kan lære af konsekvens.

Kærlighed er, at sætte en stopper for uhensigtsmæssig opførsel. Kærlighed overfor de andre, men også overfor mig selv - de energier jeg sender ud, vil vende tilbage.
Kh. Ejby

Hej Ejby

Dit nedenstående indlæg stod lige pludselig på min skærm (Guds veje er uransagelige - eller jeg havde læst det i sidste uge og så stod den i et andet vindue) og jeg fandt det relevant i relation til den dialog vi netop nu har i andre tråde om Tolle og at alt er såre godt.

Mener du egentlig det du skrev her? Jeg synes ikke det gælder om at sætte en stopper for noget som helst, hverken for mig selv eller for andre - det er som jeg ser det at gå imod (kærligheds)strømmen.

Jeg spørger fordi jeg synes det er dejligt at dele vores positive opfattelser af Tolle og det er godt for mig at vende Tolle med dig som også har de kosmiske analyser med i bagagen. Jeg håber meget du tager det som et positivt spørgsmål, for jeg er interesseret i at finde ud af om vi ser det helt ens eller der er gradsforskelle som vi kan få endnu mere ud af at dykke ned i.

Med kærlighed

Lars

Hej Lars.

Jeg mener hvert et ord.

Det kan lyde modsætningsfyldt, men det er det ikke.

Kærligheden er ikke passiv.

Jeg opfatter ikke dit spørgsmål som negativt.
Har desværre ikke tid til en uddybende forklaring lige nu,
men vender tilbage senere.

Kh. Ejby

Hej Lars,

Nu spurgte du godt nok Ejby, men jeg vil gerne bidrage med mit synspunkt på dit spørgsmål også.

Jeg mener, at selvfølgig er det kærligt at sætte en stopper for uhensigtsmæssig opførsel.

Det, der bare kan være det svære, er at afgøre hvad der er uhensigtsmæssigt.

Det handler om skelneevnen. Vurderer jeg rigtigt, så er det godt, det jeg gør. Men vurderer jeg forkert, ja, så er det knap  
så godt. (Men det giver jo så selvfølgelig så erfaringen.  - Det er jo sådan det "ubehagelige gode" fungerer).

Tit vurderer man ud fra sin egen angst, og derfor beskytter man sig selv - og man kan jo så ikke gøre andet i den situation. Men her bliver det nemt til et bedrag, at man tror man har gavnet uselvisk, men man har i virkeligheden kun gavnet selvisk. Især hvis man er ubevidst om, at man handler ud fra angst, hvilket man normalt er.

Men hvis man har modet og evnen til at overvinde sin egen angst, så kan man begynde at lave beskyttelser, der er af mere kærlig (og ikke angstpræget) karakter.

kh
Jan

 Hej Venner.

 Nu kom dette emne lige op, så jeg vil godt her også give mine egne oplevelser videre, af disse "problemstillinger"

 Det jeg selv har oplevet er nok blot en "konflikt", mellem det jeg selv forventede at Martinusforummet, dets brugere og dets moderatorer var, og så oplevelsen/skuffelsen over at "sådan var det ikke".

 Martinus taler jo om upartiskhed overfor sine næster, om ikke at sætte grænser op, ja om at alle grænser skal nedbrydes, mellem nationer og mennesker, og om at det at skabe organisationer, er et udtyrk for "sektdannelse" eller isolering fra andre i samfundet, om det så end er i fagforeningsregi, politisk regi, eller økonomisk regi, fordi de giver specielle fordele til dem der er "indenfor" og koster for dem der er "udenfor", disse "afgrænsninger".

 Min fejl har så nok været, og den fejl tror jeg også andre er under indflydelse af, min utålmodighed.

 For lige her i nuet, er det jo (åbenbart) nødvendigt med grænser, vi lever jo endnu ikke i den "fremtidsvision" og ideelle verden som Martinus siger vi skal komme til, og derfor er det jo mig der kommer ude af trit med Guddommen, hvis jeg vil "forcere" tingene, fordi jeg er skuffet over at de ikke er så fuldkomne, som jeg ønsker de skal være her i nuet.

 Så som Ejby siger, det kan være det mest kærlige her i nuet, (mindste onde) at bruge de "magtmidler" man nu engang har til rådighed, til at stoppe "uhensigtsmæssig" opførsel.

