Det her lyder helt skørt. Men jeg havde kun læst overskriften, da jeg gik ud i køkkenet. Tænkte: Jamen så velsigner jeg min halsbrænd (som var ret så slem) Og så forsvandt den.

JC. mener du at ondskab er uvidenhed (føler mig lidt dum nu)
Jeg tænker at ondskab kommer af frygt og/eller svaghed/usikkerhed?

Den letteste byrde.

Hej kære wandy,

Ej hvor godt at høre! Det lyder ekstremt effektivt.
Det er jo lige efter bogen.

Det er jo tit at når vi på en eller anden måde kommer på linie med Guds vilje, så får vi også vores egen vilje. Sådan har jeg hvertfald selv oplevet det. Man kan simpelthen ikke velsigne for få ting
- Især det der gør os selv, andre og verden ondt, det er noget der har virket helende og lægende på mig. Velsignelse er jo i virkeligheden fundamentet for alle former for healing og forståelse. Og når vi velsigner "ondskaben" kaster den sin dragt og skygger og afsløre sig selv som det gode.

Og jo mere godhed vi ser i verden, jo mindre ubehag har vi brug for.

Når sygdommen kommer til os, er det Gud som er kommet for at vise os kærligheden og den han er.
Sygdom kan være den varmeste og mest kærlige oplevelse når at vores forudindtagethed for livet og Gud falder bort, i en oprigtig velsignelse af vores situation.

Ja, så derfor mener jeg i høj grad at ondskaben er identisk med, eller det største afkom af uvidenhed.

Ideen om ondskab, om den er dogmatisk eller esoterisk, om den er baseret på ældre eller nyere religioner, er enten et bump på vejen eller en søjle til at opretholde primitive landskaber og forhold i bevidstheden. Hvilket måske kan være nødvendigt for os mennesker fra tid til anden, så at vi kan ha et verdensbillede vi kan bære.

Den tungeste byrde, som i virkeligheden også er den letteste at bære, er at se at alt i virkeligheden er såre godt og derfor velsigne det.

Kærlig hilsen
Jacob

Hej Kasper,

Tusind tak for din bemærkning. Jeg sætter pris på det.

Men jeg vil sku have lov til at kalde nogle for idioter! Også selvom jeg ved de ikke er.

Hahaha, det kender jeg rigtig godt!!!
Teoretisk ved jeg at disse idioter udtrykker dele af mig selv. Men praktisk kommer jeg desværre alt for ofte til at se mig selv adskildt fra omverdenen.

Et par af de gange jeg har overkommet mine smålige følelser og velsignet en idiot, har jeg været heldig at føle mig ét med vedkommende og på den måde kommet i kontakt med virkeligheden..

Velsignelse af uretfærdighed og idioti har været den bedste medicin imod min vrede i mit liv.
Får jeg ikke for gjort det, kan jeg virkelig optræde barnligt! Og det sker såmænd rimligt ofte. Det er frygteligt! Hahahahaha

Det er ikke bare fordi det er en god tanke jeg skrev den, det er virkeligheden på alle ting der er sket i mit liv alt efter hvordan jeg vælger og drejer mit hoved. Og det har jeg gjort på en måde hvor alt der er sket i mit liv på den ene eller anden måde har påvirket mig positivt.

Jamen det er vejen frem Kasper, jeg forsøger selv at gøre det. Jeg prøver at se alt hvad jeg oplever og alt det jeg gør, som et led i min uddannelse til at blive et mere tolerant menneske.

Endnu engang tak for din bemærkning.

Kærlig hilsen
jc

Hej igen

Ja??? . Først skal du have min dybeste tak for at give et svar. Lige meget hvad jeg skriver har jeg dårlig samvittighed over det skrevne. Jeg er nået til et sted hvor jeg har den største tro jeg nogensinde har haft på mig selv, men hver gang jeg går officiel så har jeg som skrevet dårlig samvittighed. Hmm, væk fra det personlige og back to emnet

Det kender jeg godt! Næsten hver eneste gang jeg har skrevet et offentligt indlæg kommer der et hav af tanker, tit med dårlig samvittighed over det ene eller det andet. Burde jeg har gjort det anderledes, burde jeg overhovedet ha skrevet, skrev jeg for meget, skrev jeg for lidt, var det for dumt, det skulle jeg ikke ha gjort, var det for underligt, var der noget der sårede, var jeg for arrogant, var jeg for kontrollerende, var jeg for klog at høre på, jeg burde ha gjort det ene og det andet osv. I det uendelige...

