MartinusForumDk

Del:
Notifications
Clear all

Operation X (TV2)

18 Indlæg
10 Brugere
0 Likes
1,294 Set ialt
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
Topic starter
 

Her til aften (kl 20.00) så jeg programmet operation X, som
denne gang hed "De falske åndemagere".

Det gik ud på at efterprøve og afslører clair-voyante i at benytte
oplysninger fra nettet i forbindelse med afdøde kontakt.
Man lagde nogle fiktive (opdigtede) oplysninger på nettet, og
bestilte herefter tid hos forskellige såkaldte clair-voyante medier...
hvor man skal opgive sit navn.

De clair-voyante kom rigtig nok med alle de "rigtige" svar, som kun
fantes på nettet som ren fiksion/opdigtning....og havde således
"kontakt" med en fiktiv person som derfor ikke var reelt afdød 😮
og der måtte hostes op med den nette sum af 1200kr for sådan
en seance.
Man mente derfor at have afsløret, at medierne hentede deres
oplysninger fra nettet og ikke fra åndeverden. (= snyd)

Det er godt nok et tilbageslag for denne branche der vil noget 😮

Næste mandag fortsætter operation X med samme emne....hvis nogen
ikke skulle have set programmet i aften og har interesse i at følge
programmet.

Kh. Ejby
- Som finder det usmageligt, at udnytte andres sorg og sårbarhed på denne måde. :-[

 
Lagt op : 26/05/2008 21:03
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej Ejby.

  Ja, absolut usmageligt, men heldigvist så er der sikkert nogle lærdomme at hente, (for begge sider af sådanne handlinger), via karmaloven.

  Men det er jo mennesker der ikke altid er i stand til (på grund af deres situation), se klart, der "snydes" og som derfor er lette ofre i disse sammenhænge.

  Jeg tror nu nok at de som "snubler" ikke lider den store karmaskade, i forhold til dem som har anbragt "snublestenen", så mon ikke Guddommen også på dette område er helt igennem retfærdug. :)

  De som ikke "snyder" men som vitterligt har forskellige evner, kan jo også i selvviskhed, udnytte deres "forspring", (jeg mener jo at vi alle før eller senere opnår disse paranormale evner), til økonomisk vinding, men når man "sælger" sin "næstekærlighed" for penge, så har man jo ikke noget til gode i den henseende.

Man kan ikke tjene 2 herrer, så man må vælge mellem at tjene "gud" eller "mammon", og da sådanne evner jo normalt ikke er noget man selv kan arbejde sig frem til, andet end via normal udvikling, så burde man give videre gratist, hvad man selv har fået gratist, eller ihvertfald kun modtage betaling i det omfang man selv har haft udgifter.

  Det som i mine øjne er værst, er nok, at det let kommer til at fremstå som om at det er alle der snyder, og at disse paranormale ting, blot er "fantasier", og det gavner jo ikke den bevidsthedsudvidelse vi alle har behov for at opleve, for at udvikle os.

          Kærlige Hilsner fra Avatar.

 
Lagt op : 28/05/2008 13:20
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Samtlige clairvoyante Operation X havde fat i var fupmagere!

Jeg kan ikke lade være med at tro at alt det her med clairvoyance, et evigt liv osv. måske ikke er andet en tankespind og løse fantasier.

Og hvorfor har absolut ingen kunnet klare James Randis test for overnaturlige evner ? Han giver 1 million dollars til den første der klarer det http://www.randi.org/joom/challenge-info.html

Jeg kan på baggrund af udsendelsen ikke lade være med andet end at være skuffet og desillusioneret  :'(.  Endnu værre er jeg begyndt at tvivle på rigtigheden af det Martinus har sagt (har altid været skeptisk - men til Kosmologiens fordel)... han taler jo også om clairvoyance som noget sandt.

Jeg kunne sandelig godt bruge et kosmisk glimt lige nu!  :(" title=">:(" class="bbcode_smiley" />

Der skal dog ikke herske nogen tvivl om at jeg stadig synes at Martinus og dermed kosmologien rummer nogle meget smukke tanker og nogle forklaringer på livsmysteriet som er de bedste jeg har stødt på.

Mange hilsner

(en skuffet) Smaug

 

 
Lagt op : 02/06/2008 21:08
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
 

Hej Smaug.