 Og enhver gør jo kun sit bedste for at skabe positive forbedringer, men om det er på fuldkommen måde , eller om der er tale om uhensigtsmæssig opførsel eller ej, det er jo ikke det væsentlige, for det svar kender vi jo kun alt for godt, (alt er såre godt og som det kun kan være, i nuet).

 Enhver kan derfor kun gører det så godt som muligt, og det mener jeg så også at moderatorerne gør, og ønsker at gøre, og magten er jo til stede til at handle med, i nuet, og det må jo betyde at den har et godt formål, (lidt endnu).

 E T, eller tale om at arbejde imod Guddommen eller "strømmen" er ikke for mig at se i konflikt med det Ejby siger, for "strømmen" indeholder jo netop de "impulser" den gør lige her og nu, så det er måske bedre at affinde sig med dette, end at kæmpe imod.

 Og tak til moderatorerne for den behandling jeg har fået, for den har jeg bestemt kun haft gavn af, uanset mine "skuffede forventninger".

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Ejby

Jeg glæder mig til dit svar.

Jeg mener at kærlighed er at være den man er lige netop nu - alt andet er at gå mod strømmen.

Med kærlighed

Lars

Hej Avatar,

Avatar wrote:

 Og tak til moderatorerne for den behandling jeg har fået, for den har jeg bestemt kun haft gavn af, uanset mine "skuffede forventninger".

Det glæder mig da, at du har haft glæde af behandlingen.

Jeg reagerede i sin tid med en del indlæg, bl.a. denne tråd, bl.a. affødt af din karantæne, fordi jeg undrede mig over, hvad det var, du skulle have gjort, der fortjente en karantæne. Det undrede mig, fordi jeg ikke kunne få øje på noget sådant.

Jeg undrede mig også over, hvorfor man ikke måtte linke til Martinus' egne artikler, og hvad det rimelige var i en sådan censur. Og der har jeg jo så senere fået det for mig meget  glædelige og imødekommende svar fra moderatorerne, at man ikke fremover ønsker at "lege politi" og fjerne sådanne links, men man ser dog helst ikke de ligger der.

Jeg kan godt forstå det lidt, at man kan synes, det er et problem, jeg linker også helst bare til http://www.martinus.dk, Det er da vidunderligt, at så meget nu ligger tilgængeligt der. Men artiklerne ligger der jo ikke endnu. Gjorde de det, var der jo slet ikke nogen problem. Og det er jo nok bare et spørgsmål om tid før, så ligger de der, og så er det heller ikke noget problem.  Men nu ligger de altså ganske vidst på nettet, men ikke på http://www.martinus.dk, og så var det pludseligt ganske forfærdeligt. Og der er det så min holdning, at det er da bedre, at de er tilgængelige på en "forkert" side på nettet, end at de slet ikke er tilgængelige på nettet.

Tilbage til min rektion på din karantæne:
Jeg synes også, du har skrevet mange provokerende indlæg, ja, men jeg synes også du reagerede modent, når du fik saglig kritik. Og derfor synes jeg, at man skal forsøge dialogen, så længe som overhovedet muligt, og kun vælge karantæne, hvis absolut alle andre muligheder er udtømte. Og det syntes jeg jo så ikke, de var.

Der var mange, der blev provokeret af dine indlæg. Jeg var selv en af dem, men det kan jo aldrig blive din skyld, at andre bliver provokeret af dine indlæg. Hvis jeg bliver provokeret, kan det kun være min egen skyld. Så jeg så det som en kærkommen chance til at finde ud af noget mere om mig selv. Og finde ud af hvordan jeg kunne reagere mere modent. Og ligeledes at svare på de ting, du skrev, hvor jeg mente jeg kunne bidrage med at afklare nogen misforståelser, som jeg mente du havde.

For mig at se, er det jo lidt af en afmagtsreaktion, at man skal give folk karantæne, med mindre vi taler ekstreme tilfælde. Men der synes jeg  jo, slet ikke du var henne. Og derfor ville jeg gerne have en begrundelse for karantænen, for så kunne det være, at jeg så måske kunne forstå den.

Derfor fremlagde jeg mine synspunkter først for moderatorerne og senere for hele forummet. Da jeg gerne ville høre andres syn på den sag.