Men sådan køre mit hoved ofte også i min hverdag, bare på højere eller lavere blus. Når det er på lavt blus har jeg det rigtig godt, men når det køre op, kommer jeg virkelig ind i en ubehagelig tilstand. Jeg er dog ved at lære mig selv, at give tankerne plads og tage dem til mig, men uden på nogen måde at tro på dem. Jeg lader dem køre, ligesom den lille stribe af nyheder der køre i bunden af TV 2 News, jeg lader det få sin plads men jeg tror ikke på det. Nogle gange kommer der en tanke der mener jeg er den sejeste person i verden og andre gange kommer der en tanke der siger jeg er den frygteligste, men jeg har valgt ikke at at tro på mine tanker og det lykkedes en stor del af tiden, men engang imellem falder jeg hårdt. Men det er sådan det nu engang er.

Har lyst til at skrive at du må ikke proppe desværre ind i sådan en tanke, eftersom du der er et sted hvor du kan finde dig selv.

Det forstår jeg godt. Rigtig godt endda. Tro mig, en stor del af min daglige mentale praksis er at holde mig adskildt fra omgivelserne. Man fraskiller sig hele menneskeheden, men det der sker her at man derefter bliver gift med den. Det vigtigt at holde sig adskildt fra alt det personlige og lokale og søge at ha sit eget rum. Men samtidigt at forsøge at se at man virkelig er ét med alt. Man er i sine omgivelser, i sine fjender, i sine venner, i træerne, i himmelen i dyrene, i vandet, men ikke ens person, ens person er ens egen. Men essensen af det man er, er i alle ting, over alt. Men det er vigtigt at adskille, sit sind, sin person og sin sjæl fra alle andres. Men der er kun en ånd, ved roden af alle ting er vi det samme. Men ja, man må faktisk være adskildt fra verden for at være ét med den.

Så du føler dig et med|som en idiot? Virkeligheden hehe

Ja, klart, for ved du hvad, hver gang jeg spotter en idiot er det jo mig selv jeg har fået øje på. Og samtidigt har jeg lejlighed til at spørge mig selv, ikke bare teoretisk om vedkommende er en idiot, det ved jeg jo godt, at han ikke er. Men jeg har lejlighed til at spørge mig selv praktisk, "er vedkommende virkelig en idiot? " kan det være at vedkommende måske er en mester, måske min mester? Ligeså snart at jeg holder op med at pege fingre, optræder mesteren foran mig, over alt og i alle ting. Jeg kan ikke dreje mit hoved et sted hen uden at stå overfor den ene og sande mester. Men det klart, ligeså snart at jeg begynder at pege, så kommer idioterne og narrøvene frem igen.

PS. Glemte at komme back to emnet. Vil bare skrive at noget af det som jeg har oplevet som det værste i mit liv er det som har gavnet mig mest.

Det samme her

Godt nytår!

Kærlig hilsen
Jacob

Hej Punzaak , en lille kommentar til hvad du skriver om dårlig samvittighed.Hvis du nu sidestiller det at have dårlig samvittighed med fortrydelse så tænk på at det at fortryde noget man sagt eller gjort jo i virkeligheden er en form for erkendelse af konsekvenserne af det sagte (gjorte) så på den måde og på den måde er man blevet en lille smule klogere . Kosmiske hilsner Denhou.