Tja, hvis man skal tro Martinus, så er det kun et fåtal af alle afdøde mennesker, der bliver hængende i det han kælder skærsildzonen. Som jeg forstår det, er det kun disse mennesker, der bliver hængende i skærsildzonen, som kan lave "ravage" på det fysiske plan. Derfor vil det også være et fåtal af afdøde mennesker, som det derfor vil være muligt for en "rigtig" clairvoyant at opnå kontakt med. Mange afdøde mennesker, der bliver hængende, vil også være knyttede til bestemte ting eller steder, og derfor kan man kun opnå kontakt i nærheden af disse steder eller ting. At langt de fleste "clairvoyante" er de rene svindlere og humbugmagere skal man derfor ikke fortvivle over.

Jeg kan så sige, at jeg personligt kender og har kendt flere mennesker med helt fantastiske evner til at fornemme spøgeri, ånder, eller hvad man nu skal kalde det. Disse mennesker ønskede på ingen måde hverken at tjene penge på disse evner, eller ønskede overhovedet at have disse evner. De ønskede faktisk, at de helt kunne slukke for disse evner, for ind imellem så de noget, som de ikke ønskede at se. Engang var min mor til et selskab sammen med en af disse clairvoyante som jeg kendte, og min mor fortalte bagefter, at hun følte det som om, at denne clairvoyante person kunne se igennem hende. Og min mor vidste overhovedet ikke noget om, at den hun sad overfor havde disse evner.

Jeg er derfor ikke i tvivl om, at disse evner findes, men jeg har aldrig kendt nogen med disse evner, som overhovedet ønskede at bruge eller udnytte disse evner. En alt for egennyttig interesse i at udnytte disse evner indikerer for mig straks, at der er en eller anden form for skjult dagsorden bag.

 
Lagt op : 02/06/2008 23:00
 cai
(@cai)
Indlæg: 766
Medlem
 

Hej Smaug

Du skriver "han taler jo også om clairvoyance som noget sandt."
Såvidt jeg husker siger martinus at vores clairvoyante evner er noget vi ikke skal dyrke,da det er noget der hører fortiden til.Det tilhører det "lavpsykiske plan"Derimod skal vi videreudvikle vores kærlighedsevne for at få kosmisk bevidsthed (det højpsykiske plan).Men der findes clairvoyante som nærmer sig det højpsykiske,og dermed har de ægte evner og som bedre kan rådgive og informere en om ens problemer og mulige løsninger.
Jeg har selv stiftet bekendtskab med en sådan clairvoyant,og har haft flere aha-oplevelser med hende.
Har bl.a haft forbindelse med min afdøde far,via hende som medie.(2 gange).
Begge gange har det været meget detaljeret og kun noget som jeg eller min mor har vidst noget om..... ::) ::)

Men ingen tvivl om der findes mange fakes eller "gode udspørgere" ;D,men husk på der også en del som er "rene af hjertet".

Kærlig hilsen Cai

 
Lagt op : 04/06/2008 17:43
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Der er en del tidl. emner, spørgsmål og kommentarer her i MF, der er affødt af lign. TV-udsendelser,
Jeg mindes ikke at have tænkt, 'Aha, endelig en udsendelse hvor De har grebet 'tingene' rigtigt/seriøst an, og ved hvad De taler om',-
men TVfolkene har jo ingen øvelse i, eller erfaring med at tænke i åndelige anliggender,
og det er jo ikke et videnskabeligt opstillet forsøg, men en utilstrækkelig tilnærmelse,
og forestillingen om at have fundet en smart metode, til at 'afsløre',
'TV'erne' vil snyde de 'clairvoyante', og snyder samtidig sig selv og de allerfleste af seerne,
nej, man må gå grundigt til værks, og på en anderledes seriøs måde, også etisk set,
hvis man vil behandle åndelige emner/fænomener.

Ja, det med at Vi er Evige, det har Vi altid været, det er ikke noget Martinus har fundet på, eller kan ændre ved, det er der ikke noget eller nogen der kan, ligeså lidt som nogen kan undgå at gen-opdage sin egen evige væren,
'så snublende nær, tættere på end sin egen næsetip' og dog så svær at få øje på,
men det er grundigt beskrevet.