Jeg blev dog ikke ret meget klogere, for det viste sig, at moderatorerne slet ikke ville fortælle mig eller nogen andre på forummet, hvorfor du havde fået karantæne med henvisning til "at man ikke ville debattere personsager".

Det undrede mig endnu mere, jeg kunne dog godt forstå det lidt, hvis det var for at tage hensyn til den person, det "gik ud over". Men så foreslog jeg, at man jo kunne spørge den person , altså i dette tilfælde dig om det var ok med dig, at man fortalte om det.

Men her var svaret fra moderatorerne,  nej, det ville man ikke! - I øvrigt uden nogen yderligere begrundelse.

Jeg opfordrede også de øvrige forum-deltager, til at give deres synspunkter til kende og evt. argumenter ang. disse ting.

Her var der nogle få, der erklærede sig enige eller delvis enige med mine synspunkter, men resten gav udtryk alá: kan man ikke lide lugten i bageriet, så kan man jo bare gå.

Ønsket om at være loyal over for moderatorerne vejede altså tilsyneladende tungere end ønsket om, at foretage en analyse af det, der var foregået, og forsøge at finde ud af, om den måde at lave moderatorfunktion var en succes, som man derfor bør fastholde, eller om der var noget, der kunne forbedres.

Det undrer mig meget, at man på den ene side tillader, at man skriver om alle emner, bare man relaterer dem  til de kosmiske analyser, men på den anden side, så ville man kun i meget overordnede betragtninger deltage i noget sådant, når det galt selve "hjertet" i forummet: moderatorfunktionen. Det er for mig at se noget inkonsekvent og selvmodsigende. Det fremgår ikke af reglerne, at moderatorfunktionen er hemmelig.

Men den må man ikke analysere ret meget på. Den skal forblive lukket og uigennemskuelig for forummets deltagere. Det må man godt, men man må ikke få adgang til de informationer, hvorpå man kan bygge en analyse. Og det vil jo sige, at reelt må man ikke.

Og jeg er den dag i dag, stadig vældig overrasket over, at man med baggrund i de kosmiske analyser, kan gå ind for det. Men jeg må jo omvendt bøje mig for flertallets ønsker på et forum, hvor det ikke er mig, der bestemmer.

kh
Jan

 Hej Jan S.

Jeg blev skam meget glad for din reaktion i sin tid, og er da også glad for effekten af min karantæne har haft på andre, det er jo netop pointen.

Min oplevelse er "selvoplevelsen" og lige hvad denne "karantæne" har haft af betydning for mig, og der kan jeg jo kun fremlægge min egen oplevelse af lige det aspekt.

Men det er da også absolut brugbart at andre så følger op på de impulser de selv får, ved oplevelse af situationen, så det af du følte tilskyndelse til at søge svar på nogle personlige "krittikpunkter", det oplever jeg da kun som positivt, og andre forsøg på dialog i den retning syntes jeg også blot er naturlige reaktioner, enhver skal "lyse", og kan kun lyse og kan ikke lade være med at lyse, med lige det lys denne indeholder, som Lars1 nævner det.

 Og vi lærer jo kun ved at dele lige vort eget lys med de andres, så det at få talt så meget som muligt igennem med moderatorerne, i nuet det skete i, kan jo på lang sigt have en positiv effekt, og da skal nogle som dig jo "stikke næsen frem".

 Det er dog godt at høre din accept at "tilstandene", for det er nok det væsentligste, og måske også det der gjorde at de fleste "accepterede" min karantæne uden at blande sig, men det lige at få analyseret tingene igennem efterfølgende, det skal der jo styrke/mod til at sætte gang i.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Jan

Jeg vil hermed gerne støtte op om alt du skriver i dit sidste indlæg. Det er præcis sådan som jeg også ser det.

For mig er at acceptere tingene som de er også at udtrykke noget hvis jeg ikke kan lade være. Også at udtrykke at jeg ikke kan acceptere tingene som de er, hvis det er tilfældet.

Jeg kan godt acceptere tingene som de er (ihvert fald i skrivende stund, hvem ved hvad fremtiden bringer), herunder moderatorfunktionen.

Så formålet med dette indlæg er ikke at se på eller analyse min accept eller ikke accept men at analyse om moderatorfunktionen handlede næstekærligt eller ej (det andet emne kan vi også tage op igen, så det er også fint nok).