Hej Punzaak ,du skriver at " alting er positivt, hvis man lærer af det negative" .
Det er jo sagen i en nøddeskal, erfaring opnås kun igennem oplevelse , nogle vil være positive andre negative , men det er måske desværre ofte de negative ( det ubehagelige gode ) der giver os de største indsigter og den største viden om os selv , igen , at fortryde en handling er at fortryde en erfaring . Fortrydelse er også et andet udtryk for skyldfølelse , men som Martinus siger kan ingen være skyldige i noget som helst ( ud over at være til ) vi er en slags medier for hinanden , jeg mener der skal jo være "nogen" som er årsag til de ting vi oplever med de konsekvenser det indebærer af godt og skidt. Vi gør allesammen det bedste vi kan ( vi er den vi er ) desværre er det måske ikke helt godt nok , men vi gør det bedste vi kan og bedre kan det ikke gøres ,( ihvertfald ikke før vi får nogle flere erfaringer ) . Jeg ved ikke om du kan bruge det her , men jeg har gjort mit bedste , Kh Denhou.

Hej Punzaak , jeg tror at du undervurderer dit eget værd ( vi er allesammen fuldgyldige passagerer på fartøjet "Gaia" ) alene dine overvejelser om det skete viser jo at du faktisk reflekterer over livet , meget bedre kan det da ikke blive .
Når vi nu ikke er istand til at ændre det som er sket må vi istedet bruge de erfaringer vi har erhvervet til at ændre retning hvilket så måske vil give en mere positiv indstilling til livet , det lyder enkelt men er sværere end som så, men er den eneste farbare vej til større forståelse og dermed et mere harmonisk liv .
Fortrydelse fører som sagt ingensteder hen , det har en tendens til bare at køre i ring rent psykologisk og fører dermed ikke til erkendelse men blot større afmagt og tristhed fordi der ingen bevægelse er og dermed ingen steder fører hen , du må aflægge den mentale dyne , springe ud af "sengen" ,ikke se det nye som et problem , men som et væld af nye og gode muligheder , tænk på at når du har fået styr dine problemer kan du blive en kilde til visdom for andre . Jeg påstår som sagt ikke at det er nemt men det er jo en udfordring som de fleste af os i en eller anden sammenhæng kommer ud for i løbet af et liv . Så som Martinus siger i en lidt omskrevet version , hvis du ønsker gode ting i livet så gør godt for andre ,så kan det ikke gå helt galt . Kærlig hilsen Denhou.

Hej kasper , med mental dyne mener jeg at mange af os slæber rundt på en masse bevidsthedsmæssig skrald som uanset hvor meget energi men bruger på det ikke ikke fører nogen steder hen og derved blot tapper en for energi . Men et begreb som " tænkning fra oven " kan være en hjælp, et filosofisk begreb der indebærer at at man udøver aktiv tænkning altså at man udover at være meget bevidst om hvad man tænker også bevidst altså viljefører sine tanker i positive retninger , jeg ved ikke om dette giver mening . Det modsatte af tænkning fra oven kalder man (sjovt nok) tænkning fra neden , det er synonym for den evige strøm af tanker , det mylder af strøtanker som vel er den mest almindelige tilstand det meste af tiden for de fleste af os , prøv lige at meditere over at du faktisk ikke ved hvad din næste tanke vil indeholde , egentlig lidt skræmmende tanke . En god træning kan være meditation , der findes en metode som går ud på at man sætte sig i en bahagelig stilling i fred og ro og holder opmærksomheden på åndedrættet og ikke tilader omtalte strøtanker adgang til ens bevidsthed , det lyder enkelt men kræver megen øvelse , men du ville blive behageligt overrasket over mentale resultater det giver . Jeg har selv brugt buddhiske meditations teknikker i mange år så jeg ved fra egen erfaring at skidtet virker hvis man taget det alvorligt og arbejder seriøst med det . Det var vel i store træk hvad jeg mente med den mentale dyne .
Du er jo for fanden poet (læste dit digt o.a. ) . Vær glad for at du har lyrikken,det er en eminent metode til at udtrykke tankeklimaer , jeg selv er musiker og der udtrykker man jo også i høj grad sine følelser . Nu er jeg ikke nogen kapasitet ud i lyrik men hvis jeg skal kommentere det vil jeg positivt mene at det er et " prosaisk spiralkredsløb en miniature " for at udtrykke det åndsvidenskabligt . Sender posivitive tanker til dig, kærligst Denis .