Kærlig hilsen
Holger

 
Lagt op : 05/06/2008 02:43
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Alle.

Selv om det er længe siden at operation x blev sendt, synes jeg at jeg vil komme med en kommentar, efter at have læst ovenstående. Jeg vil lige sige at jeg ikke har set udsendelserne, men har set andre lignende.
Jeg er Clairvoyant uddannet, jeg er uddannet i Medieskab (afdødekontakt), og jeg er evigt tilhænger af Martinus, som er det eneste okkulte jeg har læst de sidste 6 år. Det eneste der for mig, giver fornuft og mening. Jeg er vegetar og samler regnormene op af vandpytterne og har altid gjort det, også da jeg var 8. I livets bog 5, under grupperingerne, føler jeg mig mest som et H-menneske, uden at jeg selvfølgelig kan vide dette med sikkerhed. Mht. Martinus og medieskabet, har jeg naturligvis haft kvaler og har nærlæst alt omkring emnet.

Clairvoyance er lavpsykisk og derfor er vi på vej væk fra det, det er jeg med på. Kanalen er ikke klar, nærmest som en langbølgestation på en radio. Derfor kan der og vil der opstå misforståelser i videregivelsen, og derfor er det ikke smart at videregive information.
At videregive information kræver samtidig meget høj etik. Folk er tilbøjelig til at godtage alt den clairvoyante siger. Af disse grunde har man netop clairvoyanceskolerne, som træner eleverne i at højne etikken så meget som muligt og som træner de kommende rådgivere i at fortælle kunderne, at de skal bruge deres skelneevne. At vi ikke kan se fremtiden, men kun give indblik i de muligheder der er, og at valget så er deres. Og alligevel er netop etikken et problem fordi dette jo netop kræver åndelig udvikling.

Derudover skriver Martinus at nogle clairvoyante tror, at de kan købe sig ind af bagdøren til højere åndelig udvikling, og det er selvfølgelig noget vrøvl. Andre clairvoyante ser medieskabet eller clairvoyancen som et sted hvor de kan brilier og blive beundrede og set op til som specielle. Det er selvfølgelig ikke flatterende.

Bortset fra det, har jeg tolket Martinus indstilling til clairvoyancen som et område man skal passe på, fordi man kan åbne områder i hjerne, før man egentlig er klar til det, klarsyn, klarhørelse. Det kan give angst og direkte sende folk ind på den lukkede.
Nøjagtigt som meditation og en uheldsvanger kundalinirejsning som risiko, kan gøre det.
At udføre clairvoyancer er stadigvæk et dilemma for mig, fordi Martinus er imod, men han er også imod al forbyggelse af graviditet, og jeg har ikke tænkt mig at smide min spiral af den grund.

Jeg laver clairvoyancer fordi jeg ikke kan lade være.
Når jeg er i det, ELSKER jeg personen overfor mig. Virkelig elsker, med hud og hår.
Jeg vil tro at det er den følelse vi får når vi dør, som folk med nærdødsoplevelser beskriver som gud kærlighed. At være i den kærlighed er så fantastisk. Og ja, det er jo ikke for mig at mærke endnu. Grådighed efter guds kærlighed er sikkert slemt.
Men hvis jeg, selv om jeg laver fejl og tolker forkert, og nyder noget jeg ikke har krav på endnu og derfor går i blinde den forkerte vej, kan støtte og hjælpe personen til at vise hende eller ham de valg der er og få overblik over sit liv, så det ikke er så slemt at være her, så må jeg gøre det. Jeg kunne selvfølgelig også være blevet sygeplejeske eller psykolog, men denne hjælp her, føler jeg, er den der rykker mest.

Når alt dette er sagt, udfører jeg altså alligevel clairvoyancer. For penge ja. Det er et job, og skal jeg overhovedet afse tid til det, skal jeg selvfølgelig have løn. Sygeplejesker, læger og præster får også løn. Ellers har du jo ikke mulighed for at udføre det, så må du jo bruge min tids til at arbejde med noget andet for at få penge til mad.
Så kan man diskutere lønnens størrelse. Eget firma, ingen pension, ingen sygedagpenge, ingen gratis skolegang (En uddannelse koster rask væk 50.000 kr.), udgifter til reklamer, revisor, lokaler, efteruddannelse, transport etc. En clairvoyance kræver din opmærksomhed 100 %.
Energimæssigt kan de fleste klare 2 om dagen. Mange tager derefter en middagslur for at have energi til resten af dagen. Så er prisen for høj. Det ved jeg ikke. Jeg tager 900 for 1-1½ time. Min måndvæker tager 700 plus kørsel.