Hvis vi ser på hvad næstekærlighed er så har det noget at gøre med at acceptere andre som de er. Det har for mig også noget at gøre med at tage ansvar for egne handlinger og også at ville, ønske og forsøge at forklare sine handlinger til andre, som beder og ønsker en forklaring. Dette gælder specielt for en funktion som moderator, hvis man benytter sin magt til at påtvinge regler og konsekvenser for andre. Læg mærke til at jeg siger ikke at det ikke er ok, spørgsmålet er i hvor høj grad det er næstekærligt. Jeg siger heller ikke at det skal være næstekærligt, men retter blot opmærksomheden på det for at se på hvor næstekærligt det er.

Som Avatar så fint beskriver så er det også i mit tilfælde udtryk for utålmodighed at nævne dette, for sådan er det ikke i øjeblikket. Det er så udtryk for mit lave udviklingstrin. Det er fint nok og det kan jeg lære meget af (tak Avatar, selvom du naturligvis ikke sagde det direkte til mig - og tak for det for jeg havde meget mere glæde af selv at komme til den konklusion ud fra det du skrev).

For mig er spørgsmålet således om moderatorfunktionen kan fungere på en mere næstekærlig måde end den gjorde for lidt siden. Hvis moderatorerne har lyst til en åben dialog om emnet, så tror jeg der kan komme ganske meget godt ud af det.

Hvis den kan så er det fint og hvis den ikke kan så er det også fint. Det er ikke mit område. Mit område er at gøre opmærksom på tingene som jeg ser det.

Med kærlighed

Lars

Hej Lars

Jeg er enig i dit indlæg, bortset fra at jeg ikke mener, det nødvendigvis er udtryk for nogen usund utålmodighed eller noget lavt udviklingstrin.

Tværtimod synes jeg, det er et fair og uselvisk ønske, forudsat du ikke bliver vred og skuffet, hvis man ikke ønsker at efterkomme dit (og mit) ønske.

Men jeg synes, det ville blive et mere modent forum, hvis der var plads til større åbenhed om moderatorfunktionen.

kh
Jan

Hej Jan S.

Der kan vel aldrig være noget galt i at forsøge at påpege ufuldkommenheder,  når det er baseret på et næstekærligt ønske om at gøre tingene bedre i morgen end de er i dag.

Samtidigt må man så også acceptere at vi ikke endnu lever i en fuldkommen verden.

  Men det med åbenhed er nu også for mit vedkommende et væsentligt punkt, jeg kaldte det førhen "hudløs ærlighed", men må nok tilpasse mig, for ønsket om denne hudløse ærlighed, hører vist  heller ikke lige til denne tid eller dette nu.

  Vi når det nok alt sammen, viden er også kærlighed, og at skjule noget er ikke at ville give kærlighed, for viden fjerner det "onde"; mens det at holde viden tilbage, opretholder det "onde"; og på den måde bliver det at holde viden tilbage, i alle forbindelser, til noget unæstekærligt, mener jeg.

Og det kan da være godt at få trukket frem i lyset, lige i denne tid, det høre jo med til nuet, og dets impuls omkring magt/etikforholdene, hvis jeg ikke tager meget fejl. 

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Lad mig starte med at stille nogen spørgsmål.

Hvis et barn ligger fastklemt under en træstamme, hvad gør du så? Forsøger du at hjælpe eller forsøger du, at analysere på situationen i det øjeblik og tænker, barnet er selv skyld i sin karma og lidelse er vejen til kærlighed og går din vej?
At accepterer nuet er ikke lig med ikke at handle i nuet. Kærligheden er ikke passiv.

Muligvis er du netop til stede i denne situation fordi det ligger i barnets karma at få hjælp,
dets karma kan udelukkende have været, at få et brækket ben og ikke at blive efterladt til sultedøden fastklemt under et træ. Vi får ikke mere lidelse end der er højest nødvendigt. Det er ikke dig der redder barnet...vi kan ikke redde nogen...du er blot et redskab for Gud i denne situation. Skulle barnets karma være sultedøden fastklemt under et træ, så ville du højst sandsynligt ikke været kommet forbi på rette tid og sted.

Samtidig giver det dig en mulighed for at praktiserer næstekærligheds evnen som vokser i dig. To fluer med et smæk - det er en ren win win situation.