Tak for din tilbagemeldning Kasper,

Du skriver bare når der er tid og lyst!

Jeg kommer med et hurtigt svar, da jeg PT holder en pause fra MF.
- Så jeg vender ikke tilbage foreløbig!

Lavt selværd er årsag til meget lidelse og forvirring og det kan være en af hoved-engridienserne i psykisk sygdom!
Sindet angriber sit ophav meget mere, når der ikke er grundlæggende accept og anderkendelse fra en selv - til en selv.

Manglende kærlighed til en selv, og et alt for urealistisk og opfindsomt tankeliv er den rette cocktail til et liv i helvede.

Når vi snakker ondskaben skal velsignes, snakke vi i realiteten om at komme i kontakt med virkeligheden, og med hvordan tingende er.
Når man høre "ondskaben skal velsignes" tænker man muligvis at det er et overdrevet og lige lovligt religiøst udtyrk.. Men det betyder akkurat det samme som, "se livet som det er og gå ikke imod det, men med det."

Jeg er nået mere og mere frem til at den eneste måde at jeg kan leve et tilfredstillende liv, er ved konstant at trække mig selv ud at mine tankespind og forestillinger og fokusere på det mest enkle og lige til i enhver situation og i ethvert menneske jeg møder i mit liv.

Det bedste Martinus har sagt efter min mening var jante lovens første bud : " du skal ikke tro at du er noget "

For når den forestilling falder fra, kan selvværdet komme til..
Livet koster livet og ethvert væsen er sig selv værd, man kan intet tage fra det og man kan intet lægge til det.

Vi ser det på træerne og blomsterne, ejer de ikke et selværd af en så triumferende kaliber at man skulle tro at de var fra en overjordisk verden? Står de ikke hundrede procent ved deres farver, former og strålepragt. Er de ikke fuldstændigt klar over deres eget værd, og alligevel er de absolut ikke mere eller mindre end hvad de lige præcis er. De hviler i fuldkommen balance, udstråler det allerhøjeste værd, og samtididig bliver de det mest klare billede på total kærlighed til sig selv og omgivelserne. Kærtegner, healer og omfavner blomsterne og træerne ikke alt og alle der kommer indenfor deres rækkevidde? De er jo i sandhed til glæde og velsignelse for levende væsener!
Deres totale balance kommer af deres totale ydmyghed, idet at de ikke lever i nogen overbevising om sig selv og tilværelsen. Det tror hverken om sig selv at de er grimme eller smukke, syge eller raske, store eller små, og deres aura og væsen er fuldstændigt strippet for ideer om at de skulle være noget, som de ikke er.

De er..

Vi mennsker tror at vi er en masse som vi ikke er, hvad enten det er godt eller skidt, vi har en masse ideer om os selv og den verden vi lever i. Men sagen er, at absolut intet af det er sandt. Den eneste forskel der er på et træ og et mennske er at mennesket har en gigantisk beholdning af overbevisninger og forestillinger om sig selv, hvilket blokere ham fra at udstråle og opleve den indbyggede balance, hvile og flow der eksistere i hver eneste levende ting.

jc

Nutidens magt og systemer, er det skabt af det gode eller onde?

Ok, et mindre arrogant svar fra min side. For det er et godt spørgsmål.
Men lad os svare på det med et spørgsmål og lad os være stille med det i stedet for at finde en løsning.

Nutidens magt og systemer, er det skabt af det gode eller onde?

Nutidens magt og systemer er skabt af det hele. Det er en del af helheden.
Det er kommet ud af os og det vender tilbage til os, og det hviler i os.

Vi må se på det som vi ser på os selv.

Man må se på hele verden som var det ens egen krop, for det er ens egen krop.
At velsigne ondskaben er at velsigne sig selv.

jc

Tak for dit svar Kasper!

Du skriver nogle spændende ting

Ha det godt.
- Vi skrives ved!

Kh

At velsigne ondskaben er at velsigne evolutionen og udviklingen.

At støtte og forstå, er at hjælpe.

At velsigne og hjælpe er goondede.

Vejen derfra og vejen dertil!

Amen.

