Kære Jan,

Alkoholikeren kan med en stærk og fast viljestyrke, frigøre sig fra sin last,
i denne forbindelse, er 'modet' at sige fra overfor 'sine drukvenner', eller evt. gruppepres,

Martinus taler om 'livs-mod', og fx. mis-mod og hov-mod,
er også begreber man finder i 'analyserne',

jo, det kræver mod at gå imod den gamle verdensorden,
Vi kender vist allesammen det, at man lige samle mod til sig, inden,

selvom man har matematikken i orden, så skal der mod til at tale til en forsamling på 100, 'bevidstløse' sjæle,
det oplevede Jeg for et par måneder siden i.f.m.
Kbh.s Miljø- og Trafikplan,
hvor ordet var frit,
Jeg måtte flere gange lade mikrofonen gå videre, før Jeg var klar,

det er bare ganske kort,

Kærlig hilsen
Holger

Kære Holger,

Jeg kan godt se, hvad du siger.

Jeg tænker bare, hvis nu man kigger på en person, der fx ikke behandler sine børn så godt, så kan man måske umiddelbart synes, at den person mangler mod til at gøre det rette.

Men hvis man så lærer den persons baggrund at kende, så finder man måske ud af, at den person ikke kan gøre andet end vedkommende netop gjorde.

Og med den viden synes man måske så lige pludselig at det, man før ikke synes ikke var modigt, nu alligvel er modigt, når man tager personens baggrund i betragtning.

Altså så går mod jo hen og bliver noget meget relativt.

Er det mere modigt at være en "Kristus" end en "Barrabas"? De, gør jo begge to det, de i øjeblikket er nødt til at gøre ud fra deres aktuelle udviklingstrin.

tænker
Jan

Ja og så er der også ve-mod, tål-mod, mod-standere, mod-tagelighed, mod-sætning, mod-en...

Jeg vil mene at det faktisk kræver rigtig meget mod fx. at være kosmolog/åndsforsker - for det vil ofte sige at være anderledes, være udenfor flokken. Ja, at gå imod den gamle verdensimpuls kræver mod, som Holger og Martinus nævner.

Og når man stiller sig udenfor flokken er man også let som "skudsmål" og må have sine logiske/intellektuelle argumenter i orden (eller blive betragtet som særling), når gud og hver mand spørger hvorfor man gør (eller ikke gør) ditten og datten - som fx. da jeg ved tilmelding til firmajulefrokost måtte forklare, hvorfor jeg som den eneste ud af ca. 200 ikke kunne spise af tag-selv-kødbordet (og måtte forklare at fisk og æbleflæsk også er kød), eller ude på pigetoilettet til julefrokosten blev mødt med spørgsmålet "er det dig som er vegetaren?"

Når dertil kommer at mange kosmologer er mennesker, som ikke ønsker at komme i centrum, men blot gerne vil leve stille og roligt i fred og ro, så gør det det ekstra svært og kræver sin mand/kvinde og en god portion gå-på-mod.

... Og så er det nogen gange lettere bare at lade mikrofonen gå videre eller undgå flokarrangementer, hvor ens særheder virkelig bliver synlige.

KH...Anette

Hej Jan,

Den nævnte situation har efter min opfattelse ikke rigtig noget med mod at gøre, men mere med manglende evner og talenter til at gøre det rigtige! Hvis man ikke har de nødvendige evner, så hjælper mod hverken fra eller til, vil jeg mene.

Ja, helt sikkert - en "kristus" risikerer korsfæstelse, dvs. ringagt, blive stemplet som tåbelig, fanatiker eller original.

KH...Anette

Jeg tænker, om ikke dét, vi normalt kalder mod, netop er udtryk for, at man har nogle bestemte evner og talenter.

Medens dét, vi kalder manglende mod, er udtryk for at de tilstrækkelige evner og talenter, ikke er der.

Den sten, et væsen ikke kan løfte, må det lade ligge.

Men det væsen, der godt kan løfte den, og derfor også løfter den, er han/hun mere modig, end den der ikke evnede det?

Når Kristus lader sig korsfæste er det fordi, han har evnen til at gøre det. Er det så modigt?