Som I nok kan høre, er jeg ikke tilhænger af at de fleste i faget er fupmagere. Man holder ikke 14 dage med fup. Man kan google sig til noget, men man kan ikke google sig til 90 % træfsikkerhed i alt hvad man siger på en time, når man snakker uafbrudt.

Jeg kender flere af de medier der var med i operation x, de er udmærkede medier. Og Billy Cook har jeg set lave noget møg, men jeg har også set ham en aften hvor han brillierede ud over alle grænser.

Det jeg prøver at sige er, at på en aftens platform med 50 mennesker, har du måske 2-3 bulls eje beskeder, 10 % er skudt helt forbi eller fejltolket. Resten er hædderligt.
Men det der er hædderligt er også ok for folk. Men behøver ikke altid den afdødes telefonnummer for at være sikker på at det er onkel Jørgen der er igennem.
Og det med de afdøde. De er der altså. På besøg. De er ikke fanget imellem de verdener. Jeg har trænet i 2½ år i en cirkel og det var de samme 12 mennesker der kom til mig. Så de kommer altså forbi. Hvorfor eller hvordan ved jeg ikke.

En sidste ting. De journalister der laver den slags programmer har et kodex inden de går igang. Det gælder også i programmet Rabatten f.eks. Det er ret ligegyldigt hvad de indbudte gæster har af forklaringer, de ender altid med at lyde som svindlere og tyveknægte. Det har de også her. Et kodex altså. I det sidste program af slagsen: Fornemmelse for snyd, optog de 4 timer med, jeg tror det var Marian Dampner Jeans, er ikke helt sikker, men måtte droppe hende. De kunne ikke finde nogle fejl, så de tog en anden.
Man laver altså fejl i en clairvoyance, og iøvrigt, det de goolede sig til, de clairvoyante, behøver de rent faktisk ikke at have googlet sig til. Personen der sidder dér, sveder jo oplysningerne ud fra deres æterlegeme. Om det er fiktivt eller ej, så ligger informationen der jo. Og det samler man op.
De mennesker der laver den slags programmer må vel høre ind under det Martinus kalder C- eller D- kritikernes domæne.
Og de fleste af de clairvoyante jeg kender er ganske søde og reelle mennesker, der gerne vil hjælpe.

Det var en ordentlig mundfuld, håber I tilgiver mig.

Britt Wilken

 
Lagt op : 24/06/2008 13:46
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Wilken wrote:
At udføre clairvoyancer er stadigvæk et dilemma for mig, fordi Martinus er imod, men han er også imod al forbyggelse af graviditet, og jeg har ikke tænkt mig at smide min spiral af den grund.

Hej Britt

Tak for dit interessante indlæg - og velkommen hertil! Jeg vil blot lige nævne, at Martinus ikke som sådan er "imod" clairvoyancer, svangerskabsforebyggelse eller det, der er værre.  ;)

Tværtimod er hans værk et stort forsvar for alt, hvad vi jordmennesker og andre skabninger kunne finde på at gøre. Han forklarer disse tings plads i udviklingsforløbet fra dyr til menneske - og gør en stor dyd ud af ikke at fordømme.

Så længe vi har det fint med at gøre det, vi gør, så er det jo godt. Når vi så ikke længere finder glæde ved det længere - fx at give clairvoyancer - så kan vi med kosmologien i baghovedet nu forstå, at det er den retning vores menneskelige udvikling helt naturligt følger. Og så kan vi jo vælge at følge med eller prøve at lade være...  ;)

Venlig hilsen

Petersh

 
Lagt op : 24/06/2008 14:10
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Tak Peters

Det er jeg helt indforstået med. Måske forklarede jeg mig dårligt. Det er heller ikke fordi jeg ikke "må", vi må jo alt, men fordi det måske nok er uheldigt for mig.