Og alle skuffelsers moder er............ vores forventninger !
Hvis vi neddrosler forventninger minimerer vi også vore skuffelser (egen erfaring)
KH Denhou.

Jeg må altså liiiiiige deltage i debatten!

Naturligvis eksisterer ondskab, alt efter hvad ondskaben tager form som.
Intet yin uden Yang.
Ondskaben og dens kontrast, er to af hinanden afhænge størrelser.
Den ene kan ikke forstås, uden den anden.
Sort kan ikke blive til hvidt - Og hvid kan ikke blive til sort.
Men man kan blande farverne, og med viljens kraft (eller what ever), så kan man skabe forskellige grålige nuancer.

Det er altså ikke kun hvad man tænker, men hvad man gør ved "begreberne", der gør en forskel.

Når begrebet ondskab, får lov til at gro hæmningsløst i mennesker, så kommer det til udtryk som manglende medfølelse.

For det lille spædbarn, som fødes ud i armene på en pædofil psykopat.
Der kan man tale om "meningsløshed".
Man kan også sige, at det er en meget ringe trøst, at gøre barnet opmærksomt på - At det som barnet oplever, det er i virkeligheden "godt".

Ligesom at en lille baby, ikke vil være i stand til at perspektiverer sig ud af den ondskab, som det udsættes for.

Hvis barnet i sin egen private erkendelsesproces, skal nå frem til gråtonerne i den erfaringsverden, som det udsættes for, så bliver det nød til at opleve kontrasterne.

Nu er det sådan, at vi ikke alle tildeles lige meget af alt.
Derfor ser man også ofte, at ondskabens makker, ligegyldigheden, er i spil.
Den hjælper "ondskab", med at forblive "ondskab".

Børn fødes ikke med den samme psykologiske robusthed.
Nogle børn kan derfor opleve, at ondskabens lidelser kan blive til en drivkraft.
Særligt hvis ondskaben ikke har fået lov til at gå hånd i hånd med de medfølendes ligegyldighed.
Andre oplever, at mødet med ondskaben, det bliver deres egen fysiske og sjælelige undergang, isolation fra virkeligheden.

Tro mig, når det sker - Så er det ikke fordi, at barnet ikke ønskede "lyset".

Det er fordi, at dem som kunne lyse for barnet, ikke så mørket.

Venligst Søgeren

Godmorgen Kasper.

Jeg er ganske givet en af de blommer, som skal hænge frygteligt længe på mesterens træ!

Hvis jeg skal diskuterer begreber og emner, så bliver jeg nød til at diskuterer dem ud fra det "lille" jeg ved.
Ud fra mit nuværende autentiske ståsted.

Der ser jeg ondskaben.
Det er altså ikke et spørgsmål om tro.
Jeg oplever den også i mig selv.
Derfor ville jeg lyve, hvis jeg sagde, at den ikke eksisterede.
Jeg kan ikke velsigne alt.

Kald mig bare et "skod menneske";o)

Der er handlinger, som jeg ikke ser mig selv i stand til at tilgive.

Men derfor kan jeg gode bede til Gud, og lade det være i hans hænder!

Nogle gange har jeg set mennesker løfte sig, fra den dybeste og mørkeste ondskabs magtovergreb.
Men det synes jeg ikke berettiger ondskaben til en velsignelse.
Det menneske som kæmper sig ud imod lyset, bør da velsigne lyset.

Jesus sagde: -"Tilgiv dem, thi de ved ikke hvad de gør".
Han beder altså Gud om at give menneskene tilgivelse for deres gerninger.

Det vigtigste for mig, det er om tanke og handling spiller bold med hinanden.
Hvis jeg skal tilgive et menneske for dets onde gerninger, så skal der være en modtager af tilgivelsen, som jeg kan spille bolden til.

Hvis modtageren ikke "ser" tilgivelsen... Så er det nok ikke min tilgivelse vedkommende har mest brug for... Men Guds!

Jeg ser det sådan, at der findes mennesker, som nyder magten ved at kunne efterlade store åbne kødsår i deres medmennesker. ( Både fysisk og psykisk)
Får de muligheden for det, så vil de holde sårene blottede og blødende.
Kan de "løbe" fra deres ansvar, så gør de helst det.
Kan de fordreje virkeligheden, så gør de det.

Derfor er spørgsmål ikke så meget for mig, hvad der kommer først?

Men om jeg selv bærer lyset ind i mørket, til de som er forladte i magtovergrebets ensomhed.

Venligst Søgeren

By the way!

Så tænker jeg, at det er tid til bøn for den nordkoreanske leder.

Hvis han vælger at følge "lyset", så kan han blive verdens hidtil mest indflydelsesrige og anerkendte leder.
Men pt. er han åbenbart stadig bundet af frygten for at slippe sin fars "verdensforståelse".

- "Gud, alt det jeg ikke evner og magter, lægger jeg i dine hænder".

Venligst Søgeren

Hej Søgeren ;
At tilgive hører nok til en af de sværeste dicipliner ,ikke altid , men ofte .
Der er naturligvis ting der er nemmere at tilgive end visse andre , men jeg tror at det er vigtigt at se at "ondskab" ikke er en " kvalitet " et menneske besidder men er et udtryk for manglende kvaliteter hos samme , F.eks manglende empati o.a. men vigtigst af alt er at det på den lange bane et spørgsmål om uvidenhed .
Neurologer ved idag at specielle former for "behavior" skyldes uregelmæssigheder i hjernefunktionen , altså er der kan være nogle rent fysiske årsager , kemiske processer som får en person til at gøre ting vi andre finder mærklige eller afskyelige , og det forfærdelige ved det er at hvis en af os andre var i sådan en persons sted , atom for atom , tanke for tanke ,... så ville vi gøre nøjagtig det samme , hvordan skulle det kunne være anderledes .
Vi kan føle afsky for en voldsmand og ønske ham buret inde for altid , men hvad nu hvis det viser sig at der sidder en tumor i hans hjerne der trykker på nogle punkter og derved forårsager de ubehageligheder vedkommende afstedkommer , ville vi så ikke i stedet have medfølelse for vedkommende og tænke hvor uheldig kan man være .
Et eksempel ( dårligt måske ) men jeg ved at det er sundheds skadeligt at ryge ja kan ligefrem være livsfarligt , jeg ryger alligevel , og det er ikke fordi jeg ikke gerne ville holde op men kemien i min hjerne " needs it " , og hvis det kun var et spørgsmål om viljeføring kunne jeg sagtens stoppe , men sådan spiller klaveret ikke , mit legeme har vænnet sig til misbruget , en del af mit indre univers har åbenbart en forestilling om ikke at kunne undvære røgen , det er ihvertfald de informationer min hjerne modtager.
Så jeg føler ikke at jeg har fri vilje i denne sammenhæng , men er underlagt kemiske processer som jeg ikke er herre over .
Så man skal måske ikke velsigne "ondskab" men mere prøve at forstå hvad det kommer af , ikke at det mildner en eventuel dårlig handling ,men tilgivelsesprocessen bliver nemmere hvis forstår hvad der ligger bag ved .
Så jeg tror ikke at desideret onde mennesker findes , jeg tror faktisk at alle mennesker ønsker at være lykkelige , der er så bare nogle der for at blive lykkelige gør andre ulykkelige , ( der findes pædofile der tror at offeret kan lide hvad de gør ved dem ) her må der vel i højeste grad være tale om ønsketænkning og virkelighedsforvringning .
At være pædofil , at være udstødt , forhadt , foragtet og så alligevel fortsætte sine ugerninger , så tænker jeg , hvor er jeg glad for at jeg ikke oplever børn eller unge som sexobjekter , men det er jo ikke noget jeg har bestemt lige som jeg heller ikke har bestemt at være heteroseksuel ( der ville jo være mere at vælge imellem hvis jeg biseksuel ) men sådan er det ikke .
Så det med ondskaben er nok mere kompliceret end man umiddelbart fornemmer .
Det er nemt nok bare at hade andre for deres gerninger , men det fører jo nok ikke til en større empati i almindelighed .
Bare en betragtning !
KH Denhou

Hej Søgeren , hans far var det ikke Kim Jung Mentally Il.