Hvad med Barrabas er det ikke ligeså modigt, at han tør slå ihjel, og dermed risikerer ydmygende indespærring i et fængselshul og hvad man ellers har af frygtelige torturmetoder?

tænker
Jan

Men hvorfor egentlig bevæbne sig med intellektuelle forklaringer. Man behøver jo ikke undskylde noget som helst.

Hvis andre synes man er sær, fordi man bedst kan lide at spise vegetarisk, så er man jo ikke af den grund sær.

Så ser de jo ikke een, som man er. Så ser de i stedet deres egne ufærdige sider, deres egne følelser af "særhed", som de så projicerer over på een.

Hvis man føler, man er god nok som man er, så kan andre jo tænke, hvad de vil, det er jo et anliggende mellem dem og gud.

Hvis man derimod ikke føler, man er god nok, som man er, så lever man på en falsk opfattelse, for det er man jo. Og så er det den opfattelse, der må revideres.

Det jeg nok mener mht. mod er, at man kan sige om alle mennesker, at de er modige, hver på sin måde.

kærlig hilsen
Jan

Jeg synes ikke at "forklare" og "undskylde" dækker over det samme. I eksemplet jeg nævnte, betragtede jeg det ikke som en undskyldning jeg skulle komme med, mere en rimelig god forklaring på, hvorfor der skulles bruges ekstra tid og penge på at lave noget særligt mad til mig, når alle andre kunne spise den fastlagte menu.

Man kan godt i sådan en situation føle sig lidt til besvær. Jeg ved der er kosmologer som ville være pinlig berørte over at skulle ulejlige en kok med sådanne specialkrav. Det har ikke noget at gøre med, om de mener de er gode nok eller ej, elle om deres værdier/overbevisninger er rigtige eller forkerte, de vil simpelthen bare ikke ligge nogen unødigt til last eller skabe for meget besvær. Det skyldes ydmyghed. Nogen vælger derfor at spise af det som der er (også kød), andre melder afbud til festen.

I småbog nr. 17 "Verdensreligion og verdenspolitik" om Pilatus, Kristus og Barrabas og påskemysteriets inderste afsløring (en af mine favorit-analyser), kap. 5 skriver Martinus meget spændende om at søge kompromisløsninger og fejlagtig at give barrabassindelaget fri og henrette kristusmentaliteten - af angst for at sin position, omdømme, økonomi eller livsstilling. I kap 6 skriver han om angsten for andres mening og for at vedgå sig livsopfattelser der afviger fra flokkens eller flertallets religion eller livsopfattelse.

At give kristusmentaliteten fri kræver mod, da det fører til korsfæstelse, men det er nødvendigt for at komme til at opleve opstandelsen (den store fødsel).

KH...Anette

Interessant tanke, selvom den ikke lige vækker genklang i mit univers. Jeg ser det således, eksempel:

Du og jeg står på kanten af en klippe og kigge ned på floden 10 m. under os. Vi er begge gode svømmere (har evnerne) og floden er dyb nok til springet. Forskellen på den som hopper og ikke hopper kunne man kalde mod.

KH...Anette

PS: Jeg hopper ikke, tør ikke, da jeg er en kylling.

Jubiii Så er der kommet endnu en årgang (1939) Kosmos på Instituttets hjemmeside. Klik her!.
(bemærk at Kosmos har flyttet bibliotek, så du skal opdatere din bookmark til Kosmos, hvis du har den i dine favoritter).

I marts 1939 skriver Mogens Munch en artikkel om Idealisme, hvor han bla. nævner mod:

Det kræver ifølge ovenstående mod at være idealist. Jeg funderer over om der ikke også er en hårfin grænse, hvor modet bliver til hovmod og idealismen til fanatisme?

Kærlig hilsen
Anette

I artiklen "Kendsgerninger ingen Naturlove kan forklare" af Dr. phil. Konrad Simonsen (Kosmos 1939, klik her) kan man bla. læse om manglende mod indenfor videnskabelige kredse:

Dertil findes endvidere (også i Kosmos 1939) en samling af meget spændende artikler (klik her) "Bevidsthedens nye Grænser" over forelæsninger fra Københavns Universitet - også af Dr. phil. Konrad Simonsen.

KH...Anette