Enhver der udøver vold mod sig selv eller andre, gør det i afmagt og uvidenhed. Der hvor uvidenhed fjernes findes ondskaben ikke. Lad os sige, at jeg i et øjebliks affekt, hvor jeg af en eller anden grund mister kontrollen over tyngdeenergien fysisk angriber et andet menneske. Vil det så være en kærlig handling, hvis et medmenneske satte en stopper for min handling og begrænsede min frihed så jeg fik mulighed for at genvinde kontrollen over tyngdeenergien igen?
Martinus skriver, at vi er beskyttet i samme omfang som vi beskytter andre.

Jeg kan således godt accepter at andre ikke kan være anderledes i nuet end de ER....og samtidig
acceptere og handle på min egen indre trang til at beskytte og praktisere næstekærlighed.

Jesus sagde, du skal gøre mod andre, som du ønsker de skal gøre mod dig.

Sindsro bønnen: "Gud giv mig mod til at ændre det jeg kan....sindsro til at acceptere det jeg ikke kan ændre....og visdom til at kende forskellen."

Mht forummet og moderatorfunktionen.
Forummet er ikke et demokrati, hvor jeg kan stemme om hvem der skal være moderator og hvem der skal have karentæne, hvilke formål, regler og netikette der skal være osv. Det er sådan det ER.
Når jeg tænker, det burde være et demokrati, så er jeg i krig med virkeligheden.

Jeg har forskellige muligheder. Jeg kan accepterer at det er sådan der ER i nuet og henvende mig til moderatorene med forslag til forbedringer. Får jeg ikke mine forslag igennem, så må jeg accepterer, at det er sådan det forholder sig. Herefter så har jeg den mulighed, at oprette mit eget Forum uden formål, regler og netikette og med demokratisk afstemning omkring moderatorer og karantæne osv.

Man kan også forsøge sig med at sætte den moderator man ikke bryder sig om i et dårligt lys, og på anden måde bruge manipulation, for at få den moderator man mener burde opføre sig anderledes til at trække sig. Men her er man i krig med virkeligheden, tænker jeg. Dette skriver jeg ikke for at kritisere eller anklage, men blot for at vise, at der er flere muligheder for handling, uden at føre krig med det som ER.... Og at tillade nuet ikke behøver at føre til apati og passivitet.

Kh. Ejby

Hej Ejby,

Enig, hvis du med ordet burde, mener at der ligger en fordømmelse eller bebrejdelse.

Det gør der ikke nødvendigvis i ordet burde. Fx. Hvis man siger: "vi burde købe en ny vaskemaskine, den gamle bruger for meget vand." Så behøver der ikke at ligge nogen fordømmelse, bebrejdelse eller "krig med virkeligheden" i det.

Når jeg foreslår, at moderatorfunktionen skal være mere åben, så er der heller ikke fra min side nogen fordømmelse eller bebrejdelse i det.

Det er et kærligt forbedringsforslag, som jeg mener oprigtigt og inderligt, og som jeg har brugt rigtigt meget tid på at overveje.

Jeg kan så konstatere, at mit forslag tilsyneladende af nogen opfattes som meget provokerende. Men jeg ved ikke hvorfor, det har jeg ikke fået noget svar på.

Jeg kan også konstatere, at jeg heller ikke har fået nogen begrundelse for hvorfor, at man per defintion ikke diskuterer personsager. Ud over at det er for at undgå sladder.

Men mit sigte er ikke sladder. Mit sigte er,  at lave en kærlig analyse, der kan hjælpe med at finde ud af, om det kan gøres bedre.

Fra moderatorernes side er der blevet argumenteret med tavshed.

Men at argumentere med tavshed, er at argumentere på et intellektuelt relativt lavt niveau.
Det er heller ikke en bebrejdelse, det er også en konstatering.

Det er ikke mig, der er ansvarlig for, hvis moderatorer eller andre bliver forarget over mit velmente forslag, eller  hvis man tillægger mig ufine motiver, som jeg slet ikke har. Sådanne evt. tendenser må helt stå for deres egen regning.

Jeg kan i denne sag sige, at jeg har været tro mod min samvittighed. Det vil jeg da også håbe, at alle andre kan sige.

kh
Jan

Hej Jacob.

Jeg er helt enig med dig.
Humor er dejligt befriende.
Latter er vidunderligt for ens velvære og microkosmos.

Ofte har vi en tendens til, at tage os selv og livet...way to seriously.

Kh. Ejby