Britt

 
Lagt op : 24/06/2008 18:25
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Ja alt er såre godt. Meeeeen, 7-900,- i timen med så stor fejlmargin som clairvoyance altid har, så kan det måske godt ses i et andet lys.

Det ville svare til at maleren der skulle male væggene i stuen, kun malede 10% af hver væg og resten kom på gulvet.

Jeg synes måske ikke, at det er "fedt" at tage penge for clairvoyance. Alligevel synes jeg så absolut ikke det skal "forbydes" eller nedgøres. Clairvoyance har sin berttigelse, ligesom alt andet.

 
Lagt op : 24/06/2008 20:27
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Wilken wrote:
Jeg tager 900 for 1-1½ time. Min måndvæker tager 700 plus kørsel.

Britt Wilken

Hej!

Jag är inte så bra på danska så jag förstår inte allt som beskrivs, är det privata konsultationer eller grupp?

Finns det bra personer inom samma område i Sverige som du känner till?

 
Lagt op : 24/06/2008 21:06
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Claus 35 wrote:
Det ville svare til at maleren der skulle male væggene i stuen, kun malede 10% af hver væg og resten kom på gulvet.

i den jämförelsen som du gör så är det psykiska området lite svårare att arbeta med än det fysiska, sen är det väl som i alla andra fall, det finns bättre och sämre målare...

 
Lagt op : 24/06/2008 21:10
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Claus 35 og andre

Om man tager penge for et stykke arbejde eller ej, er vel op til det enkelte menneske. Man hjælper folk rigtig meget også selv om 10 % af en sitting kan være mere eller mindre skæv. Ellers ville jeg ikke gøre det.
Pris er jo altid svær. Jeg er også billedkunstner, og her ligger min timepris vel på 70 til 120 kr. når alle udgifter er betalt. Og her kan jeg ikke være sikker på at sælge noget som helst. Spørgsmålet er så om det er fair? Men at male er ikke nær så hårdt som når jeg stiller ind på folk. Her er jeg ikke flad efter 2 timer.

Men hele dette indlæg handler jo ikke om mig og hvad jeg gør. Det jeg ønsker at sige med mit indlæg er kun, at gøre opmærksom på, at ikke alle der aktivt bruger clairvoyance er naive, ulogiske følelsesmennesker, der bedrager og udnytter svage personer til egen fordel. Nogle har faktisk begge ben på jorden, har etikken i orden og ønsker at hjælpe af et godt hjerte.

Håber at gøre mig forståeligt.
Britt Wilken

 
Lagt op : 24/06/2008 21:31
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Farao

Jeg tager 900 for 1 time, som ofte bliver til 1½, fordi jeg ikke kan afslutte hurtigt. Om der er 1 person eller 5 er ligegyldigt.
Og du har fuldstændig ret, jeg ville ikke tage 900 kr. for et stykke arbejde jeg ikke kunne stå indefor.

Britt Wilken

 
Lagt op : 24/06/2008 21:44
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Farao.

Jeg glemte din forespørgsel. Nej desværre, jeg kender ikke nogen i Sverige, men har I ikke en Clairvoyantforening?

Britt Wilken

 
Lagt op : 24/06/2008 21:46
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Britt

Var finner man dig?, ifall man är i Danmark någon gång, googlade men fann ingen adress eller så till dig.

Det finns kanske en förening i Sverige men jag har inte sökt, det lär inte stå där ifall de har kännedom om Martinus, att du känner till Martinus är värt en hel del.

 
Lagt op : 25/06/2008 03:46
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Farao

Det er rigtigt at du ikke kan finde mig på nettet. Jeg har haft en klinik med alternativ behandling i 7 år (akupunktur, zoneterapi, homøopati, healing og clairvoyance) men lukkede den officielt for 1½ år siden. Du ved, vi (Martinus tilhængere) er ikke de bedste sælgere. Så lige nu bruger jeg al min energi på at male billeder mens clairvoyancen ligger lidt i bero. Men du kan da sende mig en mail herigennem.

Britt Wilken

 
Lagt op : 25/06/2008 20:54
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Wilken wrote:
Du ved, vi (Martinus tilhængere) er ikke de bedste sælgere. Men du kan da sende mig en mail herigennem.

Tack, ja det känner jag till.

 
Lagt op : 25/06/2008 23:31

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: